Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed

Om mig selv





 



 
























































































































































Lugtesansen er på
samme måde som
følesansen en ursans.
Inden for sufitraditionen
anveder man parfumer i
Meditationsritualer



 


FRIGØRELSEN AF JEG'ET
                                  
Lysets rejse ind kroppens mørke

Det foregående kapitel handlede om den gamle østlige frigørelsesrejse fra jeg'et. Buddhas finger pegede for over to tusind år siden på månen. Verden blev set som et illusorisk og lidelsesfyldt sted. Østens oldtidsmenneske længtes efter at blive fri fra sig selv og sin lidelse. Ånden måtte frigøre sig fra verdens sumpede krop for at realisere sig selv.
 
New Age organisationerne vokser i dag videre ud fra dette religiøse DNA i den forstand, at
de fleste moderne meditationsretninger i sig stadig har den oldindiske trang til at komme væk herfra. Samtidig markedsføres kroppens lykkedrømme, så det kan være svært at finde ud af, om projektet drejer sig om welness eller negation af det jordiske liv. Alle mulige efterkonstruktioner forsøger forvirret at finde vej i et landskab, hvor man det ene øjeblik skal hæve sig op over den illusionære krop og følgeligt ikke tager egolivet seriøst og det næste øjeblik gør alt for, at kroppen skal føle sig ekstra godt tilpas ved hjælp af terapi, massage, personlig udvikling, mindfulness osv. Et arsenal af popsmarte guruer snikker og snakker, men lige lidt nytter det. For selve fundamentet, som ingen i deres blinde respekt for traditionerne stiller spørgsmål til, er gammelt og vaklende.

Hvorfor?
Min Gadget-Guru Steve Jobs blev ved med at spørge folk, der arbejdede i forskellige forretningsorganisationer: Hvorfor gør I som I gør? Ingen kunne rigtig svare på det. Det eneste svar var: Vi gør som vi plejer, som vi har fået besked på. Steve Jobs havde nok vågenhed til at genemskue rutinesøvnen i disse svar, og med denne indsigt var han i stand til at ændre på arbejdsprocedurer, så de blev meningsfulde.
 
Vi hænger ubehjælpeligt fast i vaner og søvn. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt, om det drejer sig om et forretningsimperium eller en religiøs organisation.
Alene af den grund burde alle traditionsbaserede meditationsorganisationer tage sig selv op til en grundig revision.

Dilemmaet i Meditative kredse om, hvorvidt kroppen er værd at investere i, eller den er en illusion man bør transcendere, er imidlertid reelt nok. Som nævnt i det foregående kapitel
Frigørelsen fra jeg'et, så er kroppen og ånden, efter en lang periode fra 60erne og op til årtusindskiftet igen på kollisionskurs. Det eneste jeg derfor i denne sammenhæng er kritisk ude efter, er den manglende meta-bevidsthed i konflikten. De sovende meditative miljøer mangler flere rastløse Steve Jobs arketyper til at stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
 

En ny mulighed for ånd
Mine personlige hvorfor-spørgsmål har ført mig til følgende flydende konklusioner:
Antikkens Østen havde al mulig grund til at flygte fra kroppen. Frihed fra jeget, fra den kropslige eksistens gav god mening i oldtiden. For ingen blev ret meget mere end 45 år gamle og ingen kunne vide sig sikre på, hvad morgendagen ville bringe af krig, katastrofer, sult og sygdom. Risikoen for at omkomme af en voldelig død var ekstremt høj.
 

I dag er situationen en radikalt anden. Kroppe lever længere og længere i langt langt mere sikre omgivelser.
Vor civilisation kan sikre overlevelsestryghed for kropslig eksistens i en grad, der aldrig er set før i verdenshistorien. Dermed er forudsætningerne for at bringe ånden ned i kroppen også til stede i en større grad end før. Verdens foranderlige og dødelige krop er måske nu værd at investere i.
 
Så nu
er tiden kommet for mig til at stoppe med at kigge længselsfuldt op på månen eller fortabt ned i smartphonen.

Min Ånds finger peger nu ned på jorden og ind i sansernes sumpede kropslige morads, ind i underbevidsthedens mørke rige.
 
Efter det Indiske fremmedgørelsesprojekt kommer nu frigørelsen - af jeget.   
 
Den frigørelse jeg her taler om, er imidlertid radikalt forskellig fra wellnesprojekter og den falske positive tænkning. For den er no childs play og kun for mennesker, der er parat til at se og især mærke livets dualitet fuldt ud.
 
Mennesketræet
Det giver i denne sammenhæng mening at se mennesket som et træ. Træets rodnet er vor ubevidste biologi, der bærer på millioner af års ophobninger af biologiske styresystemer. I trækronen findes det i vort liv, der vokser i bevidsthedens lys.

De meste af kroppens indre biologiske liv er skjult, ikke føst og fremmest fordi det er fortrængt, men fordi det er ordløst og derfor uforståeligt.

Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at denne rejse jeg her viser et landkort til, på ingen måde er min egen opfindelse. Selv på New Age scenen findes der en del stemmer, der hver på deres måde har fundet ud af, at der ingen sand wellness er uden smerte og mørke. Åndeliggørelsen af jeg'et finder sted netop det sted i os, hvor der er mest mørkt, ordløst uforståeligt og hvor det gør mest ondt.
 
Ingen historiske personer, mig bekendt, har peget klarere på denne mulighed for ånd i materien end psykologen C.G.Jung:

Man's task is to become conscious of the
contents that press upward from the unconscious.

C.G. Jung

Jung kaldte denne proces for individuation:


 
Rejsen hjem er nu rejsen ind. At gøre kroppens indre mørke bevidst er ikke en skovtur i la-la land.
 
Frigørelsen af jeg'et gør ondt. Det er derfor ofte mere fristende for sensitive mennesker i en moderne verden big data verden at genbruge den gamle Indiske depersonaliseringsteknik, hvor man frigør sig fra sig selv. Det er næsten alt for let at bruge Meditation til at foretage et spirituelt flugt by-pass af kroppen og hverdagen. Et depersonaliseret liv uden integral kropslig eksistens giver imidlertid ingen åndelig fylde og dybde. Jeg vil gå så langt som at kalde det spild af liv.

Meditation.dk er for de, der tør tage deres kropslige liv alvorligt trods det faktum, at det ikke er der for evigt. Ud fra min 40årige erfaring med Meditation er jeg personligt nået til den konklusion, at det ikke er sundt at betragte kroppen og livet som en illusion.

 
Hvad er virkeligt?

Hvad er virkeligt? Hvad er illusivt? Den Indiske visdom hævder, at alt, der er foranderligt, er uvirkeligt. Følgeligt er kun Selvet virkeligt, eftersom det ikke forandrer sig. Denne definition gør alt, hvad der observeres, uvirkeligt og alt, der ikke kan observeres, virkeligt.
 
Her står Vestens positivisme og Østens spiritualitet i total polaritet.

Et berømt digt af Kipling starter med verselinien:

East is East, and West is West,
and never the twain shall meet
.

Den Indiske vismand Data Dayal digtede følgende tilføjelse til denne verselinie, da han i 1930erne besøgte USA:

East is East and West is West.
However one day the East will serve
the West a grand Spiritual feast! 

Data Dayals ord er kun sande i det omfang, at vi opgiver forestillingen om hvilken verdensdel, der fører an i festlighederne. Efter en total hvorfor-dekonstruktion af Østen og Vestens søvnigt selvfede grundantagelser om, hvad livet er, er tiden kommet til at skabe en helt ny spirituel arkitektur.
 
Jeg har i forlængelse af min egen dekonstruktion skabt min egen opfattelse af, hvad virkelighed er. Jeg har intet ønske om, at overbevise dig kære læser om, at den er absolut sand. I stedet kan du efter en eventuel hvorfor-eksamination af dit eget verdensbillede helt på din egen måde frit lade dig inspirere og bruge mine indsigter.

Dette er open-source spirituel 'teknologi'.

Hjertet skænker virkelighed
Det er en meget simpel psykologisk mekanisme, der afgør, om man synes noget er virkeligt eller ej. For de, der elsker at følge det engelske kongebryllup i TV, er den royale verden virkelig. For andre, der ikke interesserer sig for kongerøgelse, er det rent eventyr. Det er vort hjerte, der bestemmer, hvad der er virkeligt. Der hvor vort hjerte er - der er 'virkeligheden'. Det, vort hjerte elsker, bliver virkeligt. Hvis Hjertet knytter bånd til kroppen, sanserne og den fysiske verden, ja så er verden i tid og rum virkelig.
 
Hjertet skænker virkelighed til det, det elsker. At se verden som illusorisk er derfor det samme som at sige, at man ikke er knyttet til den.

 
Det afgørende spørgsmål er nu. Hvad elsker hjertet? Her ser jeg fortællingen om menneskesønnen som frigørende.
  
M
enneskesønnen
Mystikeren Eckhart blev dømt af inkvisitionen for at sige: Hvad der er sandt om Jesus er sandt om ethvert godt og Gudhengivent menneske. Jeg kunne ikke være mere enig med dette udsagn. Vi er alle Guds sønner og døtre.
 

I Jesus længes Gud efter at blive et almindeligt menneske med alt, hvad det indebærer.
Jesus lever i min forståelse der, hvor det gør ondt. Han er ikke bange for livets tæsk.
 
Hvilket mod!

 
Ja, jeg er ikke i tvivl for mit eget vedkommende... D
et smukkeste af alt er den af mennesket konstruerede gudsforestilling, der findes i Jesus Kristus som Guds frivilligt lidende søn.
  
Jesus er vores eller rettere min fortælling om den kærlighed, der lever i og mellem mennesker.

Jeg
har skabt en Gud fuld af de bedste menneskelige egenskaber.

Kærligheden er den ypperste af disse projicerede egenskaber.
 
M
ennesket har selv skabt Kærlighedens sværd. Det er smedet i lidelsens flammer.

Elskerens varme, den gennemtrængende dybde i hans stemme,
hans ords appel - alt kom fra smerten i hans hjerte.
Hazrat Inyat Khan

Den gode nyhed til de fortabte
Der er
i dette setup reserveret en paradoksal og vidunderlig nyhed til alle jer derude, der har oplevet modgang og lidelse i livet og derfor de af jer, der har mest mulig grund til at flygte fra kroppen. For des længere væk fra urgrunden man kommer, des mere fremmedgjort man har følt sig i forhold til den store helhed, des sødere er hjemkomsten.

Kun mennesker, der har lidt, kan vende tilbage til den store bagvedliggende Kærlighed med en ny dybde. Englenes salighed er perfekt, men flad og kedelig. De kigger længselsfuldt ned på jorden. Intet er for dem her smukkere end en hund, der lader sit vand op af en lygtepæl og et menneske, der har transcenderet sig selv gennem en dybere forståelse af lidelsens gave. For lidelsen har gravet en ny empatisk dybde i vor sjæl.
 
Meditation er for de sorte får og fortabte døtre og sønner, der har mod og hjerte nok til at pakke gaven ud.
 
Så fremmedgørelsen var nødvendig som en forudsætning for frigørelsen.
 
Drama-lidelse versus pixelleret lidelse
Kun supervågenhed kan balancere vor utrolige rejse i et univers fuld af ufattelige kosmologiske konstanter.

Der findes ikke en spirituel vej, der ikke er smal som et barberblads klinge.
 
Den del af New Age scenen, der tager kroppens liv alvorligt, er fuld af drømmende teaterlidelse. Her bliver drama-fortællingen om alt det, der har gået en imod opført i gråd og tårer. Især de ny-spirituelle ayahuasca scener er fulde af drama-gråd, hvor deltagerne hidser hinanden op til uanede højder, under ledelse af en eller anden sydamerikansk Indiansk shaman udklædt med farvestrålende fjer. Shamanen aner i øvrigt ikke en bjælde om vor komplicerede vesterlandske psykologi.
 
Det fælles narrativ er her, at vi går så frygtelig meget ondt igennem, hvorefter vi kommer rensede ud på den anden side. Der er stor sandhed i denne katharsis. Problemet er bare, at den meget let bliver selvforstærkende, så at man i stedet for at blive fri, fortæller sig selv ned i en evig lidelseshistorie.

Sentimentalitet er at 'følelsesgøre' en følelse.
Sentimental lidelse er et i meditation uhensigtmæssigt loop, hvor den første og sande lidelse, i stedet for at stå nøgen bliver indfanget af en fortælling, der nu i sig selv skaber lidelse. Den første og sande sansning er den, der ser tigeren komme. Den sentimentale sansning er den, der forestiller sig tigeren komme og nu som om ren forestillet tanketiger lander i den følende krop og plager den med imaginære monstre.
 
For mig, og det er selvfølgelig et rent individuelt synspunkt, så kommer ingen musisk tættere på den udramatiske og derfor sande lidelse end den Russiske komponist og pianist Rachmaninov. Hør ham her spille sin egen musik, hvor han spiller sin stærkt følelsesfulde musik uden selv at sentimentalisere noderne gennem overdrevne udtryk. Han underdriver sin egne fingres tolkning gennem en næsten mekanisk fremførelse.
 
For at lidelse skal være rensende, må lidelsen først og fremmest selv renses. Den skal i supervågenhed renses for ord og fortællinger, så den står tilbage som ren krop.
 
Dette er indgående beskrevet i kapitlet Meditativ pixellering.
 
En ny tids bevidsthed
Intueret i mit indre bevidsthedslaboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er vågenhedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at genskabe sig selv. Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil føre til nye indre åndelige kontinenter.

Som tidevandets bevægelser er vi nået til et stadie, hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem flugt fra kroppen har udviklet en ny styrke.

I sin frihed fra kroppen blev bevidstheden de-fragmenteret. Den voksede sig stærkere på samme måde som et brækket bliver stærkere end det var før brudet. Den hvilede i sin frihed fra kroppens larm og fik overskud, som man i en ferie kan få til igen at vende tilbage til sit arbejde.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret. I denne klarere bevidsthedstilstand kan den som vand, der efter lang tids opvarming pludselig koger, opnå at blive supervågen.
 
Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom.
 
Meditationens lyksalige Via Dolorosa

Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye impuser, vil den lyde kaldet fra jordens og mørkets kraft.

Og Hvad vil ånden i kroppen? Hvad er det vigtigste for den her? 
 
Den vil, hvad vi vil mindst af alt. Den vil lidelsen.

For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
 

Den meditative frigørelse af jeg'et føder i fortællingsløs smerte logos i kroppen. Platons Ånd synker fra hovedet ned i kroppen og ud i lemmerne. Her bringer den vågenhedens sjælevand ud til de fjerneste egne af kroppens mørke tørstende cellulære rodnet.

Kun den, der har overvundet frygten for dødens drage, kan rejse i dette bevidsthedens spejlfartøj hinsides tid og rum og her ind.se og føle sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?

Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'



Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det. Som årene går, så bliver vi langsomt fyldt op af gamle ubrugelige celler.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. I bladets anaologi så skubber vi stadig flere og flere døde celler bagud og ned i kroppen.  Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske kommer i fare for at praktisere selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse af gamle celler, gamle operativsystemer og forældet vanetænkning.
 
Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.
 

Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.

Gennem en foldekikkert - trukket ud mellem en sovende sten ved urhavets bred og glorien om dit hovede - Ser du Selvet med dig Selv.



 gunnars@mail.com