Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed

Om mig selv





 UNDER UDARBEJDELSE



 
























































































































































Lugtesansen er på
samme måde som
følesansen en ursans.
Inden for sufitraditionen
anveder man parfumer i
Meditationsritualer



 


FRIGØRELSEN AF JEG'ET
                                        
Lysets rejse hjem gennem mørket i kroppen

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

Her er en vidunderlig nyhed til alle jer derude, der har oplevet den største modgang i livet.
 
Des længere væk fra urgrunden man kommer, des mere fremmedgjort man har følt sig i forhold til den store helhed, des sødere er hjemkomsten. Kun mennesker, der har lidt, kan vende tilbage til den store bagvedliggende Kærlighed med en ny dybde.
 
Englenes salighed er perfekt, men flad og kedelig. De kigger længselsfuldt ned på jorden. Intet er for dem her smukkere end en hund, der lader sit vand op af en lygtepæl og et menneske, der har transcenderet sig selv gennem en dybere forståelse af lidelsens gave. For lidelsen har gravet en ny empatisk dybde i vor sjæl.
 
Meditation er for de sorte får og fortabte døtre og sønner, der har mod og hjerte nok til at pakke gaven ud.

Tidenvandet skifter fra lidelsen ebbe til lyksalighedens flod.

Efter fremmedgørelsen kommer frigørelsen. 
 
Ingen, mig bekendt, har peget klarere på denne mulighed for ånd i materien end psykologen C.G.Jung:

Man's task is to become conscious of the
contents that press upward from the unconscious.

C.G. Jung

Jung kaldte denne proces for individuation:


 
Buddhas finger peger nu ikke længere på månen, men ind i sansernes sumpede kropslige morads, ind i underbevidsthedens mørke rige.

Menneskesønnen
Mystikeren Eckhart blev dømt af inkvisitionen for at sige: Hvad der er sandt om Jesus er sandt om ethvert godt og Gudhengivent menneske. Jeg kunne ikke være mere enig med dette udsagn. Vi er alle Guds sønner og døtre.

I Jesus længes Gud efter at blive et almindeligt menneske med alt hvad det indebærer.
Jesus lever i min forståelse der, hvor det gør ondt. Han er ikke bange for livets tæsk.

Hvilket mod!

 
Ja, jeg er ikke i tvivl... D
et smukkeste af alt er den gudsforestilling, der findes i Jesus som Guds frivilligt lidende søn.
 
Jesus er fortællingen om den kærlighed der lever i og mellem mennesker. Selv når du elsker din kat, så er det Guds kærlighed i dig.


Mennesketræet
Det giver mening at se mennesket som et træ. Træets rodnet er vore ubevidste biologi, der bærer på millioner af års ophobninger af biologiske styresystemer. I Trækronen findes alt det i vort liv, der vokser i bevidsthedens lys.

De meste af kroppens indre biologiske liv er skjult, ikke føst og fremmest fordi det er fortrængt, men fordi det er ordløst og derfor uforståeligt.

Hvad er Meditation?
Det er at bringe logos fra hovedet ud i lemmerne ved at bringe lys ned i kroppens mørke rodnet. Rejsen hjem er rejsen ind.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?
Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'

Kun den, der har overvundet frygten for døden, kan rejse i bevidsthedens fartøj hinsides tid og rum og her indse sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.
 
Intueret i mit indre laboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er bevidsthedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at finde sig selv. 

Som tidevandets bevægelser er vi nu nået til et stadie hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem sin flugt fra kroppen har udviklet sin egen styrke. I dens frihed fra kroppen blev den defragmenteret, samlet på samme måde som man i en ferie kan få overskud til igen at vende tilbage til sin arbejdsplads.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret.

Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom. Vi står som menneskerace og kulturbærere i en kvalitativt ny situation.

Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil bringe vedkommende til nye indre kontinenter.
  
Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye vinde, vil den nu følge sin længsel mod jorden.
 
Og hvad er det vigtigste for den her? Hvad vil den her? Den vil, hvad vi vil mindst af alt.
Den vil lidelsen. For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
For fremmedgørelse er en forudsætning for frigørelse.


Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

 

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske praktiserer selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse.

Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.


 
Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.


 

 

 

 

 


Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com