Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
   

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd





Whoso is unable to follow this
 discourse, let him never mind.
While he is not like this truth
he shall not see my argument.
Meister Ekchart




De Indiske meditative
 traditioner har traditionelt
brugt Meditation som et
åndehul for verdens trængsler.
I Vesten har vi i modsætning
hertil været mere
interesserede i,
hvorledes åndens verden
kan påvirke den noget
trægere materielle verden.

Hvis ikke min Meditation
positivt kan påvirke mit
daglige liv helt ned i
de mindste praktiske
detaljer, så står vi tilbage
med en Meditation
der fungerer som
eskapisme. I den
 forstand er Meditation et idealistisk projekt i verden.


Læs i forlængelse
heraf om

Neoplatonisme
og begreberne
Henosis og Theurgi

 
SINGULARITET, MEDITATION OG ENTHEOGENER

It is the business of the future to be dangerous.
The major advances in civilization are processes that
all but wreck the societies in which they occour.
A.N.Whitehead

Do not be satisfied with the stories that come before you.
Unfold your own myth.
Rumi

En ny tids muligheder
Vi lever i en tid med helt fantastiske muligheder for at være og udtrykke bevidsthed i helt nye og ukendte former.
 
Futuristiske kulturer opstår lige nu i det eksistentielle vacuum, som et djøfficeret samfund og dets tilhørende overleverede åndelige institutioners forfald har skabt. For blot 100 år siden troede vi her i Danmark stadig på Grundtvig, og vore ledere lod sig vejlede ud fra et sekulariseret kristent moralsk kompas. I dag styres vi overvejende af det 'nødvendiges politik' forstået som pragmatiske opgaver tacklet frem til næste gadehjørne og derefter, på nær lidt snak om klimaet, overladt visionsløst til sig selv. Politiske kuturpersonligheder som Julius Bomholt eksisterer ikke længere. Denne lille danske forfaldsfortælling eksemplificerer en ændring, der er sket i hele den vestlige verden.
 
Det er her ikke intentionen her at græde over tab, men at se på det der vindes, hver gang vi taber noget. Middelaldermystikeren Meister Eckhart siger: Eksistensen tager aldrig noget væk fra os uden at erstatte det med noget bedre.
 
Min optimisme er født af Meditation. For der findes ikke en eneste gang siden min ungdom, hvor jeg ikke efter introspektionens daglige lille død er skyllet tilbage i verden på en bølge af ukuelig optimisme.
 
Jeg tror på denne følelse - mest fordi den kom før jeg kom.
Den fortæller mig intuitivt, at destruktion er ny skabelse.
 
Fra den menneskelige dampmaskine til kvantebevidsthed
Mennesket har siden 1700-tallet forsøgt at forstå sig selv gennem sine teknisk videnskabelige fremskridt. Således opfattede man i dampmaskinens tidlige år mennesket som en maskine, L'homme Machine. I dag henter vi inspiration fra kvantefysikkens og computerens verden for at forstå os selv.  
 
PÅ VEJ MOD SINGULARITETEN
Vi har aldrig før haft en lignende situation i menneskehedens historie. Jeg taler om den hast og uforudsigelighed hvormed forandringer foregår. Scenen for en katastrofisk utopi er siden årtusindskiftet skabt i en accellererende  informations- og forandringsverdens globale forbundethed gennem samhandel, billige flyrejser og ikke mindst i kraft af internettet. 
 
Vi er på vej ind i det Googles tekniske direktør, futuristen Ray Kurzweil kalder for singularitet. Singulariteten er den tilstand, hvor den allerede nu voldsomt stigende mængde af kompleks digitaliseret information og udvikling af ny teknik følger en eksponentialkurve på vej ind i en lodret tilstand. I følge Kurweil er vi kun få årtier fra denne nærmest ufattelige situation. Her vil kvantecomputere med enorm regnekraft via kunstig intelligens føre os det sidste stykke ind i singulariteten.
 
 
At navigere i en sådan forandringseksplosion stiller store krav til vor evne til at omskrive os selv og vore selvfortællinger. Jo hurtigere samfundet og dermed bevidstheden ændres, des større mulighed har vi imidlertid for at spejle os selv i vore brudflader. Ud af denne flænge vil følgende spørgsmål trænge sig på:
   
Hvem er jeg?
Hvad er bevidsthed? Hvad i mig iagttager forandring? Hvem er jeg, hvis min bevidsthed ændres?
  

For hver gang vi udskifter vores teknologi, udskifter vi også os selv. Vi er styresystemer programmerede til overlevelse. Vor identitet er det hjernesoftware, der afgør om vi råber på hellig krig eller tænker abstrakt nok til at intuere fremtidens forandringsbølger.
 
Ego-operativsystemets overophedning

I den industrielle tidsalder fik vi tildelt en mere selvrådende identitet. I modsætning til middelalderens kollektive flokidentitet fik vi nu et 'ego', et styresystem med større frihed til at træffe beslutninger og handle på egen hånd. Det individuelle egos styrke var, at det kunne overleve i verden ved hjælp af selvstændige analytisk tankebaserede strategier.
 
Dette ego-operativsystem har tjent os godt... indtil nu.
 
Vort gode gamle 'jeg' synger nu på sidste vers i en skæbnesymfoni med dampkedler tæt på eksplosionpunktet. For som navigationssystem tackler det singulariteten med forældede overlevelsesstrategier.

Erfaring, traditioner og gener er forældet software
Overalt på institutioner og virksomheder forsøger dette blinde program i kollektivt selvsving at forcere den lodrette forandringsmur med flere møder, flere mails, flere regler og flere analyser og målinger, der skal føre til flere handlingsstrategier.
 
Der er imidlertid allerede i dag alt for mange informationer til, at vi kan bearbejde dem analytisk på den måde, vi plejede at gøre. At løse de helt ukendte former for udfordringer som big data medfører ud fra erfaring fører til overproduktion af absurde detaljer, hvori det store billede forsvinder. Aldrig har erfaring og tradition været mindre værd, for her anskues fremtidens udfordringer, som om de var forlængeser af fortidens. Det skaber stress i en nedadgående spiral, hvor de højere bevidsthedsfunktioner lukker ned til fordel for ældre overlevelsesløsninger længere nede på evolutionsstigen. I kærlig misantropi må jeg konstatere: Mennesket er en stenalder-abekat, der blindt følger flokkens og lederens fodspor. For Meditation er arkæologi, hvor noget af det første jeg ser er, at jeg selv er en klan-abekat. Her anstrenger og anspænder vi os. Den stressede abe tror, at den med ren muskelkraft kan producere sig ud af krisen. Ingen kan komme uden om bevidst at adressere det forældede software, som vore gener, ja selv vore traditioner i bund og grund er.
 
I det omfang fremtiden overhovedet skal kunne bruge os til noget, så er et nyt hjernestyresystem det eneste brugbare evolutionære overlevelsessvar.

Ny og tidsvarende bevidsthedsnavigation kan kun realiseres i og omkring den, der fri fra erfaring, men fuld af vågen bevidsthed er NU og bevæger sig fremad i traditionsløs skaben. Denne nye bevidsthedsform bygger sit hus af byggesten fra hele verdens sammenstyrtede filosofier og religioner.
 

DEN SUPERVÅGNE BEVIDSTHED
I hjernescanninger kan man finde de første tegn på højere bevidsthed i form af gammabølger i frontallapperne. Vore hjerner er på nippet til at skifte gear. For kun en supervågen bevidsthed vil kunne overleve i den fremtid, der kommer løbende imod os med større og større hastighed.
 
Vågenhedens opdatering af frontallapperne kan sammenlignes med det at udskifte en 100 lux pære med en på 1000. Med de ekstra lux en sådan pære giver, er det lettere at se det informationskaos, der både er i og omkring os. Med denne lysvågne hjernesoftware vil vi i en tilstand af afslappet flow være i stand til at navigere i ukendte, hyperforanderlige megadata-scenarier.
 
Metabevidsthedens GPS
En af de vigtigste egenskaber hos den supervågne person er evnen til at SE sig selv udefra - ikke binært dømmende i form af godt versus ondt, men kvantepositionelt i en tilstand hvor alle muligheder er lige streg gyldige. At VIDE min egen natur i metabevidst selverkendelse kan sammenlignes med en bils GPS, hvor man kan overskue det større billede man navigerer i. Metabevidsthed er i den forstand det eneste, der vil frelse os fra vore egne medfødte begrænsninger. I et sådant glimt af GPS-vågenhed vil du se det absurde i, at du er blevet top-down tilmeldt endnu et kommunikationskursus i din allerede ikke eksisterende fritid, hvor konklusionen vil være, at du bør afslutte alle dine medarbejdermails med et automatisk Med venlig hilsen.
   
Fra analyse til abstrakt tænkning til Intuition
Hvorfor vide det, når Google ved det bedre? I det omfang computerne erobrer paratviden og lavere former for analytisk ingeniørarbejde, så vil vi i stigende grad frisættes til at transcendere tænkning, som vi forstår det i dag. Vi får mulighed for at glemme den på samme måde som vi historisk set har glemt, hvordan man tænder ild i regnvejr. Vore gamle tanke-operativsystem er beregnet på at løse opgaver, lad os sige i et 100 terrabit informationsscenarie. Hvis dette scenarie tidobles, så bliver vi nødt til i højere grad at fravælge, glemme data. For hvis vi ikke anskuer datamængden på et højere abstraktionsniveau, så vil vi nemlig drukne i detaljer i mødet med singularitetsbølgen fremfor at surfe den. Nutidens tænkning må derfor nødvendigvis være mere abstrakt lige som denne kronik for overhovedet at kunne identificere de nye og ukendte manifestationsformer, som skabes i datahavet. Når informationsmængden igen vokser, vil den abstrakte tænkning blive erstattet af ren intuition.
   
En på 1000 lux lysende bevidsthed er derfor ikke ensbetydende med, at man sidder i cirkler og spiser løgsuppe. Det intensiverede lys vil synliggøre utopier, der ligger langt ud over et forbedret hamsterhjul eller flugten fra det.
 
Fremtidsfrygten
På vej ind i dette nye supervågne overlevelses-operativsystems cockpit vil jeg som nævnt ikke længere være mig ... og hvad er jeg så? Det er kun en naturlig reaktion at slå bremserne i, når man står overfor det valg at skulle opgive sig selv for at finde sig selv.
 
I en sådan vidunderlig krisesituation er det forståeligt, at mange søger tilbage i historien, men ingen tidligere rollemodeller for bevidsthed vil kunne anvendes i den fremtid, som allerede er ankommet. At idealisere tidligere tiders bevidsthedstinder er i mine øjne sentimentalt guldalderdrømmeri og forældede åndelige institutioner kan i bedste fald bruges som steder, hvor en klog høne kan finde et enkelt korn.
 
Det revolutionært individuelle
Et samfunds operativsystem er et spejl skabt af den samlede sum af enkeltindividers operativsystemiske navigation og selvforståelse. Hvis vi som enkeltindivider udskifter vore operativsystemer, så vil samfundet også gøre det. Fokus er derfor ikke på en politisk revolution, men på det at skabe en forandring i det enkelte menneskes bevidsthed.
 
DEN ENTHEOGENE EVOLUTION
Den spirende vågenhed manifesteres først i og derefter mellem enkeltindivider i frie og åbne inspirationsfelter. De passer ikke ind i de traditionelle New Age guru-bevægelsers mere forudsigeligt stive top down navigation, der i øvrigt ikke længere er anvendelig som navigationssystem i en uforudsigelig verden på vej mod singulær forandring.

Disse nye bevidsthedsfelters organisk voksende karakter skulle gerne fremgå af følgende eksempel. En urgammel psykedelisk plantemedicin fra Sydamerika, kaldet ayahuasca, viser lige i dette øjeblik, hvorledes en intensiveret bevidsthedsform med uhørt manifestationshastighed kan organisere sig i uforudsigelige flowformer i virale kæderaktioner på tværs af af en ny tids klode.
 
Den supervågne bevidsthed betjener sig på globalt plan i stigende grad af entheogene fødselshjælpere i et set and setting bestående af Meditation. Flere og flere seriøse  mediterende bruger entheogener i deres bevidsthedskultivering. Hvem kunne have forudset det for blot fem år siden?
 
Brugen af ayahusaca spredte sig fra indianerstammer dybt i Brasiliens regnskove til fattige gummitappere. Efterfølgende fik de veluddannede deres egen ekslusive ayahuascacirkel, hvor selv Brasiliens højesteretsdommere er at finde. I skrivende stund afholdes der alene i New York over 100 ayhuascaceremonier om dagen. Her er det først og fremmest den kunstneriske, men i stigende grad også den økonomiske elite, der deltager. Samtidig flyver online bestilte indianske shamaner fra de dybe regnskove lige nu rundt i hele verden og deler deres før ikke tilgængelige viden gennem plantemedicinske ceremonier.
 
Entheogener har siden 60erne været så dæmoniserede, at end ikke videnskaben havde tilladelse til at forske i dem, et faktum der i sig selv er totalt absurd. I dag dokumenterer den videnskabelige forskning efter 50 års forsinkelse, at entheogener ikke skader hjernen, men derimod i er i stand til at skabe neurogenese. Her hjælper den prisbelønnede CNN-reporter Amber Lyon, professor David Nutt, forskere ved Johns Hopkins Universitet og en lang række andre universiteter med til at afdæmonisere entheogenerne.
 
Den nye urbanshamanistiske ayahuascakultur tjener også som eksemplel på den stigende usamtidighed, der rent lovgivningmæssigt opstår i sammenstødet mellem fortiden og fremtiden. Da lovgivning vokser ud af erfaring og tradition, så vil fremtiden i mange tilfælde blive dømt ulovlig. Historisk set var Gallilei offer for den samme konflikt.
 
Entheogen singularitet
En vifte af egenskaber kendetegner et individ, der har omskabt sit eget liv gennem meditativ og/eller entheogen bevidsthedsudvidelse. En af dem er et højt niveau af positive signalstoffer i hjernen. Det allervigtigste entheogenerne gør er imidlertid, at de midlertidigt fjerner hjernens egne informationsblokeringer.
 
Entheogener tillader os derfor at opleve ren singularitet i os selv.
 
På samme måde som vi på en enkelt dag forarbejder lige så mange informationer, som man i 1500-tallet gjorde i et helt liv, så kan man på en entheogen rejse opleve et minuts informationstæthed som lig med et års i normalbevidsthed. Placeret i denne informationstzunami bliver det soleklart at tankebaseret kontrolforståelse er uanvendelig.
For den indre og den ydre singularitet stiller nøjagtigt til de samme krav til bevidstheden evolution.

Kun overgivelse til den indre informationsbølge gør en til dens mester.

Jeg har imidlertid set mange tage entheogener uden at blive mere bevidste af det. Man kan nemlig også overgive sig til singulariteten gennem et bevidsthedsfald. For både højere og lavere bevidsthed opererer uden ego-kontrol.

Entheogen Meditation
Derfor er Meditation den eneste rette sammenhæng at tage entheogener i. Naive partysyge unges blinde fægten rundt med erkendelsens samuraisværd er alt for risikabelt. Kun fastholdt ansvarligt i Meditation af mennesker med de rette kompetencer, vil en sådan erfaring kunne træne os i evnen til at surfe informationsbølgen gennem højere bevidsthed.
Her er doseringen afgørende. Ved højere doser vil den supervågne bevidsthed alt for let kollapse, eftersom det evolutionært sidst udviklede er det der forsvinder først under pres. Set i forhold til bevidsthed så tages der alt alt for høje doser entheogener i de traditionelle shamanske set and settings.
 
Hvem vågner?

Hvem
vil nu realisere disse nye muligheder for bevidsthed? ... Det vil Tom, Dick og Harry.
 
Det er det interessante ved vor tid. Et stigende antal almindelige mennesker gennemskuer vort samfunds forældede operativsystemiske dysfunktionalitet. Et samfund i dette stadie forsøger at producere og forbruge sig ud af sin krise, samtidig med, at det muliggør en stigende kynisk klarhed i erkendelsen af overforbrugets katastrofale globale konsekvenser. Når en samfundsorden er på vej ind i sin naturgivne dødsfase, vil dets indre modsætninger hobe sig op i en grotesk polariseret form som stress og sammenbrud hos flere og flere almindelige samfundsborgere.

For hvad nytter det, at du har stresset dig til et liv i luksus, hvis prisen er, at din hjernes dopamin og serotonin-niveau er så lavt, at kun jagten på mere og mere luksus kan skjule det faktum, at din verden består af gråtoner?
 
Jeg skriver her med den glæde, der kommer ud af, at jeg selv walker min talk. Hvis det ikke var tilfældet, så ville jeg være ligesom den amerikanske Doctor Phil, der har skrevet flere bøger, om hvorledes man slanker sig, men selv er overvægtig, og det på trods af de photoshoppede avatarformer han har inkarneret sig i på Google pictures.
  
Den bedste Meditation
Det er min overbevisning, at Meditation i alle tænkelige former - bestemt også uden ayahuasca - vil vise sig at være den bedste samfundsmæssige overlevelsesstrategi. Lige nu tror de progressive dele af den efterhånden forældede kapitalisme, at mindfulness vil kunne optimere medarbejderen, så han kan arbejde endnu hårdere uden at få stress. Her vil Meditation imidlertid vise sig at være en trojansk hest fuld af ånd.
 
Jeg vover følgende påstand:
Jeg kender kun få, der har udviklet højere bevidsthed, uden først at have overlevet en personlig krise. Den bedste Meditation er derfor ikke er den, der læres i klostre eller på virksomhedskurser. Den bedste Meditation kender ikke engang betegnelsen Meditation. Den opstår spontant i den introverterede dybde, som et menneske i eksistentiel krise kan udvikle som overlevelsesrespons på et samfundssystem i sin sidste fase. Det accellerende pres giver Tom, Dick, Harry eller undertegnede valget mellem at være kyniker eller skifte sig selv ud.
  
Jeg ser en ny tid, hvor flokke af fugle skaber smukke og uforudsigelige penselsstrøg på himlen. Det bliver spændende at udfolde dette ukendte kunstværk.

Verden følger i den forstand hellige kaosmatematiske processer i et ufatteligt komplekst interaktivt system i flux, som man bedst af alt kunne betegne som evighedernes evighed.
Hvordan navigerer jeg nu kaosmatematisk som en Tom, Dick eller Harry, der har timet sig selv ud i introspektion og derved har set vejen ud af hamsterhjulet?
 

DEKONSTRUKTION FOR SKABELSE

I mange år troede jeg, at man skulle vælge ét og kun et spirituelt system og så holde fast i det. Dette system skulle gerne være det ældste og traditionsrigeste og helst kunne føres tilbage til en gylden urtid, som selv ikke historikere kunne nå. Derfor er det reglen, at etablerede religioner gerne lyver sig ældre, end de i virkeligheden er. Kamelen kom f.eks. først til Palestina omkring 700 f.kr
 
At hente inspiration fra andre meditative retninger ville blot skabe forvirring. Vi, den enste sande spirituelle (abe)klan, så ned ned på folk, der hoppede fra et system til et andet - fra en gren til en anden. Vi kaldte dem nedladende for spirituelle shoppere.

Jeg endte imidelrtid selv med at blive en sådan shopper, og tak for det!

I afsnittet Hvor kommer Meditation fra var projektet at dekonstruere Meditations gamle tempelkonstruktioner ned til bunker af byggesten. 
    
Nye spirituelle arkitekturer
Nu er øjeblikket kommet til ny skabelse. For efter den kritiske destruktion kommer tiden, hvor vi selv kan opføre vor egen spirituelle arkitektur. Den kan frit sammensættes af informationer fra hele klodens samlede lager af information.
 
For den der vil træde ind på denne byggeplads kræves kun én ting, nemlig mod - mod til at stå helt fri og uden vanetænkningens og de bevidstløse ritualers tryghedskabende søvn.
   
Når du først er trådt ind i denne frihedens mandala, er det tid til respektløs skabelse, hvor kun det der er i perfekt samklang med krop, hjerte og intellekt får lov til at stå.
  
Og det der står, står kun for en tid, nemlig den tid hvor det er sandt - eller rettere, i ydmyg erkendelse af at absolutte sandheder ikke findes, sandere end det, der var sandest i går.
    
Enhver der bygger sit tempel på denne plads bør derfor være parat at rive det ned eller ombygge det så snart den indre sandhedskilde har fundet et nyt leje og nu strømmer i en anden retning. For her leves det der skabes.

Når du står på byggepladsens kaos med en dansende stjerne i maven, så lad dig inspirere til at skabe dit eget tempel. Flyt for guds skyld ikke ind i mit! Lad os i stedet opføre en global landsby af ånd der forener det fælles i os med fuldkommengørelsen af vor absolutte individualitet.
 
Velkommen til skeptikeren
Her er også plads til skeptikeren eller ateisten, dog på den betingelse at ateisten erkender at hans ateisme, aldrig kan være andet end en 'tro'.
 
For intet menneske kan springe over sin egen skygge og fjerne sit eget fejlbarlige subjektive selv i sin forståelse af sig selv og verden, en verden der med
Nietzsche er: tief, und tiefer als der Tag gedacht.   
 
Så hermed byder jeg skeptikeren velkommen i klubben, så længe han med Freuds ord også er skeptisk over for sin egen skepticisme.


Indre og ydre Universer
Der findes så vidt jeg personligt har fået et lille glimt af, et uendeligt antal indre universer med hver deres sæt af naturlove. Disse universer er ikke mere betydningsfulde end den ydre Newtonske verden og den stjernehimmel vores lille klode danser rundt i. Men jeg vil i al beskedenhed hævde, at den der ikke har haft et glimt af de indre verdners mystiske skønhed, har snydt sig selv for en del af det et menneskeliv kan tilbyde.
De fleste mennesker er rent internt for blokerede til spontant i introspektion at gå i selvsving og her se disse universer udfolde sig inden i sig selv.

Selv den mest hårdnakkede ateist bliver imidlertid nødt til at revurdere sit livssyn efter blot en entheogen rejse. Det vil jeg personligt garantere for.
 

I disse virkeligheders stofskifte ser vi en Livets Syntaks der ikke indeholder punktum - døden er her kun som et komma der svagt adskiller en livssætnings overgang til den næste. Disse uendeligt forbundne fortællinger uden slutning eller begyndelse gør opdelingen i indre, ydre - højere, lavere – verdsligt, helligt, menings-løs. For alt hænger sammen i hvad man kunne kalde en tilstand af lige - gyldighed. Her er alle verdens ’jeg’er’ adskilt af kommaer i stedet for punktummer.

Det uendeligt store og det uendeligt små
Uanset hvor meget vi dissekerer denne krop i forståelsens lys, vil vi ikke kunne komme til bunds i dette ufattelige mirakel! Og hvis det alligevel skulle lykkes, ville vi aldrig kunne komme erkendelsesmæssigt til bunds i det ’jeg’ denne forståelse lykkedes for.

Vi behøver således ikke at kigge længselsfuldt op i himlen en stjerneklar nat for at få øje på uendeligheden. Vi er selv et ærefrygtindgydende, uendeligt krydsfelt af cellesamfund der arbejder perfekt sammen. Hår og negle gror ufortrødent videre hinsides dødens komma og vore diskussioner af om den frie vilje eksisterer eller ej.  

En lige-gyldig Spirituel Humanisme
En discipel spurgte den store Helgen Mahavir hvordan han kunne blive oplyst. Mahavir svarede at han først skulle bestræbe sig på at blive et menneske. Disciplen spurgte da hvordan han kunne blive til et menneske. Mahavir svarede, at det kunne han ved at behandle alle mennesker, ja alt levende liv, som et lige-gyldigt udtryk for det universelle liv. Mahavir lagde i den forstand de første kim til humanismen - lang tid før vor kuturs opkomst.

En ren intellektuel forståelse af altings enhed er imidlertid ikke nok i sig selv. Livets flydende grænseløshed skal opleves af dig og slå rod i din krop, før denne verden kan ændre sig til det bedre. Enhver handling du fortager uden at føle denne enhed indefra, vil skade verdenslivet uanset hvor nobel den ellers måtte tage sig ud.

Når det universelle væsen bliver formet i mødet med hvert enkelt menneskes unikke kerne, fuld af dyder og dybder, formet af krinkelkroge og skævheder, da forbliver evigheden ikke længere et depersonaliseret rum af neutrale naturkræfters interaktion.
  
Her er evigheden personliggjort - i dig.  


Her er arkitekttegningen til mit tempel
 
Min nye spirituelle arkitektur skaber jeg ud fra flere søjler. Disse søjler har jeg givet følgende navne:
 
Shamanistisk virkelighedsorientering
Meditation
Det moderne menneskes sensitive nervesystem
Menneskesønnens universelle individualitet
Selvudvikling og terapi
Kritisk analytisk tænkning
 
Du skal være velkommen til at bryde mine søjler ned og ud af de brokker du kan bruge at skabe videre i det neurale netværks åndelige open source.
 
SHAMANISTISK VIRKELIGHEDSORIENTERING 
Takket være den globale vidensdeling og mulighederne for at rejse overalt på kloden dukker der netop i denne vidunderlige nutid ny eksotisk viden op.
 
Denne viden kan bruges til at skabe nye og hidtil ukendte åndelige synteser i sindets indre laboratorium. Den bliver især synlig i de sprækker som vor vestlige kultur er begyndt at få i sit selvtilfredse koloniale panser. Gennem disse sprækker synger mennesker fra verdens ældste kulturer sange ind i vores verden. Det hænder at vi midt i vores travlhed stopper op og lytter.
   
At Meditation fra østen nu har slået an i vesten er et eksempel på en sådan form for lytten. Den forudsætter at vi i ydmyghed er blevet inspireret af de kulturer vi tidligere anså som 'tilbagestående'.
  
En ny bølge af lys, et solnedgangens sidste lys fra det fjerneste vesten, fra de shamane kulturer i Sydamerika har inden for de sidste ti år nået vore kyster. De indianske shamaner synger her på sidste vers, næsten helt overdøvet af motorsavenes larm. Er vi i stand til at høre og forstå dette vers? Kan vi selv synge det videre på vore egne sprog? 
    
Den shamane arketype
Shamanisme, som jeg måske i sin oprindelige form slet ikke forstår mere af end kvantefysik, giver, som i øvrigt også kvantefysikken, nye meningsfulde metaforer og indsigter. Shamanernes sang er uforståelig og dog inspirerer dens underlig velkendte urrytmer mig til at se i stedet for bare at se.
  
Shamanen er menneskehedens ældste kulturbærer. Han er jæger- og samlerkulturens erfaringsbank. Han har i sig stemmer der går tilbage til vor neolitiske fortid. Shamanens viden blev skabt før ejendomsrettens tid skabte parceller af isolerede vidensformer. I en tid hvor nye wikinomicslogikker bødgør grænserne for ejendomsret til fordel for et frit flow af viden og værdi, brydes ejendomsmurene mellem vidensformer og menneskeformer atter ned.
 
Shamanerne rækker deres hænder ud og forbinder igen hvad 'jeg', 'mit' og 'mig' har skilt ad.
Shamanens sidste vers handler om at alt er en stor organisk forbundet uendelig sammenhæng.
  
Jeg tager en slurk af min morgenkaffe. Den bringer mig tættere på Gud.
  
Shamanen er præsten før præsten. Han er præsten før denne får templer og bliver bestyrer af rigdom og top down organisationer. Shamanen har derfor intet at tabe og er følgelig fri fra ønsker om at besidde magt. Han ser ikke en verden opdelt i højere og lavere, bedre eller dårligere. Han anser ikke sig selv som finere end eller stående over den person han hjælper.  Her er ånd og krop fænomener i en form for ursocialistisk organisme der gør shamanen til den han healer og omvendt.
  

I shamanens verden, hvad enten det drejer sig om shamaner fra Sibirien, Grønland eller Peru, opfattes alt som én stor organisk forbundethed af virkeligheder i indbyrdes balance.
  
Virkelighed frem for illusion
I denne forbundethed findes der ikke en urørlig åndelig dimension der ikke er forbundet med mine skos snørebånd. Eftersom Ånden i denne fraktale lige-streg-gyldighed heller ikke er vigtigere end Snørebåndene giver det ikke mening at se denne verden som Inderne, nemlig  at opleve en del af verden som en illusion i kontrast til en andel del der er virkelig.  
    
Alt er virkeligt - men der er mange virkeligheder

Frem for at kalde kroppen, samfundskroppen, eller tid-og rumdimensionens foranderlighed for illusive, vil shamanen betragte eksistensen som en sameksistens af flere, ja faktisk utallige vidt forskellige, men forbundne virkeligheder. Nogle af disse virkeligheder eller virkelighedstilstande er almindelige, andre er mere ualmindelige. Shamanens opgave er at rejse ind i tilværelsens mere usædvanlige virkelighedstilstande for her at se, erfare og opleve fænomener som i en form for oversættelse til de mere almindelige virkeligheders sprog kan bruges meningsfuldt.
    
Vi vil umiddelbart opfatte at der er langt fra en Shamans virkelighed i Sibirien til os her i Danmark. Men for shamanen er afstanden betydningsløs.
    
Netop den shamanistiske mangfoldighed af virkeligheder kan i vort moderne liv give ny mening til den vifte af virkeligheder vi lever i vor efterhånden mere og mere komplekse dagligdag. 

    

Vore 'almindelige' sociale virkeligheder er faktisk lige nu i gang med at fordoble sig nærmest eksponentielt i selve kernen af vor dagligdag. Vi lever på en måde som en parallelprocessor i en computer flere liv på en gang. Vi har arbejdsliv, privatliv, rejseliv, familieliv, venneliv og det i en tilstand af flux hvor de udfordringer vi har i dag ikke kunne forudsiges i går. 

 
Vi lever i en flydende verden. For at se og leve i denne verden bliver vi nødt til at ændre os selv i en livslang lærings og forandringsproces. Vi må selv være i flow for at kunne danse i det flow vi lever i. I flow har man den nødvendige fart til at gribe den flydende verden.
  
I denne forandringsproces forvandles den 'almindelige' virkelighed så meget at den i sig selv kontinuert skifter ham. Hver dag vågner vi op til en ny verden, en ny virkelighed. 

  
Samtidig med at vort eget liv bliver multidimensionalt, opdager eller måske konstruerer kosmologerne eksistensen af parallelle universer, mørkt stof og skjulte dimensioner der igen giver inspiration til nye selvforståelser og kulturprodukter som f.eks. filmene Source Code, Inception, Fringe og Flash Forward. Som så ofte før i historien giver videnskaben og teknikken os nye metaforer hvorigennem vi forstår os selv.
 
Videnskaben er imidlertid ikke det eneste sted hvor der er inspiration at hente. Kigger vi langt nok tilbage i historien, hinsides middelalderens fastlåsning af mennesket i evige endimensionale sociale roller, hinsides jordejendomsrettens stavnbinding af menneskesjælen, (gen)finder vi en bevidsthedsstruktur der er i stand til at inkorporere det flertydige, nemlig shamanens flerfacettede bevidsthedsradar.
   
    

Et eksempel på en ny virkelighed der igen udfolder en vifte af nye sociale virkeligheder er den digitale. Hinsides afstande forbinder f.eks. facebook os i en afstandsløs social virkelighed, hvor mit humør nu pludselig også er en lille smule afhænig af om en digital 'ven' jeg ikke har set i 20 år 'synes om' et udsagn jeg lige har lagt ud i den digitale gabestok. Jeg afbrydes i min besørgelse af facebook ved at mobiltelefonen ringer samtidig med at min ven i kød og blod som jeg sidder overfor på togtur ind mod København spørger mig om et eller andet. I et øjebliks forvirring stopper jeg op inde i mig selv og spørger: Hvem er jeg egentlig? Hvilket ansigt er det sande ud af alle de spejlinger der sker alene her på denne togtur?
Jeg kigger på mit eget spejbillede i togruden.... jeg ser et ansigt der kigger på mig. Dette ansigt er urgammelt og fuld af visdom. I glimt har vi alle dette ansigt.
  
DEN FREMMEDE SYNSVINKEL

Gennem mine rejser i Indiens tidsmaskine har det ofte slået mig at den blindhed vi mennesker har når det gælder om at se os selv også gælder for nationer. Jeg kunne se et Indien inderne ikke selv kunne se. Med forbavselse oplevede jeg hvad man kunne kalde national blindhed i samtaler med veluddannede indere fra Mumbai der hævdede at der ingen fattigdom var i Mumbai og at fattigdomsscenerne i filmen Slumdog Millionaire var løgnagtig vestlig propaganda! Kastesystemet var i øvrigt også afskaffet med oprettelsen af den Indiske republik i 1950!
 
Omvendt gav mange af de samme veluddannede Indere et billede af et USA-domineret og I-landsarrogant vesten der fik nogle af mine selvbilleder til at krakelere.
    
At opleve Indien havde også en anden uventet konsekvens.
    
Mødet med det ufiltrerede Indiske liv i al dets grusomhed og skønhed var en form for chokterapi der fik mig til at gå ud af mit gode skind og her pludselig blive i stand til at se mig selv og min egen kultur udefra! 
    
I Indien har jeg lært mere om mig selv og min egen kultur end noget andet sted.
 
At rejse er at lære. Des længere væk man rejser, des mere bliver rejsen til en dannelsesrejse.
 
Tilbage i Danmark er det slående at se hvilket paradis Danmark i virkeligheden er! Endnu mere tankevækkende er det at opleve hvor utilfredse vi er over at eje næsten alt. Denne rejseskabte erkendelse er ikke unik. Mange af de turister jeg har haft med til Indien har haft den samme oplevelse og er vendt tilbage til Danmark efter blot en uges rejse med en ny form for taknemmelig ydmyghed over og viden om det liv vi lever foran vores næse hjemme.
  
Et af højdepunkterne for turisterne i Indien er besøget i Fatehpur Sikri, stormugulen Akbars eventyrlige palads. Akbar, den største af de stormogule konger i Indien er selv af Salman Rushdie set som en rollemodel for humanisme og demokrati. Akbars forfædre kom som tartare  'turister' plyndrende og hærgende fra de centralrussiske steppers Samarkand og blev som vore dages turister på en måde besejret af det der blev besejret.
Akbar, som oprindelig var rettroende muslim, skabte nemlig efter sit møde med Indiens talrige forskellige religiøse synsvinkler en helt ny tro kaldet
Dīn-i Ilāhī, der i store træk gik ud på at alle former for tro var lige streg gyldige. Tartarerne blev overalt hvor de kom frem til de største herskere, bl.a. fordi de lod sig besejre af de besejrede. De overtog den fremmede synsvinkel på sig selv og opnåede derigennem visdom. 
  
Den fremmede synsvinkel er et almindelig kendt fænomen i kunst og litteratur. Forfattere som f.eks. Herman Bang kunne netop se vort danske biedermeierkultur i så klart et lys fordi han levede som en outsider i en virkelighed der på det tidspunkt ikke var tilladt, nemlig den homoseksuelle. I mystikeren Rumis poesi er outsidermotivet, den fremmede synsvinkel ikke kønsligt betinget. Her bliver den vise mand ofte sammenlignet med et halt får eller en krøbling. Hofnarrens og klovnens synsvinkel hører også hjemme her i det fremmede hvor vi ler af klovnen mens han ler ad os.  
 
Den shamane outsider og insider
Frem for alle er shamanen outsideren, den skæve eksistens der lidt lige som den pudsige Eckhart Tolle lader os se os selv i det fremmede metalys. Shamanen lever på samfundets rand, ofte på kant med samfundet, indimellem frygtet eller hadet så meget at han bliver slået ihjel af sine egne stammefæller. I vor europæiske middelalder var shamanen ofte en kvinde, der dæmoniseret som heks blev slået ihjel af kirkens mænd.
  
The wounded healer
Når shamanen er i stand til at heale er det fordi han kan sætte sygdom ind i de større virkelighedsbilleders perspektiv. Men det er også fordi han som outsideren på samfundets bund kender sygdommen og lidelsen på sin egen krop. Shamanen er følgelig ikke bange for lidelse som f.eks. Buddha. En svær, men overstået sygdom kunne tjene som initiering til et liv som shaman. I alle shamanske kulturer finder vi arketypen, den sårede helbreder, the wounded healer. Den sårede helbreder har selv kendt og gennemlevet sygdom og smerte på sin egen krop og kan derfor helbrede i en organisk forbundethed med sin patient.
Når Indianske shamaner i visse stammer i Sydamerika skal helbrede en person, så afgør de først i sidste øjeblik om de i denne healingsseance selv skal tage medicinen eller at patienten skal have den! Shamanen ved at kun den der selv er helbredt kan helbrede andre.
 
Shamanen er fremmed over for verden, men samtidig en integral del af den. Han ser på det almindelige liv med respekt og betegner det ikke nedsættende som en illusion.
 
Outsideren på vej mod normen
Hvad har Prins Henrik til fælles med Lady Gaga?
De er begge outsiderfænomener der i dag er på vej ind mod mainstreams kulturer med en taktstok.
 
For overhovedet at interessere sig for hvad jeg skriver her, er det en forudsætning at du kære læser selv har oplevet på din egen krop hvad det vil sige at være The wounded Healer.
 
Uden Kainsmærket vil vi som Abel bevidstløst overtage de identitetsmasker som samfundets virkelighed automatisk tildeler os.
 
Jeg tror ikke på undergangsprofetier a la 2012. Dog ser jeg i det faktum at outsideren er ved at rykke ind mod normen, at de identitetsroller som vestsamfundet tildeler os, i stadig stigende grad ikke er i stand til at tackle de modsigelser der så at sige organisk vokser ud af samfundets egne indre dynamikker.
 
I vor moderne tid hober modsigelserne sig op lige foran mit favoritorgan, næsen.
Vi får på den ene side at vide at vi skal producere os ud af krisen, samtidig med at vi får at vide at vi overforbruger jordens resurser i en sådan grad at katastrofen lurer.
  
Jeg kunne skrive hundrede sider mere alene om dette emne, men nøjes her med at konstatere at de identitetsforståelser samfundet kan 'producere' ikke længere er tilstrækkelige til at navigere effektivt i flow- og forandringsamfundets komplekse traffik.
 
I dette spændingsfelt får flere og flere af os tildelt det smertefulde, men for 'opvågnen' dybt nødvendige Kainsmærke i panden. Først i denne opvågnen kan en ny bevidsthed fødes, en bevidsthed på vej mod fremtidens endnu ukendte orden.
 
Ni ud af ti jeg har mødt på min vej i Meditation, har Kains adelsmærke i panden.

Det forunderlige og vidunderlige er at så mange i dag har fået det.
   
PÅ VEJ MOD EN NY FORSTÅELSE AF BEVIDSTHED
Bevidsthed og viden kræver afstand. For at lære noget at kende må først adskille sig fra det.
For at lære sig selv at kende må man først blive fremmed over for sig selv.
 
I det spændingsfelt hvor én virkelighed bliver til en andens virkeligheds fremmede synsvinkel bliver de til  hinandens selvforståelse. Metabevidsthed forstået som viden om sig selv bliver til i spejlingen af det man ikke er.
 
Kontrasterende virkeligheder reflekterer og skaber gennem deres indbyrdes fremmedhed både viden og bevidsthed.
 
Shaman eller Zapper
Alle disse virkeligheder indebærer naturligt faren for at neutralisere hinanden og derigennem blive uvirkelige som den zapper der sidder foran fjernsynet og ikke kan bestemme sig for hvilken virkelighed han vil besøge.
  
Det udvidede rum af virkeligheder har imidlertid også en mulighed for en helt ny form for bevidsthedsdannelse og tilhørende forståelse af hvad bevidsthed egentlig er.

Dette sker netop i den proces hvor mange virkeligheder relativerer hinandens sandhedsværdi, men samtidig ikke neutraliseres til illusion.
 
Det interessante er at denne form for dynamisk bevidsthed fødes i overgangen fra en virkelighed til en anden. Des flere virkeligheder der er, des flere overgange og muligheder for visdom.

 
Bevidsthedsjægeren på jagt efter virkeligheder og virkelighedstilstande

Eftersom bevidstheden og visdommen opstår i spændingsfeltet mellem alle disse dimensioner, så gælder det om på denne spirituelle dannelsesrejse at erobre flere og flere forskellige virkeligheder og virkelighedstilstande gennem et levet liv. Jægeren og samleren genopstår således i den moderne shamans virkelighedsorientering.
 
Mit spirituelle mål er at gennemleve og leve i så mange virkelighedsdimensioner som muligt.

Des flere kontrasterende virkeligstilstande man kan rumme, des mere vil ens bevidsthed vokse.
 
Kun at leve i én virkelighed er at leve i uvidenhed.
I den forstand er frøen på bunden af brønden ikke mere taber end fuglen i himlen.
Deres begrænsning er at de ikke kender hinanden og derfor heller ikke kender sig selv.
 
Her er rejser vigtige - både de indre og ydre livsrejser.
I det følgende vil jeg opsummere nogle af de for mig vigtigste virkeligheder i denne nye bevidsthedsevolution.
 
Er du med i klubben? 
Jeg må indrømme at der er noget eksklusivt og logeagtigt over alle de kriterier jeg her stiller op for fremtidens allerede her og nu manifesterede bevidsthedsevolution. Lad mig derfor med det samme tilstå: Hvad jeg her skriver om er ikke for alle. Det er indtil videre kun for de sjældne få. Det er imidlertid meget let at blive medlem af fremtidens bevidsthedsloge.
Kriteriet er ganske enkelt. Hvis du er interesseret, er du med. Skyd brystet frem og gå med hjertet forrest!
 
Et stærkt autentisk levet hverdagsliv
Et autentisk levet hverdagsliv med glæder sorger er kun ét, men et meget vigtigt aspekt af en ny spiritualitet. Hvor det i de eskapistiske østlige traditioner gælder om at undgå hverdagslivets lidelse, så er the name of the game her at en intelligent og vågen krop ikke kan leve uden modgang. I millioner af år har vores krop tilpasset sig livet på den østafrikanske savanne. Det vil faktisk sige at den heller ikke kan leve optimalt uden frygt og smerte. På det punkt er Buddhismens filosofi og vestens materialisme ens. De er begge overlevelsesstrategier der forsøger at undgå lidelse!
 
Det gælder om at overleve og gro ud af og i livets mørke sider. Her behøver vi ikke bevidst at opsøge den lidelse der allerede i rigt mål vil komme af sig selv i et naturligt levet liv.
  
Uden denne eksistentielt givne polaritet mellem lys og mørke, som i øvrigt er et grundtræk helt ned til universets mindste byggesten, kan der ikke være nogen sand bevidsthedsevolution. En kultur der som vor overbeskytter kroppen mod lidelse vil paradoksalt nok blive dæmonisk besøgt af langt mere lidelse i nye former som f.eks. anoreksi og nye ukendte psykiske lidelser. På samme måde som astma er blevet epidemisk netop fordi vi gør for meget rent, så udvikler sjælen en form for allergisk reaktion over for det alt for sikrede liv.
 
På et mere konkret plan betyder det at din næste fyreseddel eller sygdom kan være den største gave i dit liv. Det betyder også at du måske kan spare nogle penge i det månedlige budget på at betale forsikringspræmier. Men for at denne sandhed bliver til virkelighed for dig, må du vælge den.
  
Jeg ser udover det at leve autentisk ingen retningslinier for det levede, almindelige hverdagsliv. Om du er single, eller er gift og har børn, om du er arbejdsløs eller ej... det vigtige er blot i amor fati at leve det liv der udspiller sig foran ens næse med - og det med så meget opmærksom og bevidst tilstedeværelse som muligt.
  
Nettets neuralitet
En stadig større tidsandel af et menneskes liv tilbringes i et accelererende virtuelt univers. 
Dette univers der er sammensat af TV, aviser, mobiltelefoner, computere osv., ser ud til i højere og højere grad at vokse sammen til en organisk enhed der billedligt talt kan sammenlignes med den menneskelige hjerne.
 
De mulige kombinationsmuligheder i menneskehjernens neurale netværk overstiger antallet af partikler i hele universet. De enkelte hjerneceller er organiserede i forskellige centre med specialopgaver. Disse centre er som spaghetti forbundet på kryds og tværs med hinanden.  Både hjernecentrene og de enkelte hjerneceller er forbundet i et netværk af neuroner. Dette neurale netværk har en stor lighed med the World Wide Web. Begge netværk er kaotiske, organiske og multidimensionelle med uforudsigelige og uplanlæggelige vækstmønstre.

The world wide web skaber sammen med computeren en helt ny virkelighed, der på en måde
ikke eksisterer, i hvert fald ikke som andet end nuller og ettaller. Den forbinder os tid- og afstandsløst med en ufattelig mængde informationer, samtidig med at den udvider mulighederne for vore sociale kontaktflader.
Uden adgang til nettets hjerne ville erkendelserne i dette afsnit ikke være mulige.

At blive en HUB

Moderne forskning peger på en forbavsende parallelitet mellem den måde  internettet opfører sig på og naturens egne netværk som f.eks. nerveceller , molekyler, menneskers sociale omgangskredse, transportsystemer osv. Alle disse vidt forskellige egenskaber kan tilsyneladende samles i en enhedsteori også kaldet HUB-teorien.
I ethvert netværk er der punkter hvor de enkelte tråde mødes. Nogle af disse mødepunkter samles i større træfpunkter. De relativt største af disse træfpunkter kaldes for HUB´s. Hvad enten det drejer sig om celler i mavesækken, søgemaskiner på nettet eller menneskers sociale netværk så er the name of the game kun ét: at blive til en HUB, et samlingssted for flest mulige forbindelseslinier. Det succesfulde menneske defineres i denne sammenhæng som det menneske der har samlet de fleste sociale tråde, eller endnu bedre, sociale HUB's i sin hånd. facebook er et eksempel på en sådan HUB
Succes - også i magtøkonomisk henseende - er ensbetydende med at sidde på en konjunktion hvor de største strømme af information og/eller sociale kontakter finder sted.
 
Den moderne shamanistiske sjæl er på en måde en sådan HUB, forstået som krydsfeltet af forbindelseslinier mellem et maksimalt antal virkeligheder.
 

Rejser til fremmede kulturer og møde med vigtige kroppe

Rejser hvor man besøger andre og stærkt anderledes kulturvirkeligheder på denne vidunderlige planet er også af stor vigtighed, eftersom en stor del af den visdom der er tilgængelig spredt ud på kloden ikke er tilgængelig i form af nuller og ettaller.
 
Den visdom jeg her taler om er kroppens geniale visdom. Vore kroppe er ufatteligt intelligente. De lærer af intuitivt af hinanden, sampler selv uden vores bevidste viden informationer fra hinanden. En krop kan lære fra en anden krop - selv endda mod vores vilje.
 
Kroppens intelligens er som generel betragtning knyttet an til opmærksomhed over for hjernens intelligens der overvejende en forbundet med bevidsthed.
  
For at kroppen kan lære maksimalt, må den konfrontere og gennembryde vanernes mur.
Placeret i en fremmed kultur bliver vi nødt til at være vågne og have kroppe der er åbnede ud mod uventede handlemønstre. Vaner og vågenhed er hinandens modsætning.
At se med det fremmede blik på det der normalt er skjult i gentagelsernes søvndyssende skabelongengivelser af 'virkeligheden' er lettere i en krop der er placeret i en usædvanlig situation. 
    
MEDITATION HOLDER BEVIDSTHEDSRUMMET ÅBENT
Meditation, renset for usamtidige forestillinger, er stadig hovedsøjlen i det nye tempel.
 
Meditation er den vigtigste og eneste stand alone søjle. 
    
I forbindelse med den Shamane bevidsthedsmodel får Meditation derfor en ganske særlig rolle. Den meditative kultivering af bevidstheden er nemlig en forudsætning for at de mange dimensioner ikke kollapser ind i hinanden, at de ikke neutraliserer hinanden i et stort nul.
  
Meditation forstået som bevidstheds- og opmærksomhedskultivering er den vigtigste forudsætning for at nutidseksistensens mangfoldighed af virkeligheder ikke imploderer ind i hinanden. Fox TVs kultserie Fringe handler om dette problem. Vort univers er stødt ind i et parallelunivers. Kun ét eller ingen af de to universer kan overleve.
  
Implosion af virkeligheder

A wealth of information creates a poverty of attention
Herbert Simon

Jeg gik forleden gennem folkemængder samlet p.g.a. et arrangement kaldet Distortion. Det var som at gå ind i og igennem en kæmpedyne af søvn. Denne massernes søvn hjælpes på vej af bryggerierne der producerer et stof kaldet alkohol. Dette stof forhindrer en i at føle sig selv, at føle den eksistentielle smerte der er forudsætningen for det enkelte individs opvågnen i ånd. At disse såkaldte progressive massekulturer skaber og generer sig i den laveste fællesnævners bevidstløshed, kan indirekte aflæses af den produktion af skrald og tis som nu produceres af de samme mennesker som også protesterer til verdens klimatopmøde over at vi ikke er tilstrækkelig ansvarlige over for Moder Jord. Jeg så en smuk og velklædt pige udstille sig selv i en tissescene midt på fortovet, en anden, måske ham der i morgen på strøget samler penge ind til Greenpeace; han smider distræt sin ølflaske i en knusende bevægelse mod brostenene.  
   
Denne massernes malstrøm er også virkelig, men en virkelighed der ikke kræver særlig meget bevidsthed, ja faktisk forudsætter den til en vis grad fraværet af bevidsthed for at kunne eksistere.

Det interessante ved Distortionfænomenet er at denne masse er sammensat fortrinsvist af den veletablerede og dynamiske overskudsdel af den danske ungdom. Det kan derfor ikke undre at venstrefløjsBzerene er kritiske over for Distortion. Selv om Distortion ligner en undergrundskultur, er den faktisk, hvad også dens fredelige og ikkevoldelige adfærd viser, lige det modsatte. Selv om jeg bestemt ikke er tilhænger af venstrefløjsaktivistkulturen, må jeg indrømme at BZ-kulturen har betydelig mere bevidsthed i sig.  Det er på en måde fantastisk smukt at så mange unge mennesker her er samlet i en enhed. Men hver gang massefænomener er ledsaget af hvad jeg vil kalde et tab af bevidsthed, så bliver jeg nervøs og hvis man læser lidt i verdenshistorien bliver hurtigt alt for tydeligt at der er god grund til denne nervøsitet.
  
Når det netop er overskudsungdommen der her vælger bevidstløshedens tranceagtige søvn, så tror jeg at det hænger sammen med at de samme unge i deres succesfulde arbejds-og privatliv netop i ekstra høj grad lever et stressende liv som virkelighedsakrobater spændt ud mellem mange dimensioner.
 
Overskudsungdommen vælger de laveste fællesnævneres virkelighed som et regressivt forsvar mod den forvirring og det pres som åbningen af de mange virkeligheder skaber.
  
Jeg ser en fremtid hvor åbningen af et stadigt mere flerdimensionalt liv som modreaktion vil skabe stadig større og stadig mere bevidstløst regressive massefænomener, netop i samfundets elite. Den flerdimensionale åbning af virkeligheder imploderer ind i urpsykens sorte søvnhul.
  
Den energi der skabes af dette momentum er på en måde lige så farlig for det enkelte individs unikke kernepersonlighed som fanatiske religiøse kultbevægelser er det.
  
Som ved fodboldkampe og rockkoncerter feeder massernes kollektive organisme på stenalderklanernergierne i menneskets urpsyke.
   
Som modtræk mod bevidsthedsfaldet ser jeg bevidsthedskultivering som den eneste mulighed.
   
Bevidstheden bliver nødt til at vokse i takt med udfoldelsen af regnbuevirkelighederne.
Meditation er derfor ikke overraskende ved at blive mainstream!
 
Der er intet i vejen med fodbold eller rockkoncerter for den som har kultiveret sin bevidstheds krystalform. Men uden denne bevidsthedskultivering ser jeg disse fænomener som vor tids største udfordring: Det er zombiernes klatring på vej ned ad evolutionsstigen.
   
Meditation gør at den den shamane virkelighedsakrobat ikke bliver reduceret til en zapper, en zombie der druknet i virkelighedernes tilsyneladende indbyrdes forvirring suges ned i en malstrøm skabt af kulturens laveste fællesnævnere i form af massernes momentum.
 
Meditation skaber den nødvendige klarhed hvori sjælen, Bevidsthedens Himmelsky kan svæve i sig selv, i sin egen virkelighed. Når først denne krystallisering af Sjælens Himmelsky er manifesteret som grundtilstand, er man parat til at gå ind og ud af verdens mangfoldige virkelighedstilstande, lige fra Distortion og fodboldkampe til oplevelser af verdens universelle Ånd.
  
Med 'krystallisering' mener jeg at Sjælens Himmelsky er sig selv bevidst, at den har krummet sig erkendende ind i sig selv, som i øvrigt universet i følge Einstein også har gjort.
  
Dette af Meditation kultiverede feed back skaber en metatilstand hvori sjælen på en måde kan holde fast på sig selv og derfor ikke fortaber sig i de mange virkeligheders trang til indbyrdes implosion.

 

Det nye sensitive nervesystems forhold til gamle usamtidige åndelige ritualer
Dette nye nervesystem kan på ingen måde overtage hverken østlig Meditation eller fjernvestlige Ayahusacaritualer i deres oprindelige rituelle former uden at det vil give bagslag.
 
Dekonstrutionen af meditation har jeg foretaget i kapitlet: Hvor kommer Meditation fra.
 
Her følger nu en kort foreløbig dekonstruktion af de shamane Ayahuascaritualer.
Pointen er her ganske enkel. Når moderne vestlige mennesker i dag følger Ayahuascaturismens strøm mod Brasilien og Peru, så bliver de i store træk udsat for ritualer der passer perfekt til livet som overlevelsestruet regnskovsindianer fra den tredje verden. Selvfølgelig er der gudskelov allerede ved at finde en tilpasning sted, selv om der så altid samtidig er kritiske stemmer der siger at 'oprindeligheden' er gået tabt. Men som så ofte før vil jeg hævde:
Der eksisterer ikke nogen oprindelighed og hvis der gør, så er den bestemt ikke eftertragtelsesværdig.

Alt er altid en levende proces.

Ved disse shamanritualer udsættes deltagerne efter min ydmyge mening for massive overdoser af Ayahuasca entheogenet. Disse megadoser er netop perfekt afstemte til et stynet tredie verdens nervesystem, men går galt i regnskoven når det bliver til normen for det sensitive vestlige nervesystem.
Den første erkendelse i forbindelse med denne dekonstruktion af de shamanske Ayahuascaritualer er at det er bydende nødvendigt at skære radikalt ned på doseringen.

Mit bud for nogle tommelfingerregler i et moderne vestligt opdateret ritual for vor tids prinser og prinsesser er først at forberede ritualet i Meditation. Meditation i det nye nervesystem er i sig selv en radikal forskellig ting fra tidligere tiders meditation.
Meditation skaber i det nye nervesystem en forstærket form for supersensivitet der gør at
selv ganske små doser af Ayahuasca kan skabe en vidunderlig forandring.
 
I syntesen af Meditation og blot en lille smule Ayahuasca opstår en fantastisk mulighed for det vi mennesker længes mest efter og samtidig frygter mest: nemlig Døden.

Her taler jeg naturligvis ikke om den fysiske død, men om det indre psykologiske Ctrl_Alt_Delete der genføder os ind i verdens forunderlige og vanvittigt smukke ukendthed.
 
MENNESKESØNNENS UNIVERSELLE INDIVIDUALITET

Af alt hvad jeg indtil nu har skrevet på Meditation.dk, så anser jeg selv erkendelserne i netop dette afsnit for de vigtigste. Disse erkendelser er opstået i fasen efter dekonstruktionen af såvel østen som vestens religiøse forestillinger. Med det fremmede blik på min egen kultur så jeg pludselig diamanter liggende i bunken af dekonstruerede kristelige katedraler. Det drejer sig her ikke så meget om hvem eller hvad Kristus var som historisk person. Langt mere handler det om hvad vor vestlige kultur har fået ud af ham, hvad han så at sige er blevet konstrueret til i den lange tradition af kirkefædre og teologers bearbejdelse med henblik på at udvikle med vor vestlige livshistorie synkrone tankerækker. For i denne konstruktion af akkumuleret visdom finder vi en form for visdom som netop vor kultur har haft overskud til at skabe.

I vor kultur er Kristus forstået som både Gud og Menneske.
  
Højdepunktet af vor kulturs åndelige frembringelser er efter min mening skabelsen og forståelsen af Individet i dets i sig selv hvilende ene-stående-hed. Vor vestlige kultur har haft overskud til at skabe et rum for det sublime og æstetiske i et enkelt menneskes unikke form. Ingen anden kultur, på når måske den kinesiske har nogensinde været i stand til det. Selvfølgelig har der i skabelsen af dette ene-stående menneske været fødselsvanskeligheder bl.a. i form af den fremmedgørelse og ensomhed det mennesket som enkeltindivid er sat i. En overdrevet stærk egofølelse og narcissistisk selvoptagethed er en anden barnesygdom på vej mod enkeltindividets modning til voksenstadiet.
 
Heroverfor kan vi tage den Indiske spirituelle tradition hvor målet er at udslette den i øvrigt langt mindre udviklede jeg-identitet denne kultur har skabt for at opnå Moksha eller Nirvana.
  
I den indisk, østlige kultur er et 'menneske' først gud, når det menneskelige det individuelle er fraværende.
 
Som beskrevet i detaljer i kapitlet, Hvor kommer Meditation fra, så anser jeg Meditation som en oprindelig åndelig overlevelses strategi, skabt af et samfundssystem plaget af gentagne ekstreme katastrofer. Her bliver den i og for sig logiske konsekvens at depersonalisering af det enkelte menneske gør det bedre i stand til at overleve sult, sygdom, tab og krig.    
Både Buddhismen og Hinduismen er åndelige overlevelsesstrategier der ser depersonalisering som det bedste modtræk mod katastroferne.

I vesten har vi imidlertid, som i øvrigt måske også Kina, været i stand til at sikre kroppe en langt større tryghed op til flere generationer ad gangen. Kulminationen i denne kropslige tryghedskultur udfolder sig såmænd lige nu og her i dag i Danmark. Ingen behøver her at gå sultne i seng eller frygte for en katastrofal død i morgen. Vores kultur har derfor især inden for de sidste 50 år, været i stand til at konstruere og producere noget så enestående som et unikt 'jeg' til hver enkelt samfundsborger!
 
Når vi nu følger de østligt inspirerede traditioner, så får vi at vide at dette 'jeg' er fjenden og at løsningen er jegtranscendensen, at komme til en tilstand af selv hvor der med Nisargadatta Maharajs ord er glæde, men ingen der er glad. Der er også sorg, men ingen der føler sorg.
 
Bestræbelsen på at udslette det individuelle sætter ofte et lighedstegn mellem egoisme=ego=jeg=individualitet. Den kendes bl.a. på new age kulturens genopfindelse af middelalderens djævel i form af egoet. Dette ego som selvfølgelig når det opmuret og størknet, er ude af flow med verden, er en negativ ting er i sin flydende form efter min mening noget af det mest kostbare og vidunderlige verden endnu har set.
 
Hvert enkelt menneskes unikke følelse af 'jeg', et jeg der som en sky i interaktion med andre skyer, er selve den hellige gral i den nye proces hvor Gud vil være Menneske.
 
Selve denne kernepersonlighed er, som rindende vand, som en fugleflok, en sky på grænsen mellem eksistens og fravær, selve den menneskelige Himmelsjæl.

Meditation er midlet hvorigennem den unikke følelse af at være absolut enestående, ene-stående paradoksalt forbindes til sin absolutte modsætning, nemlig den store uudgrundelige Helhed der forbinder alle tider, dimensioner, virkeligheder, universer og paralleluniverser.

Den store helhedens forbundethed er i sig selv meningsløs forstået som menings løs. Den er ligegyldig forstået som lige gyldig. Den kan i små brudstykker beskrives gennem videnskabens fysik, kosmologi og kvantefysik. Den følger sine egne love udfra hvilken vore små liv eller livs eventuelle ophør er lige-gyldige.

Kun når denne uendelighedernes uendelighed, helhedens totale sum af uberegnelig helhed
møder den lille unikke livsflamme i det individuelle 'jeg' opstår 'mening'.
 
Du er selv livets mening! Du skaber og vælger denne mening og den breder sig som en følelse i din krop, der hvor kroppens nervetråde som små antenner henter det uendeligt store ind i det uendeligt små.  

Den åndelige depersonaliserings tid er derfor for mit vedkommende radikalt forbi!
 
Vort jeg er alt alt for stærkt og jeg har endnu til gode at se så meget som bare en vesterlænding på den spirituelle vej uden et 'jeg'. Jeg vil gå så langt som a sige at dette projekt er blevet til en umulighed for en vesterlænding. Toget er kørt. Vort jeg er alt for stærkt til nogensinde at forlade scenen til fordel for det højere upersonlige selv... og gudskelov for det!
  
I dag er det åndelige projekt som jeg ser det faktisk stik modsat af alle tidligere åndelige projekter. Jeget, det unikt individuelle skal ikke fjernes med et meditativt viskelæder. Tværtimod skal det unikt individuelle, den stærke følelse af 'jeg' og 'mig' fuldkommengøres i en i det universelle, den store uudgrundelige helhed.
  
Det er nu på tide at Buddhaen i dig skal nyde en stor bøf, en god gang sushi eller hvad du ellers foretrækker at spise i en opmærksom fejring af det faktum at du er i LIVE, at du lever som 'dig' i din vidunderlige skævhed, særhed og imperfektion.
Der er intet den store helhed hellere vil end at leve dit og mit lille ubetydelige og og af evige gentagelser kedeliggjorte liv. Med den store helhed som rejsefælle gennem livet er der imidlertid intet kedeligt tilbage. Alt stråler i og af 'mening' selv når du står med opvaskebørsten i køkkenet.
  
Det er kun det supersensitive og narcissistisk ømskindede nervesystem, prinsessen på ærtens udfoldede kæmpetræ af grene og rødder der er i stand til at fuldkommengøre dette mirakel; nemlig foreningen af det unikt individuelle med det absolut universelle.
Det stynede middelalderlige eller tredje verdens nervesystem er i modsætning hertil kun i stand til at møde evigheden i en depersonaliseret form, altså med et jegtab som den alt for kostbare pris.
  
Vi er hermed tilbage til begyndelsen af disse mange afsnit hvor jeg som manifest skrev:

Lad os i stedet opføre en global landsby af ånd der forener det fælles i os med fuldkommengørelsen af vor absolutte individualitet.
   
Når det universelle væsen bliver formet i mødet med hvert enkelt menneskes unikke kerne, fuld af dyder og dybder, formet af krinkelkroge og skævheder, da forbliver evigheden ikke længere et depersonaliseret rum af neutrale naturkræfters interaktion.


Her er evigheden personliggjort.
 

Her er du selv, helt ud i fingerspidsernes forgrening af dit imperfekte lille jeg Vejen Sandheden og Livet.
 
Lad mig slutte af med en af min kære Meister Eckharts udsagn, et udsagn der i øvrigt var hovedårsagen til at inkvisitionen dømte ham skyldig i kætteri:
  
Hvad der er sandt om Jesus, er sandt om ethvert godt og gudhengivent menneske.

   
SELVUDVIKLING OG TERAPI
Før modernitetens supersensitive nervesystem er foldet ud i Fremtidens Orden, er det imidlertid i sin ømskindethed sin egen værste fjende. Det er nærtagende, sårbart og sart i en grad der ikke er set før i verdenshistorien.
 
I modsætning til tidligere tiders Meditative eller Shamanistiske traditioner er der derfor i dag behov for psykologisk terapeutiske tiltag. At Meditation uden selverkendelse og terapi ikke er en farbar vej, kan ses tydeligt i netop en bevægelse der altid har hævdet at Meditation er nok i sig selv til at skabe perfekt menneskelig forandring, nemlig Transcendental Meditation.
Netop denne bevægelse huser et stort antal medlemmer der efter min måske ikke så ydmyge men til gengæld ærlige mening i allerhøjeste grad trænger til terapeutisk skabt selverkendelse.

En af de første spirtuelle bevægelser der med stor succes indoptog terapi og selvudvikling i en Meditativ praksis var Osho Rajnesh, en Indisk polyhistorisk filosof og spirituel mester.
 
Gennem terapi, selvudvikling og psykologi kan det udfoldede sensitive nervesystem opnå en ny form for livs-GPS, nemlig en metabevidst tilstand hvori det bliver i stand til at forstå sig selv, lige fra rent cognitive niveauer til kropsintelligente følesansninger.

Især psykologiske fusionsformer som MBCT, Mindfullness based Cognitive Therapy, er i denne sammenhæng værdifuld.
 
KRITISK ANALYTISK TÆNKNING

Ofte er det sådan at konflikter i sindet kan anspore til stor kreativitet. Dette gælder dog sjældent for den ubevidste forvirring jeg har iagttaget både hos mig selv og andre begejstrede dyrkere af Meditation eller for den sags skyld Ayahuascaritualer der i glæde over de gode virkninger accepterede prisen der var at sluge en masse fremmede kulturkameler med lukkede øjne.
    
Blind lykke eller kritisk syndefald
Alt har åbenbart sin pris. At tro blindt på udefrakommende kulturfortællinger har det ihvertfald.
 
Det samme gælder imidlertid også for den der ikke tror. Decartes siger at han hellere vil være et utilfreds menneske end en tilfreds gris. Prisen for en skeptisk og kritisk attitude bliver nemlig ofte desillusionering, skuffelse og nihilisme. Så hvad vælger du? Den glade gris der enten tror blindt på de hellige skrifter eller forbrugerkulturens velsignelser eller det skeptiske menneske der gennem sit skarpe intellekt kommer på ensom afstand af den dampende livspuls.

For falske forestillinger som man i sin længsel efter lykke accepterer at lukke øjnene overfor som en nødvendig pris for at opnå Nirvana, er nemlig i virkeligheden som forbrugslån taget hos samvittighedsløse pengelånerfirmaer. De skal betales tilbage med ågerrenter der lagt overstiger de oprindelige lånte penges korte glæde når de blev omsat til et nyt fjernsyn eller en ny bil.
 
Så hellere undvære det lån og den bil og den korte lykke som det falske klanfælleskab kan give.
 
Er der andet tilbage end det Sartre dømte os til, nemlig kritisk selvbevidsthed?
  
Vi lever som nævnt flere gange i en futuristisk forandringstid hvor fremtiden kommer nærmere og nærmere, ikke som før i et lineært tempo, men langt nærmere som en eksponentiel eksplosion. Det bliver vanskeligere og vaskeligere at leve 'det normale liv' - altså med mindre det lykkes for lykkepilleindustrien at sugarcoate sjælens brudflader. 
 
Her i denne singulære forandringstid opløses de fleste kendte modsigelsespar som f.eks. mellem videnskab og tro, mellem skepticisme og glad optimisme ind i helt nye og uventede synteser der åbner op for bl.a. muligheden af at være en åndeligt lykkelig skeptiker!  Uden det vidunderlige kritiske intellekt havde jeg nok ikke i en alder af 56 været en sådan jubeloptomist som jeg er blevet til i dag!
  
For i det øjeblik vi står rensede for forestillinger der er falske i den forstand at de ikke er kompatible med vor inderste kernepersonlighed, da opstår muligheden for ny skabelse!
  
Free flow of information and love
I et nyt spændingsfelt mellem information og krop skabes der en kilde hvor information og kærlighed (forstået som en kropslig følelse) smelter sammen i flow.


Sartre har ikke længere ret - for mennesket er nu velsignet med selvbevidsthed.
Sartre drog sine for tidlige konklusion kun ud fra iagttagelser af selvbevidsthedens fødselsveer. I dag er barnet født. Det er sundt og smiler til verden.
  
Intellektuel dekonstruktion og kunstnerisk skaben
Tiden er nu moden til at hjerne og hjerte kan finde sammen efter flere hundrede års skilsmisse.

Vi orienterer os bedst flyvende i det nye krydsfelt af dimensioner med to vinger kaldet hjerte og hjerne. Intellektets opgave er overvejende at dekonstruere usamtidige forståelsesrammer. Hjertet og intuitionen skaber og finder nye veje.
Intuitionen lytter sig ind i den fremtid der allerede retrokaulsalt er i gang med at 'trække nutiden ind i sig'.

Intellektet frigør os fra gamle bindinger så vi kan vandre frit i verdens vidunderlige ukendthed i en form for permanent kunstnerisk skaben.
 
Med kunstnerisk skaben mener jeg ikke at vi alle sammen nødvendigvis skal være nye Da Vincier. Opmærksomhed og bevidsthed kan skænke en form for kunst til selv de mindste hverdagsdetaljer i livet. F.eks. kan den måde du går på kastes ud af vanens søvn og blive til en form for kunst i sig selv. Dette sker når du blot i et sekund går i opmærksomhed og bevidsthed - at du er klar over at du går.    
 
Fra den eksistentielle Sandhed der indser at alt er ligegyldigt går der en bro ind i en tilstand hvor alt i stedet er lige streg gyldigt. Derfra går der en vej fra et menneskes kærlige vilje ind i den valgte tilstand af at alt er såre godt. 

FREMTIDENS ORDEN
Her fødes fremtidens orden ind i modernitetens supersensitive nervesystem og først efter denne fødsel vil dette nervesystem være i sync med sig selv og verden. Før denne fødsel er dette nervesystem i sin selvoptagede ømskindethed sin egen værste fjende.
 
At leve fremtidens orden er at blive kastet ind i nye ufattelige verdener for igen at trække sig ud i sit sjælelige krydsfelt, sin sjæle-HUB hvorfra kilden flyder .. I den retning viljen i forening med kærligheden peger. 
 
Og her ser jeg universets formål: at udvikle intelligens og bevidsthed netop i de HUB´s, de knudepunkter der i livets uendelige forbundethed sammenbinder lyser op, allerklarest i den som har rejst i mange verdner.

Mvh Gunnar Mühlmann