Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
 

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 




MEDITATION OG RELIGION

I hvilke sammenhænge findes meditation?

Meditation optræder almindeligvis sammen med især fjernøstlige religioner.
Også flere nyreligiøse og/eller New Age organisationer anvender meditationsteknikker med rødder i Østens traditioner. Selv inden for Folkekirken er det i dag muligt at finde New Age-inspirerede meditative ritualer.
 
Er meditation og religion siamesiske tvillinger?
Meditation ser, set i et historisk lys, ud til at være tæt forbundet med religion.
Meditation anvendt uden tilknytning til religiøse organisationer eller forestillinger er et særsyn.
 
Hvem bestemmer hvordan Gud ser ud?
Den tidlige Buddha blev fremstillet som en asket. Da Buddhismen vandt frem i Kina, forvandlede Buddha sig til en velnæret livsnyder. Da Vikingerne antog Kristendommen, blev Kristus fremstillet som en bevæbnet, sejrende Viking. Et par århundrede senere havde en lidende korsfæstet Jesus erobret kirkerne.
 
Gud skabes i vores billede
Samfundets magtmonopoler havde eneret på at fortælle hvorledes gud så ud. Og denne fortælling blev tilpasset efter disse institutioners skiftende magt- og overlevelsesbehov. Kirkens strategi hed gud og tro. Kongemagten 'brandede' sig heroverfor gennem videnskab og fornuft. Magtkampen mellem kirke og kongemagt har formet vore forestillinger om gud eller guds fravær eller ikke-eksistens helt op til i dag.
 
Hvem bestemmer hvordan gud ser ud?  Dan Brown eller Vatikanet?
Vi lever imidlertid ikke længere i en tid hvor samfundets magtinstitutioner har eneret på at fortælle vores skabelsesberetning. Et tydeligt eksempel på denne postmoderne tilstand er Dan Brown's bestseller 'Leonardo Da Vinci Mysteriet'. Denne roman kommer til at forme millioner af læseres opfattelse af Jesus - også i en sådan grad at Vatikanet ser sig nødsaget til at reagere mod bogen. Det er jo deres fortælling, Dan Brown piller ved. Siden 90erne har der også været en stigende interesse i det mylder af Evangelier der eksisterede i den tidlige Kristendom. Det moderne menneske leder i stigende grad hinsides de etablerede religiøse fortolkninger på nye måder at være kristne på.
 
Friheden til at fortælle sig selv
I dag er det ganske op til det enkelte individs personlige valg hvorledes den religiøse fortælling kan fortælles eller måske slet ikke er nødvendig at fortælle.

Det er den enkeltes ansvar at vælge sin meditative selvforståelse. Selv hvis jeg bevidst vælger at være en del af en menighed eller organisation som Katolik, Hindu eller medlem af en snæver religiøs organisation, er det stadig mit ansvar. 
 
Nogle vælger at se deres meditation som en flugtrute ud af denne verdens lidelser.
Andre mediterer for at de i større klarhed og opmærksomhed kan nyde deres Sushi. 
 
Selv oplever jeg at 30 års Meditation nok har gjort mig 'religiøs'. Men denne religiøse følelse vælger jeg at forstå eller forklare uden 'eksperthjælp' udefra. Den er et vidunderligt livsmysterium der simultant kan (op)leves uden fortællinger og (gen)fortælles i alle regnbuens farver i en direkte 'dialog' mellem mit jeg og det indre bibliotek
 
Meditation i et demokrati
Mange meditative traditioner kommer imidlertid fra demokratifremmede kulturer. Disse kulturer rækker ofte tusinder af år tilbage og spejler blot det feudalsamfund de oprindelig var en del af.
Her tager læreren eller guruen aldrig fejl og det forventes at disciplene indordner sig i et lodret åndeligt hierarki hvor ens magtposition er direkte proportional med ens 'åndelige udvikling'.
 
Ingen Gud kan få os til at springe over vores egen skygge
Inden for disse forskellige religiøse subkulturer finder vi også mennesker der hævder, at de er rene kanaler for guddommelige mestre eller religiøse principper. I en lodret orienteret kultur er det altid en god overtalelsesstrategi over for fodfolket at fremstille lederen som ufejlbarlig.
  
Ingen meditation, religion eller åndelig åbenbaring kan imidlertid få et menneske til at til at springe over sin egen skygge. Hvad end vi som mennesker hævder at (bedre)vide vil vi altid være bundet til vor egen skrøbelige og uperfekte menneskelige eksistens.
Denne basale indsigt placerer os i et i princippet vandret, demokratisk kommunikationsnet hvor alle holdninger er lige - gyldige.
 
Meditation fri fra autokrati
Ufordringen for meditation er i denne sammenhæng at tilpasse sig til demokratiets vandrette struktur. De meditative subkulturer bør stige ned fra deres sokler og skifte deres middelalderlige kulturelle klæder ud med nutidige. Inden for New Age kulturen er denne tilpasning til et moderne samfund allerede i gang.
 
Meditationslærere i et moderne samfund erkender deres egen skrøbelighed og behøver ingen gud som rygstøtte når de udtaler deres holdninger i det kakafoniske hav af ytringer i det ægte demokrati.
 
På vej mod en sækulær Meditation - Meditation 'fri' fra religiøse magtmonopoler
Hvis meditation skal have en fremtid som en vigtig del af et samfunds immunforsvar mod stress, må Meditationen frigøres fra religiøse organisationer. Meditation kan og bør ikke renses for religion eller religiøsitet. Men den bør stå så frit i forhold til de oprindelige religiøse fortællinger den oprindelig var en del af.
 
På denne måde vil der også være plads til ateisten, nihilisten, positivisten, aktivisten og den livsnyder der kun er interesseret i finere kokkekunst.
 
Moderne Meditation og vore selvfortællinger
Men det vil uden tvivl ændre et menneskes selvforståelse afgørende hvis det begynder at meditere. Den 'fortælling' vi fortæller om os selv og vores liv, ændres hvis vi sætter tid af til at meditere. Dette vil også være tilfældet også for den religiøse ateist der vælger at meditere uden religiøse forståelsesrammer.
Intet menneske kan gå dybt i meditation og forblive det samme menneske.

 

Kristen Wellness Buddhisme bliver fremtidens religion

 


Mit fornemmelse er at en form for Kristen wellness Buddhisme netop i disse år er ved at blive en ny global vestlig universalreligion.
 
Hovedgrunden til dette er at Buddhismen i modsætning til kristendommen ikke har brugt syndsbevidstheden som forretningsstrategi. Buddhismen har i deres Meditative praksis kultiveret den neutrale, men kærlige iagttager netop der hvor vi i vesten føler den dårlige samvittighed.
 
Buddhismen har således allerede i årtusinder kultiveret det bevidsthedsloop som jeg her kalder livs-GPS'en. For er der noget der styrker dette spejl så er det Meditation!

Buddhismen vil imidlertid ændre karakter idet Kristendommen også har noget at byde på i fremtidens religiøse multivers.
 
Kristendommens forestillinger om næstekærlighed er langt mere avancerede end Buddhismens næsten depersonaliserede universalsympati og forståelse af hvad et individ er.

Det sidste vigtige aspekt i syntesen mellem Buddhisme og vestlige værdier er Wellness.
I modsætning til mange ortodokse mediterende, såvel inden for Buddhismen som andre traditioner, så tror jeg på wellness. Ser man på i hvilken sammenhæng de oprindelige meditative kulturer opstod så ser man først og fremmest Indien. Indien har historisk set været så plaget af katastrofer at Meditation først og fremmest blev udviklet som en eskapistisk overlevelsesstrategi.

Vi her i Vesten har heroverfor opnået et overskud af velstand og sikkerhed for det enkelte individ der ikke har noget sidestykke i verdenshistorien. For os kan det faktisk godt betale sig at investere lidt lykke i det at være sat i en krop. Det behøver ikke nødvendigvis være ren lidelse som Buddhisterne og Hinduerne hævder.
 
I denne sammenhæng er wellness en koncept der udtrykker den nye  krops selvfortælling, en krop der meditativt er blevet kultiveret til at opleve et sted hvor man faktisk kan være lykkelig og tilpas.

Mvh Gunnar Mühlmann