|
Baggrundsmateriale angående Aisha Salem
www.aishasalem.com
Jeg præsenterer dette uredigerede materiale med den hensigt at
komme sandheden nærmere, en sandhed som jeg/vi aldrig finder,
men måske kan komme nærmere.
Et forslag vil være at sammenligne dette matriale med Aishas
egen webside.
Hvad der kommer ud af denne sammenligning er helt op til den der
læser.
MVH Gunnar
-------------------------------------------------------------
2 feb 06
Ha hahahaha - ja sæføli, Men det var lidt sjov at sende det
alligevel... he he... vil dog ikke ha du bruger nogle af dem.
Men jeg har faktisk ikke nogen...
Jeg er udokumenteret... :o)
Har nogle af mig som barn... det ku måske være meget sjov at ha
med, det må du selv om... Sig til hvis det er, men ang. billeder
som skal være brugbare, så tager vi bare nogen senere i dag....
og tak for godnat... for det blev det... jeg fik sover nogle
timer... føler lige pludselig stort behov for hvile. Energien er
så høj konstant at jeg virkelig føler kroppen har brug for
inkorporeringstid...
SLEEP and REST! så det må jeg se til... at tage den med ro
indtil videre...
Thank you my man
Hav den dejligste dag
Dear Gunnar....
Sitting here again...
I have to share this, what just happened. When I tried to sleep,
after sending you the mail last night, suddenly I felt the
greatest need to see you. I didnt know why, just felt like I had
to. I fell asleep with this feeling...
I woke up this morning... had slept for 6 hours or so. Lovely
:o)
Very quickly after I woke up, I started having chestpains again.
The kind that lets me know and gives me the feeling like it is
time for the body to let go of something.
The pain i previoulsy described to you, as the need to isolate
me and let go of every muscle in my body. So I went upstairs,
and lie down on the floor. I got the feeling again that I was
supposed to see you, so I wrote this fto you on my mobile. When
I wrote you, I still didn't know why the feeling was there, but
as i wrote it, i found out why.
I found out when i wrote you, that the need I have to see you
actually descends from a lack of knowledge my body still
carries. It felt as a need for your presence. I found out that
the love I receive from your heart when we hug eachother, is
love I still have to learn with my own body. Not as in love for
others, but as in love for me. I think you love me more than I
do!!!... That your body and heart carries a love for me that my
body apperently still has to learn.
I am close to dissolving (if this has not yet happened), the
difference in the love my body feels for everyone I know and
meet. I thought there were no more layers... But there is still
one more lesson in love for my body to learn... This lesson is
to love my own body as much as every one else.
I have felt like my body was only there for God to do his task
in loving everybody else. I have treated my body well in order
for it to perform the task for God of making a difference in
this world.
After i wrote you that message. Tears started rolling down my
cheeks. I have felt like the only reason I took so good care of
myself was to perform the plan God have with this body. But I
feel now... That God loves me as well as everybody else. That
actually the reason this is happening is because he wants me
home... Because he in fact doesnt just give me this gift to help
others, in order for me to help others... but as much does this
in order for me to help myself. I have been stubbornly
considering whats happening as a sign that I have had to work my
way through this life doing as my body commands, in order for
him to accept me back home...
But after I saw this, the most amazing thing happened. I looked
in the big mirror upstairs... And saw and felt exactly the same
love for my body as I do for everyone else while healing them.
And I sat down in front of the mirror... And cried and cried...
Looked at my own body and felt love for it, felt pain with it
instead of just in it...and I reached my own inner child... and
healed it...
I cried and cried, and closed my eyes and felt the love of God
passing through me... My heart started pounding as it does for
everyone else during healing ... and I lie my body down on the
floor again... And actually let my hands heal myself.
The crying had given me a terrible headache. My hands removed
this aching in 1½ minute and kept on healing my face, my heart,
my stomach... I felt the love for me in my own body... That also
I am like everyone else.... And that I am as much entitled to
Gods love as every one else I heal and feel need this love.
Now I am sitting here... Still crying a little bit, but feel
really good... feel loved... and like my body is learning to
love myself in much deeper and human way than I could while
considering my body only as a tool to make a difference in this
world.
My body is also only an animal needing love as well as needing
to give out love... And I feel blessed receiving this love
directly from God and in my own body as well as through the body
of other human beings.
Already this day has offered me more and greater a gift than I
have ever received. And its not even 12 pm.... :o)
What is time really... Nothing...
I consider not week after week no more, not even day after
dayanymore .... as much as now after now....
The need to see you, my love, feels not as much as a need
anymore... As a desire to enjoy your company....
Oh holy day....
Tra la la la lalalaaaaaaaa - ha ha ha ha
:o)
1 feb 06
Dear Gunnar
Here I am, sitting again at this our of the day. I just woke up
after no more than 1 hour of sleep. its 20 past 12 am.
I found myself hovering between consciousness and
unconsciousness for 30 minutes before I woke up. Getting waves
of energy send through my body.
It feels not like the kundalini shot, and then again it does -
it feels like the exact same and only energy, only this
time, much stronger and more powerful running through a body
much more soft and receivable. I feel the difference now in the
feeling, that the waves of energy are not, by my
body, constrained into short repeated movements resembeling
shaking. But instead energy passing through the body which
carries out one motion after another. As waves of energy softly
carried throughout the entire body, like waves in the
ocean throwing themselves to shore.
The day leading up to this has not been bad. My body spent a lot
of energy through healing people for 6 hours. As I have told you
I feel the need for SOMETHING during the day between healings.
My heart works like a sportsman through my healing, but my
muscles dont... So it cant be the answer to eat more, as i have
done, because the food will only bring more energy to my bodys
muscles, which are not the ones being used. And will in time
only cause my body to gain unnecessary weight... (I gained 1,5
kg - I think, this past week)
But I start sensing, that what the body needs through the day is
not more food... But rest?! And I sense that maybe the desire
for something, is not coming from my entire body as much as from
my heart?!
... I feel a smaller and smaller need for sleep - maybe my body
will only have the need for short periods of rest in the future,
as a cause of all the energy becoming a part of my body.
... I have this last week, maybe mistakingly, eaten more to
cover for the need for energy, that I feel as a result of
pouring love out of my heart for several hours a day in healing
others.
... I feel a yet undiscovered truth in that need I feel between
healings... That it has something to do with myself and my
heart, and with giving myself the love to make my body able to
pass this on to the loved ones I heal.
My body needs love as well as every body else. But food is not
love. So maybe the answer is in giving myself time between
healings to give my heart attention, instead of having one
healing after another?..... This feels kind of right. Also seen
from the fact that I sit here right now. When I am just me, not
healing people, my energy does not dive...
I treat my body well. But maybe in this sense not well enough. I
give out a lot of love and I have never and can never heal a
body without feeling the desire to... But maybe my body needs
more time to let God pass the love into me right now, in order
for me not to feel that gap?
This feels like a solution. I feel it is right, to see to that I
have 30 minutes or so between healings...
To give myself love.
I just stopped writing, closed my eyes and felt the whole
body... every inch is filled with a close to disastrous high
energy. feels like it could turn into shaking if i dont move
softly with it. and that almost happened as i turned closer and
closer to consciousness when I woke up before... did i stay in
the bed the body would get thrown around like a piece of
cloth... Because I DID return from the hovering state between
asleep and awake.
oh, back to my undiscovered truths :o)... I can tell you what
did appear in me about this reaction from my heart... several
times through this last week. Its just a feeling that as of now
has grown to a thought. I feel that at some point my heart will
stop tiring me out, as it gets used to pouring out more and
more love/energy during healing - at least when I reach a point
where my heart cannot open anymore... (maybe at the end of this
proces Im going through these days?)
I have noticed that when you and I join energy, my body reacts
as it has had a shot of love higher, than what I experience
otherwise through healing... I have no doubt that healing IS
love, and that the love I feel in my heart for you, is the exact
same thing making my heart pound through healing others. I think
that the answer with giving myself more rest between healings is
necessary now, but not necessarily will keep on being necessary.
I feel that my heart carries a lot of weight right now, when I
heal (maybe as a result of the speed in which this proces is
taking place in me), and that the pounding is a result of my
heart working towards being entirely open. That in fact the
pounding IS healing... That kind of explains the very strong
reaction I get from hugging you. That we heal eachother through
this love we share while being together.
As I believe all I experience are connected somehow, I thereby
can not isolate the action of my heart pounding from what I
otherwise experience, in the terms of my personality dissolving.
There is no doubt in me, that what I am experiencing right now
is there, because the part of my personality carrying the
personal relationships to other human beings, is getting thrown
out of my system. I see this because I have noticed a difference
in the actions my body feels like carrying out through the
healing of strangers and the healing of people i have had and
has a personal relationship with.
My body has reached a point, where I feel like my relatives are
"just" humans. A consciousness with a body... and thats exactly
the feeling that follows my body through healing, no matter who
I heal. BUT I see a difference in the action my body feels like
doing through the healing of people i have a relationship with.
While my body, with no compromise and in the greatest feeling of
love, makes me feel like and actually carry out the action of
pulling strangers to the floor in attacking and healing their
hearts with the energy of love (with no regard to their personal
boundries what so ever), my body feels not the same desire to
carry out this action with the people my body still carries
personal relations for... and this eventhough it feels
absolutely as the primary and most right thing to do. This feels
so right to do, and now that I have followed that desire, my
experience is, that the personal boundries can very easily be
broken, and the inner child be reached... simply with this
energy/love pouring out through my heart.
I have, with my consciousness, reached the point of the greatest
respect and love for every body I lay my hands on as well as
meet on my way. No matter the belief or disbelief of the mind
following that body... And although my body can carry and
express the great love for the people i have relations with, an
even greater love is expressed through my heart for the people
my body doesn't constrain itself for. I think my body still has
to learn this.
I have in higher and higher sense and sensability dissolved the
layers of love I have felt for my fellow humans. Now I
experience that I can pass on the greatest love for the people i
have no personal relationship to. This means and just made me
aware of the connection between my hearts pounding, the
dissolvoing of my personal relations and the opening of my
heart.
I see now, that the reason my heart is pounding is because when
i heal people - God heals my heart. When I hug you - God heals
my heart.
What I have thought off as work being carried out by my heart
(as in the belief as the heart as a muscle), is in fact my heart
getting healed and opened by love. The true and unpersonal love,
I can express with strangers as well as with you, will in time
and with whats going on these days come to exclude my personal
feelings for the people I know. What I experience this very now,
tonight, the waves of energy, and has experienced this last week
(the feelings of grief, loneliness in love and so on...)
Is in reality as well as my hearts pounding work from my body to
attain the exact same thing.
My heart must open entirely... My body must let go off the
personal feelings... Only then will everybody be equal in my
heart.
Not one single day without the learning proces of my body taking
me a very noticable step. I release my breath in deep respect
for Gods plans with this body, and look forward to every single
moment of the rest of my life.
Hope your sleeping tight and already my fellow traveller...
the deepest of love
from Dahlia
Gunnar... jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.
Jeg er dybt dybt.... ARGHHH
Jeg står evigt i gæld til gud for den lærdom min krop har
modtaget....
I no longer will be the one to let go (never have been..
i see now)... only my body can...
Min bevidsthed har holdt den tilbage fra bare at give
slip... but no more....
The love of a lifetime.....
Me
GUNNAR.... WAUW... Jeg må DELE!!! Jeg er lige vågnet her til
morgen... Jeg er utterly amazed.
Aftenen i går.... Jeg lagde mig for at overgive mig.... Over
flere omgange men første gang allerede da jeg skrev til dig ved
tidelig aften. Jeg havde 3 minutter der. Jeg lagde mig, fordi
jeg mærkede trangen... Og eftersom jeg ikke skal bruge
afspænding til at synke ned i et eller andet hul, men befinder
mig i hullet, så var det overgivelse fra første sekund. Morten
og Malthe kom hjem... efter de 3 minutter. Jeg afbrød....
Da Malthe var i bad, begyndte kroppen af sukke og stønne... Og
dyrkede jeg det lidt begyndte tårerne at gøre mine øjne våde...
Jeg lagde mig igen få minutter.... Mærkede det som om at "åh
nej/åh ja" nu kommer der en ordentlig tur i aften.
Pga. manglen på nattesøvn natten før var min krop dog for
udmattet til at gennemføre... den havde søvn at indhente...
Og da endelig telefonen var stoppet med at kime (først
bilforhandler, så Thomas fra filipinerne og min - mor ARGHHHH).
Fik ikke sat den på lydløs... should have... men ihvertfald. Jeg
faldt i søvn... kl. halv 10....
Jeg vågnede kl 3... Morten var stadig ude og fyre den af.... Men
han kom 15 i 4. På de 3 kvarterer havde smerten taget til i
brystet... igen... 5 min. inden han kom havde jeg faktisk lagt
mig fladt på gulvet ovenpå for at give slip....
det er virkelig en ubeskriveligt fysisk smerte, der gør jeg går
og tager mig til brystet og gør kroppen sukker og stønner og
klynker...
Vi gik ind i seng... Kroppen fortsatte med suk og støn....
regnede ikke med jeg ku sove, men ku så ligge lidt med ham
istedet og stå op igen. MEN.... hver gang jeg begyndte at glide
og fik givet helt slip så KØRTE energien på.... Bleb igen og
igen vækket at flere suk og støn og klynk... Prøvede at ligge og
fokusere på de tanker jeg ku mærke rykkede virkelig meget
tidligere (for at få sparket det afsted)... tanker der havde
fremkaldt følelser... Stoppede igen med det samme... For
droppede at forsøge præge udviklingen. Følelsen af jeg intet har
at skulle have sagt i det her, at det ville ske når kroppen var
klar.
Og den slap, og slap og slap... Jeg havde frygtet/forventet den
frygteligste aften... som blev dejlig... jeg fik sovet ud... og
selve arbejdet med at slippe, det klarede kroppen helt af sig
selv og på en måde hvor jeg lå halvt mellem søvn og vågen
tilstand. Jeg vågnede 5-6 gange i løbet af de 4 timer jeg sov
efter, med kroppen der skød for SINDSSYGT af i rystelser... IKKE
de stille og rolige kundalinibevægelser... Men krampeagtige...
hurtige sammentrækninger..... sov blot videre da kroppen
stoppede igen... vågnet til morgen... Det er VÆK.... Smerten i
brystet er VÆK!!!!
Mine drømme er blevet helt utrolige i sammenhængen. To dage før
jeg fik den aften hvor jeg slap min sidste negative ting med
manglende accept af morten..... instinktet om beskyttelse af mit
afkom.... Der drømte jeg, som jeg fortalte dig, at jeg fødte et
barn... men smertefrit....
de to dage efter tolkede jeg det som om drømmen havde fortalt
hvad der skulle ske den aften. at det var mig der blev født...
men uden smerte (fortolket ud fra smerten ikke var min, men kun
kroppens, og jeg bare følte den)... selvom den aften havde
føltes enormt smertefuld... Jeg troede jeg havde grejet drømmen.
Det havde jeg ikke! DET VAR TVÆRTIMOD JO BOGSTAVELIGT TALT AT
DET SKULLE BLIVE SÅDAN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg kan føde mig selv uden smerte nu... Jeg kommer stadig til at
mærke smerten før den slippes, men selve forløsningen (som
barnet der kommet ud) er smertefri. Det er jo UTROLIGT MAND!!!
Jeg er SÅ benovet og taknemmelig... Takker GUD og kunne kaste
mig på mine knæ hvis han fik noget ud af det!!!!!!.... Jeg er
helt sikker på det er resultatet af processen at min krop har
skulle lære at give slip.... at min krop har overtaget og
lært nu hvorledes man slipper af sig selv.... siden vægten af
hvad jeg mærkede i går nu har vist sig at kunne slippes over en
nat og uden min indblanding....
FANTASTISK .... FANTASTISK .................................
FANTASTISK!!!!!!!!!!!
LOVE FOR ME, FROM GOD, AND FOR ALL FROM GOD TRHOUGH
ME!!!!!!!!!!!!!!!
Tak for dine ord... De er store... og jeg føler mig dem ikke
værdig i den grad du bruger dem. Det er i højere grad mig, der
takker for denne gave... For denne frihed og for denne
kærlighed.
Jeg ved min krop har meget at give mennesket - og bøjer mit
hovede i respekt for guds planer med denne krop... tør næppe se
bare 3 måneder frem...... dette år har allerede været det
største i denne krops liv... og vi er kun i januar!!!!!!!!!! ha
ha ha Vidunderligt...
Min følelse omkring healing tager helt nye dimensioner as we
speak and every minute... Kærlighedsterapi.... Er det mest
direkte og mest sande jeg har oplevet hidtil... Det gav mig en
enorm tilfredsstillelse og jeg ved det vil vokse.
Jeg forsøger ingenlunde at konceptualisere det for ser meget
tydeligt at det er kroppens virke at udvikle dette... Og ikke
hjernens. Et menneske vil aldrig opleve samme behandling hos mig
to gange.... For min krop rykker stærkt...
Ang. hvad du skrev med ikke at findes i dette univers, så mindes
jeg dine ord om din tro på noget helt nyt ville komme fra min
krop af.... Jeg ved ikke om der findes andre som mig... og det
er ikke vigtigt... men jeg ved jeg ikke kender andre, hvis krop
er i stand til at give, hvad min krop giver under
kærlighedsterapien. Der 770.000 healere... men uden at vide det
tror jeg at dette er nyt - eller fantastisk begrænset. Der vil
aldrig komme skoler, der vil aldrig komme bla bla omkring det.
Et menneske kan kun selv give dette videre ved at modtage med
hjertet og lade dette tage ved lære.
Jeg føler med alle dem, der ikke føler som jeg...
For hvor GÅR de glip af meget...
Receive the burning feelings of fire in the spirit and body of
me.......
surrender
Gunnar. Føler du nogensinde du selv eller nogen af dine kære
venner skal heales, så ved du, at der altid er tid...
Mit ønske er dit....
----- Original Message -----
From:
Gunnar Mühlmann
To:
Dahlia Salem Larsen
Sent:
Saturday, January 28, 2006 8:15 AM
Subject:
Re: i nattens mulm og mørke... et øje åbent.... det tredje....
Bare en lille kommentar nu!
Nej, du har aldrig og vil aldrig komme til at "trække på min
opmærksomhed".
Du er og har - hele tiden - været Guds gave til alle og til
mig...
Det er bare så stor en gave at mærke se føle høre Dahlia!
Jeg er dybt taknemmelig...
skrev ikke tilbage på sms for di jeg var dommer i stjerne for en
aften i Helsingør... druk røg larm og ha ha
og ja ...med ego mener jeg de negative ting ... ikke det at have
en smuk sky af personlighed...
med ego mener jeg også stolhed, selvglæde og magtbegær... og der
er du også helt FRI!
Godnat kære... :o)
Ja... Sidder oppe....
Havde en nat på 7½ times søvn i forgårs.
Kære... kendte ikke historien om ikaros... har lige været på
nettet og læse...
Jeg kan kun sige... at jeg kan se hvad du mener... og jeg lover
dig at være forsigtig... præcis som han gjorde...
men du ved, såvel som jeg, at jeg ikke har et valg her... det er
alt eller intet i mig... og netop dette kan blive min krops
fald.. men sker det er det meningen... jeg tror ikke på tilfælde
mere end du gør... jeg kan gøre intet andet end hvad føles
rigtigt... Men du har ret i at tempoet er ud af denne verden
(uden at kende spor til andres tempo, kan jeg jo se på folk
omkring mig at processen jeg har gennemgået normalt tager
langt længere tid)...
do i get to close to the sun... My wings will surely melt...
But I've got no choice here... kompromis er kompromis i mine
øjne og i min krop... og det er ikke stædighed... det er
følelsen af at alt andet end hvad jeg gør af lyst føles
forkert... hvis min krop er så intelligent, så vil den vise mig
sikkert hjem... Det har jeg den fulde tro på... ældres
erfaringer eller ej.
Jeg aner ikke hvor min krop fører mig hen, hverken geografisk
eller evnemæssigt (og jeg føler ingen lyst eller trang til at
studere førtilfælde der ligner mig, for at sikre mig
vejen)... men jeg er sikker på gud kender vejen og han har min
fulde tillid... min fulde tro.
Håber du forstår mig... Ved du forstår mig...
Just close your eyes and hold my hand tight...
lets wish and pray for the best, at let God take us home...
A breaze of pure faith and great heartbeat...
Me
----- Original Message -----
From:
Gunnar Mühlmann
To:
Dahlia Salem Larsen
Sent:
Wednesday, January 25, 2006 12:09 PM
Subject:
Søvn, hvile og nam nam
Kæreste Dahlia!
Guds kraft eller hvad jeg nu skal kalde det.... healer alt
omkring dig --- inclusive det lille gunnarbarn...
Men jeg har en lile bekymring som du please må tage en lille
smule alvorligt - selvfølgelig altid garneret med dit
natte-hahha...
"Din" krop er stadig en almindelig menneskekrop med alt hvad
dertil hører... jovist den er ung og sund og
sikkert en genetisk optimal bastard... ha ha
Men tusinder af års erfaring bør man ikke sidde totalt overhørig
- her tænker jeg bl.a. på Ikaros.
Billedligt set pulserer tusinder af kosmiske volt gennem din
krop... og ja jeg må indrømme at du i højere grad end noget jeg
har set - samtidig er totalt "groundet": du kan allerede nu i
din tilstand pendle anstrengelsesfrit mellem det ordinære
praktiske og det guddommelige intet. Og jeg ser heller ikke det
mindste spor af ego-stolthed i dig... Det er simpelthen ikke
muligt at projicere mit eget ego over på dig ... ha ha ...
MEN det er en kolossal udfordring for kroppen at containe så
meget energi hele tiden... så derfor er søvn, hvile og god mad
essentielt!
Ellers vil kroppen før eller siden få tømmermænd... (and so
what...og dog...)
Lad være med at udfordre tænkemusklen med de her ord... lad dem
bare glide ind og ud og hvis de efterlader en energiimpuls i dig
- ja så er det det det handler om.
Et brusebad af varmt livsvand til dig!
G.
Lige haft en snak med kære Thomas
...fortalte ham det intet har med mig at gøre... at jeg ikke har
valgt at åbne mit hjerte for ham, men at det bare er sket...
ligesom den anden vej...
at det er hans handling der har reddet den pige og ikke min...
jeg endte med at skrive: "Længe leve det (energien, kraften,
kærligheden, gud eller wnatever we call it) der regerer gennem
os..."
og han svarede:
"enig..."
Manden vokser....
Dejligt at være vidne til...
again... beautiful.... nothing less.....
flower for your nose...
Me
Mail fra thomas på fillipinerne...
Det er smukt...
Healer man ét menneske... healer man hele verden...
LOVE
----- Original Message -----
From: "Thomas Christensen" <tc@holby.dk>
To: "Dahlia Salem Larsen" <postmaster@dahlia.dk>
Sent: Tuesday, January 24, 2006 7:37 PM
Subject: Re: Snøft...
> Hej D...
>
> DU har rykket grænser hernede... For anden dag, tog vi til en girl bar.
> Jeg mødte en pige som jeg også snakkede med igår. Jeg betalte 100 kr. for
> kun at tage hende med ud fra baren. Det kostede 100 kr ekstra at tage
> hende med på værelset.
>
> Det betalte jeg IKKE.(Du ved jeg ikke kunne finde på det) Istedet snakkede
> jeg med hende ang. det med hjertet. At alt der betyder noget ligger i
> hjertet. At alt jeg gør, kommer fra hjertet. At lige meget hvor fattig man
> er, skal man gøre som hjertet mener. Hun har faktisk idag, ringet til en
> ven i Manilla som har skaffet hende et job som tjener. DER IGENNEM MIG,
> HAR DU BETYDET NOGET FOR EN UNG PIGE HERNEDE.
>
> Hun har fået min email adresse. Hun har set "lyset". Det samme lys som du
> har fået mig til at se.
> Jeg fandt samtidig ud af hvor meget jeg savner dig. Hvor meget du betyder
> for det jeg gør. Jeg elsker dig meget.... Mere end du aner...
>
> Båd turen er desværre blevet aflyst. Motoren er gået i stykker, og det er
> en motor der kun kan laves i england. Desværre... Så vi finder på noget
> andet.
>
>
> Ville lige nu ønske jeg kunne snakke med dig... har så meget at fortælle.
> Men vi må tage det når vi kommer hjem....
>
> Elsker dig... og husk, du kan altid ringe til os.( Vi kan desværre ikke
> ringe tilbage)
>
> Elsker dig meget... og glæder mig til at se dig i lufthavnen.... ELSKER
DIG
>
>
>
To:
"Gunnar Mühlmann" <gunnars@mail.com>
CC:
Subject: Re: gun
Date: Tue, 24 Jan 2006 13:46:18 +0100
|
|
|
Kære Gun.....
Mig....
Jeg har læst det meste af teksten på siden.... Hvor er det
dejligt at læse sjove historier fra et liv med kraften som
fører... :o)
Det synes jeg VIRKELIG er god underholdning... og satsang
samtidig. Perfekt...
Og nu... fumle rode mærke... hvor søren er den.....
kontakten.... der er helt mørkt herinde... DÉR...... så... nu er
der tændt for hjernen derinde....
Web-Designeren... ( ;o) )
Hvis jeg må kommentere designet, så er det lækkert og enkelt...
jeg ville dog overveje at flytte den gren der er placeret midt
mellem fugl og billede mod venstre. således grenen dukker frem
fra under billedet og ud... giver illusionen af at grenen vokser
ind over og ud under billedet.
Navnet Music 4 peace... ville jeg nok overveje... firtallet
virker på mig en anelse poppet... lidt
"all4one"-musikband-agtigt....
Fuglen.... Ha ha ha... enough said...
Din midterbjælke ville jeg lave pænt meget tyndere. Dit design
er sirligt og detaljeret... dræb ikke dette meget lækre indtryk
med en bred standard-bjælke. Hellere Tynd og fin... så holder du
stilen... og allerhelst lavet som en grafik der passer til dit
design. Bare giv lidt mere luft ned til tekst og inden linje, så
fungerer den lige fint som afsnitsdeler uanset bredden.
Menuen: Hvis jeg var dig ville jeg lade teksten lyse op
(kraften) når musecursoren kører hen over menupunkterne.... Det
kunne være lidt lækkert...
Dine billeder er skønne. Og jeg ville nok overveje om ikke alle
billeder but forsidebilledet skulle holdes i sort/hvid. inkl.
dem af dig selv.
Og så ved du vel at ikke alle dine links virker?!... Du skal
lige have lavet korrekte referencer på samtlige links... (ved
godt du ik er færdig, så det kommer vel)
Sidste ting... fortæl mig venligst dine overvejelser.... hvorfor
valget rød?
Brugervenlighedseksperten...
Set i forhold til snusere... skal du nok overveje at flytte
noget af teksten fra din forside, om Faqir Chand, ind på
undersider (hvis det ER forsiden?!)...
Billederne af dig ville jeg lave mindre. Det er uhensigtsmæssigt
hvis der kommer billeder der rækker ud over skærmens størrelse.
Det er irriterende at se på som bruger... at man skal scrolle
nedad for at se det hele... så hellere mindre og kunne have
overblik. Og så selvfølgelig kontaktoplysninger...
Du er nødt til et sted på hver side at vise tydeligt hvor
brugeren befinder sig på siden. Du kan benytte menuen til dette
- markere, skifte farve eller set i forhold til det jeg skrev
med lysende menu ved musen over navnene, lade det valgte
forblive the light that shows the way.... :o)
Hvis jeg var dig, ville jeg benytte mig af overskriften
"Meditation" til at være Home-knap. og lade tryk herpå vise
tilbage til forsiden.
Pas på med at bruge kursiv med den der skrifttype. det bliver
meget svært læsbart.
Og så giv den lige en god margin fra tekst til omkringligge´nde
kanter og billeder.
Så slukker vi.... nu er det nok....
Jeg ser du skønt nok arbejder videre på den. sig endelig til når
du når længere og vil have respons, hvis du vil have noget tekst
eller hvis der er andet jeg kan være dig behjælpelig med i dit
arbejde med siden.
a warm hug for the child in you....
my dear
|
|
Jeg ved du har understreget den følelse mellem os, som jeg beskriver... som den
er følt fra din side... Med det med ansvar overfor mig og hvad jeg oplever...
Og Dahlia har IKKE lyst til at bede dig slippe den - som måske er nemmere sagt
end gjort (for det er jo så dejlig trygt at have dig lige der som min guardian
angel... :o) )
... men skulle det ske, så nægter jeg at tro på, at den hengivenhed og de
følelser du har for mig ikke kan bestå i sin aller reneste form, uden følelsen
af... datter...
...tværtimod, tror jeg, som sagt, kun vi begge kan vokse af det...
Jeg har intet imod du bibeholder din følelse af, hvad du har fortalt mig... Det
er kun hvis jeg bruger det, at der er noget galt... Og det er overfor mig
selv...................................................................
Sunshine from
Jihad
Jeg mærkede forleden, da jeg lå hos dig, hvor store følelser du kan trække i
mig... Jeg mærkede også... At der er et sted... Hvor de følelser er forkerte....
Ikke som i den forstand, som naturligvis var Mortens første tanke, da jeg ikke
var nået længere i at fortælle ham det jeg skriver her... men i den forstand...
At du har været min baba...
Det det her handler om er, at jeg svært kan tolerere nogen afhængighed mellem
mig og andre mennesker.
Jeg ser/mærker, at din betydning for mig har været/er blevet usund. Som jeg har
fundet frem til, har min person lidt under aldrig at have haft min fars
opmærksomhed, og selvom det er svært sammenligneligt at se min barndom i forhold
til det der foregår nu, så føles det ikke helt skævt at sammeligne...
alligevel. Jeg ser, at jeg har rakt ud efter dig, når min person er blevet
skræmt, har ønsket svar, har søgt en at give den kærlighed, mit hjerte blomstrer
med... osv. Fordi jeg i kraft af mit eget ståsted, har haft den sikkerhed, at
jeg vidste du ikke ville misforstå... At jeg ikke behøvede være på vagt overfor
dig. Det betyder også at jeg ... netop fordi jeg vidste/ved du kunne/kan mærke
det jeg giver dig, har været i stand til at få dybere følelser for dig, end...
andre.
Det jeg har fundet frem til er, at jeg ikke længere kan lade dig være min
"flaske" :o) . Jeg er nødt til at stå på fuldstændig egne ben... Helt og
aldeles. Jeg ved, at jeg aldrig vil have eller få kvaler ved at vise dig mine
følelser for dig, uanset hvad nogen tænker eller siger, men jeg må slippe den
afhængighed, som trods alt har været min mest usynlige stige... For nu kan jeg
se den... Og kan jeg se den, kan jeg ikke leve med den. Jeg kan ikke tage
uselvstændighed fra min part - jeg bærer alene ansvaret for mit liv... min
væren...
Det vil sandsynligvis ikke betyde det store for, hvad der foregår... Og jeg
kunne nok have undladt at sige noget som helst om det skrevne... Men for mig
betyder det en hel del. Jeg vil stadig ønske at høre din mening, og din hjerne
og krop har stadig uvurderlig viden til mig.. jeg vil aldrig stoppe med at dele
med dig hvad min krop lærer om mig... Men jeg vil måske i højere grad afstå fra
at bruge dig, når det brænder på... som tilflugt... og i højere grad læne mig op
af mig selv... For jeg føler ikke længere vekslen... jeg flyver ud af kroppen
osv. men uanset hvad der sker efterhånden, mærker jeg mig selv meget tydeligt og
kan se igennem det. Der vil uden tvivl komme pisse mange skræmmende
oplevelser... og uden tvivl vil jeg dele med dig hvad jeg oplever fra tid til
anden, men du kan ikke holde mig i hånden...
Jeg har nok fået det til at lyde som om jeg har underlagt mig dig, men den
følelse har jeg aldrig haft, for jeg har aldrig taget nogens indstillinger til
mig som mine egne...... ja... unødvendigt at sige, du ved det allerede......
Sikke en masse ord, for næsten intet - jeg mærker bare jeg må give slip på min
personligheds holden fast i dig (som en form for baba)... og i højere grad må
lade hvad der foregår og kommer til at foregå mellem os følelsesmæssigt være
endnu et spadestik i det dybeste venskab jeg endnu har oplevet. Med følelsen af
venskab uden any kind of afhængighed.
Indtil denne viden kom til mig, kunne jeg svært have tanken om du forsvandt til
whatever land som vagabond eller gris med balloner i et år... Den tanke trækker
følelser hos mig af et savn, der er større end det burde være. Jeg ville immer
and always savne dig fantastisk, men den forkerte følelse, må væk... Holder jeg
fast i denne, går jeg i stå... Giver jeg slip... vokser vi begge...
Den hengivenhed og kærlighed jeg har for dig vil aldrig blive mindre..... den
vil/kan kun vokse...
Du kan sandsynligvis ikke bruge noget af det jeg har skrevet til noget som
helst... Det er jo bare ord...
Men nu ved du ihvertfald hvad jeg føler og hvor jeg står i min snuskede
personligheds kringelkroge... Ha ha ha...
Sov godt kære, lad hver en stjernes lys nå dig gennem dit vindue i nat...
Love
Dahlia
Uha, ved ikke hvor dette brev skal starte... Selvom jeg lige har fået ordene
over tungen og dermed kan se hvad følelserne, jeg har oplevet det sidste døgns
tid, handler om.
Hvad er der sket... Jo, lå i min seng i går aftes. Endte med Dahlia på første
parket... Morten spurgte om jeg havde lyst til et eller andet, og jeg var bare
så begravet i den følelse af ... ingen kasse til den... og dog, den der kommer
tættest på er tab... eller sorg... og den tanke der dukkede op var... Who cares
hvad jeg har lyst til... Jeg er jo fuldstændig ligegyldig.
De sidste ord der kom over min mund i går inden jeg sov... Var Ligenu ville jeg
ønske jeg bare kunne falde i søvn og aldrig vågne igen...
Så hårdt river det i mig for tiden...
Det der river... er at det jeg kan mærke er ved at ske... og skal ske er, at jeg
giver slip på alting.... alting som i alt og alle...
Jeg mærker min hjerne ikke får lov at begynde gøre sig nogen forestillinger om
ting jeg skal lave for fremtiden. Den får ikke lov at opstille sig mål, fordi
jeg føler, at uanset hvilket mål den opstiller sig, så vil det sinke mig i min
udvikling, hvis den begynder at få kroppen til at arbejde mod dette mål. For
sandsynligheden for at hjernen har ret i, at det mål, den sætter sig, er hvad
der er bedst for mig på det tidspunkt, hvor jeg når en realistisk deadline for
opnåelse, er vist mindre end nævnværdig...
Det er ikke et spørgsmål om vilje... at det ikke sker, at hjernen leger med
tanker om en fremtid/ et mål... men et spørgsmål om at det bare ikke... sker....
Så her... giver slip på mine forestillinger om nogen som helst predefineret
fremtid... at opnå noget som helst i den.
Eneste mulighed... at følge kroppens lyster som denne udvikles, nærmere og
nærmere mig selv.... Gøre hvad jeg har lyst til når jeg får lyst til det og se
hvor dette bærer mig hen...
Det ENESTE jeg kan se/mærke mening i (der er ikke langt mellem de to
ord/handlinger mere)... er at bruge tid på mennesker dem jeg kender og dem jeg
ikke kender. Vil ikke bare ingenting eje, NÆGTER noget som helst at eje. Vil
ingen bindinger/forpligtelser/ansvar have - udover min dreng.
... Det var fremtiden....
Så er der det med personer...
Efter at have vendt følelsen, kan jeg se at der hænger mere sammen med følelsen
af tab... end blot hvad angår en fremtid.
Det eneste jeg har lyst til er at være der for/med og hjælpe dem jeg elsker, og
det mærker jeg kan omfatte ikke alle og enhver i lige høj grad - men jeg mærker
det kan omfatte vildt fremmede, såvel som folk jeg allerede er knyttet til.
Her kommer du ind i billedet.
PIS, den er svær.... okay, de rigtige ord... dropper at tænke, må bare lade
ordene flyde.
Fortsættes...
Allerkæreste Gunnar
Tusind tak for i søndags. Det var en fed oplevelse at være alene med jer. Som du
nok har opdaget fik jeg ikke tørklædet med mig... endda selv med 120 kroner på
lommen, ha ha ha... Tusind tak for din gave, Gunnar.
Synes det er længe siden jeg har skrevet til dig herover.... Så nu benytter jeg
lige lejligheden til at sende dig hele mit selv i et på gensyn...
Pas på dig selv og din krop, kriger...
Jeg skal huske at tage dig en smagsprøve af Gibna Roma med hjem... Arabisk
ost... Mums...
Jeg glæder mig til at se din krop igen... :)
Aldrig adskilt...
Masser af kærlighed, opmærksomhed og nærvær...
Dahlia
Jeg ville bare lige sige til jer at hvis I for fremtiden skriver mig en mail, så
kan I fra dags dato ikke længere nå mig på min arbejdsmail daa@pwc.dk.
Fremover kan jeg dog altid nås på flow@dahlia.dk, og selvfølgelig på min mobil
26 27 80 76.
Lys og Kæmpe Knus
Dahlia
Kære Gunnar...
Jeg har ingen ord.....
Andet end Wauw...... Jeg mærker... så meget... det er helt vildt......
Kraften strømmer SÅ meget gennem mig, når jeg lukker øjnene, føler nærmest den
kommer og tager mig....
Mærker den selv når mine øjne er åbne... Det er fantastisk....
Jeg glæder mig meget til at se jer... Hvad tid kommer I?
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
Jeg tænkte på om vi skulle køre ind til byen den lørdag om eftermiddagen... når
vi ik gider være i Ballerup mere...
så kunne vi spise på den indiske restaurant ved 6-tiden sammen med et par af
mine veninder, som skal med om aftenen... (evt. tage en eftermiddagsfilm i
biffen?!) Det kunne være hyggeligt...
Jeg håber du og dine samboere har det godt.
Tak for i søndags. En fornøjelse som altid.
Kæmpe knus og masser af gode åndedræt...
xxx
Dahlia
Kære Gunnar....
Jeg vil sende dig et stort tak for forleden.
Det er fantastisk at se, som du er vokset af den tur. Dejligt. Og jeg nyder dit
selskab fatastisk meget som altid.
Mange tak for gaven... og for stenen... Tror ikke jeg behøver fortælle dig, hvad
den betyder for mig.
Jeg forarger dem i stor stil herinde, Hvordan?... tjah, ved at være mig selv,
der skal ikke meget mere til!!! ;o) Jeg er sød ved menneskerne, men øver vist
noget nær vold på deres norm-grænser....
Alt lige fra i den milde ende, at sætte mig og meditere midt på en af de lange
gange i deres designersofaer eller at gå i tøj ingen af dem tør kommentere, men
som klart er ureglementeret herinde...
(man bør vist have BH på under sådan en trøje ;o) ) til det der måske er langt
værre ikke kun ifølge PwC-reglement, men samfundsnormen....
*Griner stridt* - og det værste er at ikke en af dem tør gå mig på klingen med
det - de er ikke vant til levende mennesker der gør hvad de har lyst til....
Derudover så har jeg planer om at lave en meget mig-agtig reception herinde når
jeg stopper. Jeg har fået mange venner blandt fodfolket herinde, og har sendt
notice om min reception til 70 mennesker ca. Normalt foregår en reception sådan,
at der bestilles en vogn, som køres op på gangen, der hvor personen sidder, folk
samles og står og kigger på den der skal stoppe, chefen holder en tale, folk
siger farvel - giver et kram hvis det går VILDT for sig og går igen. But not
this time.
Jeg har booket den bar vi har i kælderen, normalt dér der er fredagsbar, når der
ER noget dernede. Jeg vil rulle gardinerne ned dernede ...tænde 200 stearinlys,
jeg vil lave en god duft og jeg vil sætte enigma på højttalerne dernede. Og så
vil jeg sørge lidt ekstra godt for dem med frisk frugt, istedet for bare den
gængse kurv med chips. Jeg vil gerne sige farvel til de folk på en ordentlig
måde. Folk herinde er normalt ligeglade med dem der stopper, og dem der stopper
er somregel ligeglade med deres farvel herinde, de lever allerede i fremtiden på
deres nye job - men jeg vil gerne røre dem en sidste gang.
Som jeg skrev til Jesper i går aftes, så er jeg kommet til at holde utrolig
meget af jer alle tre. I er dejligt selskab og dejlige mennesker.
Jeg er meget glad for at have dig hjemme igen. Hav en dejlig tur til
fruentimmeret ;o)
Lys og lærkesang
Dahlia
Kære Gunnar
En oplevelse jeg kun tror jeg til fulde har en chance for at dele med dig...
Jeg oplever.... Jeg fik indstillet min tænketank... Jeg forsøger ikke længere at
finde svar. Istedet oplever jeg svarene kommer til mig... Indsigten...
Jeg tror ikke længere på tilfældigheder... Overhovedet - virkeligheden bliver
mig mere og mere tydelig. Morten og jeg har fået en lejlighed i Ballerup, så jeg
flytter ikke ind ;o) ... *S* - 5 minutter fra skoven...... natur... det er
perfekt....nemt til indkøb, nemt til bus, dejlig lejlighed på 90 m2... med plads
til en stue til meditation... *S*
Det jeg føler behov for at dele med dig var den oplevelse jeg fik da jeg kørte i
bil for en time siden. Morten og jeg var ude og checke området. Jeg hørte sangen
Beautiful mens morten var inde ved bageren... Jeg lukkede øjnene... skruede op,
blev taget af musikken... følte mine hænder voksede - føltes enormt store -
eller som om kraften var udtalt hele vejen rundt om dem...... følte det øverste
af mit bryst voksede, min hage, mine læber min næse - faktisk op i formen som en
ruder med spidsen øverst lige mellem mine øjenbryn...... som om mine læber,
fingre osv. blev 5 cm tykke..... følelsen var vedvarende... Føltes som kraft....
Da vi kørte derfra og en del af min opmærksomhed skulle være på trafikken fik
jeg indsigt.... DYB indsigt... En indsigt der fik mig til at græde.... det jeg
indså, da jeg kørte var... At jeg er alene... fantastisk alene... Jeg er blevet
fantastisk følsom.... Når jeg oplever... så OPLEVER JEG. Jeg føler de føleleser
i dybden, som følger med til de oplevelser jeg oplever...
Når jeg ser en solnedgang, når jeg hører et stykke musik, der har et indhold,
når jeg får oplevelser - selv som denne i bilen... Jeg sad jo bare - foretog mig
ingenting (opsøgte ikke oplevelse ved at tage et sted hen eller lignende), men
fik måske den største oplevelse jeg nogensinde har haft. Jeg forsøgte at dele
den med morten... men det er ikke muligt - han fik en del af følelsen (og det
vil alle andre jeg forsøger dele med unægteligt også... selv folk i
samfundssøvnen - selvom deres del af følelsen vil være uendeligt lille)... Men
... Jeg er lost for words..... Jeg indså, at jeg aldrig vil kunne dele en
oplevelse med nogen... en følelse med nogen.... Jeg ønsker af hele mit hjerte at
dele det jeg føler, med dem jeg elsker (og det nærmer sig mere og mere alle, jo
mere jeg ser af vores virkelighed), når jeg føler det - det er fantastisk
overvældende....... Og det gjorde ONDT.... trak tårer... at indse at det aldrig
kunne lade sig gøre... Det er ikke så meget det faktum at jeg er alene jeg
begræder som det, at uanset hvor meget jeg forsøger dele oplevelsen i det
øjeblik... i det nu jeg oplever.... så vil de aldrig opleve det andet end
derfra og med den indsigt de selv har... Måske de en dag - og måske med min
hjælp - vil få indsigt til selv at få den oplevelse jeg lige har haft (og jeg
vil frydes på deres vegne) - men de vil aldrig have den i det nu jeg oplever....
Jeg vil da opleve endnu mere og brænde endnu mere for at dele det jeg oplever
med dem da!... Det er så fantastisk....
Det virker måske ordinært på dig... Eller måske du frydes en smule ved mine
ord... (som jeg lige har fortalt dig jeg vil frydes, når dem jeg elsker
oplever), og måske mærker du hvad jeg lige har følt og føler som jeg sidder her,
fordi du også kan tage/mærke andres følelser (for jeg er ikke længere i tvivl om
at jeg kan trække andres følelser - alle dem under mig på trappen - og tror
derfor at du må kunne det samme)... Uanset så havde jeg på fornemmelsen, at hvis
jeg skulle have en chance for at dele netop følelsen af den indsigt omkring
dette med nogen i dette nu og her.... så måtte det være dig...
Jeg glæder mig til at se dig og alle de andre i morgen.
Kærlighed, oplysning og vel-væren....
Dahlia
PS: Morten har vist mig den besked han har sendt dig... Jeg ser store fremskridt
i ham - fra dag til dag.. Han samler mod og krafter til at stå ved sine negative
følelser som sine positive.
Hej igen Gunnar.... Har skrevet kort om det...
I had an experience the other day, which had an effect on me, that yet hasn't
worn off. To feel this reality makes me unable to forget...
I saw myself more deeply, than I ever have - I saw reality... I realise, that
hadn't I stopped my constant thinking, I would not have come to see this
reality. I experienced for real what I really am - I have no ego, I am no
personality - I experienced myself as my attention. Attention which has come to
live in a body. A body which is really only as much alive and animal as my cat.
But my presence combinated with my consciousness makes me different than my cat.
I see that what is looking out through my eyes is really me... that the body I
live in, is a gift, only given for a purpose. And a purpose other than living
for myself - for that be no purpose.
I stripped naked and saw my body not as me, but as a piece of equipment, for the
first time. I stared in wonderment. Turned my hands, looked at my legs and feat
in full amazement over this piece of craftmanship. A body, with millions of
years of intelligense, able to heal itself, able to make my consciousness aware
of lacks and flaws, as fx. lack of food, water and so on. I realized that all I
have to do is listen carefully. Listen to the signs - that will make this body
last to fulfill my every purpose for being in it.
To feel the truth in these words... means that it no longer has any meaning for
me to act anyhow different or to give to my body anything other than what it
neads to function optimally.
Er det fint nok, skal det være kortere? mere uddybende?
Hvor på siden vil du lægge det?
Knus Dahlia
----- Original Message -----
From:
Gunnar Mühlmann
To:
Dahlia Salem Larsen
Sent:
Tuesday, May 31, 2005 10:35 AM
Subject:
Re: Et hej fra Ballerup...
Kære Dahlia !
Jeg tror vi gerne vil komme lørdag eftermiddag/aften hvis d er ok?
Love light og ha ha fra Gunnar
PS Kunne du skrive om dine oplevelser på engelsk til meditation.dk?
Kære Gunnar
Jeg håber du har det godt...
Jeg vil høre dig, om du har planer for weekenden. Jeg vil meget gerne have jer
alle på besøg lørdag eftermiddag/aften eller søndag formiddag/eftermiddag (kunne
evt. køre sammen tilbage til Snekkersten, hvis I har meditation på søndag hos
jer...).
Jeg havde en ekstrem oplevelse med Morten i går aftes... Jeg oplevede for real,
hvad jeg er... Har intet ego, ingen personlighed... Som du ser det, er vi så
andet end vores opmærksomhed, der bor i en krop, der har en begrænset levetid?
Jeg er forbløffet over at denne oplevelse... at mærke sandheden i det kom til
mig ikke ved at tænke, men ved at mærke... kravle indad... Jeg oplevede mig selv
som det der iagttog gennem øjnene... som min opmærksomhed... Jeg tog alt tøjet
af og stod bare og kiggede undrende på min krop... så på redskabet jeg har fået
- og sikket redskab, kan heale sig selv, kan selv gøre opmærksom på mangler, kan
regulere sig selv på alle måder - vildt).... utrolig oplevelse... og den
oplevelse sidder fast i mig - den viden... med den viden virker det omsonst at
fylde noget som helst andet på kroppen end hvad den har brug for... Der er lige
så meget ræson i at gå og fylde sig med pizza og søde sager, som at gå ud og
hælde saftevand på græsslåmaskinen.... ha ha.....
fantastisk solnedgang jeg ser lige nu og her fra mit vindue... sender dig et par
mentale billeder af oplevelsen...
Knus, lys og stort smil
fra Dahlia
Kære Gunnar
Det lyder godt og som om vi har en aftale på lørdag. Vi kan lige snakkes ved
mht. tidspunkt. Jeg skal deltage i noget forenings-noget herude fra 10-14... Men
derefter er der frit lejde mht. tidspunkt.
Derudover så vil jeg meget gerne skrive om mine oplevelser til meditation.dk.
Jeg ligger i kæmpe omvæltninger som finde ny bolig, sælge hus, søge nyt job,
sælge bil - har endevendt hele møget... *smiler*... Så har ikke meget tid og
ville værdsætte, hvis du for denne ene gangs skyld ville lægge det op - indtil
jeg har fået tid til at sætte mig ind i sagerne. Jeg skal i øvrigt have en
adresse på det webhotel du uploader til, når du lægger op på meditation.dk.
Jeg skal have lidt forskellige oplysninger, går udfra et brugernavn i tillæg til
passwordet er en nødvendighed.
Vi snakkes lige ved om det. Dagen efter jeg havde været ude hos jer tog jeg i
skoven. Tog de mest fantastiske billeder, som jeg ser være en del af det
fremtidige meditation.dk - i behandlet tilstand... fotos af regndråber på
skovens lysegrønne blade... af mos... close up.... barkens struktur....
fantastisk smukt... Jeg skal dog have den tekniske html-template på plads først
- der er dog ikke sindssygt langt igen.... måske et par dages arbejde.... men
hvor jeg dog nyder at lave det - også selvom der ikke er meget tid... Godt
afbræk i alt det praktiske hurlumhej, jeg bakser med for tiden.
Fred og ro...
Fra Dahlia
----- Original Message -----
From:
Gunnar Mühlmann
To:
Dahlia Salem Larsen
Sent:
Tuesday, May 31, 2005 10:35 AM
Subject:
Re: Et hej fra Ballerup...
Kære Dahlia !
Jeg tror vi gerne vil komme lørdag eftermiddag/aften hvis d er ok?
Love light og ha ha fra Gunnar
PS Kunne du skrive om dine oplevelser på engelsk til meditation.dk?
Kære Gunnar
Jeg håber du har det godt...
Jeg vil høre dig, om du har planer for weekenden. Jeg vil meget gerne have jer
alle på besøg lørdag eftermiddag/aften eller søndag formiddag/eftermiddag (kunne
evt. køre sammen tilbage til Snekkersten, hvis I har meditation på søndag hos
jer...).
Jeg havde en ekstrem oplevelse med Morten i går aftes... Jeg oplevede for real,
hvad jeg er... Har intet ego, ingen personlighed... Som du ser det, er vi så
andet end vores opmærksomhed, der bor i en krop, der har en begrænset levetid?
Jeg er forbløffet over at denne oplevelse... at mærke sandheden i det kom til
mig ikke ved at tænke, men ved at mærke... kravle indad... Jeg oplevede mig selv
som det der iagttog gennem øjnene... som min opmærksomhed... Jeg tog alt tøjet
af og stod bare og kiggede undrende på min krop... så på redskabet jeg har fået
- og sikket redskab, kan heale sig selv, kan selv gøre opmærksom på mangler, kan
regulere sig selv på alle måder - vildt).... utrolig oplevelse... og den
oplevelse sidder fast i mig - den viden... med den viden virker det omsonst at
fylde noget som helst andet på kroppen end hvad den har brug for... Der er lige
så meget ræson i at gå og fylde sig med pizza og søde sager, som at gå ud og
hælde saftevand på græsslåmaskinen.... ha ha.....
fantastisk solnedgang jeg ser lige nu og her fra mit vindue... sender dig et par
mentale billeder af oplevelsen...
Knus, lys og stort smil
fra Dahlia
Kære Gunnar
Jeg håber du har det godt...
Jeg vil høre dig, om du har planer for weekenden. Jeg vil meget gerne have jer
alle på besøg lørdag eftermiddag/aften eller søndag formiddag/eftermiddag (kunne
evt. køre sammen tilbage til Snekkersten, hvis I har meditation på søndag hos
jer...).
Jeg havde en ekstrem oplevelse med Morten i går aftes... Jeg oplevede for real,
hvad jeg er... Har intet ego, ingen personlighed... Som du ser det, er vi så
andet end vores opmærksomhed, der bor i en krop, der har en begrænset levetid?
Jeg er forbløffet over at denne oplevelse... at mærke sandheden i det kom til
mig ikke ved at tænke, men ved at mærke... kravle indad... Jeg oplevede mig selv
som det der iagttog gennem øjnene... som min opmærksomhed... Jeg tog alt tøjet
af og stod bare og kiggede undrende på min krop... så på redskabet jeg har fået
- og sikket redskab, kan heale sig selv, kan selv gøre opmærksom på mangler, kan
regulere sig selv på alle måder - vildt).... utrolig oplevelse... og den
oplevelse sidder fast i mig - den viden... med den viden virker det omsonst at
fylde noget som helst andet på kroppen end hvad den har brug for... Der er lige
så meget ræson i at gå og fylde sig med pizza og søde sager, som at gå ud og
hælde saftevand på græsslåmaskinen.... ha ha.....
fantastisk solnedgang jeg ser lige nu og her fra mit vindue... sender dig et par
mentale billeder af oplevelsen...
Knus, lys og stort smil
fra Dahlia
*smiler stort*
Tak for din gæstfrihed. Selvom du siger "bare kom", så vil jeg dog helst gerne
lige sige dig, at jeg ser det passer bedst i løbet af lørdag
formiddag/eftermiddag.
Hvis der er problemer med det, så ring endelig til mig. Mit mobil nummer er
26278076.
Hvis du inden lørdag formiddag finder ud af, at der er alm. meditation istedet
søndag aften, så hører jeg også gerne lige fra dig....
Knus og smil
Georgine.... ;O)
Kære Gunnar
Det lyder utrolig spændende med at aflægge dig et besøg i weekenden og efter
sådan en beskrivelse, tror jeg ikke der er nogen chance for, at vi ikke har
lyst... Ha ha... Det lyder utrolig spændende at møde ham, som dejligt at se
dig.... Og ang. tør... så har jeg aldrig været bleg for en god udfordring ;o)
....
Ang. om det bliver lørdag eller søndag, vil jeg lige høre med Morten, hvad der
passer ham bedst. Ville det være helt af vejen at komme omkring samme tidspunkt,
hvor vi alligevel ville have vendt næsen mod Snekkersten?
(søndag eftermiddag?).
Er ret overbevist om det passer bedst i planerne, men vender lige tilbage i
morgen.
Mht. det jeg skrev med min næse.... *smiler*, så ville jeg bare sikre mig, at du
ikke følte dig trådt over tæerne mht. mit spørgsmål om dit arbejde.
Da jeg spurgte dig, var hensigten at høre dig, om du følte dine kræfter blev
brugt rigtigt, fordi jeg anede på dig, du måske ikke helt selv synes det, men
glemte at lytte til dig selv på det område. Jeg kender intet til din historie,
men fornemmede bare et kompromis. Jeg har dog ingen "status" til at kunne
forsøge hjælpe dig med noget som helst. Intet andet var hensigten... (føj, det
her ærlighed kan være en sejtrækker nogengange, ha ha...)
Uden at skulle forklare til en guldmedalje, kan jeg vist kun sige, at jeg har
ladet evnerne, der fulgte med indsigten, stige mig til hovedet. Jeg blev kort
sagt mester i at agere hoven idiot overfor dem jeg har snakket mest med om min
udvikling (måske hårde ord, men jeg er min egen største kritiker). Det har
aldrig været hensigten, at jeg ville andet end hjælpe dem, men jeg kan se udefra
nu, at mine handlinger er udsprunget fra at have indbildt mig, at jeg var
klogere end dem - fordi jeg kunne se de sammenhænge/lytte og reagere, som jeg
kan. Mit bedste eksempel er Morten... Han skal have indsigt i det tempo, han
selv er klar til - og jeg skal ikke forcere noget som helst for ham. Det ser jeg
nu. Men igen - det har ikke været i en ond mening - i min iver efter at hjælpe
alle dem jeg elsker, har min metode bare været forkert.
Jeg har måtte være hele banden rundt med en undskyldning, da ydmygheden i
weekenden kom kravlende ind over mig. Jeg har droppet at tænke og bruge kræfter
på at gennemskue alle verdens forhold. Det er som så meget andet spild af
kræfter, hvis ikke de sammenhænge, jeg tænker, er til gavn direkte i det, hvor
jeg lægger mine kræfter.
Sender min kærlighed...
Jeg ser frem til at se dig igen.
Hils omkring dig.
Knus
Dahlia
----------------------------------------------------------------
Hej Gunnar
Tak for din gæstfrihed... Jeg lokker hende med en dag.
Mærker med hele kroppen, hvor stor en sandhed der er i det, du skrev med
naturens og sindets vilje.
Jeg har fået et par mails fra Nadège, men ved ikke hvor tit hun checker sin
mail.
Gider du give hende mit telefonnummer... Det er 26278076, for vi snakkede om at
mødes i morgen aften og denne mail er min arbejdsmail.
Jeg håber du har det godt...
Pas på dig selv...
Knus
D
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
29-04-2005 08:51 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: hej fra gunnar |
|
Hej Dahlia og Morten!
Velkommen any time!
Igen føler jeg at du er 100 procent på den rigtige vej... for dig!.. og når jeg
læser mellem linierne kan jeg se at du allerede godt ved hvad du skal gøre...
Det eneste jeg ud fra personlig erfaring kan tilføje er, at jo mere du bader dit
blik og dine følelser i din indre sjæl og krop, jo mere vil naturen på mystisk
vis hjælpe dig på vej med sin kraft og intelligens! Når sindet er klart og
stærkt bøjer det let naturens vilje ved at naturen let bøjer sindets vilje..
Love and light and ha ha fra Gunnar
Hej Gunnar....
Tak for den tanke der fulgte med den mail.
Hvis ellers du har planer om at samle folk søndag 8 dage, så vil jeg gøre mit
yderste for at dukke op. Jeg skal til Jylland med Morten og Mortens familie
(uha uha det kan GODT gå galt :O) ) men vi kommer hjem søndag. Håber det bliver
tidsnok.
Som svar på din mail kan jeg sige, at jeg finder mig selv villig til at kaste
alt jeg har opnået i ringen, for at følge den drøm der hænger fast i mine
værdier. Det er første gang jeg reelt har en drøm, der er baseret på mig selv.
Jeg har sat alle sejl i bevægelse, jeg dropper mit fuldtidsjob, og tager de
materielle tab der følger med det, og går tilbage til fuldtidsstudie. Jeg kan
mærke jeg ikke har noget valg. Jeg er nødt til at gøre det her, medmindre jeg
vil kravle ned ad trappen igen - og ikke engang det ser jeg som en mulighed,
fordi jeg føler det for fysisk, som et brud på mig selv, når jeg går imod den
vilje (gut-feeling), jeg mærker, når jeg lytter til kroppen.
Jeg er i gang med at undersøge SU-regler, læse lovgivningen indenfor den branche
jeg ser jeg kan gøre en forskel i, danne mig overblik over min økonomiske
situation, finde ud af hvad jeg vil og kan undvære materielt i forhold til min
søn (for det skal ikke gå ud over ham, at jeg følger mig- men jeg ser
ikke han lider nogle tab, tværtimod, ved ikke at rende rundt i mærketøj, få det
nyeste smarte legetøj osv. og slet ikke de næste 3½ år)... strikke alt det
praktiske sammen til en løsning jeg kan læne mig op ad de næste 3½ år førend jeg
har fået stjernerne på skulderen til at gøre hvad jeg skal gøre. Jeg begynder
mit studie fra 1. september, hvis jeg ikke finder praktiske omstændigheder der
decideret gør det umuligt for mig. Men jeg ser de ting som udfordringer og ikke
problemer.
Der er ingen tvivl om jeg bliver forgældet til op over begge ører på det her,
men det gør mig intet. Jeg ved jeg aldrig bliver rig med den uddannelse her, og
jeg ser tydligere og tydligere at mit EGET succeskriterie intet har med
materialismen der følger dagens samfund at gøre. Jeg vil lære min søn at følge
sin krop, jeg vil lære ham at det at finde lykken aldrig hænger sammen med hvor
stor en lønseddel han kan få. Han skal lære at kigge ind og leve efter det han
ser - og jeg kan kun gå foran ham med et godt eksempel.
Jeg kan mærke jeg rører alle dem jeg fortæller om det her. Og jeg kan fortælle
dig at jeg har en mor, der efter jeg har vist hende hvad jeg ser, gerne vil med
op til dig en dag. Jeg får flere og flere allierede i mine tanker. Ikke fordi
jeg skal overbevise folk om noget, men fordi jeg viser dem hvem jeg er og hvad
jeg tænker/mine meninger. Og selvom jeg fortæller ting der flytter på deres eget
verdensbillede og meninger, så mærker jeg folk er åbne for det jeg fortæller.
Som afsluttende kommentar kan jeg sige, at jeg fik et rap over nallerne i går i
forhold til min bror som er min diametrale modsætning - jeg fortalte ham om mine
planer og hans første kommentar var hvorfor dog det, diætister tjener jo ingen
penge. Han nåede inden vi sagde stop, for at undgå fuld udblæsning for vores
forskelle, at kalde mig snæversynet, uharmonisk, usikker på mig selv,
ugennemtænkt, urealistisk og at jeg manglede det "forkromede overblik" som han
hævder at have. Han mener han kan fortælle mig hvad der er bedst for mig.
Jeg ved, at han kræver større tolerance, fordi jeg elsker ham/familie, men jeg
ser tydeligt at hans manglende accept af sig selv betyder, at han, hvis jeg
viser ham alt hvad jeg er, ikke vil kunne acceptere mig (hvis han ikke kan elske
sig selv så kan han ikke elske andre). Jeg har under ingen omstændigheder tænkt
mig at påtage og agere efter det billede, han har af mig, men jeg vil give ham
større tolerance, (fordi han er familie), mht. ikke at gå ham på klingen med
hans meninger (for hele hans liv ville ramle, hvis han så, hvad jeg ser - jeg
ved jeg kunne pille SAMTLIGE af hans påtagede værdier fra hinanden, hvis vi gik
i gang med argumentation for vores værdier). Han er kort fortalt lukket. Valgte
sin karriere og MANGE års studie udfra hvad han kunne tjene.
Men går han mig på klingen ser jeg tydeligt, at det bliver ham der skærer mig
af. For jeg gemmer mig ikke. OG han ER den opsøgende type, han VIL have ret. Så
jeg ser det kun er et spørgsmål om tid før han opsøger at diskutere vores
forskellige værdier, og han vil være nødt til at vende enten mig ryggen eller
alt han har kæmpet for (uddannelse, dyr bil, marmorbadeværelser osv.) - og jeg
ved hvad han vil vælge.
Jeg mister hellere min egen bror end jeg tager mig den følelse i maven, der
følger med til at give ham ret i hans indstilling for fredens skyld (for
kompromiser FØLES forkerte). Jeg accepterer ham, som han er og vil ikke prøve at
ændre ham, men hvis han forsøger den anden vej, ved jeg der vil stå gnister om
ørerne på os. ((((( Det gør ondt at se at en af ens nærmeste er alt man i
virkeligheden kæmper mod))))) - men det har du måske prøvet med nogle folk i dit
eget liv.
Jeg har både kraften og indsigten, Gunnar, Jeg tror og stoler nok på mig selv og
min krop til at vide, at min intuition ikke ville lade mig kaste mig ud i det
her, hvis jeg kunne komme ud et sted jeg ikke kan bunde. Ingen problemer, kun
udfordringer. Og jeg har ALDRIG været bleg for en god udfordring... ;O)))
Varme, tro, kærlighed og VILJE...
Dahlia
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
27-04-2005 18:40 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
hej fra gunnar |
|
Hej Dahlia og Morten!
Håber I har det godt!
Og håber du Dahlia har kraft og indsigt nok til at gøre hvad du skal gøre...
Love and light fra Gunnar
Kære Gunnar
...
Beklager, hvis jeg har stukket min næse et sted, den ikke hører til...
Jeg har været lidt på afveje.
Sender dig en tanke og håber du har det godt....
Varme, lys og stort smil...
Fra Dahlia
Hej Gunnar
Jeg ville bare lige meddele at jeg og Morten møder op hos dig søndag d. 27.
marts.
Jeg kan ikke helt nøjagtig give dig et tidspunkt endnu, hvis der er frit valg
mellem 18 og 22. For så bliver det sandsynligvis mellem 19 og 20.
Jeg ser meget frem til at møde dig.
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
09-03-2005 11:18 |
Hej igen... *S*
Jeg håber jeg når frem...
Mht. turen så lyder det jo som en oplevelse af den anden verden... Men desværre
også som noget jeg ikke har chance for pt. som enlig mor... Måske Hej Gunnar
Tak for din forståelse.
Jeg skriver til dig når vi nærmer os, jeg kan i kalenderen se at jeg kan, men må
lige finde ud af om han kan.
Jeg melder ud...
Hav en rigtig god rejse...
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
09-03-2005 11:18 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Hey Dahlia!
Du havde en god grund til ikke at melde tilbage!.. Og jeg stiger ned fra
arrogancens høje hest...
Jeg er ikke hjemme de næste søndage - er på rejse... så den næste meditation
bliver søndag d. 27 Marts. Du/I er velkomne!
Peace to you...
Gunnar
----- Original Message -----
From: "Dahlia Salem Larsen"
To: "Gunnar Mühlmann"
Subject: Re: Meditation
Date: Wed, 9 Mar 2005 08:24:11 +0100
Hej Gunnar
Nu føler jeg ikke det store behov for at dele denne viden med dig, men alligevel
vælger jeg at gøre det, fordi jeg ikke bryder mig om det billede du evt. har
dannet dig om mig ud fra det faktum, at jeg ikke dukkede op.
Min kæreste og jeg slog op med hinanden søndag morgen. Vi har været tiden fra
søndag morgen til nu her til morgen om at snakke det igennem og i dag er første
dag jeg er på arbejde siden (ikke pga. det, men pga. søn med skoldkopper og
feber). Jeg beklager selvfølgelig jeg ikke har meldt ud, men min opmærksomhed
har været så fokuseret på at tackle den situation på den mest menneskelige måde
og få sagt det, der skulle siges, at jeg har nedprioriteret vores aftale. Jeg
giver dig ret i det du siger - at jeg kunne have logget på og have sendt dig en
mail - jeg kan så kun hertil sige, at jeg ikke har været klar over betydningen
for dig om du fik den besked eller ej.
Han og jeg har sluttet det rigtigt og har lavet en aftale om at tage ud til dig
på søndag - for at dele den oplevelse med dig, de andre som hinanden. Hvis vi
stadig er velkomne, så vil vi meget gerne komme på søndag.
Beklager hvis jeg har trådt dig over tæerne, det har ikke været et bevidst træk
fra min side.
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
07-03-2005 23:31 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Aftale? Jeg synes det er uhøfligt at du ikke melder afbud... men måske har du en
god grund?
KH Gunnar
PS Meditation eller et hvilket som helst andet .. privat eller arbejde ... det
tar næsten ingen tid at sms eller emaile: "Hey.. jeg kommer ikke. KH D."
Det lyder som en aftale... *S* - stiller op to mand høj... Søndag 8 dage...
Min søn, Malthe, er 2½ år... En fantastisk knægt... Og i sandhed min kilde til
motivation og inspiration.... :-)
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
25-02-2005 08:36 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Hey Dahlia...
Inch Allah ses vi så til meditation søndag 8 dage ...
KH G
PS Hvor gammel er din søn?
Hej igen... *S*
Jeg håber jeg når frem...
Mht. turen så lyder det jo som en oplevelse af den anden verden... Men desværre
også som noget jeg ikke har chance for pt. som enlig mor... Måske når knægten er
blevet ældre... *S*
Jeg forventer vi ses søndag 8 dage...
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
24-02-2005 09:10 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
når knægten er blevet ældre... *S*
Jeg forventer vi ses søndag 8 dage...
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
24-02-2005 09:10 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Hey Dahlia!
Det er ok næste weekend ... jeg mailer, hvis der kommer noget i vejen...
Turen til Himalaya er billig - noget med 12.000 kr inclusive flybillet, ophold,
mad, portere, osv
Kærlig hilsen fra Gunnar
Hej Gunnar
Tak for invitationen...
Jeg står så i den situation at jeg har et lille barn jeg ikke kan køre fra.
Weekenden efter vil jeg derimod se om jeg kan nå derud, hvis der også er
mulighed den dag...
Er det okay?
Hvad koster den tur i juni/juli?
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
23-02-2005 16:27 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Hey Dahlia
Vi mediterer på søndag kl 18.oo
Masten 58
3070 Snekkersten
PS:
http://www.shillatreks.com/
Med venlig hilsen Gunnar!
----- Original Message -----
From: "Dahlia Salem Larsen"
To: "Gunnar Mühlmann"
Subject: Re: Meditation
Date: Mon, 17 Jan 2005 10:11:25 +0100
Hej Gunnar - tak for dit hurtige svar...
Man kan vel næppe heller sige det er emnet man stor-reklamerer om :) - De
interesserede skal vel nok finde det...
Jeg ser frem til at høre fra dig og overvejer kraftigt at tage turen fra
Ballerup til næste session.
En sidste ting... Som ny vandrer i den verden her, er der så nogen bøger du kan
anbefale mig?
Med venlig hilsen
Dahlia Salem Larsen
Intranet Webmaster
VidensCentret, PricewaterhouseCoopers
Tlf. 3945 3280
|
Gunnar Mühlmann <gunnars@mail.com>
17-01-2005 10:03 |
|
To |
"Dahlia Salem Larsen" <DAA@pwc.dk> |
|
cc |
|
|
Subject |
Re: Meditation |
|
Ja - der er meditation næsten hver søndag, men ikke lige for tiden, da jeg
ligger vandret i luften som musicalinstruktør.
Der er meditation igen i slutningen af måneden. Jeg sender dig en besked når vi
starter. Der er ikke mange deltagere eftersom jeg ikke gør reklame ud over
meditation.dk - vi plejer at være fra 4 til 10 personer.
Varme hilsner fra Gunnar
Hej Gunnar
På www.meditation.dk står skrevet information om fri deltagelse i meditation,
som foregår i Snekkersten - hos dig formoder jeg. Der står også at det er næsten
hver søndag... Hvor mange deltager i disse og hvilke søndage er det helt
nøjagtig, eller nærmere, hvilke er det ikke?
Med venlig hilsen
En interesseret men ny-begynder indenfor meditation....
Dahlia Salem Larsen
|
|
