Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering og pixellering

Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 









UNDER UDARBEJDELSE





















































Jeg ikke begejstret for ordet iagttage. Dette ord bliver ofte anvendt i forbindelse med Meditation. Jeg har lagt mærke til at mennesker der meditativt iagttager sig selv ofte anvender denne teknik som en art overlevelsestrategi, hvor de skopofilisk fjernsanseligt iagttager sig selv og dermed undgår at at op-mærke sig selv. Den der bestandigt iagttager sig selv gennem den fjernsanseligt konstruerede bevidsthed, risikerer at komme på afstand af sig selv og livet i det hele taget.














































































































 


Meditativ spatialisering og pixellering af den indre krop

Der findes groft generaliseret to former for meditation:
 
Den oprindelige østlige forståelse og hvad jeg ser som en mere moderne vestlig tilgang.
 
De østlige traditioner opfordrer os til at søge tilflugt fra det lidelsesfulde kropslige liv i Nirvanas tomhed. De østlige traditioners grundprogram er kodet til at sige: Jeg er ikke kroppen. Jeg er ikke egoet. Jeg er ikke tankerne. Jeg er ikke følelserne: Neti, neti ... 'ikke det ... heller ikke det'. De vestlige tradititioner peger med konstruktionen, den lidende Jesus, på kroppen som åndens mulige hjem. Denne tilgang er beskrevet i
 
De kommende tanker lægger sig direkte i forlængelse af troen på, at kroppen kan og bør være åndens bolig. Vi er ikke født i en krop for at flygte fra den.
 
For den, der ønsker at frigøre sit jeg, med alt hvad det indebærer, er den vigtigste personlige erfaring, man kan gøre:

En hvilken som helst indre følelse er en form
for abstrakt biologisk, elektrokemisk sansning.

Vort sprogoperativsystem navngiver en lille brøkdel af disse sansninger og hjælper os dermed til at bevidstgøre dem. Vi føler os, når sanserne er iklædt dragter af ord, vrede, glade, kærlige, bange, opstemte, tunge, lette osv.
 
Dette vil i dette komende blive afsløret som sproglig illusionskunst.
 

BEVIDSTHEDENS SPATIALISERING AF OPMÆRKSOMHEDSKROPPEN


Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

I ren opmærksomhed er der ingen afstand. For det sansende subjekt er det sansede subjekt. Opmærksomheden er i sig selv fundamentalt non-dual sansning. Den lever sit uforståelige lokationsløse mørkeliv mellem nu og her.
 

I ren opmærksomhed er der ikke, som tilfældet er det i bevidsthedens operativsystem, en betragter, et vidne, der som et spejl er adskilt fra det iagttagede.
For opmærksomheden er der ingen tid og intet rum. Det er bevidstheden, der opfandt rum-tiden. Tid, rum og sprog hjælper bevidstheden med at sortere den i sig selv tidløse sansestrøm.
 

Der findes imidlertid en form for supervågenhed, der opererer uden ord.
Når denne vågenhed trænger ind i kroppens sovende væv, skabes et indre bevidsthedsrum.

Erkendelse, tid og afstand
Opmærksomhedens nærsanselige natur gør, at der ikke er tilstrækkelig afstand til at ind-se det der er for tæt på. Ens eget indre kropslige liv udfolder sig derfor under radaren. Du kan ikke se dit ansigt, når din næse berører spejlet. Indsigt kræver afstand. Det er derfor, det er lettere at se andres personlige karakteristika, end det er at se ens egne.
 
Den for bevidst kognition nødvendige afstand kan imidlertid også skabes i tid.
Ofte vil vi først dagen efter blive klar over en situation, hvor andre personer overskred vore grænser. Opmærksomheden vidste det med det samme, men den ordlige efter-tænksomme bevidsthed fandt først ud af det senere.
Rent sprogligt taler vi om at få en oplevelse på afstand. Vi kan først indse følelsesmæssige oplevelser, når de i tid rykkes fra det nærsanslige opmærksomhedsfelt ud i det fjernsanselige indsigtsfelt, hvor vi i bevidsthed be-vider i spændingsfeltet mellem et subjekt og et objekt.
 
Eftertænksomhedens gave

Hvis vi har haft en truende eller traumatiserende oplevelse, så gælder det derfor om at få den 'på afstand'. Hvis nogen fornærmer os, så kan vi sige til dem, at de har overskredet vore følelsesmæssige grænser - at de er kommet for tæt på. Interessant i denne sammenhæng er det, at de første tanker der dukker op i forbindelse med et sanset scenarie, ofte er de mest 'primitive'. Des længere tid til eftertænksomhed, des mere rumliggjort vil vor tænkte respons være.

Galaktificeringen af kroppen

Opmærksomheden spatialiseres, når bevidstheden møder kroppens indre sanseliv. Det indre subjektivt oplevede spatiale opmærksomhedsrum opstår altså først i det øjeblik bevidstheden rejser ind i kroppen.
 
Kardinalpunktet er supervågenhedens ordløse rumliggørelse af den indre krop. Dette bevidsthedsrum er overvejende mørkt og minder mest af alt om et kig ud i universet en stjerneklar nat. Derfor kune man kalde denne form for bevidstgørelse for en galaktificering af kroppens rum. Bevidtsheden er ikke i sttand til at kolonialisere kroppens indre rum uden at spatialisere den. Uden afstand ingen bevidsthed.

Opmærksomhedens spatiale bevidsthedsrum
Det første skridt på denne bevidsthedens opdagelsesrejse ind i kroppens indre rige begynder ved med lukkede øjne at vende et opmærksomt og neutralt pixelblik indad. Her kan vi begynde med at lokalisere vore allermest kendte følelser i kroppen.
Hvor i kroppen sidder min glæde, min smerte angst, min vrede, min kærlighed? Hvilken udstrækning, hvilken form har den i min indre krop? Bevidsthedens spatialisering af opmærksomheden er et sine qua non for at bevidstheden overhovedet kan kolonialisere opmærksomheden, for uden afstand kan bevidstheden ikke fungere.
 
I en opmærksom undersøgelse af denne følelsernes anatomiske geografi vil du hurtigt personligt, at der bag begreber som f.eks. vrede, glæde, kærlighed, krænkelse, osv. skjuler sig en form for abstrakte biokemiske sansninger, som vi normalt udlever i total indre blindhed.

Jeg vover i Meditation at række hånden ud gennem ordene med spørgsmålet: Hvad er opmærksomhedens sansninger egentlig i sig selv - altså før tankerne har oversat dem til et sprog, som vor verbalbevidsthed kan forstå. Hvad er en følelse som kærlighed eller vrede egentlig, før den blev navngivet i bevidstheden?

Hvilken form og udstrækning har disse sansebundter?
Disse indre abstrakte elektrokemiske sanseformer består af bundter af sansninger, sansemønstre, der i hvert enkelt individ er sammensnøret og/eller udfoldet på en helt unik, individuel måde, der igen kontinuerligt og dynamisk formes efter den sansede situation. De elektrokemiske energiformer vi opmærker i den indre krop, når vi har pixelleret vore faste billeder af verden, kan lokaliseres. De har en bestemt placering, form og udstrækning. Et sansemønster kan have tråde ud i armene, benene og hovedet, men dets egentlige kerne eksisterer som regel et sted i den indre torso fra ringmusklen og op til struben. Disse sanseenergiers udstrækning i det indre kropslige opmærksomhedsfelt kan beskrives som oplevelsesmønstre med et centrum og en form for tentakler.

Følelser er spatialt udfoldede fænomener i kroppens indre katedral. Denne katedrals hvælvinger er badet i mørke.
 
Læg mærke til at fornemmelsesmønstrene ikke er statiske. De kan begynde at bevæge sig i langsomme fejende bevægelser der kunne minde om tangplanters bevægelser i havet. Fornemmelsesmønstrenes udvikling fra at være statiske til at være dynamiske hænger sammen med kvaliteten og intensiteten af den bevidste opmærksomhed hvormd du iagttager fænomenet. Som regel vil de blive mere dynamiske og begynde at morphe deres udseende når de næres af opmærksomhedens varme. Det er selve bevidsthedens tilstedeværelse i sin allermest simple og ordløse er klar over, der bringer oplevelsesmønstrene i en tilstand af forandringsflow.

Indre brand- og vandmænd
Det giver god mening billedligt at beskrive disse langsomt dansende tredimensionale energimønstre som indre gopler. Et sansemønster antager med dets føletråde en form, der mest af alt kan minde om en indre gople eller brandmand alt efter trusselniveauet.

Goplen lever sit eget liv, mens den for det meste svømmer rundt i kroppens mørke urhav. Enhver, der meditativt undersøger sig selv, kan gå på opdagelse i dette urhav af ukendte dyrearter, der gemmer sig i navnløshedens indre kropsmørke. For at lokke bevidstheden med ind i dette rum, er det som nævnt en god ide at kalde dette 'noget' for noget. Her virker de i sig selv næsten intetsigende ord sansemønstre, følemønstre eller energimønstre som en magisk nøgler. Først efter at trolden har fået et navn, kan vi se den.

Når vi nu står indvendigt i os selv, vil det første, der sker, være, at begreber og sansninger adskilles. Følelserne så at sige hældes ud af deres begrebsbeholdere og bliver til rene sansefloder. De mister den vanemæssig begrebsliggørelse, der er en forudsætning for, at vi kan anvende dem i vort kognitive stofskifte med os selv og den ydre verden. Her står de oprindelige sansninger nu i sig selv og genkendt som de ur-energiformer de i virkeligheden altid var.

I dette nye indre rum kan du ikke på samme måde som før udbryde: jeg elsker/hader dig og følgende handle på det. For her bliver alle følelser, hvad enten huden klør eller du er forelsket, oplevet i deres egentlige mørke og abstrakte sanseform. I opmærksom indadvendthed vil de genkendes som de elementarpartikel-sansninger alle de velkendte følelser er skabt ud af.
 

Når det indre rum vokser sig større end det ydre


The body is much rather in the soul than the soul is in the body.
Meister Ekchart

Det indre rums ekspansion
For at forstå, hvad jeg nu vil skrive om, er det nødvendigt, at du selv har erfaret det, om ikke andet så i et glimt. Derfor vil jeg bede dig om at eksperimentere med følgende teknik først.


Des mere du i supervågenhed observerer din indre krops sanseliv, des større vil det subjektivt oplevede spatiale rum inde i dig blive. En første milepæl i det indre rums udvidelse, kan eksempelvis være, at du med lukkede øjne vågent mærker sensationerne i dit bryst. Pludselig opleves de subjektivt som værende udenfor dit aktuelle fysiske bryst, eksempelvis 20 cm uden for din fysiske krop. Denne udvidelse kan tage utallige oplevede former. Du kan f.eks også opleve at din indre sansning af dine fødder eller hænder vokser sig større og større.
 
Forestil dig, at du har en tennisbold i hånden. Pudselig vender den vrangen ud så ydersiden er indvendig og omvendt. Med dette som billede så forestil dig at dit indre kropsrum pludsligt er dit ydre og omvendt. Hele verden sidder nu inde i dig. Du er hele verden og måske vigtigst af alt: alt liv omkring dig er i virkeligheden alt liv inde i dig.
 
Den ansvarlighed og kærlighed, der vokser ud af denne intuitive erkendelse, overflødiggør al kognitiv og ordliggjort etisk ansvarlighed - i videre forstand alle religiøse eller moralske bud. For her i denne udfoldede superbevidsthedstilstand er du din næste. Hvordan kan du skade noget som er dig selv? Ansvarlige og kærlige handlinger opstår spontant, når du konkret oplever, at det menneske, der står over for dig, i virkeligheden står inde i dig.
 

Friørelsen af det større 'Jeg'



The river that flows in me also flows in you
Kabir

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Den bevidstgjorte opmærksomhed indeholder en vidunderlig evne! Jeg taler her om evnen til spontant og uden skelnen at opleve sig følt Út med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser. Denne evne er sandsynligvis skabt ud fra vort evolutionære behov for at føle samhørighed. Denne form for opmærksomhed tæt beslægtet med kærlighed. Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper. Behovet for stammefællesskab som overlevelse udviklede behovet for at føle samhørighed med noget uden for sig selv. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for kærligheds moder.
  

Livslykken ligger således ikke i at akkumulere overlevelsestryghed, men i overskridelsen af ens egne kropsmure. 

 
Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være noget for andre, for helheden, for noget uden for sig selv.
 
Evnen til at i opmærksomhed at sanse den indvendige krop er i virkeligheden også evnen til at sanse verdens krop.

I det følgende vil jeg vise, hvordan vejen ud i virkelighed er vejen ind.

God enjoys himself in all things.
Eckhart

Verdens kød - Opmærksomhedens organisk forbundne netværk

Lær at se! Indse at alt er forbunder sig med alt andet.
Leonardo Da Vinci

I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.
 
Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i det eget indre shamanistiske laboratorium.

Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.

I denne uskyldige opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. ReducÚr nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
 
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
  
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse. Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, Út med verdens kød, med chair du monde
 
Gennem års bevidsthedskultivering af kroppens simple indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid Út med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
 
Friørelsen af det større 'Jeg'
Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er Út med den sofa jeg sidder på. Jeg er Út med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er Út med altanerne over på den anden side af vejen. Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg frydefuldt Út med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er i dig!


Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.

Rejsen hjem er nu rejsen ind. At gøre kroppens indre mørke bevidst er ikke en skovtur i la-la land. Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen evaluerede forskelle eller grænser. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
 
Frigørelsen af jeg'et gør ondt. Det er derfor ofte mere fristende for sensitive mennesker i en moderne verden big data verden at genbruge den gamle Indiske depersonaliseringsteknik, hvor man frigør sig fra sig selv. Det er næsten alt for let at bruge Meditation til at foretage et spirituelt flugt by-pass af kroppen og hverdagen. Et depersonaliseret liv uden integral kropslig eksistens giver imidlertid ingen åndelig fylde og dybde. Jeg vil gå så langt som at kalde det spild af liv.

Meditation.dk er for de, der tør tage deres kropslige liv alvorligt trods det faktum, at det ikke er der for evigt. Ud fra min 40årige erfaring med Meditation er jeg personligt nået til den konklusion, at det ikke er sundt at betragte kroppen og livet som en illusion.

 
Hvad er virkeligt?

Hvad er virkeligt? Hvad er illusivt? Den Indiske visdom hævder, at alt, der er foranderligt, er uvirkeligt. Følgeligt er kun Selvet virkeligt, eftersom det ikke forandrer sig. Denne definition gør alt, hvad der observeres, uvirkeligt og alt, der ikke kan observeres, virkeligt.
 
Her står Vestens positivisme og Østens spiritualitet i total polaritet.

Et berømt digt af Kipling starter med verselinien:

East is East, and West is West,
and never the twain shall meet
.

Den Indiske vismand Data Dayal digtede følgende tilføjelse til denne verselinie, da han i 1930erne besøgte USA:

East is East and West is West.
However one day the East will serve
the West a grand Spiritual feast! 

Data Dayals ord er kun sande i det omfang, at vi opgiver forestillingen om hvilken verdensdel, der fører an i festlighederne. Efter en total hvorfor-dekonstruktion af Østen og Vestens søvnigt selvfede grundantagelser om, hvad livet er, er tiden kommet til at skabe en helt ny spirituel arkitektur.
 
Jeg har i forlængelse af min egen dekonstruktion skabt min egen opfattelse af, hvad virkelighed er. Jeg har intet ønske om, at overbevise dig kære læser om, at den er absolut sand. I stedet kan du efter en eventuel hvorfor-eksamination af dit eget verdensbillede helt på din egen måde frit lade dig inspirere og bruge mine indsigter.

Dette er open-source spirituel 'teknologi'.

Hjertet skænker virkelighed
Det er en meget simpel psykologisk mekanisme, der afgør, om man synes noget er virkeligt eller ej. For de, der elsker at følge det engelske kongebryllup i TV, er den royale verden virkelig. For andre, der ikke interesserer sig for kongerøgelse, er det rent eventyr. Det er vort hjerte, der bestemmer, hvad der er virkeligt. Der hvor vort hjerte er - der er 'virkeligheden'. Det, vort hjerte elsker, bliver virkeligt. Hvis Hjertet knytter bånd til kroppen, sanserne og den fysiske verden, ja så er verden i tid og rum virkelig.

Hjertet skænker virkelighed til det, det elsker. At se verden som illusorisk er derfor det samme som at sige, at man ikke er knyttet til den.
 
Det afgørende spørgsmål er nu. Hvad elsker hjertet? Her ser jeg fortællingen om menneskesønnen som frigørende.
  
M
enneskesønnen
Mystikeren Eckhart blev dømt af inkvisitionen for at sige: Hvad der er sandt om Jesus er sandt om ethvert godt og Gudhengivent menneske. Jeg kunne ikke være mere enig med dette udsagn. Vi er alle Guds sønner og døtre.
 

I Jesus længes Gud efter at blive et almindeligt menneske med alt, hvad det indebærer.
Jesus lever i min forståelse der, hvor det gør ondt. Han er ikke bange for livets tæsk.
 
Hvilket mod!

 
Ja, jeg er ikke i tvivl for mit eget vedkommende... D
et smukkeste af alt er den af mennesket konstruerede gudsforestilling, der findes i Jesus Kristus som Guds frivilligt lidende søn.
  
Jesus er vores eller rettere min fortælling om den kærlighed, der lever i og mellem mennesker.

Jeg
har skabt en Gud fuld af de bedste menneskelige egenskaber.

Kærligheden er den ypperste af disse projicerede egenskaber.
 
M
ennesket har selv skabt Kærlighedens sværd. Det er smedet i lidelsens flammer.

Elskerens varme, den gennemtrængende dybde i hans stemme,
hans ords appel - alt kom fra smerten i hans hjerte.
Hazrat Inyat Khan

Den gode nyhed til de fortabte
Der er
i dette setup reserveret en paradoksal og vidunderlig nyhed til alle jer derude, der har oplevet modgang og lidelse i livet og derfor de af jer, der har mest mulig grund til at flygte fra kroppen. For des længere væk fra urgrunden man kommer, des mere fremmedgjort man har følt sig i forhold til den store helhed, des sødere er hjemkomsten.

Kun mennesker, der har lidt, kan vende tilbage til den store bagvedliggende Kærlighed med en ny dybde. Englenes salighed er perfekt, men flad og kedelig. De kigger længselsfuldt ned på jorden. Intet er for dem her smukkere end en hund, der lader sit vand op af en lygtepæl og et menneske, der har transcenderet sig selv gennem en dybere forståelse af lidelsens gave. For lidelsen har gravet en ny empatisk dybde i vor sjæl.
 
Meditation er for de sorte får og fortabte døtre og sønner, der har mod og hjerte nok til at pakke gaven ud.
 
Så fremmedgørelsen var nødvendig som en forudsætning for frigørelsen.
 

BEVIDSTHEDENS PIXELLERING AF OPMÆRKSOMHEDSKROPPEN

 
Forestil dig et digitalt billede af djævelen. Hvis du bliver ved med at zoome ind på dette billede, vil det til sidst bestå af neutrale pixels. På samme måde går den i Meditation opmærksomt pixellerede sansning hinsides vore vante begreber om ondt og godt. Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen evaluerede forskelle eller grænser. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.

Meditativ pixellering
Jeg kalder den proces, hvor man i vågen bevidsthed identificerer en hidtil kendt og kategoriseret følelse som en indre abstrakt sansning, for Meditativ pixellering

The river that flows in me also flows in you
Kabir

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Det er min udfordring til den, der seriøst har lyst og mod til at udforske den indre sanse -og følelsesverden i introspektion:
   
Enhver følelse eller sansning vil, uanset hvor behagelig eller ubehagelig den er navngivet til at være, til slut opløses i ren neutral sansning for den, der bliver ved med bevidst at opmærke den.
 
Kun den supervågne kan gennembryde begrebsmuren
Meditativ pixellering minder i den forstand om kvantefysikkens jagt på mindre og mindre partikler. Kvantefysik og meditativ pixellering deler også det forunderlige faktum, at iagttageren påvirker det iagttagede. En følelese, en sansning vil ændre sig i samme øjeblik vi bevidst opmærker den i meditation. Intensiteten i denne proces er proportional med bevidsthedens og opmærksomhedens kvantitative potens og kvalitative klarhed.
 
Dette kræver et samarbejde mellem vore to vigtigste styresystemer, opmærksomheden og bevidstheden. Når de er kultiveret og forædlet gennem Meditation, når de arbejder i tandem, kan de bringe os ind i et tilstand af supervågenhed.

Medmindre din opmærksomhed og bevidsthed er sund, vågen og koncentreret, så vil du ikke kunne bryde igennem og ind i dig selv. Hvis du er træt, uklar eller stresset, så kan du ikke bryde muren mellem ord og ordløshed ned.

MEDITATION ER BEVIDST SANSNING FRI FRA FORTÆLLINGER
Meditation er i denne kontekst det livslange kunstneriske projekt at opmærke basalsansninger direkte, før de 'kontamineres' af vor vante ordliggørelse.
 
Meditation er derfor mere end blot metaforisk en rejse tilbage til urhavets livsformer.
 
Lad os forestille os en person eller en situation, der har gjort dig ked af det. Når du opmærksomt og meditativt mærke-ser indad, vil du opdage, at det du med dit sind tolkede som 'ked af det', i virkeligheden er et sansefænomen inde i din egen krop. Du føler måske en knude i solar plexus ledsaget af sommerfugle i eller brandmænd maven. Hvis ikke du er vågen nu, så vil du begynde at fortælle dig selv i en dialog mellem dit føle-mig og dit tanke-jeg. De to vil nu skabe det feed back, der, hvis du ikke er vågen, bliver til din evige fortælling om dig selv. Denne fortælling bliver til din virkelighed, en virkelighed hvor du lever og tænker som en frø på bunden af brønden i stedet for en fri fugl på himlen.
 
Første skridt på vej ud af denne negative spiral er at vende sig 90 grader om inde i sig selv og opmærke-se direkte ind i basalfølelsen, som den er i sig selv. Dette skridt er både enkelt og meget vanskeligt at tage, eftersom tankerne hele tiden forsøger at finde en løsning på følelsen, der instinktivt føles ubærlig. Tricket er neutralt at vende sig bort fra tankerne og igen og igen rette opmærksomheden mod basalfølelsen. Når du har gentaget denne 'øvelse', jeg overdriver ikke, tusindvis af gange, så vil den efterhånden blive indgroet i dine hjernefolder.
 
Næste skridt er at rumme vore indre basalfølelser. Det er heller ikke noget childs play, men nye neuroner skabes gennem gentagelse og som årene går, vil man langsomt blive bedre og bedre til at hvile i sit indre ubehag.
 
Når man er nået så langt i sin indre omprogrammering, at man kan rumme sine basalfølelser uden at vige, er det næste skridt nu at opløse dem til rene abstrakte sansninger. Før vi når tilbage til den oprindelige sansetilstand af rene pixels, vil vi imidlertid støde på de indre sansemønstre.
 
At finde tilbage til urhavet i en selv er i dette perspektiv er altså ensbetydende med at opløse fortællinger til rene basalfølelser og derefter opløse følelserne til deres oprindelige urform som abstrakte sansninger. Denne pixelleringsproces er en af Meditations.dk's fornemste livsprojekter. For det er her, mellem disse tre stadier: abstrakt sansning, basalfølelser og følte fortællinger, at vort liv leves, uanset om vi ved det eller ej. Vi bliver til i den proces hvor bundter af sansede følelser bliver til i bevidsthed og ord.

Er du klar til at ridse nye riller i din hjernebarks evige grammofon?

Drama-lidelse versus pixelleret lidelse
Kun supervågenhed kan balancere vor utrolige rejse i et univers fuld af ufattelige kosmologiske konstanter.

Der findes ikke en spirituel vej, der ikke er smal som et barberblads klinge.
 
Den del af New Age scenen, der tager kroppens liv alvorligt, er fuld af drømmende teaterlidelse. Her bliver drama-fortællingen om alt det, der har gået en imod opført i gråd og tårer. Især de ny-spirituelle ayahuasca scener er fulde af drama-gråd, hvor deltagerne hidser hinanden op til uanede højder, under ledelse af en eller anden sydamerikansk Indiansk shaman udklædt med farvestrålende fjer. Shamanen aner i øvrigt ikke en bjælde om vor komplicerede vesterlandske psykologi.
 
Det fælles narrativ er her, at vi går så frygtelig meget ondt igennem, hvorefter vi kommer rensede ud på den anden side. Der er stor sandhed i denne katharsis. Problemet er bare, at den meget let bliver selvforstærkende, så at man i stedet for at blive fri, fortæller sig selv ned i en evig lidelseshistorie.

Sentimentalitet er at 'følelsesgøre' en følelse.
Sentimental lidelse er et i Meditation uhensigtmæssigt loop, hvor den første og sande lidelse, i stedet for at stå nøgen bliver indfanget af en fortælling, der nu i sig selv skaber lidelse. Den første og sande sansning er den, der ser tigeren komme. Den sentimentale sansning er den, der forestiller sig tigeren komme og nu som om ren forestillet tanketiger lander i den følende krop og plager den med imaginære monstre.
 
For mig, og det er selvfølgelig et rent individuelt synspunkt, så kommer ingen musik tættere på den udramatiske og derfor sande lidelse end den Russiske komponist og pianist Rachmaninov. Hør ham her spille sin egen musik, hvor han spiller sin stærkt følelsesfulde musik uden selv at sentimentalisere noderne gennem overdrevne udtryk. Han underdriver sin egne fingres tolkning gennem en næsten mekanisk fremførelse.
 
For at lidelse skal være rensende, må lidelsen først og fremmest selv renses. Den skal i supervågenhed renses for ord og fortællinger, så den står tilbage som ren krop.

En ny tids bevidsthed
Intueret i mit indre bevidsthedslaboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er vågenhedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at genskabe sig selv. Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil føre til nye indre åndelige kontinenter.

Som tidevandets bevægelser er vi nået til et stadie, hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem flugt fra kroppen har udviklet en ny styrke.

I sin frihed fra kroppen blev bevidstheden de-fragmenteret. Den voksede sig stærkere på samme måde som et brækket bliver stærkere end det var før brudet. Den hvilede i sin frihed fra kroppens larm og fik overskud, som man i en ferie kan få til igen at vende tilbage til sit arbejde.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret. I denne klarere bevidsthedstilstand kan den som vand, der efter lang tids opvarming pludselig koger, opnå at blive supervågen.
 
Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom.
 
Meditationens lyksalige Via Dolorosa

Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye impuser, vil den lyde kaldet fra jordens og mørkets kraft.

Og Hvad vil ånden i kroppen? Hvad er det vigtigste for den her? 
 
Den vil, hvad vi vil mindst af alt. Den vil lidelsen. Og i samme sekund den vil lidelsen, så er kan den ikke finde den. Lidelse er og kan kun være det man ikke vil.

For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en lyksalig dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
 

Den meditative frigørelse af jeg'et føder i fortællingsløs smerte logos i kroppen. Platons Ånd synker fra hovedet ned i kroppen og ud i lemmerne. Her bringer den vågenhedens sjælevand ud til de fjerneste egne af kroppens mørke tørstende cellulære rodnet.

Kun den, der har overvundet frygten for dødens drage, kan rejse i dette bevidsthedens spejlfartøj hinsides tid og rum og her ind.se og føle sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?

Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'



Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

 

Opmærksomhedens mørke energi

 
I laugh when I hear that
the fish in the water is thirsty.
You don't grasp the fact that what is
most alive of all is inside your own house.
and so you walk from one holy city
to the next with a confused look!
Kabir

Den urgrundens abstrakte sansning, som dukker frem des mere pixelleringsprocessen opløser vor kendte føleverden, vil kræve nye ord. For vor reaktion over for velkendte ord er betingede reflekser. Jeg vælger at bruge betegnelsen mørk energi eller endnu mere simplificeret, energi. Begrebet mørk energi skal ikke forstås som noget dystert eller negativt.

Det vidunderligt intetsigende ord, energi
Den mørke energi er en abstrakt og neutral betegnelse, for de utallige følelser og sanseregistreringer i kroppen, som vi normalt ingen ord har for. At betegne de indre sansninger som mørk energi skal selvfølgelig ikke forstås naturvidenskabeligt. Det er nærmere en abstrakt metafor, løst inspireret af den kosmologiske term mørkt stof. En sådan metafor er passende blottet for konkret mening, men har dog stadig kapacitet til at 'bevidsthedsgøre' det ellers ufattelige, så at man netop gennem dette næsten meningsløst ordløse ord bliver i stand til i bevidsthed at opdage kroppens indre evigt intense liv. Jeg har gang på gang guidet mennesker ved hjælp af dette lille ord til at opdage det i dem selv, som altid har været der, men uden at de var klar over det: et indre kropshav af sansninger. Grunden til, at jeg kalder denne energi for mørk, giver derfor sig selv. Det er på grund af den massive ubevidsthed, der som en tåge har lagt sig hen over vort eget levede kropsliv.

Den mørke energi er der hele tiden, men vi er ikke KLAR OVER det.
Det er totalt absurd. Vi er ikke klar over vor egen væren.

Den ordløst mørke energi er selve vores inderste kropslige væren.
Altid at være neutralt bevidst om kroppens sensorisk-energetiske pixelliv er grundstenen i Meditation.

At opdage denne abstrakte sansning, den mørke energi og indse den tilhørende indre blindhed forudsætter, at vi vender os om i os selv med stort og oprigtigt mod. Lad mig gentage: Meditation er ikke for tøsedrenge. For det kræver at vi er i stand til at rumme os selv i form af alle de følelser som vort sind har navngivet som negative. Dragen sidder her som vogter på den indre skat og venter på, at ridderen skal befri den for dens tunge tanker.

 

Meditativ dissektion af den indre krop

 

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Mirabai

 

Det har gang på gang slået mig, hvorledes vi på den ene side lever vort liv i, af og ud fra følelser, men på den anden side ikke er særligt klar over, hvor i kroppen disse følelser som rene sansninger holder til. Første skridt på den vej, der fører til selverkendelse, starter med bevidst opmærksomt i meditativ introspektion at undersøge, hvor i kroppen følelsernes elektrokemiske sansemønstre hører til. I det følgende vil jeg derfor præsentere korte og fragmentariske stikprøver fra den indre krops sanse- og følelandskaber, som de rent fænomenologisk opmærkes i mit indre meditationslaboratorium. Gennemgangen er på ingen måde tænkt som et færdigt katalog. Det er nærmere et subjektivt og fragmentarisk oplæg, der kan tjene som en op- eller udfordring til den, der er modig og interesseret nok til selv at tage på opdagelsesrejse i dette nærmest ukendte indre sanseland.

Først af alt må vi blive meditativt fortrolige med vor indre krop.

Det skulle ud fra det foregående nu stå klart: Vi føler i hudløs opmærksomhed både den indre og den ydre verden.
  

Det er derfor på tide med et time out, hvor du inviteres til at foretage din egen opmærksomme undersøgelse inde i dig selv. Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du her på Meditation.dk bare se alt for mange ord. For den, der ikke er vokset op i Kina, ser alle kinesere ens ud.
  
Efterprøv derfor mine påstande!
 
Brug dem som vejvisere og se for dig selv, hvordan havet ser ud i din del af verden.
 

I det
følgende vil vi med et indadvendt og opmærksomt følt blik undersøge os selv i vort eget indre kropslaboratorium. Denne indre undersøgelse svarer metaforisk set til kvantefysikernes jagt efter universets mindste byggesten. Når vi mediterer, er vi åndelige videnskabsmænd på arbejde i vort indre laboratorium. Her er en kaffekop ikke nødvendigvis en kaffekop.
 

På denne odyssÚ er det nødvendigt både at mærke i opmærksomhed og vågent vide i bevidsthed. For den søvnige er der kun søvn her.
 

Opmærksomheden er som åndedrættet. Vi kan påvirke åndedrættets rytme og dybde med viljen, men overlader for det meste vejrtrækningen til sin egen rytme. Opmærksomheden følger på samme måde sit eget operativsystem med et fokuspunkt, der flytter sig spontant, når vi eksempelvis hører en lyd eller får ondt et sted i kroppen. Opmærksomheden lader sig også i et vist omfang dirigere af den bevidste viljes valg. Du kan eksempelvis vælge at være opmærksom på noget bestemt som f.eks. dine hænder.
 
Lige nu ...vælg med uskyldig aha-opmærksomhed at sanse dit maveskinds kontakt med dit tøj. Efter et stykke tid vil du sandsynligvis opleve, at det følende oplevelsesfelt af sig selv trænger dybere ind i din krop. Følesansen er i stand til at dykke ind i selve kroppen. Du får her informationer om din krops tilstand gennem en form for sensationer, der er beslægtet med følesansen i huden. Alt i denne indre kropslige verden består af sansede følelser. Du har aldrig set sommerfuglene i din mave. Du har følt dem.
 

Kroppen set forfra og bagfra
Kroppens sanseradar er fremadrettet. Det indre sanseliv kommunikerer fortrinsvist med forsiden af kroppen. At vi bærer vore bevidste følelser foran os, giver god mening. Vi kommunikerer med forsiden af kroppen, for det er nu engang bedre set i et overlevelsesperspektiv at stå ansigt til ansigt med en fare, en fjende eller en ven.
 
Kroppens bagside er heroverfor som The dark side of the Moon. Det vise sprog fortæller os om, hvordan ubehagelige oplevelser og følelser kommer bag på os. Bagsiden af kroppen styres overvejende af ældre og derfor mere ubevidste og reflektoriske operativsystemer. Det betyder ikke, at bagsiden af kroppen, der ikke føler i ordets egentlige forstand ikke har sansninger. Vi kan alle mærke noget i eksempelvis nakken, skuldrene eller lemmerne. Dette noget er blot ikke samlet i grundfølelser i vor pattedyrhjerne og derfor heller ikke begrebsliggjort af bevidstheden. Kroppens mørke bagside er derfor et egnet sted til at dumpe emotionelt affald, bl.a. i form af muskelspændinger i nakke, ryg og lænd, ja selv ned af bagbenene. På massagebriksen viser overkontrol sig ofte i form af en spændt bagside.
 
Forsiden af kroppen er i naturlig forlængelse heraf skueplads for de grundfølelser, vi er bedst til at bevidstgøre og dermed sprogliggøre. Disse 'energier' peger, hvad enten det er genitalernes seksuelle ophidselse, vor maves sult eller uro, kærligheden eller sorgen i brystet og hjertet, fremad som kompasnåle. Vi bærer så at sige vore følelser foran os. Torsoens indre sanserum er subjektivt oplevet større end kroppens reelle størrelse og det strækker sig fremad - ikke bagud.  Du kan kort efterprøve dette ved at lukke øjnene og for en stund scanne din indre energikrop. Tag en tur i maven, når du er sulten. Det bioelektriske sansemønster vi i bevidstheden navngiver med ordet sult, vil opmærket i det indre faktisk føles som værende større og rækkende længere ud end mavens aktuelle størrelse. Vore sansninger og grundfølelser udspilles på en teaterscene, der strækker sig 15 til 30 cm ud foran kroppen.
   
Kroppen i et længdesnit
Menneskekroppen er ikke blot usamtidigt sammensat af flere evolutionære aldre fra for til bag. Også betragtet i et længdesnits perspektiv, fra bund til top, kan vi udgrave flere arkæologiske lag. Kroppen så at sige rejser sig fra arkaisk ubevidst opmærksomhed i halebenet til moderne vågenbevidsthed i hovedet. Som ofte nævnt er den vågne bevidsthed evolutionært vort sidst ankomne styresystem. De opmærksomme og derfor ældste styresystemer sidder fra anus, og op til struben. Centrum er her maven, hjertet og lungerne. Disse tre områder er grundfølelsernes hjem. Resten af kroppen har ikke følelser, men 'kun' sansninger.
 
Torsoen
Torsoen rummer den vigtigste del af sansekroppen. Sansede følemønstre lever og udfoldes her fra halebenet og op til struben. Herfra kan de stråle ud i hoved, arme og ben som føletrådene på en vandmand. En lille del af disse sansemønstre er samlet i grundfølelser som sult, glæde, kærlighed, vrede osv. Arme, ben og hoved har også vigtige energicentre, men kendetegnene for disse er, at der ingen grundfølelser er - kun sansninger.
  
Halebenet
Det eneste sted på bagsiden af kroppen vi har kraftigere sansede følelser er i halebenet og området omkring det. Dette skyldes sandsynligvis, at der her stadig sidder en masse rudimentære nerver, som vi artshistorisk brugte til at styre vor i dag tabte, men i vor tid som træklatrende væsner uhyre vigtige balanceskabende hale. Hver gang vi kigger ud over en afgrund eller i det hele taget føler os ude af balance eller livets balance truet, så vil dette områdes følemønstre aktiveres. Halebenets følelser er tæt på blot at være noget, at være energetiske sansninger. De minder mest af alt om en form for elektriske 'isninger'. Du kan selv efterprøve disse påstande i dit eget kropslaboratorium. Næste gang du står og ser ned i en afgrund, så gå så tæt på den som muligt, mens du opmærksomt scanner dit halebensområde.
 
Anus
Ringmusklen ligger tæt på halebenet. Den kan i introspektion opmærkes, sandsynligvis især i det civiliserede menneske, som et nervøst elektrisk sitrende cirkulært følemønster. Ja, faktisk vil det være en god ide opmærksomt i Meditation at gøre sig fortrolig med dette område, især mens du sidder på toilettet. Det cirkulære følemønster i anus er i stand til at føle stor velvære i det afførende øjeblik. Den ubevidste flovhed i dette område kan aflæses alene i det faktum, at du sikkert synes det er morsomt, det jeg skriver her, men når latteren har lagt sig, så  prøv at mediter over følgende: Mindst Ún gang om dagen oplever vi afføringens nydelse, dog uden rigtig at være klar over det. At kunne give slip i det hele taget, på vort livs miserable, men så dejligt trygge tilknytninger hænger intimt sammen med anus medfødte evne til at give slip og oven i købet nyde det! Det meste af tiden er ringmusklens job imidlertid det modsatte af at give slip. Det anale center arbejder sammen med halebenets balanceoperativsystem i den forstand, at det varetager vor selvkontrol. Når vi anstrenger os for at gøre et eller andet målrettet, er det ikke usædvanligt at ringmusklen trækker sig sammen, samtidig med at den hale, vi ikke længere har, står spændt i en bue opad. Vi kniber sprogligt set ballerne sammen, mens vor fantomhale står parat til at genskabe en potentielt truet balance, når vi står i en situation, hvor vi skal præstere for at overleve. Disse to samarbejdende operativsystemer er i deres ordløshed blandt de mest sovende instinktive overlevelsessystemer, vi er i besiddelse af.
 
Kønsorganerne
Des mere 'primitiv' energi, der er i en sansning, des sværere er det for vågenbevidstheden at opretholde sig selv i mødet med den. Kønsorganernes sanseenergier er set ud fra dette perspektiv tættere på bevidstgørelse og sprogliggørelse end haleben- og anusområdet.
Vi har her betegnende ord som f.eks. ophidselse, begær, lyst, lystfølelse og liderlighed.
Begæret er dog stadig dunkelt og skjult. Det er stadig lang vej til Bonoboabernes seksualiserede fredskultur.

Vigtige forstyrrelser i den daglige drift
Drifternes
fornemste opgave, ud over reproduktion og lyst, er at forstyrre balancen i sociale systemer. Nutid, historie og litteratur er fulde af eksempler på lidenskabens vildveje. Fra de Islandske folkeviser til Mata Hari til Bill Clinton til Strauss Kahn går den rejsningens seksuelle strøm, der som en højere orden i kaos 'bypasser' de etablerede kulturelle og politiske kommandoveje. Sex kan få selv de mest civiliserede mennesker til at gøre 'ufornuftige' handlinger, der påvirker balancen mellem kaos og kosmos. Et kontrolsamfund har derfor som regel fanget kønsorganerne i et mentalt jerngreb. I medierne ser vi 100 gange mere vold end sex. Når Vesteuropa inden for de sidste 20 år er blevet mere og mere puritansk, så ser jeg her - ikke genkomsten af middelalderens skyld og skam - men individer, der med et forældet ego-operativsystem søger at imødegå den nuværende informations- og forandringseksplosion med øget kontrol. Alt det der sker spontant af sig selv, bliver potentielt truende og skal kontrolleres. Det outdatede og overophedede egokontrolapparat performer i stedet spontanitet med det resultat, at mennesket bliver fremmedgjort over for kroppens af sig selv fungerende seksualitet, samtidig med at det udstiller sin performede seksualitet i form af tatoveringer, body building osv, gerne hjulpet på vej i form af photoshoppede facebookavatariske udstillingstrofæer. Når denne kontrolskamredne krop ikke overraskende får vanskeligheder ved at performe sex, så bliver den hjulpet på vej med viagra og andre kosttilskud.
 

De seksuelle sansemønstres geografi
Seksualitetens sansemønstre er meget varierede i form og udstrækning. Seksuel ophidselse kan være koncentreret udelukkende som sansninger i kønsorganerne, men som regel vil den seksuelle energi forplante sig videre opad i torsoen: fra kønsorganerne og helt op til solar plexus. Seksuelle følelser og samleje kan også aktivere områder i kroppen over solar plexus, nemlig i hjerte og lungeområdet. Når det sker, oplever vi kærligt frem for kødeligt begær.
Hvis den seksuelle energi når helt op i halsen og hovedet vil vi, lidt banalt formuleret opleve åndelig kærlighed. Der er en intim forbindelse mellem ånd og sex. Den vil blive yderligere behandlet i afsnittet Spirituel lidenskab.
 

Opmærksomt uden skyld, skam eller kontrol, at mærke seksuelle lystfølelser er en vigtig del af et moderne meditativt liv.
 

Mave- og tarmområde - opmærksomhedens sultne sandhed
Sproget viser som så ofte før vej ind i kroppens skjulte åbenlysheder. Maven er her ikke nogen undtagelse. Den er faktisk fuld af ord. Formuleringer som, det skal jeg lige fordøje, anvendt i forbindelse med indoptagelsen af nye indsigter, som ikke ligger lige til sidebenet. Når man kommer ud for ubehagelige følelsesmæssige oplevelser, kan man beskrive det som kvalmende. Den engelske formulering gut feeling fortæller om en mave, der føler. Der sidder faktisk en indre følesansehjerne i maven. Den er i form af det enteriske nervesystem besiddelse af lige så mange hjerneceller, som der sidder i den forlængede rygmarv.

Mave- og tarmområdet er set ud fra et overlevelsesperspektiv vort måske vigtigste opmærksomheds-centrum og
i den sammenhæng endnu vigtigere meditativt at gennemtrænge end det seksuelle område. Mad kommer før sex.
Maven er det primære centrum for kroppens sansuelle registrering af sult.
 
Livets første sandhed er ensbetydende med det kaloriemæssigt at overleve, hvilket er det samme som at være mæt. Sanskritordet sat betyder guddommelig sandhed. Sat betyder også at være mæt. I den forstand er opmærksomheden i maven det sted, hvor mad og 'livets mening' er organisk forbundne. At være opmærksom er ensbetydende med at overleve.

Maveområdet er det mest sensitive sted i vores krop. Maven og tarmene er det sted i kroppen, hvor den indre følebeholder har størst dybde og intensitet. Maven er i den forstand følelsesmæssigt rummelig. Vi kan have mavesansninger, der ligger dybt placerede, faktisk næsten helt ind til nyrerne og ryghvirvlerne. 
 
Maven er også, måske i kraft af dens knoglemæssige ubeskyttethed, blevet til centrum for den del af vort operativsystem, der varetager de livsnødvendige følelser, angst og aggression. I den kinesiske akupressurfilosofi sidder angsten i tyndtarmsmeridianen.
 
I kapitlet Den indre og den ydre person er maveområdet beskrevet som vor indre persons hovedsæde. Bevidstheden og opmærksomhedens erobring mave-tarmområdet er den vanskeligste af alle meditative opgaver, men ikke desto mindre en forudsætning for at 'kende' sig selv. Intet sted i den indre krops landskaber er metaforen til brand- og vandmænd mere passende i forsøget på at identificere sanse- og følemønstre.
 
Eftersom dette overlevelsescentrum primært er knyttet til sansningen af sult, vil mavens opmærksomheds-antenne folde sig ud, når vi er sultne og derfor går på kaloriejagt. Det får os til at gå ind i jægerens urgamle tilstand af ventende spændthed. Denne energi er værdifuld i Meditation, og det er derfor en god ting at meditere på tom mave.

Tarmhjernen

På billedet til venstre af den Tibetanske' medicinbuddha', Lama Tashi Namgyal, Buddhaen for healing, ser vi ham sidde med et solidt greb om den sorte billardkugle. Kuglen er placeret i maveområdet, lidt under navlen. Inkafiguren til højre peger ligeledes på maven som et vigtigt centrum. Her er dette centrum oven i købet fremstillet som et selvstændigt hoved. I følge ny forskning indeholder vores tarme omkring 100 millioner hjerneceller! Det er flere hjerneceller end der sidder i rygraden. Alle de 30 forskellige signalstoffer, man kender fra hjernen, er efterhånden også identificeret i tarmen. Denne tarmhjerne styrer faktisk vort liv i en grad der gør vor hjerne, der ellers tror den styrer slagets gang, til et appendiks. At fremkalde et smil på det nederste hoved i figuren til højre er en af den meditative følesansnings vigtigste opgaver!  Tarmhjernen siger: jeg føler - sommerfugle i maven - altså er jeg.  En glad tarmhjerne lever som et barn af to ting: mad og kærlig opmærksomhed.
  

Den
opmærksomme maves særlige polaritet
Som nævnt er opmærksomhedens sansninger konfigureret ud fra Darwins første bud: overlevelse. Sansninger evalueres løbende og lynhurtigt ud fra, om de tilhører den gode overlevelse eller den onde tilintetgørelse.
    
Der er imidlertid i den sansende opmærksomhed ikke symmetri mellem positive overlevelsesfølelser og negative trusselsfølelser. Vi er ikke numerisk set lige så glade for at overleve, som vi frygter at gå til grunde. Polariteten i sansningen er langt snarere spændt ud mellem neutral mæthed og trusselssansning, altså mellem negative følelser og ingen, eller neutrale følelser. Opmærksomheden fungerer her lidt som en binær computer i et regnefelt mellem nul og minus en.

Drevet alene ud fra mavens grådige krav bliver vi aldrig lykkelige, for når vi når mavens mål får vi lyst til at sove. Faktisk er det værste, der kan ske for os, at vore ønsker går i opfyldelse. For så ankommer vi i den meningsløse ligegyldighed, der fik de gamle romere til at begå selvmord af kedsomhed i deres ellers endeløse orgier.

Solar plexus
Solar plexus er stedet hvor den store mellemgulvmuskel er fæstnet på undersiden af brystbenet. Dette område er sædet for, hvad man kalder 'lavere' følelser såsom aggression og vrede. Jeg regner her mellemgulvsmusklen med til solar plexusområdet. Måske vil du kunne nikke genkendende til den kildrende fornemmelse, der kan opstå i mellemgulvsmusklen i forbindelse med spændende eller spændte situationer. Især vil sansninger i dette område aktives i forbindelse med bevidste og ubevidste spændinger forårsaget af konflikter og magtkampe i sociale sociale hierarkier. Mellemgulvsmusklen påvirker gennem dens vejrtrækningsfunktion sansemønstrene i lungeområdet. Maven er imidlertid også stærkt påvirket af mellemgulvsmusklens energetiske aktiviteter. Solar plexus er derfor på en måde også et krydspunkt hvorigennem mavesansninger kan gå i feedback med vejrtrækningen og dermed sansemønstrene i lungerne. Et typisk feedback i dette område er at angst i tarmene bliver vendt til aggression i solar plexus og det nedre lungeområde.
 
Brystregionen

I brystregionen finder vi to vigtige organer, henholdsvis lungerne og hjertet.

Lungerne
Lungerne er gennem vejrtrækningens dobbelte funktionsmåde, hvor vi er i stand til at trække vejret både ved hjælp af mellemgulvet og ribbenene, skueplads for både 'højere' og 'lavere' følelser. Det er alment kendt, at vejrtrækningen spiller en afgørende rolle for ens sindstilstand.
 
Et gammelt mundheld siger at sorgen bor i lungerne. Ud fra min egen erfaring vil jeg hævde, at kærligheden, som af traditionen har fået henvist en plads i hjertet, mindst ligeså meget hører til her. Gamle vendinger, som i vor mere kyniske tid har mistet deres relevans, vidner om brystets rolle som bærer af følelser: brystet svulmede af kærlighed.

Hjertet
Hjertet, er blevet en universel metafor for kærlighed, dog en kærlighed hvor hjerte også kan rime på smerte. Vi kan føle os lette og tunge om hjertet. Hjertet er historisk set, blevet den altdominerende metafor for den højeste af alle følelser i opmærksomhed, nemlig kærlighed. Sådan som jeg erfarer det i det introspektive laboratorium, så deler hele forsiden af brystregionen, altså både hjerte og lunger, en hel vifte af følelser, der i højere grad end andre steder i kroppen er bevidstgjort gennem navngivning.
 

Rent artshistorisk giver det god mening at vore følelser af kærlighed sidder i brystet. For det er her vi siden tiden hvor vi var aber har holdt vort afkom ind til os. Følelsen af kærlighed skaber den sociale 'bonding', der er med til, at vi kan overleve succesfuldt som flokdyr.
I det meditativt bevidste menneskes liv bliver dette operativsystem genbrugt - denne gang ikke for at skabe social bonding med familien, klanen, stammen og nationen, men til at føle enhed med alt.


Halsen
Halsens vigtigste funktion er som overgang mellem torso og hoved. Den er en kanal, der sørger for transport af ilt, blod og næring. Alle disse essentielle transportveje bliver truede, hvis struben/halsen, med en kendt vending snører sig sammen. Følelsen af angst i maveregionen er derfor næsten altid ledsaget af følelsen af en knude eller en klump i halsen.
Halsens relative sårbarhed har gjort den angstfulde eller ubehagelige oplevelse af ikke at kunne få luft til centralfølelsen i dette område. Dette kvælende følemønster er yderligere blevet cementeret af vor historiske hukommelse om hængninger, halshugninger osv.
Halsens polaritet minder derfor om mavens, som den er forbundet med, nemlig fra 'negative' følelser til nul. Det bør lige nævnes at nul her ikke er nul. Det foregår 'noget'. Dette noget vil blive beskrevet i kapitlet Bevidsthedens frigørelse.
 
Hovedet
Den vågne bevidstheden er i det mindste i vor vesterlandske oplevelse af os selv placeret i hovedet. Subjektivt oplever jeg den som en oval sky med form som et æg med centrum i inde i hovedet. Hovedet er i det store hele et følelsesneutralt område. Den stærkeste følelse vi kan have i hovedet er hovedpine. Andre svagere sansemønstre kan være lethed, tyngde og en trykkende fornemmelse.
 
Ansigtet
Den mest bevidste del af kroppen er ansigtet. Ansigtet føler ikke i sig selv, men er som den scene, hvorpå vi kommunikerer i sprog og kropssprog, hvad vi føler, både over for os selv og andre. I ansigtet er området omkring munden det mest opmærksomme og sensitive.
 
Individualitet er en ny opfindelse, gjort af det vesterlandske menneske. Menneskets individualitet er nogle få tusind år gammel. Individualitetens signatur står først og fremmest skrevet i et menneskes ansigt. Sprog er ligeledes set i en evolutionær målestok et nyt fænomen knyttet den vågne bevidsthed og udtrykt gennem vort talende ansigt. Ansigtet udtrykker naturligvis også følelser, men i denne grænseflade har bevidstheden større kontrol kontrol over følelserne end noget andet sted i vores krop.

Arme og ben
Arme og ben er kendetegnede ved at de, på nær smerte, ikke er skueplads for grundfølelser, men kun kan registrere sansemønstre. Det mest opmærksomme i armene er hænderne og i benene fødderne. Hænderne er som vores vigtigste anatomisk indbyggede redskab uhyre opmærksomme sanseradarer. Derfor er det at meditere på energien i hænderne et godt sted at starte som meditativ nybegynder. Meditation er grundliggende et biofeed back fænomen. Des større sensitivitet, des mere feedback og dermed Meditation.
 
'HØJERE' OG 'LAVERE' FØLELSER

Intueret i mit shamanlaboratorium, så sidder de ældste og mest 'primitive' følelser placeret i den underste del af kroppen. Des højere op i kropstræet vi bevæger os, des mere kompleks og nuanceret bliver følelsesregisteret. Allerøverst troner bevidstheden. Hovedet tjener som hjem for bevidsthedens tænkende vågenhed.
I den forstand er rejsen fra fod til isse rejsen fra arkaiske bevidsthedsformer til det nyeste og mest vågne lag af bevidstheden.

I vort daglige sprogbrug taler vi om højere og lavere følelser. Vi kan have en høj moralsk standard. Hvis nogle handler uretfærdigt over for os, kan vi finde på at udbryde: hvor lavt!

Et hoved i bevidsthed - en krop i opmærksomhed
Platon mente, at hovedet var den mest oplyste del af mennesket, fordi denne legemsdel var tættest på himlen og derfor det sted, hvor logos gjorde sin entre. Inspireret forlængelse af Platons iagttagelse kommer jeg atter tilbage til træet som et egnet billede på det mennes-kelige nervesystem. Den arkaiske opmærksomhed er her at ligne med træets usynlige rodnet Heroverfor blomstrer den menneskelige bevidsthed som træets krone.


Den øverste del af brystet, fra solar plexus og op til struben, vil for det heldige menneske som har realiseret åndelig selvkærlighed, kunne føles nærmest som en varm radiator.
 
Hvis man ikke tager det indiske chakrasystem alt for bogstaveligt, så kan det tjene som en glimrende billedlig fremstilling af opmærkede og bevidste centre i det menneskelige nervetræ. I hovedet sidder i følge de fleste spirituelle østlige traditioner Den tusindbladede Lotus, symbolet på den fuldt udfoldede bevidsthed. Fra hjertet og nedefter har vi forskellige centre, der varetager vor overlevelse i opmærksomhed.


Hvor banalt det end kan synes, så ser det faktisk ud til, at vort livstræ forsøger at vokse ind i himlen i den forstand, at de mere primitive forplantnings og overlevelsesfølelser sidder placeret i den nederste halvdel af kroppen, fra solar plexus og ned til ringmusklen og de mere ud
viklede følelser heroverfor hører til i den øverste halvdel, nemlig fra solar plexus og op til struben.
 
Lige i midten, mellem det underste og det øverste land er hjerte-lungeområdet. I chakrafilosofien er hjertechakraet placeret lige i midten, med tre chakraer forneden og tre foroven.
 
Hjertet kan som chakraernes balancepunkt kommunikere både nedad og opad i det menneskelige sansetræ. Hjertet kan i den forstand tale udtrykke både kroppen og ånden.  Rent sprogligt kan vi føle os både lette og tunge om hjertet. Disse sproglige formuleringer giver i sig selv et fingerpeg om, hvor disse følesansninger kommer fra.

 

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det. Som årene går, så bliver vi langsomt fyldt op af gamle ubrugelige celler.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. I bladets anaologi så skubber vi stadig flere og flere døde celler bagud og ned i kroppen.  Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske kommer i fare for at praktisere selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse af gamle celler, gamle operativsystemer og forældet vanetænkning.
 
Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.
 
Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.