|
KUN DEN INDRE PERSON KAN MEDITERE
Meditation i sårbar
styrke
Tear off your mask
Your face is glorious
Rumi
Et menneske har mange lag hud, der dækker dets
hjertes dybder.
Mennesket kender så mange ting; det kender ikke sig selv.
Ja, tredive eller fyrre skind eller huder, magen til en okses
eller bjørns, lige så tykke og hårde, dækker sjælen. Gå ind
på jeres egen grund og lær jer selv at kende der.
Meister
Ekchart
Ofte hører jeg fra mennesker, der er
begyndt at meditere, at
deres meditationsritual ikke længere rigtig fungerer, og at de
efterhånden sidder og keder sig
eller er forstyrrede af tanker. De efterspørger derfor mere
undervisning og flere teknikker.
Det er
vort ego, der efterspørger teknikker og faste meditative
rutiner. Egoet er en form for ydre
kontrol-jeg, der består af tankestrategier, der gør os i
stand til at handle rationelt. Dette overlevelses- og
beskyttelsessystem er anvendeligt til at skaffe os brød på
bordet. Det fungerer imidlertid dårligt som meditationsmotor.
Derfor gentager jeg min egen livserfaring som et mantra overalt
på meditation.dk:
Jeg kan ikke meditere ... Jeg kan derimod
lade mig
meditere.
Meditation er en spontan proces, som man kan overgive sig til.
I overgivelse er der hverken plads til forståelse eller viljesbaseret
handling.
Så jo mere jeg prøver at forstå og kontrollere meditation, des
mere 'tør' og uinspireret vil den blive.
Man kan ikke med sin forståelse og vilje skabe et meditativt flow.
Man kan ikke body builde bevidsthed.
Hvad der står i vejen for meditation er imidlertid
dybt påvirkeligt af forståelse og vilje.
Mit intellekts opgave er at
indse, at det dybest set ikke er i stand til at forstå
meditation, og derfor heller ikke kan skabe
eller kontrollere processen.
Dernæst er min opgave at forstå, hvad der forhindrer
Meditation frem for at finde ud af, hvordan jeg mediterer. Jeg kan for eksempel ved hjælp af
mit intellekt anaylsere og udpege de livssituationer, hvor
Meditation ikke sker af sig selv.
For den, der føler sig draget til et liv i meditation, vil det
altid være vigtigt at spørge sig selv, om man er i den rette
arbejdssituation, og hvorvidt man omgås mennesker, som selv er i
flow. Denne form for analytisk selverkendelse er i de fleste
tilfælde en nødvendig fejekost,
en livs-GPS, der
gør, at vi kan identificere alle de situationer, hvor vi
sandsynligvis ikke vil være i flow og derfra langt fra den flod
inde i os selv, der kan føre os ud til havet.
Nu er spørgsmålet: Hvis jeg ikke kan finde ud
af at meditere, hvem er det så, der gør det?
DET MEDITERENDE DYR
Det gør mig, den indre person,
det lille dyr inde i
kroppens sansede rum.
Kun når jeg har fuld kontakt med dette
mig,
og villigt lader det tage styringen, vil meditation ske spontant.
Både sex og Meditation er baseret
på lyst.
Den indre person
elsker at meditere, fordi det indre
flow i Meditation er lystbetinget. Umiddelbar behovstilfredsstillelse, i videre forstand lyst og
leg er den bedste motivation for det indre mig. Lyst
kræver imidlertid, at jeg giver slip på kontrollen. Ligesom den,
der anvender teknik under samleje, fjerner sig fra sit eget
naturlige instinkt, så kan ingen 'teknikke' sig til meditativ lykke.
Grunden til, at jeg er blevet siddende i min meditation år efter år
er, at det
føles godt
for den lille abe inde i mig og ikke fordi, jeg havde planlagt det ud fra et ønske om at
blive et bedre menneske.
Meditation er derfor lige så let og svært som kærlighed.
På samme måde som vi aldrig bliver herrer over kærlighed, så
undviger meditation den, der rækker ud efter den.
Hvis meditation ikke lidenskabeligt elsker at
meditere dig, så vil du blot spilde din tid, hvis du
prøver på det. Vent hellere til inspirationen er der på samme måde som
surferen, der venter på den rigtige bølge.
Når den rigtige bølge er der, og du er vågen og opmærksom nok
til at se og føle den komme, så kan du frydefuldt surfe den i et
opmærksomheds-flow,
en ordløs strømmende sansning i kroppens indre rum. Hvis du i
dette nu vil andet end det dette nu giver dig, så
vil du omgående blive kastet af bølgen. Det er denne
flydende følelse, der er livets mening, for i samme øjeblik den
er der, så holder alle spørgsmål op.
Meningen med livet findes ikke i en gylden krukke
for enden af tankerækkernes regnbue. Det indre meditative flow
er langt nærmere en kunstnerisk handling, hvor kunstneren selv
er kunstværket. Vi mediteres som en danser i fri dans. Denne
flow-danser lever af og i opmærksom stilhed. Han gentager
aldrig sig selv, men kultiverer livets altid friske livssvar i
alle dets uforudsigelige og uregerlige former.
Den tåbelige indre person
Den indre persons følelsesmæssige velbefindende og mulighed for vækst er altafgørende for vor livskvalitet.
Den indre person er imidlertid ikke i sig selv noget ideal. Den er ofte barnlig,
dyrisk, egoistisk og fordomsfuld og derfor kan der være mange
gode grunde til, at den langsomt eftertænksomme jeg-side af os
selv har spærret mig inde og ofte så langt væk, at
jeg ikke
engang er klar over eksistensen af uregerlige mig. At bringe den indre
person ud i verden kræver mod. For når man slipper sig selv ud,
risikerer man at ens liv, som man kender det, går i opløsning.
Problemet er
imidlertid, at fængselsstraf ikke forbedrer den indsatte, men
tværtimod skaber grobund for mere kriminalitet. Undertrykkende og disciplinære
tanker har, uanset hvor kloge de er, svært ved få det indre mig-dyr
til at ændre sig, for det indre dyr forstår ikke ord. Det
forstår berøring, men ikke ord. Den vise tankedel
i os holder derfor sin
fornuftsprædiken for døve ører.
SAMMENSMELTNINGEN AF DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON
When I saw you I fell in love
and you smiled because you knew
William Shakespeare
Hvad skal nu møde den indre person ved de åbnede fængselsdøre?
Supervågen opmærksomhed
Det skal ren tankefri
opmærksomhed og bevidsthed kultiveret i
meditation!
Det er mit åbenbaringsfunderede postulat, hvor den eneste
evidens jeg har er mit eget livs walk and talk.
Den største gave vi kan give til et andet menneske er ren
vågen, tankefri opmærksomhed.
Giv nu denne opmærksomhedens gave til dig selv. Hvorfor forstår den indre person
opmærksomhed? Det gør den, fordi den kan mærke op-mærk-somheden.
Den indre person føler. Dens selvrefererende system består af opmærksomhed. Følesansen er vort største og vigtigste organ. Den sørger for sansningen i overfladehuden, og meget vigtigere: Den registrerer det ufatteligt varierede hav af
navnløse sansninger
i den indre krop.
Uden denne opmærksomhed vil
den indre persons være i en elendig forfatning. I ren
opmærksomhed er der intet at forstå. Der er kun plads til
følelser, for den indre person er frem for alt et bundt af
følelser.
I et liv kultiveret i meditation vil man efterhånden være i
stand til at bypasse det overophedede tanke-operativsystem. Hvad
træder i stedet? Det gør et
helt nyt intuitivt supervågent og superopmærksomt operativsystem
næsten
fri fra kognitiv navigation.
I den supervågne opmærksomhedstilstand kan man leve lykkeligt med
med 90% færre tanker.
Her er vi ikke blot opmærksomme, men også klar over, at
vi er opmærkomme.
Vi har to brug for to
vinger i vor himmelflugt.
Den ene er kropslig følt
opmærksomhed. Den anden er
supervågen, tankefri
bevidsthed.
Visionen er at få den indre person ud i
lyset fra bevidstheden og varmen fra
en vågen fortællingsfri opmærksomhed, så den kan vokse sig
stor og vis som et træ i et eventyr.
Supervågen, men tankefri opmærksomhed rettet
indad mod kroppens dunkle rige vil langsomt gøre, at den ydre og
indre person i stedet for at slås begynder at smelte sammen til
et sammenhængende væsen. Dette tager tid... lang tid... for Rom blev
ikke bygget
på en dag. For denne sammensmeltning skabes af vort livs
mikrohandlinger. Vi er sammensat af mikroøjeblikke. Hver
gang du kommer i tanke om det, ikke blot i meditation, men også
i løbet af dagen, så ret opmærksomheden indad i et uskyldigt
a-ha. Hver gang vi vågent sanser os selv i ordløs opmærksomhed, skaber vi en
lille mikroændring i vort liv i den rigtige retning. Derfor er blot et
enkelt sekund i tanketom indre kropsopmærksomhed en sejr.
Idealet er her at kunne sige om sig selv: Jeg hviler i mig selv. Jeg er hjemme i mig selv.
Jeg bor i en lejlighed ... Mig bor i min krop... Kroppen er mig's hjem.
Meditation skaber en glad mig,
der føler sig hjemme i kroppen.
Ringe i vandet
fra mig til jeg til dig. |
Den nærsansede intimitet mellem jeg og mig konstituerer ikke blot vort forhold til os selv, men også vort forhold til verden. Når jeg hviler i mig Selv,
genskabes denne relation som ringe i vandet til vore nære
relationer og vore omgivelser. Des mere jeg elsker mig selv,
jo mere kan jeg favne hele verden.
Jeg genkender
mig selv i sympati i det jeg møder og ser.
Den indre person kan kun blive mediteret ved at begive sig ud i dagslyset. Det giver sjælen mulighed for at ånde ud gennem den ydre persons sprækker.
Meditation er selvkærlighed.
|
Meditation er feed back
Den spontane meditation opstår som et
neurofeed back mellem en ren og klar opmærksomhed
og kroppens indre energetiske liv. I dyb meditation når dette feed back et point of no return
der kan sammenlignes med, at du tager en mikrofon op foran en
højttaler og skruer op for indgangsfølsomheden, indtil
mikrofonen går i selvsving med højttaleren.
Meditation er i den forstand et spontant og anstrengelsesfrit selvforstærkende bio-feed backfænomen.
I denne tilstand forstærker kroppens sansninger sig selv i
et loop skabt af ren og intens opmærksomhed og vågen
bevidsthed.
Den indre persons følelsesliv vokser i intensitet og modenhed i
den opmærksomhed
og bevidsthed der til gengæld næres af og vokser ved hjælp af
det brændstof som den indre persons sanse og følelsesliv
udgør. Den indre persons følelser og sansninger giver
eksempelvis den energi til kognition, der gør at vi
f.eks. husker alt det, der interesserer os, men hurtigt glemmer det,
der var indlært uden passion.
Uden adgang til dette brændstof kan vi ikke opnå større
kvantitativ og kvalitativ opmærksomhed og bevidsthed, der igen
giver adgang til endu mere af den indre persons energi.
Den indre person er i den forstand som eventyrets drage, der
vogter guldskatten - blot med den forskel, at dragen nu ikke
skal dræbes, men oplyses og
opløses i lys og varme fra bevidstheden og opmærksomheden.
FRA LIVSLØGN TIL ÆRLIGHED I SÅRBARHED
Never wear a mask... To be authentic means to be true to oneself. It is a very, very
dangerous phenomen; only rare people can do that. But whenever people do it, they
achieve. They achieve such beauty, such grace, such contentment that you cannot imagine..
Be true to yourself ... to be oneself ... moment to moment... Never wear a mask.
Osho
Dette feed back forudsætter
sanset følsomhed
helt ud i de yderste nervespidser, hvor følsomhed bliver til
sårbarhed. For uden denne sensitivitet kan din
opmærksomhedsmikrofon ikke gå i meditativt selvsving.
Spontant selvsving i det meditative flow kræver rent
eksistentielt, at du er så ærlig som overhovedet muligt over dig
selv. Selv de mindste indre livsløgne forhindrer, at du
er i stand til at sanse dig selv nok til at feed back'et mellem dit
jeg og
mig kan nå det point of no return,
hvor du bliver mediteret fremfor at meditere. For
livsløgnens opgave er at beskytte dig mod smerte, men
uden at forholde dig
til denne smerte
kan du slet ikke gå i indre selvsving. Vi skal naturligvis ikke
dyrke smerte i meditation, men vi skal heller ikke dyrke det
modsatte i form af positiv tænkning. Vi skal blot ærligt og
ordløst blotlægge og være i det som er.
Dette er en af de vigtigste erkendelser her på Meditation.dk:
Kun mennesker, der er
hudløst ærlige over for sig selv kan blive mediterede.
Kun når du er ærlig, kan du måske få et 'k' foran ordet foræret.
Når
den ydre person får overtaget
Der er ofte et komplementært forhold mellem den
indre og den ydre person i den forstand, at mange mennesker i dag
investerer næsten al deres energi i at udvikle en kompensatorisk
ydre person. Den ydre persons opgave er her at skjule den indre
persons sårbarhed.
Ledere, stærkt ambitiøse mennesker og perfektionister i det hele taget vil ofte have investeret den største del af deres energi i den ydre person alene med det forsæt at kompensere for den indre persons uregerlige fortabthed, en fortabthed som kun vokser sig større i takt med den ydre persons stigende kontrol. Des mere den ydre person får kontrol over den indre, des mindre vil man være i stand til at mærke sig selv, altså mærke det indvendige
og uregerlige liv i det mørke kropsrum.
Den ydre persons ironi forhindrer spontan åndelig vækst
Then turn to great and serious objects that makes you feel small and helpless.
Search out the deeper level of things to which irony never decends.
Rainer Maria Rilke, Letters to a young poet
Den ydre person bliver især aktiv, når der er
mere end to personer til stede. I grupper overtager den ydre
person gennem en form for skuespil, hvor man beskytter sig selv
ved at spille sig selv i stedet for at være sig selv.
Ofte vil beskyttelsen foregå ved hjælp af ironi, der bruges for at skjule det
indre nærværssår.
Ved sociale sammenkomster bliver den ironiske adfærd ofte anvendt til at udkæmpe små hierarkiske magtkampe
ved hjælp af næsten usynlige, høflige fornærmelser. Den lille hverdagens demonstration af personligt overskud er det første en garde i sproglige dueller udkæmpet i grænseovergangene mellem alvor og sjov. Denne ironi er kynisk, hvilket aflæses i dens egen selvfortælling, der går ud på,
at den kun er ment venskabeligt.
Det hurtige humoristiske og ironiske replikskifte er kendt overalt på arbejdspladser. Den optræder eksempelvis, når gutterne er samlet over en enkelt fyraftensøl. Man duellerer med tilsyneladende små ordfinter, hvor gruppen eller gruppens leder instinktivt udvælger et offer.
Det er her vigtigt, at offeret selv demonstrerer styrke og selvkontrol ved at le med over sig selv. Det er jo kun for sjov. Det er jo kun ganske små ting, det drejer sig om. Humoren i dette spil går imidlertid altid på, at der vindere og tabere. Modtagerens job er at le med på joken, altså at lære at udvikle sin ydre personlighed som personaskjold, der effektivt kan dække over den indre lille følelse, der igen kan kompenseres hvis modtageren i de friske ironiske dialogers pingpongspil kan returnere en bold, der slår benene væk under afsenderens lille indre barn.
I den ironiske flokadfærd opnås i den fælles tilsyneladende uskyldige latter over offerets dumhed en kortvarig frigørelse fra ens eget indre barns elendighed i den fællesskabsfølelse der kommer og går med latteren.
Når det indre barn bliver usikkert og såret hos modtageren, opstår hos afsenderen en følelse af magt og kontrol, en kortvarig
feel good-fornemmelse af at være ovenpå.
Den ydre persons kortlivede styrke er her prydet med lånte fjer og kompenserer for manglende indre flow.
Set i et overordnet perspektiv er vinderen af den ironiske og kyniske samværsform altid den ydre person. Taberen er den indre.
Det kunne måske lyde som om jeg her sidder og er småpyldrende
forelsket i mit eget revnede krystalbarn. Det ville det også
være i alle andre sammenhænge end den der som sit mål har at
opbygge en stærk meditativ gruppedynamik.
Den ironiske samværsform er ikke
kompatibel med den meditative proces.
Det er interessant, at der ikke er forsket mere i de
psykosociale faktorer, der kan føre til stærke gruppedynamiske
oplevelser. Det er som om
de forfærdelige konsekvenser af gruppedynamisk hysteri i
Tyskland under 2. Verdenskrig fortrængt denne form for
forskning, hvor det modsatte i virkeligheden burde være
tilfældet.
Ironi og metabevidsthed
Ironi behøver ikke i sig selv at være en dårlig ting. Ironi kan også være med til at skabe metabevidsthed. En god ven kan gennem en ironisk og perfekt timet replik få en til at se sig selv udefra.
Det er derfor ikke ironien i sig selv der problemet.
Det er motivet bag den der er altafgørende.
Denne form for metabevidsthedsskabende ironi trives imidlertid bedst på tomandshånd. I større gruppedynamiske sammenhænge vil der oftest være en laveste fællesnævner, der kun i sjældne tilfælde vil kunne bruge ironien med de rette motivationer.
FÆLLESMEDITATION OG SÅRBARHED
Kun mennesker, der er fortællingsløst og hudløst ærlige over for
sig selv kan blive mediterede. Den samme mekanisme gælder i
gruppemeditation, hvor der kan opbygges et accellerende
opmærksomhedsfelt gennem forbindelsen mellem gruppens individuelle
nervesystemer. Grunden er rent neurobiologisk. Den sensitivitet,
som ærligheden blotlægger, er en forudsætning for det
point of no return, det sansede selvsving der gør, at meditationsfeltets
opmærksomhed og bevidsthed kvantitativt og kvalitativt
accellererer.
Når du er sammen med andre, du ønsker at dele og udvikle menneskelig essens sammen
med, er ærlighed over for den indre persons tilstand
derfor afgørende. De indre børn bør bringes ud i lyset. Lad dem lege sammen det eneste sted, hvor de kan blive næret og vokse
sig store og modne.
There's a bluebird in my heart that want to get out, but I am too tough for him.
I say, stay in there, I'm not going to let anybody see you.
Charles Bukowski
Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann
Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com
|
