Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Det supervågne flow

Sjælens Sommerfugl
Den indre krigers hellige sår
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Sjælens Sommerfugl

     

 
Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed

Om mig selv






 

 
OM MIG SELV
         I resonans med dig?

Der er intet sandt noget sted,
Det sande findes intetsteds.
Siger du, at du ser det sande;
Er dette syn ej det sande.
Hui Neng

Lad mig indledningsvist minde læseren og mig selv om, hvor lidt jeg ved, at jeg ved.
 
Tro ikke på mig og mine ord. Tro ikke på nogen organiseret religion, guru eller åndelig vejleder. Tro ej heller blindt på videnskaben. Den ynder at fremstille sig selv som værdifri og objektiv, men tjener ofte i det skjulte den samme gud som de religiøse autoriteter: nemlig magt og mammon. For intet menneske kan - hverken iført kitler eler kåber - springe over sin egen skygge.
 
Lad dig i stedet inspirere af de informationer du tiltrækker og dyk så med hele din oprigtige væren ind i dig selv. Find her dit eget svar. Form dette svar med dine egne ord og gør med det, hvad du vil.

 

Teksterne på Meditation.dk er skrevet over et længere tidsforløb. De dækker derfor ikke præcist det 'sted' jeg befinder mig i dette øjeblik - et sted, der altid er flydende.
Det er skabt af alle de værdifulde 'fejltagelser' jeg har begået i mit liv ... indtil nu. 

Meditation handler om vigtigheden af fejltrin og usikkerhed. I denne ydmyghed kan der opstå ærefrygt.
Denne gysende ærefrygt kan opleves en stjerneklar nat hvor du kigger op på himlens galakser.  Det er sådan jeg forestiller mig at Einstein fik inspiration til følgende citat:

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science.
He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed
Albert Einstein

I de næsten fire årtier jeg har mediteret, har jeg været vidne til mange religiøse bevægelser i ekstase flyve op mod solen med voksvinger. I fordækt autoritære fællesskaber bundet sammen af utallige uskrevne regler dyrkede de meditation med stor ihærdighed for efter en årrække at styrte mod jorden.

Kollektiv begejstring er som et forbrugslån, der før eller siden skal betales tilbage med renter.
 
Hvordan er livet efter at dopaminerne fra den kollektive begejstring er fordampet?
 
Det er her fårene bliver skilt fra bukkene. Nogle opgav Meditation i skuffelse. Andre valgte som overlevelsesstrategi at forvandles til indtørrede ritualvæsner, sammenbidt omkring deres meditative praksis - ofte i blind solidaritet over for den religiøse organisation, der havde defloreret dem i deres åndelige ungdom - og nu, efter organisationens solstormende forsøg på at nå toppen i det åndelige pyramidespil, humpede videre på krykker.
Andre valgte at hoppe fra guru til guru omhyggeligt shoppet fra unge bevægelser, der i deres evolutionshistorie var på vej mod solen. Gennem denne fint tilrettelagte timing, forsøgte denne type mediterende evigt at gentage den første forelskelses beruselse.
 
De heldige af os - ja, sådan bør det formuleres, hvis man vil undgå hyklerisk falsk beskedenhed - lærte af vore fejltagelser og blev til, hvad jeg vil kalde lykkelige mediterende.
 
Vor perfekte imperfektion
 

Meister Eckhart siger:

Mennesket må søge 'Gud' gennem fejltagelser, forglemmelser og tåbelighed.

Intet er mere dækkende for min åndelige sti, der var så glat og smal, at jeg faldt i grøften en million gange. I dag ved jeg, at selve faldet var stien. Den lykkelige mediterende er den, der modnet gennem kostbare fejltagelser, indser dette og derefter tager ansvaret for sit eget liv ved at opgive sig selv til sit eget hjerte. Efter denne overgivelse er det ikke nødvendigt længere at meditere. Man bliver i stedet spontant mediteret af sin egen Selvkærlighed.
 
Hvad kan jeg så fortælle lige nu fra dette udsigtspunkt? Jeg kan sige, at jeg ser ingen absolutte åndelige sandheder ud over det ordløse mysterium, der lever i hvert enkelt menneskes hjerte.
 
Spørgsmålet er, om det blot lever der eller det også leves.
 
Lyt derfor til disse ord som skrøbelig intuitiv menneskesang. De er bidrag fra et enkelt kontrapunkt i det i vore dage voksende kor af åndelige sangere på opdagelsesrejse i altings musikalsk-matematiske harmoni. I denne harmoni er de blå toners disharmoni måske det smukkeste af alt.
   
Jeg skriver derfor ikke denne tekst for at advare dig mod at blive træde ved siden af eller blive forført til at tro, at du går saligt i takt på en åndelig sti uden faldgruber. Tværtimod!
  
Hvis immunforsvaret i din krop skal skal være stærkt, så hold op med at vaske hænder hele tiden.
 
Hvordan kan du blive smittet med den egodræbende Buddhavirus, hvis du hele tiden beskytter dig mod livet med den sterile plastfolie som intellektuel forståelse og akademisk lærdom giver?  
 
Hvis du lytter til gode råd, så bliver dit hoved klogere. Hvis du først taler, når du har tænkt, så sidder dit hoved i sandhed øverst på stagen.
 
Hvis du derimod følger dine egne 'dumme' indskydelser, så bliver din krop klogere.
 
Kloge hoveder kultiveres i det akademiske set and setting. Fred være med det.
 
En vis krop er fuld af sprækker - og det er netop her lyset trænger ind.
En vis krop er fuld af følsomme sår. De heles ikke ved at dækkes af skorpe, men ved at vokse sammen med andre menneskers åbne følsomhed - for til sidst at blive til verdens kød.
 
Her er det vigtigste af alt, at du selv har oplevet at snuble ned i din egen urgrund.
Vejen til meditativ selvkærlighed er ikke brolagt af teknikker og praksis. For vi er ikke maskiner.
 
For at få succes i den åndelige verden er det vigtigt som minimum at fordoble sin fejlrate. For at gøre det, er det imidlertid lige så vigtigt at komme hurtigt op på stien igen, når man har erkendt sine fejltrin. Det er selve erkendelsen og den efterfølgende kursændring, der skaber den flerdimensionale dybde, hvori du kan udfolde dit indre sejl.
 
For den, der således bliver samlet i selvkærlighed, vil der være enhed i verdens uendelige hellige geometri. Her er imperfektion en højere form for perfektion på samme måde som tonalis diabolus, djævlens interval er i bluesmusikerens sublime smerteskrig eller i dit eller mit utilfredse råb om forandring.
 
Det vidunderlige er - ja selve den følte tilstand jeg hviler i, fortæller at:
 
Rastløshed fuldkommengør det sublimt perfektes matematiske anomali i form af en evigt snublende og dog stadigt på afgrundens kant dansende tåbe.  
 
Hvis denne tale var ufordøjelig, så er følgende udsagn mere end nok:

Alt er perfekt, som det er

 

Meditation og ikke-viden


Sælg din klogskab og køb rådvildhed
Klogskab er blot en anskuelse,
rådvildhed er intuition.
Rumi

Efter et langt liv i Meditation er jeg stadig ikke klar over, hvordan man Mediterer.
 
For meditation er noget, der sker hinsides mit bevidste kontrol-jeg's domæner. Det siger derfor sig selv, at enhver form for meditationsteknik kun vil have en begrænset levetid.

Måske kan jeg intuitivt pege på et sted, hvor meditation kan ske... måske...  Dette sted flytter sig i et konstant flow, så man skal være vågen for at carpe meditation. Det er som i filmen Matrix: Ingen ved hvorfra telefonopkaldet kommer, før det sker.
 
Alene af den grund er
Meditation.dk ikke et akademisk eller et videnskabeligt projekt. Et sådant projekt ville kun give mening, hvis jeg vidste noget om, hvordan man mediterer og sammen med andre, der også vidste det, kunne fastholde meditation i en solid subjekt-objekt relation.
 
En akademisk skolet hjerne skrev engang i forbindelse med læsning på Meditation.dk følgende til mig:

Hvor har egentlig du disse informationer fra? Hvilken videnskabelig undersøgelse kan du henvise til? Hvor er i det hele taget dine kilder? For det er da forhåbentlig ikke noget, du selv sidder og finder på?!
 

Mit svar er: Jo, det er noget jeg selv 'finder på'.

I forlængelse heraf har jeg ikke anvendt præcise kildeangivelser. Dette er bevidst for at understrege, at jeg primært ikke behøver at afstive mine indsigter med, hvad andre har tænkt.

'Jeg ved, at jeg intet ved.'
Sokrates - (kursiveret som jeg forstår ham)

Der er her på disse sider langt snarere tale om min skrøbelige og subjektive sandhed her og nu - skrevet i ønsket om frihed fra konventioner og i frihed fra ønsket om anerkendelse eller forståelse. Teksterne er opstået i et frit fald i flow... uden så meget som et strejf af anstrengelse - på samme måde som Meditation kun kan ske af sig selv. Alt, hvad der er skrevet her, er først og fremmest erfaret i mit indre tungetalende shamanistisk meditative laboratorium.
 

Det skader naturligvis ikke at konsultere fornuften stemme, når ens indre shaman reciterer urgrundens rytmer, men lad det være en fornuft, der har opdaget, at den selv står på selvsamme urgrunds rene ukendthed.
 
Selverkendt ydmyg videnskab er derfor en værdifuld evidensbaseret trosretning, som jeg afgjort bekender mig til.

 

'Resonement' frem for ræsonnement

  
Den der ikke fatter denne tale,
han skal ikke bekymre
sit hjerte dermed.

For så længe et menneske ikke
selv ligner disse sandheder,
vil han ikke forstå denne tale.

Meister Eckhart

Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du på Meditation.dk blot se en masse ord. Min mor voksede op på landet. Det morede hende og hendes søskende at feriebørnene fra København sagde, at alle køerne så ens ud.

Hjertet er i besiddelse af kroppens stærkeste elektromagnetiske magnetfelt.
Dette magnetfelt fungerer på samme måde som en stemmegaffel. I et rum fuld af stemmegafler i forskellige størrelser og derfor forskellige frekvenser vil kun de stemmegafler, der er på samme bølgelængde, resonere. Hvis jeg slår mit hjertes stemmegaffel an, så vil alle de stemmegafler, der har samme frekvens via resonans synge med i et fælles kor.
  
Magnetisørens stemmegafler

Meditation.dk ønsker at kommunikere via resonans, via 'resonementer' fremfor ræsonnementer.

Hvis du 'ligner' det jeg skriver, så vil det interessere dig. Hvis det interesserer dig, vil jeg opfordre dig til at efterprøve teksten, ikke ved at konsultere andre ydre kilder, men gennem din egen indre kilde!
 
Luk øjnene og gå ind i dit eget indre bevidstheds kropslaboratorium og efterprøv her mine erfarede og intuerede påstande.
 
Hvis ikke de vækker genklang her, så forkast dem.
  
Hvis du ligner det, jeg har skrevet, så behøver jeg ingen videnskabelig blåstempling.
 
Du er hvad du er, og hvis din indre hjertets stemmegaffel begynder at synge ved læsningen
af nogle tekstbidder hist og her på dette site... ja så tilhører de dig!
 

Du er i så tilfælde velkommen til at tage, hvad du har lyst til fra Meditation.dk.

Du må endda gerne udgive det for at være dit eget!


For det tilhører dig, på samme måde som mine kildeløse citater tilhører mig.
Og hvis jeg ligner dig, når du nu taler, så vil jeg høre dig gennem mit eget hjertes stemmegaffel.

Det skulle nu stå klart, at hvad du på Meditation.dk kan forstå eller ikke forstå ikke har så meget med akademiske evner at gøre. Jeg skriver en smule akademisk, fordi jeg er lektor, men som lektor er jeg ikke bedre klædt på til at opleve vågen tanketomhed end en tankpasser... måske tværtimod.
 
Det er som den simple lægmand Pang fra Kina udtrykte det:

Aren't the esteemed sages just regular people who resolved the matter?

It takes one to know one
Selv hvis du ikke skulle ligne mig, så gør det ikke noget.
For du ligner under alle omstændigheder naturen.

I hvad Oehlenschläger kaldte Naturens store bog, ser du dit eget ansigt skabt af hellig matematik og geometri. Når vi iagttager naturens former, så ser vi overalt de samme former, som skabte os. Dine evner til at genkende harmoni og skønhed er skabt af den selvsamme harmoni.

Du indvender måske, at du ikke kan se skønhed, hverken i det jeg står for eller i verden omkring dig. Mit svar vil være: Den disharmoni du ser er i virkeligheden en højere form for harmoni, en matematisk anomali, der dynamisk skaber højere og højere former for orden i en evig dans hvor skabelse og destruktion er lige-gyldige partnere i en perfekt uperfekt verden, hvor livets former bestandig nedbrydes, ligesom du og jeg må dø og menneskeheden på et tidspunkt må uddø på samme 'tragiske' måde som ur-øglerne og før dem, de encellede væsner i urhavet. Livet i sig selv danser imidlertid leende videre.

Så hold op med at sidde i grøften og græde! Nyd i stedet det sekund, der blev dig givet!

 

Mystikernes transhistoriske bevidsthedsfællesskab


Buddha, Eckhart and I all teach the same
Schopenhauer

... har derfor en Mystiker ikke saa stor Betydning for den larmende samtid,
som efter i Tidens Forløb i Historiens Stilhed for den lyttende Aandsbeslægtede.
Søren Kierkegaard (Pap.III A70)

Mystikere fra alle traditioner, tider og steder har en form for transhistorisk fællesskab. Dette er grundet i deres direkte erfaring af højere, intensiverede, bevidsthedstilstande.
   
Samhørigheden mellem vestlige og østlige mystikere har ikke primært været et resultat af, at mystikerne har siddet og læst hinandens skrifter. Den mystiske erfaring er på en gang både dybt personlig og fællesmenneskelig universel. Den vitaliserer selv menneskets dybeste biologiske rødder og kan sandsynligvis føres helt tilbage til de første huleboeres erfaringer med psylocybinsvampe. Nyere forskning har fundet arketypiske hallucinogene mønstre i hulemalerierne. På samme måde vil den mystiske erfarings arketype være så gennemgribende intens, anderledes og transkulturel, at det alene kan forklare mystikernes stærkt fælles sprogbrug.
    
De fleste akademiske traditioner er her gået helt galt i byen med hensyn til mystikerne. De tror, at mystikerne lige som dem selv sidder og læser bøger og derefter citerer hinandens formuleringer. Mystikere er imidlertid ikke akademikere, og det er umuligt at forstå dem, medmindre man selv ligner dem, hvilket vil sige at man selv har haft mystiske erfaringer.
 
Hvor akademikere citerer ydre kilder, så referer mystikere primært til den indre kilde.
   
Bortset fra den akademiske interesse har mystikere i vesten ikke haft den store betydning. De har som Meister Eckhart haft travlt med at pakke deres formuleringer ind, så de ikke sammen med dem endte på bålet. Meister Eckhart blev dømt af inkvisitionen sammen med mange andre mystikere. I vesten virkede mystikernes liv og lære fremmed for udenforstående. De blev derfor kaldt for mystikere og deres erfaringer for mystiske.
 
Anderledes respekt fik deres brødre og søstre i østen. Hvor mystikernes erfaring i østen blev toneangivende, blev de vestlige mystikere i bedste fald til en sagte kontrapunktisk modstemme til en mere groft buldrende hovedstemme.

Nu er spørgsmålet... Hvad sker der for den den lyttende Aandsbeslægtede?

Mit svar er: Resonans....