|
MEDITATION OG
SEKTERISME
Masser er altid ynglepladser for psykiske
epidemier
C.G.Jung
Galskab er et sjældent fænomen i individer,
men i grupper, partier, nationer og epoker er det reglen.
Nietzsche
Dette kapitel handler om
Meditation og åndeligt fællesskab i organiserede grupper.
Jeg kan ud fra min egen
livserfaring sige, at det er muligt at leve i et åndeligt
fællesskabs styrke uden samtidig at miste kontakten til sig selv.
Alt i livet handler om balancer.
Et ideelt fællesskab lever og udfolder sig spontant med det færrest
mulige antal skrevne og uskrevne regler.
Den fælles
resonnans findes ikke på tankeplanet, hvor vi kan være enige eller
uenige om alskens ideer om hvad Meditation er, men på et essensplan
i stilhed. Når man møder mennesker i stilhed, så betyder det mindre,
hvorvidt man er nået frem til en konceptuel enighed.
Et ideelt meditativt fællesskab rummer det enkelte individs unikke
forgreninger uden behov for at styne det.
Alt for ofte finder der imidlertid en voldsom ensretning sted i
åndelige organisationer. Synlige og usynlige regler skaber den
taktfaste resonans, der selv kan få selv broer til at kollapse, men
uden
'Sjælens Sommerfugl' er
det hele på sigt intet værd.
Det bedste visuelle eksempel på, hvor vidt sådanne ekstaseformer kan
drive mennesker ud af sig selv, kan man se ved at you-tube filmklip
om Adolf Hitler.
Hvor ofte har jeg ikke mødt medlemmer
af diverse New Age -og Guruorganisationer, der ikke længere har kontakt til deres eget
indre. De ved i deres autoritære ensretning ikke længere hvem de
selv er.
Det falske fællesskab har stjålet deres essens og givet
dem åndløs ekstase i stedet.
Atter andre er hoppet fra den ene brændende bro til den næste. Når
deres Guru blev taget med bukserne nede eller det religiøse felt de
levede i tabte sit momentum, så hoppede de videre til den næste
guru, til det næste system af åndelige regler. Jeg tilhører selv
denne kategori.
Åndløs ekstase efterfølges altid af voldsomme
tømmermænd og derefter
spirituel udtørring, hvor det lille uforudsigelige glimt i øjet
forsvinder.
Kig derfor opmærksomt og kritisk undersøgende på især de ældre
medlemmer af en meditativ gruppe, som du ønsker at lære noget af. Lyser deres øjne af flydende
uforudsigelighed og humor? Hvis ikke, så gå hellere på værtshus og
drik dig fuld, hvis du ønsker en ekstase.
Ud af ovenstående grunde har jeg i de kommende skriverier
mest fokus på fællesskabets potentielt negative omkostninger.
Det er vigtigt, at vi er klar over
hvad frihed i fælleskab ikke er.
Dette
kapitels behandling af sekteriske religiøse organisationer tager sit
udgangspunkt i en undersøgelse af de interne sammenhængskræfter, der
'holder' såvel individer som sociale grupper sammen.
Lad det fra starten stå fast: Ved at meditere i en socialt
organiseret gruppe riskirerer du at skifte din samfundsbetingede afhængighed ud
med en ny form for slaveri.
Du kan aldrig realisere din løvesjæl,
hvis du har andet end en fri og inspirativ navigation i forhold til din gruppe.
Meditation er for mig at fokusere på Butterfly to flower - ikke
Flie to shit.
Den kollektive forandring kommer primært ikke af at kritisere det gamle, men
at facilitere radikalt nye bevidsthedsrevolutioner i enkeltindivider.
Hvis du ønsker at vække menneskeheden, så væk
først dig selv.
Hvis du ønsker at eliminere al lidelse i verden,
så eliminer først alt hvad der er mørkt og negativt i dig selv.
Den største gave, du kan give til verden,
er din egen selvtransformation.
Lao Tzu
However... Vinklingen i de
følgende skriverier er undtagesen der bekræfter reglen.
Identitetsringene
Enhver organisme "ønsker"
at overleve og at vokse. Denne tendens ser ud til at gælde
lige fra organismer til organisationer. Fra molykylære, biologiske
til samfundsmæssige strukturer finder vi en form for
fraktalt selvrepeterende feed back, der skaber og organiserer indre
strukturel orden og sammenhængskraft. Det er sammenhængskraften i mig som
cellekoloni, der gør, at jeg kan og vil sige: Jeg er mig. Jeg er ikke dig!
Tendensen
går altid mod selv-repetition, mod artens selvopretholdelse:
Det er enhver mands intention; at hans arbejde har retning mod ham
selv.
Meister
Eckhart
Det hele begynder med mig og min overlevelse.
Mig kan sammenlignes med en dråbe der lander i vandet. Centrum er
mig.
De efterfølgende ringe er afgrænsninger, hvor identitet opstår med
ringenes grænse ud mod det min kerne IKKE er. Efter mig kommer jeg
som den første cirkel, Dernæst kommer dig og vi. I koncentriske cirkler gentager
jeg derefter sin første afgrænsning over for ikke-mig i
min troskabsed
til min familie, dernæst min klan. I den næste ring siger jeg: Jeg er stolt af at være dansker.
Den følgende ring i vandet omfatter andre beslægtede nationer,
hvor jeg som vesterlænding har 'bedre' humanistiske, videnskabelige eller kristne
værdier end andre kulturer. I de yderste ringe har jeg
muligheden for at indse, at vi alle er mennesker - at alle levende
organismer hører sammen i ét liv. Disse ringe er imidlertid så langt
fra mit centrum, at de næsten er udvandede. Kun når sjælens
vande i introspektion er rolige, kan vi se de yderste ringe tydeligt.
Meister Eckhart siger:
Enhver skabning indeholder én reflektion:
dens benægtelse af at være 'den anden'.
Den højeste engel benægter, at han er den laveste.
Gud er benægtelsernes benægtelse.
Det vil efter læsning af ovenstående citat være godt med et lille
time out - for Eckhart er ikke for tøsedrenge.
Den spirituelle oprører J. Krishnamurti er inde på det
samme emne.
Han siger
faktisk, at ikke-mig i sin yderste konsekvens er vold:
Når du kalder dig selv
inder, muslim, kristen, europæer eller hvadsomhelst
andet, udøver du vold. Kan du se, hvorfor det er voldeligt? Vold skabes,
når du adskiller
dig selv
gennem tro, nationalitet og tradition.
Så det menneske, der søger at
forstå
voldens natur, tilhører
ikke noget land, politisk parti eller nogen
religion.
J. Krishnamurti
Mennesket er et stenaldervæsen
Jeg
må i kærlig misantropi konstatere, at mennesket,
inklusive mig selv, er et voldeligt stenaldervæsen. Vi har kun været
agrare civilisationsdyr i få tusind år. Især de sidste fem hundrede år har krævet civilisatorisk
fornuftig adfærd. Stenaldermennesket i os har langt flere år
på bagen. Det vil være en fejltagelse at tro, at stenalderaben i os
er død. Vi er autoritært programmerede flokdyr ferniserede med et
tyndt lag demokratisk fernis. Urmenneskets
klanbevidsthed deler stadig verden op i Aser og Jætter. De klaner,
der lever på den anden side af hegnet, som f.eks. russerne og
kineserne 'gør', er dæmoniske. Det handler om overlevelse i klanernes
kamp mod andre klaner. I dette virkelighedsperspektiv er Strindbergs
ord stadig gældende:
Mennesket er en race, der lever af rov.
SEKTERISME - EN
DEFINITION
Jeg ser begrebet sekterisme i forlængelse af ovenstående
betragtninger, herunder især det klangenetisk bestemte begreb ikke-os.
En sekt er i sit væsen et lukket stammesamfund.
Der findes imidlertid masser af åbne stammesamfund inden for et
moderne vestligt samfunds større cirkel.
Grænsen, for hvornår vi kan betegne noget som en sekt eller en
almindelig organisation, er
flydende og afhænger af hvor høj, tyk og uigennemtrængelig muren er
mellem det lille og det store samfund.
Åbne
fælleskaber er vidunderlige! Fællesskabets afgrænsning er lige
så vigtig som
organers interne afgrænsninger i kroppen. Vore organer samarbejder i
åbne osmotiske relationer og bliver først til
potentielle kræftknuder, når deres
cellevægge bliver for uigennetrængelige.
Fællesskabets pris
Når vi former
fællesskaber, betaler vi en pris. Vi opgiver noget af
vores individuelle frihed og opnår til gengæld næring, styrke og
sikkerhed fra gruppen. På samme måde som hipstere med tatoveringer, fuldskæg og
skovmandsskjorter imiterer vi hinanden socialt i klaner - for det meste uden selv at
vide det. Vi retter ind, opgiver vores egen gakkede gangart og begynder i stedet
at marchere i takt, mens vi synger fællesskabets og fædrelandets
slagsange.
Må vi så få kammertonen!
Selv bakterier kan finde kammertonen
Den samme form for overlevelsesfællesskab findes også i vores krop.
Mikrobiomerne,
de trilliarder
af bakterier, "vi" på et tidligt tidpunkt i evolutionen lå i krig
med, er nu, bl.a. i form af tarmbakterier blevet en
uundværlig del af det vi kalder "os". Et til
tre kilo bakteriel kropsmasse har tilpasset sig "mig" og opnået
fordelen ved at blive en del af mit menneskelige fællesskab.
Det sundt forstyrrede samfund
Et sundt samfund er som Danmark i stand til at indoptage biomer
som Christiania.
Et sundt samfund finder i videre forstand balancen mellem mindre
interessegruppers selvrepetition og det større behov for altruisme.
Et sundt og levende samfund lader sig 'forstyrre' af udefrakommende
virkelighedsopfattelser. Enkelte af disse fremmede synspunkter vil
som Christiania have mulighed for at indgå i symbiose med
samfundsorganismen og dermed gøre den mere levedygtig. Derfor ser
jeg med glæde hvorledes Meditation i dag er ved at blive mainstream.
For private virksomheder gælder det om at maksimere profitten. Det samme behov styrer de fleste religiøse organisationer.
Eftersom de meditationsreligiøse New Age
organisationer befinder sig på kanten af samfundets definition af
hvad virkelighed er, er de imidlertid i deres natur ofte mere ekstreme end selv
de mest grådige private foretagender.
Set i dette perspektiv er der en sund og naturlig dialektik
mellem legemer og fremmedlegemer. Det er dog kun mindretallet af
fremmedlegemer, der opnår at blive legemliggjort til alles fordel.
De fleste vil som aids og ebola ikke gavne os ud over, at vi blivere
klogere og stærkere i kampen mod dem.
Nyreligiøse organisationers generelle mangel på anvendelig ånd kan
aflæses i deres tilhængeres zombielook. Jeg aflæser dette barometer
i øjnene på de fleste af dem - lige fra Scientologyfolket med deres
konservesdåse-apparater til de selviscensat ekstatiske
Krishnamissionærer på strøget med deres usamtidige inderbibler.
Først af alt... se ind i øjnene på den der forsøger at sælge dig
saligheden. Stil dig så spørgsmålet. Ønsker du at blive som ham?
Jeg beklager, at jeg i det kommende hovedsageligt referer til ældre
bevægelser og hændelser, der er foregået for år tilbage. Det er
faktisk fordi,
jeg ikke rigtig længere orker at holde mig opdateret om, hvad der rører
sig på den spiritirtuelle scene. For den, der i sig selv gør
konkrete og radikale åndelige erfaringer, har denne markedsplads
ikke længere den samme tiltrækning.
Min livslange erfaring på dette område har lært mig én ting: Det nye
menneske - det vågne menneske i flow findes aldrig i sekter og
sjældent i ældre traditionsbundne organisationer. Det betyder
imidlertid ikke at det nye bevidsthedsmenneske
er en lone wolf; nej dette menneske udveksler surfende energi
og information i åbne, flydende og horisontale fælleskaber.
Jeg har derfor valgt at vinkle dette kapitel kritisk, så alle der har lyst og
mod til at tænde deres egen hjerteild, måske kan springe et par
fejltagelser over. Eller måske rettere: Jeg skriver for, at de af
jer, der allerede har begået fejltagelserne, kan få mest
muligt ud af dem i jeres videre færd mod at erkende jer selv som en
levende glimt af en supernova. For
fejltagelser er noget af det mest værdifulde der findes, så længe man
ikke bliver bliver ved med at gentage den samme.
HVAD DER SKABER ET SOCIALT FÆLLESSKAB
To faktorer er essentielle for skabelsen af en social organisme. Det ene er
opmærksomhed og det andet er en fortælling. Opmærksomhed
er kroppens sanse-selvrepeterende feed back mekanisme. Fortællingen
er det narrativ i bevidsthed,
der styrer opmærksomhedens rum og retning.
Opmærksomhed
At give opmærksomhed til et andet menneske er den største gave man kan give.
Det er også det største rov man kan stjæle.
For vi mennesker hungrer efter at få opmærksomhed.
Energi, her forstået som sanseintensitet, følger
opmærksomhed.
Opmærksomhed følger energi. Opmærksomhed er både enkeltindividers og
sociale gruppers usynlige brændstof.
Fortællingen om mig og os
Det første jeg
er bevidst om, er mig. Jeg fortæller mig selv.
Hvad jeg fortæller, det føler mig i
opmærksomhed.
Hvad mig føler, det fortæller jeg i
bevidsthed.
Jeg fortæller historien om mig i en endeløs strøm af
tanker, der begynder et sted i barndommen og først slutter med det
sidste åndedræt. I denne evige fortællingsstrøm er jeg
hovedpersonen i et drama, som sætter scenen for mig's
følelser. Hvorvidt kejseren her har klæder på eller ej er et
spørgsmål om eventyr.
Det samme gælder for os. Enhver form for social organisation
har en indre historie, der fortæller os i gruppen hvem vi er, hvad vi tror på og hvor
vi hører til.
Denne fortælling er i sit udgangspunkt kulturelt overleveret og indpodet i os fra vor tidligste
sprogalder. Vi er grundliggende programmerede til at fortsætte den
fortællingsvej, som vi betrådte i barnesko.
Det enkelte Jeg er dog i stand til at omprogrammere sit
hjernesoftware og dermed skabe nye virkelighedseventyr. Mulighederne
for at omfortælle sig selv er i vor tid måske større end nogensinde
før.
Barndommens
programmering af hjernen er imidlertid så rodfæstet, at det kræver
en fortælling med en kraftigt accelererende opmærksomhedsenergi før den er i stand til at overskrive den gamle
virkelighedsfortælling. På grund af stenaldermenneskets
medfødte frygt for
udstødelse, for ikke at tilhøre nogen gruppe, så finder radikale
omprogrammeringer som regel altid sted i grupper med en klar
afgrænsning over for ikke-gruppen. Når denne virkelighed går i
selvsving inden for organisationens cirkel skabes en ny gruppekultur.
Det er således sekten opstår: flere personer begynder at fortælle
hinanden en ny fortælling, der i en form for ping pong accellerer,
indtil den er stærk nok til at leve uden at blive neutraliseret af
den omkringliggende virkelighedsfortæling.
Jo længere væk en organisation befinder sig fra det omkringliggende
samfundsvirkelighedscenter, des mere energi vil der kræves
for at opretholde den interne sammenhængskraft. Sekter er derfor
kendetegnede ved et meget højt internt 'energiniveau'.
Intens opmærksomhed er som den følsomme mikrofon på feed back
punktet.
Med opmærksomhed mener jeg
i denne sammenhæng det bevidst at føle, at opmærke,
et jer, der står inden for gruppens
sociale cirkel.
En sekts energiniveau kan aflæses som en elmåler i øjnene på
gruppens medlemmer. Blikket fra disse øjne er intenst og
depersonaliseret. At se ud af disse øjne er i min optik en værdifuld
fejltagelse, men kun hvis den aldrig bliver gentaget og kun varer i
kort tid.
At give opmærksomhed for at få opmærksomhed er en hoveddrivkraft i enhver form for organisatorisk udvikling og networking. Magt og penge tiltrækker opmærksomhed og vise versa. Dette kredsløb skaber organisatoriske opmærksomhedsfelter rettet mod det ledende centrum. At stå badet i en gruppe menneskers udelte og beundrende opmærksomhed er berusende som narkotika.
HYPE, ENERGI & EKSTASE
Det er her hype kommer ind i
billedet. Hvis en ny fortælling indeholder elementer af ekstase, kan den gå i selvsving som en mikrofon der holdes for tæt på en højttaler.
Hvis et fortalt opmærksomhedsfelt
bliver tilstrækkeligt kraftigt, vil det nå et point of no return, hvor det begynder at skabe sine egne regler
for hvad virkelighed er. Når et sådant kredsløb når en tilstand af selvforstærkende opmærksomhedsfeedback, vil det i denne sammenhæng
blive defineret som hype.
Dette paradigmeskifte forudsætter en ekstatisk begejstring som
f.eks. også findes i kredsløbet mellem rock- og filmstjerner og
medierne. Hype får millioner af mennesker til at besøge det samme
websted i løbet af få timer. Når vi er gået i selvsving, får
det os også til at drikke coca cola.
Energi
En meget vigtig egenskab ved hype er, at det skaber energi. At
reprogrammere hjernen fra at være online på Den store kagedyst
og Vild med dans til at sanse det store og simple
livsmysterium kræver et helt livs dedikation og et meget stort
overskud af livsenergi.
Ingen flytter sig uden energi. Når man sidder alene i Meditation, så
er en af de hyppigste udfordringer, at der ofte mangler den fornødne
energi til at bryde igennem vanernes massive søvndyner. I grupper er
der til gengæld ikke mangel på energi for den, der har overgivet sig
til det fælles fodslag. På en måde kan man sige, at der finder en
handel sted: Man sælger ud af sin individualitet og får til gengæd
brændstof nok til at frigøre sin raket fra den verdslige jords
tyngdekraftfelt.
Ekstase
Hype er en genvej til ekstase. Ekstase er det kraftigste
sociale bindemiddel der findes. I den forstand har vor egen
vikingekulturs anvendelse af alkohol været essentiel i skabelsen af
ekstatisk sammenhængskraft. Ekstase er et fantastisk middel til på godt og ondt at omskrive neuronernes baner på rekordtid. Ekstase er i sin natur et religiøst fænomen.
Ekstase er
dybest set grundlaget for alle religiøse erfaringer.
Ekstase er et tveægget ildsværd. Det er det vanskelige, men
ikke umulige mål at tænde denne ild i sig selv uden præstelige
kontrollanter. Det er derimod let at føle denne ild i grupper.
Mange religiøse organisationer lever derfor af at sælge ekstatiske selvsvingsfortællinger.
I den forstand lever religiøse organisationer af at sælge usynlige varer.
Det hype de skaber er selve varen.
Transcendental Meditations leder Maharishi Mahesh Yogi har således tjent milliarder af kroner på at sælge små lydstavelser kaldet mantraer.
Når hypetilstanden indfinder sig, forsvinder fornuften ud af hjernen. Dette gælder båder for organisationens top som dens bund. Hele organismen bliver gennemrystet af den kraftige mentale energi som hype skaber. Det ekstatiske hype's feedbackkredsløb skabes i de kanaler af intens bevidst opmærksomhed der som neuroner forbinder de enkelte medlemmer til hinanden som en koloni af hjerneceller.
Lad os i denne sammenhæng se lidt nærmere på interaktionen mellem ledere og deres tilhængere i de oftest top down styrede religiøse forretninger.
DEN ÅNDELIGE HERSKER
& SPIRITUELLE HIERARKIER
At kalde en mand for oplyst, som vi nogle gange gør, betyder ikke meget.
Eckhart
Hvis en spirituel lærer beordrer dig til at gøre det eller det,
er han ikke en sand lærer.
Lyt ikke til hvad de spirituelle lærere har at sige..
Lyt ikke engang til mig. Lyt kun til din egen sjæl.
Poonjaji
I Jyske Lov af 1241 gives der en udtalt
frihed til de enkelte stormænd. I tilfælde af krig inddrages denne frihed
imidlertid til fordel for kongelig enevælde.
Dette er et eksempel på social stenalderdynamik: I samme øjeblik en fare truer, samles vi om en leder, der skal føre os igennem faren.
Ekstatiske undtagelsessituationer
En simpel og effektiv forretningsstrategi for religiøse bevægelser er at skabe en fortælling om en undtagelsessituation. Formålet er at skabe ekstatisk
hype. Hype genererer penge og magt, der igen skaber mere hype.
I spidsen
for den 'hype-notiserede' flok står den store leder. I
undtagelsessituationen afgiver vi vores personlige vilje, intelligens og
dømmekraft til lederarketypen.
Denne tilknytning skabes gennem stærke følelser, for kun lederen kan bringe os
frem til målet eller afværge katastrofen. Vi elsker vores leder. Selv når
han er ond og urimelig ved os, vil vi elske ham,
som gidsler elsker deres
gidseltagere.
Den 'stærke' åndelige leder magnetiserer flokken, så han kan lede den, enten ind i det forjættede land,
som kun han kender, eller lede den bort fra den truende fare, eller lede slagets
gang mod den fjenden.
I undtagelsessituationer er vi programmerede til at reagere som flokdyr.
Verdenshistorien er fuld af eksempler på denne form for kollektive
underkastelse.
Den stærke leder skaber en pyramide af menneskelige relationer omkring sig.
På toppen af denne pyramide sidder han selv. En åndelig top down bevægelse kan altid kendes på det hierarkiske forhold den skaber - hele vejen ned til bunden af pyramiden.
Des mere enevældig en åndelig leder er, des flere magtlagdelinger er
der hele vejen helt ned til dem, der renser toilettet med en tandbørste for at
bekæmpe deres ego.
Der er grundliggende to måder at skabe et meget kraftigt religiøst hype ud af en
undtagelsessituation:
Den ene fortæller os at
Utopia er nær.
Den anden har overskriften: Katastrofen, fjenden kommer.
Begge hypestrategier skaber en stærk karismatisk leder.
Religiøst hype kan sammenlignes med en behandling med lægemidlet binyrebarkhormon. Det skaber en midlertidig undtagelsessituation i kroppen, hvor hverdagens sygdomssymptomer for en tid forsvinder. Kroppen bliver under indflydelse af ekstra binyrebarkhormon for en tid symptomfri og fri for hverdagens lidelsesfyldte evige gentagelse.
Religiøst hype er den doping, der pisker den trætte hest ind i det top down fortalte tusindårsrige
eller holder os sammen i kampen mod de onde kræfter.
Begge hype-strategier efterlader imidlertid gruppens medlemmer i et tomrum efter ekstasen. I denne form for ekstaseskabelse er der altid en regning der skal betales.
Magtens brændpunkt - lederen i forførelsens troldspejl
Power tends to corrupt, and absolute power
corrupts absolutely.
Great men are almost always
bad men.
Lord Baron Acton (1834-1902)
Den store filosofkejser Markus Aurelius
havde to tjenere, hvis job var bestandigt at hviske ham følgende i øret, når han lod sig hylde af masserne:
Husk ... Du er kun et menneske!
Den, der
er forbandet med det ’held’, at han nu står i det forførende brændpunkt
skabt af talrige tilbederes synkront stillede blanke blikke, har vundet retten
til at kigge ind i et troldspejl. Dette troldspejl vil svare den, der spørgende
kigger ind i det, således:
DU, er den smukkeste i riget!
Lyset fra dette eventyrspejl får tiggere til at fremstå som konger.
Som Jeppe vågner
de op i baronens seng.
Hvor fristende er det ikke for den, der står i opmærksomhedens magtcentrum, at foretrække dette spejls fata morgana frem for at se sig selv morgengrim i spejlet på badeværelset?
Morgenspejlet er nemlig forskelligt fra troldspejlet. Morgenspejlet kalder til ydmyg selvransagelse.
Det kræver en person af Marcus Aurelius format ikke at lade sig forføre af
tilbedelse.
Læg i øvrigt mærke til, at det, der frelser Marcus Aurelius, er det, der før
ham
frelste Odusseus, der lod sig binde til masten af sit skib for at kunne høre
Sirenernes sang. Traditionelt siger man, at det var selvkontrol, der frelste dem,
men før selvkontrollen kommer selverkendelsen, frontallappernes meta-kognition, det
ypperste vor hjerne indtil videre har at byde på.
De forførte forførere
I åndens rampelys er det første vi mennesker mister evnen til
selverkendelse.
Troldspejlet lader massernes opmærksomhedslys oplyse lederen i centrum, hvorefter masserne udbryder:
Hvilken
vidunderlig udstråling vores oplyste leder er i besiddelse af!
Vi skaber vores Gud i vort eget billede. Jeg ved at det forholder sig
sådan. For jeg har selv prøvet
at stå i dette luciferanske lys. Vi er fuldkommen til grin, vi mennesker.
Diktatorer og ophøjede åndelige vejledere lever af rov. De skabes af og vokser i det hype, der
opstår i troldspejlets tyveri af massernes opmærksomhed. I denne
proces skaber begge parter hinanden. Masserne bliver forført af lederen og
lederen bliver forført af masserne.
Göring og Göppels er gode eksempler på denne sociale mekanisme.
De blev i løbet af krigen mere og mere omgivet af tilbedende ja-sigere. Dette altid
ja-sigende feed back blev til sidst en mur over for virkelighedens verden, der
gjorde, at de i stigende grad traf de forkerte strategiske beslutninger.
Det er derfor, at vi gang på gang, både i historien og her og nu
omkring os, ser tilsyneladende fornuftige og normale mennesker, både ledere og
tilhængere der efter deres gensidige spejlinger tror på vanvittige ting og i forlængelse heraf er i stand til at gøre horrible gerninger.
Lige nu er vi vidne til en sådan radikalisringsprocess i den ellers så stolte og
fine islamske kultur. Men tro mig - vi vesterlændinge er lige for tiden godt på
vej. Vi er antifanatiske, men vores antifanatisme bliver langsomt mere og mere fanatisk.
Storhed og fald
Det er næsten en naturlov, at spirituelle bevægelser starter op på sand idealisme for derefter at ende mere eller mindre korrumperede af intensiteten i det accelelerede opmærksomhedsfelt. Selv en så sympatisk og dybt relevant åndelig forfatter som
Eckhart Tolle er ved at miste
jordforbindelsen i sit eget sociale hype. Det er for mig tydeligt i hans nyere
videoer, hvor en kødrand af tilbedere indforstået og timet som en fåreflok
griner af hans efterhånden forudsigelige vittigheder, hvilket igen skaber en
form for energetisk kick i ham, der fører til en serie nye forudsigeligheder. At
han er begyndt at indele den spirituelle verden i en form for lagdelt hierarki,
hvor man organisatorisk skelner mellem mennesker på forskellige
udviklingsniveauer,
er for mig et yderligere faresignal.
En anden 'sympatisk' åndelig leder, som i min optik er på vej over kanten
med sine tilhængere, er John de Ruiter. I
denne religiøse kult står persondyrkelsen i centrum. Den indre dynamik kræver umærkeligt
og næsten ordløst, at man overgiver sig betingelsesløst til John. Dette felts
hype gør tvivl om mesterens guddommelighed til en torn i guds øje.
Enhver der ikke elsker mesteren dybere og dybere hele tiden skaber en sprække
feltets ydre mur. For feltets
hype, der følger en simpel andengradsligning på vej mod singulariteten, kræver
stigende kvantitative mængder af overgivelse. For at feltet kan overleve,
kræver det som et pyramidespil stadig flere tilhængere med stadig større og
grænseløs overgivelse.
Jeg kan varmt anbefale min ven, Deavayans link om dette fænomen:
Beyond the Guru Game
Åndelige hierarkier skaber indre sammenhængskraft
Åndelige
hierarkier 'feeder' på nogle af de stærkeste urkræfter i mennesket: mindreværdsfølelser, magtbegær og konkurrencementalitet.
I top down spirituelle institutioner vil lederen bevidst eller ubevidst opmuntre
tilhængerne til permanent at positionere sig i forhold til hinanden. Faktisk er
dette program så strækt, at en leder ofte ikke engang behøver at udløse det. Det
går i gang helt af sig selv. Overskriften på denne alvorlige børrneleg er: Hvem er mest oplyst? Er den eller den højere placeret, mere åndeligt udviklet end jeg? Hvad kan jeg gøre for at komme op ad stigen? Hvem kan jeg alliere mig med
for at forbedre min position? Des mere hierarkisk organisation er, des mere vil
denne sociale kamp udfolde sig.
Disse mekanismer er selvfølgelig også kendt inden for det almindelige organisationsliv. Men her er en virksomhed dog holdt fast på at skulle producere noget i en konkurrence med andre virksomheder. Hvis ledelsesstrukturen bliver al for absurd, vil virksomheden gå neden om og hjem. Anderledes frie forhold har religiøse organisationer. De producerer ikke noget der i samme grad kan måles og vejes op mod andre organisationer og kan i forlængelse heraf meget lettere leve i stærkt alternativt fortalte virkelighedsmodeller. Alle disse alternative virkelighedsfortællinger som eksisterer i periferien af hvad et samfund har defineret som det normale, er dog på længere sigt underlagt de samme love som alle andre organisationer: nemlig survival of the fittest. De fleste vil efter en tid forsvinde og kun de meste levedygtige vil være i stand til at gennemtrænge samfundets ægcelle og befrugte det med nyt liv. Et sundt samfund vil derfor altid tillade sig selv at blive forstyrret af alternative livsopfattelser. Det hedder demokrati. Men alle de religiøse fortællinger der eksisterer på yderkantet af solsystemet er i det ukendtes og dermed et mere usikkert område. Der er derfor en tendens til at disse wild west organisationers fortællinger fortæller behovet for en stærk hyrde der er i stand til at føre sin åndelige fåreflok sikkert til nye græsgange. Derfor er tendensen klar: langt de fleste nye religiøse organisationer har en stærk leder i spidsen.
Michael Barnett og Wild Goose bevægelsen
Jeg var selv i 80erne medlem af Wild Goose bevægelsen hvor guruen, Michael Barnett, gav de nærmeste omkring ham halskæder. Den inderste ring af tilhængere fik guldkæder. Dem der stod lidt lavere fik sølvkæder og endelig var der en ring af disciple der fik blå glaskæder. Michael Barnett er et eksempel på en åndelig leder der alene feeder på det hierarki han skaber omkring sig. Nederst i hierarkiet findes de mennesker der har det mindste ego. De får at vide at de skal arbejde gratis, ja oven i købet betale for at arbejde her i alle døgnets vågne timer. Dette arbejde er sammen med en grænseoverskridende grov tiltaleform fra de korporaler der står højere i hierarkiet med til at opløse det farlige og onde ego. Sjovt nok er det her åbenbart især vigtigt at fjerne dette ego hos bundpyramidefolket, hvis problem er at de har alt for lidt ego.
Jo højere man står i dette åndelige hierarki, med des mere kraft kan man tillade sig at overfuse og råbe af de der står længere nede i hierarkiet ... alt sammen i den åndelige udviklings navn.
I Danmark har vi en aflægger af den samme form for misforståede sammenblanding af middelalderhierarki og spiritualitet. Denne bevægelse hedder ironisk nok Solens Hjerte.
Åndelige hierarkier står i modsætning til det faktum, at vi alle har Guds Gnist i os.
Jeg deltog engang i en meditationsgruppe ledet af Michael Barnett. Der var 80 deltagere og to toiletter. Det ene toilet, det bedste og fineste, var reserveret til Mr. Barnett alene, så det kan ikke undre, at der var en permanent alenlang kø foran det andet toilet. Den sekundære åndeligt-sociale indlæring i denne opdeling fortæller at et 'højere bevidsthedsniveau' automatisk giver rettigheder til flere privilegier i den materielle verden. Det er hvad præster i enhver religion de sidste tre tusind år har ønsket at fortælle os. Men Jesus, Buddha, Ramana Maharshi, kort sagt hele rækken af de sjæle som lagde kimen til de efterfølgende religioner, viste, både i ord og handling, at vi alle har Guds Gnist i os. En gang ville en discipel give et glas friskpresset appelsinjuice til Ramana Maharashi. Ramana spurgte om der kun var appelsinjuice til ham. Hvis det var tilfældet ville han ikke drikke det. Derefter blev der givet et glas appelsinjuice til alle i ashramen. Ramana drak nu juicen.
En transcendental Kong Bjarne
Det samme oplysningshierarki ser vi i TM hvor der allerede i slutninger af 70erne dukkede latterlige titler som Guvernør for Oplysningens Tidsalder op.
Dette fantasy game som fik voksne fornuftige borgere til at spille absurde roller i vågen tilstand har fået sit foreløbige højdepunkt med den danske leder af TM, Kong Bjarne der optræder med en kongekrone af rent guld ved ceremonielle lejligheder.
Og således kan almindelige mennesker vågne op som
Kong Bjarne i Baronens seng.
Denne konge minder mig om helt ned i det fysiske udseende om en ven jeg engang havde der arbejdede på et beskyttet værksted under åndsvageforsorgen i Ribe. Han elskede at klæde sig ud som bakkens Pjerrot og elskede at jeg kaldte ham Pjerrot frem for hans rigtige navn. Dog var han langt mere bevidst om at han legede denne rolle end Kong Bjarne tilsyneladende er.
Jeg ved at hvad jeg skriver her vil udløse religiøst raseri i visse kredse.
En af de bebrejdelser jeg vil få er:
Du har fået så meget af Michael Barnett. Du har selv praktiseret Transcendental Meditation med stor glæde. Hvordan kan du nu tillade dig at kritisere?
Mit svar er: Åndelig visdom ejes af alle og af ingen!
Sand åndelig visdom kan kun viderebringes som en uselvisk gave. Hvis der er betingelser knyttet til gaven vil den på langt sigt skabe lidelse.
Jeg hævder bestemt ikke om mig selv at jeg er en stor åndelig mester. Men det lidt 'erfaring' jeg af glæde giver videre, er fra min side ikke forbundet med forventninger om taknemmelighed eller at der bør gøres gengæld. Og hvis jeg, fordi jeg kun er et menneske, i en given situation får følelsen af at utak er verdens løn, så vil jeg samtidig vide at denne følelse ikke er sand.
FORSKELLEN
MELLEM DEN 'GODE' OG DEN 'DÅRLIGE' ÅNDELIGE AUTORITET
Dette er de hårde kendsgerninger: den simple sandhed er ikke nogen hjælp til at oprette (åndelige) centre; den øger ikke antallet af tilhængere. Men hvordan kan man forstå det?
Kun efter følgende forståelse: at jeg er en boble af bevidsthed.
En bevidsthedsboble ville ikke hævde at den er (en stor åndelig mester) en yogi, en sadhu eller en gnani. Havde jeg ikke indset denne Sandhed, ville jeg have gjort opmærksom på min egen storhed og fået mig selv tilbedt af jer og ville have udnyttet jer.
Faqir Baba
Jeg ønsker ikke her at kritisere et hvilket som helst autoritativt forhold mellem mennesker. Jeg ønsker kun at gøre opmærksom på, at man som åndeligt søgende her bør være ekstra opmærksom. Menneskelige relationer er en vidunderlig organisk blanding af vertikale og horisontale forhold. Vi er jo ikke alle lige i alle henseender. Hvis jeg vil lære at spille klaver, henvender jeg mig til en klaverlærer og accepterer dermed, at han ved mere om klaverspil end jeg selv gør. Det er i en nøddeskal, hvad overgivelse handler om. Jeg fralægger mig min ret til at diskutere klaverspil på lige fod med min lærer.
Lad mig kort fortælle en historie om en gammel mand fra Indien som jeg mødte for 15 år siden. Han var postmester på det lokale posthus. Han fortalte følgende historie om sit åndelige liv. Han havde hele livet følt sig stærkt tiltrukket af spiritualitet, men vidste også at det i hans tilfælde indebar en total munketilværelse. Han ventede derfor til han blev 60 år med sin åndelige søgen. På dette tidspunkt var alle hans børn sikkert gift og han selv var pensioneret. Han mediterede intenst i 12 år nu under to guruers, åndelige læreres, vejledning. Efter 12 års meditation fik han et gennembrud og oplevede at han var blevet oplyst.
Han gik nu først til den ene lærer og sagde til ham: Jeg er blevet oplyst nu. Jeg har ikke længere behov for din hjælp og beder mig nu fritaget for de forpligtelser du har lagt på mig som din student. Denne lærer blev vred og sagde,
at det kunne der ikke være tale om, idet postmesteren var forpligtet til at vise
livslang taknemmelighed til sin åndelige lærer. Derefter gik postmesteren til
sin anden guru og fortalte ham samme historie. Denne guru rejste sig op og
omfavnede sin tidligere discipel og ønskede ham til lykke med at de nu kunne
sige farvel til hinanden i øjenhøjde.
Denne lille historie fortæller essensen af, hvad der er vigtigt at vide om et åndeligt lærer elev forhold.
I det gode lærer-elev forhold vil læreren forsøge at hæve eleven op til sit niveau for derigennem at overflødiggøre sin egen betydning som lærer. Begge arbejder på at ophæve autoritetsforholdet mellem dem.
I det dårlige lærer-elev forhold vil læreren altid sørge for at eleven forbliver
elev. For det er selve den magtbase læreren lever af. Det samme gælder for
organisationen omkring læreren. Der vil billedlig talt aldrig være løver i en
sådan organisation. Til gengæld vil der være masser af får.
Oversat til det tidligere klaverundervisningsbillede, betyder det at den gode klaverlærer ikke bliver misundelig den dag hans elev spiller bedre end han selv gør. Han bliver tværtimod glad.
De fleste religiøse organisationer, men gudskelov ikke alle, jeg kender til følger desværre den dårlige lærers eksempel. Derfor er et tydeligt kendetegn på disse bevægelser at de aldrig 'producerer' det de lover: Et frit og oplyst menneske.
Et sådant menneske vil nemlig true lederens position.
En besynderlig historie fra mit eget liv
Lad mig fortælle en besynderlig historie fra mit eget liv.
For mange år siden afholdt jeg en weekend meditationsgruppe i Jylland.
På gruppen blendede jeg psyko dynamiske energiøvelser med mere traditionel meditation. I slutningen af sessionen placerede jeg en Indisk mand overfor en dansk kvinde i centrum af en cirkel af mennesker der holdt hinanden i hænderne.
Inderen var en glødende tilhænger af den indiske guru Satya Sai Baba.
De to personer i midten blev bedt om med et de-fokuseret blik at ’se’ på hinanden. Personerne i cirklen blev bedt om at ’se’ på smme måde på de to i midten.
Jeg satte noget blid meditationsmusik på. Stemningen blev mere og mere rolig, men samtidig meget intens. Med et begyndte Inderen at sitre. Han lukkede øjnene og det var tydeligt at se at han på en måde forsvandt ind i en anden verden.
Efter ca. 20 minutter kom han langsomt til sig selv i forbindelse med at jeg guidede ham tilbage i kroppen. Kvinden han sad overfor var også dybt nedsunket i sig selv.
Efter denne session kom Inderen til mig. Han var rystet i sin inderste grundvold. Han sagde til mig: Hvad du har gjort ved mig kan ingen i denne verden forstå. Først tog du mig ud af mit krone-chackra og vi fløj sammen ud i et univers af absolut enhed.
Dernæst tog du mig til
Indien og vi besøgte min mester Satya Sai Baba. Han velsignede os begge. Dernæst førte du mig igen ud i det uendelige univers og det næste jeg husker er at du kaldte mig tilbage til denne krop! Han var dybt taknemmelig og rystede indvendigt af gråd.
Jeg måtte som Faqir Baba fortælle manden sandheden: at jeg INTET vidste om det han fortalte mig om, at det var hans egen kraft der havde givet ham denne religiøse oplevelse.
Jeg kunne også have valgt at sige at det var mig der havde gjort alt dette fordi jeg var en stor oplyst mester. Dernæst kunne jeg have bedt ham om nummeret på hans visakort og med denne strategi kunne jeg hurtigt have bygget et spirituelt forretningsimperium op med mig selv siddende på toppen af kagen.
Jeg mødte ham flere år senere. Han fortalte mig at han ofte så Sai Baba i sin meditation. Men siden denne for ham skelsættende og dybt værdifulde oplevelse han fik i centrum af cirklen så han også ind i mellem mit ansigt i stedet for Sai Babas når han mediterede. Han vidste godt nu med sin fornuft at jeg ikke var Gud og Guru. Men hans åndelige følelser var stadig forbundet til denne for ham skelsættende åndelige fødsel.
Som nævnt er det især undtagelsessituationer, der er velegnede til at
skabe åndeligt hype, eller måske rettere religiøst hysteri. Jeg vil derfor nu detaljeret gennemgå de to vigtigste åndelige undtagelsesscenarier og forretningsstrategier,
nemlig den utopiske og den katastrofiske.
|
|
At reklamere med Utopia frem for at bruge frygt kan umiddelbart synes som en sympatisk forretningsstrategi. Men den utopiske strategi kan faktisk på længere sigt skabe traumatiske sår i sjælen. Problemet er simpelt
at afdække: forventninger, der ikke opfyldes, skaber skuffelse. Med denne
skuffelse forsvinder lysten til at individuere sig åndeligt i det hele taget.
Ikarosmyten er stadig aktuel
Utopiamyten skaber en ekstatisk undtagelsestilstand i de hjerner der går i indbyrdes selvsving via denne fortælling. Ekstasen handler ikke om nuet, men om forventingerne til de ting der skal komme. For en tid synes hverdagen at være ophævet. Men festen kan ikke vare ved. Der kommer altid en dagen derpå, hvor lysregningen skal betales. Efter
kultekstasen kommer,
hvad mystikere har altid frygtet: sjælens mørke nat.
For religiøst Hype vil altid efterlade organisationens medlemmer i et tomrum. Der er sandsynligvis sat en genetisk timer på det tidsrum, vi kan leve som ekstatiske flokdyr.
Ikaros på vej op mod solen
resten af historien kender i.
Jeg kender flere erfarne mediterende på min egen alder, der som
stofafhængige bliver ved med at jagte det ene hype efter det andet. De er fra deres ungdom blevet afhængige af den berusende fornemmelse af religiøs undtagelsestilstand og shopper nu fra den ene bevægelses paradisekstase til den anden.
De elsker at stå i kø foran en eller anden ophøjet bagindisk guru for her at
aflevere deres identitet og personlighed. Jeg kan ikke selv sige mig helt fri fra, at jeg
ikke har gjort det samme i en periode af mit liv.
Det vanskeligste ved Meditation er, at det er alt for simpelt
Drømmen om det utopiske liv er efter min mening
anti-spirituel - for ’Sandheden’ ligger i den modsatte retning af vejen til Utopia. Inderne har en vidunderlig folkefortælling om en tigger, der sad på en guldskat. Livets latterlige lille aha! ligger latent i en form for dvaletilstand i vores grå kedelige hverdag. Det eneste er faktisk blot at opdage at denne guldskat altid var der. Det tager ikke årevis af hård meditativ praksis at opdage det. Det tager faktisk kun et sekund, nemlig den tid det tager at opdage guldet, man ikke kunne se, fordi man sad på det.
Denne simple aha-opdagelse afdækker små, banale lyksaligheds og freds-ø’er midt i alle vore daglige gøremål. Rent faktisk kan meditationsteknikker aldrig bringe os til denne erkendelse. Det er paradoksalt nok omvendt: Meditation er et biprodukt af dette sekunds erkendelse af at alt er såre godt.
The Secret
Lad mig nu give nogle eksempler på utopisk religiøsitet. Vi starter i den blide ende.
Et eksempel på New Age hype er den på mange måder interessante film ’The Secret’.
Den får med kvantefysisk besmykket argumentation seerne lokket ind i en typisk amerikansk forventning om at du kan realisere alle dine ønsker. For gud bor så at sige rent kvantefysisk inde i dig. I begyndelsen af filmen ser vi interviews med diverse personer, der alle fik deres Mercedes Benz ved at bede om det lige som Janis Joplin, men nu med en kvantefysisk forståelse af kvantetankernes kvanteopfyldelser.
En af mine bekendte så med begejstring denne film. Hendes brændende ønske var at få mand og børn, men det biologiske ur tikkede mod klimakteriet og gjorde drømmen sværere at realisere for hver måned der gik. Et par dage efter hendes møde med filmen læste jeg en seddel på hendes køleskab med overskriften: The Secret. På sedlen stod der: Om tre måneder har jeg mødt min drømmefyr. Om 6 måneder er jeg gravid med ham. Jeg så sedlen for ca. et år siden og tænkte:
åh nej! Nu i skrivende stund er min formodning fra dengang desværre blevet bekræftet: The Secret var med til at skabe en urealistisk forventning der på længere sigt var med til at skabe unødvendig ekstra skuffelse og depression.
Håb er en vigtig og værdifuld drivkraft i menneskets liv. Håb giver bl.a. livsvilje til kræftpatienter. Men urealistisk utopisk håb forhindrer amor fati, kærlighed til skæbnen.
Derfor forstår jeg godt forfatteren Henry Miller, når han kalder håb for åndelig syfilis.
For mig handler spiritualitet
i første omgang ikke om, hvordan vi med åndelige indsigter materialistisk kan forbedre den tilværelse vi har. Det handler ikke om, hvad vi kan bruge Ånd til. Det handler langt mere om, hvad Ånd kan bruge os til.
Spirituel erkendelse er ikke et middel til at nå et mål. Spirituel erkendelse er at se, at vi allerede er i mål og at al lykkelig kreativitet kommer som et biprodukt af denne erkendelse.
I denne forstand er The Secret et glimrende eksempel på umoden og materialistisk
orienteret Amerikansk spiritualitet.
Det paradoksale er at budskabet i The Secret samtidig er sandt, men med følgende vigtige tilføjelse sagt af en meget vis mand, der levede omkring Kristi tid: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
For ikke lang tid siden var den nye religiøse trend deeksha.
Diksha fænomenet og den rituelle ensretning
I
de gode gamle dage (som sandsynligvis aldrig har eksisteret) flyttede Buddha som
prins Sidharta fra et palads ud i vildnisset. I vor tid flytter guruerne fra vildnisset ind i paladser.
Deeksha
organisationens førerbunker 'Golden City'
er et sådant moderne palads.
Via håndspålæggelse, kaldet deeksha, overrisles magtpyramiden top down med guddommelig energi med det resultat at modtagerne hele vejen ned gennem pyramidespillet bliver 'oplyste'. Målet for denne ekstatiske Ikarosbevægelse er ydmygt: det er at stoppe al menneskelig lidelse og starte en ny gylden tidsalder for menneskeheden.
Denne energi-overførsel kan kun fungere sammen med en stærk ydre rammefortælling af den slags, der overbeviser modtagerne om, at hverdagen er ophævet. Undtagelsestilstandsprogrammet er genialt i denne sammenhæng. Det suspenderer virkeligheden i ét hug, frem for at det enkelte individ gennem en livslang modningsproces selv finder frem til nye livsparadigmer.
Der er for mig ingen tvivl om at deekshafænomenet
rent faktisk har en meget kraftig effekt på bevidstheden i det menneske, som tror
på fortællingen. Et karakteristika ved de genetiske programmer, der mobiliserer stenalderflokdyret
i os, er, at det er i stand til at samle flokken via særlige ritualer. Rituelle håndtegn indtager her en særlig plads, fordi det er en kropslig demonstration af ensretningen. Det er bl.a. derfor militæret bruger eksersits til at skabe den viljeløse overgivelse som en nødvendighed for at en general kan beordre sine tropper ud i den sikre død.
Hvad der her beskrives med udgangspunkt i
deekshabevægelsen gælder for mange socio-religiøse fænomener. Når modtagerne har accepteret undtagelsestilstandens realitet, overgiver de via de gestikkens ritualer deres eksistentielle vilje til den Store Leder.
Gruppens magnetisering
En meget stærk social-åndelig energi opstår i et sådant felt. Denne kraft kan sammenlignes med et magnetfelt. Magnetens kraft er proportional med i hvor høj grad de enkelte smådele i magneten er ensrettede. Den kraft vi her taler om, opstår således ved en ekstrem social imitation der bortskærer al forstyrrende individualitet.
(På You-tube kan man ved at søge på ordet ’Hitler’ let se klip hvor Sieg heil-tegnet så at sige magnetiserer
masserne.)
Denne energi er i sig selv hverken god eller ond, men så længe denne kraft er så forbavsende ubevidst som den rent faktisk er, er vi sårbare over for de, der med
bevidst eller ubevidst onde hensigter udnytter den til egen fordel.
Karakteristisk for denne kraft er også, at den er kortvarig i sin natur. Det er derfor at bevægelser som
deekshabevægelsen altid falder sammen som oppustede indiske lagkager efter kort tid i udstillingsvinduets varme.
Nu
(2010) er deekshabevægelsens
tømmermænd begyndt at indfinde sig. Men gudskelov har vi internettet. Her kan
man som åndeligt søgende på jagt efter et kick let finde et nyt hype at hygge sig med. Jeg fik tilsendt et link med det sidste nye hit, en kvindelig shaman ved navn Little Grandma, Keisha Krowter..
Little Grandmas profetier
Little Grandma er en ung og sympatisk usikker kvinde, der siger, at vi alle er Gud.
Et meget sandt og smukt budskab. Filmen knækker imidlertid der, hvor hun lover at
de lysvæsner der hidtil har belært os fra det skjulte, vil åbenbare sig selv i en sand lysfest i slutningen af år 2010. Da skal alle vore ønsker blive opfyldt.
(Denne del af teksten er skrevet i 2009)
Det tankevækkende, men desværre ikke længere for mig ufattelige er, at der er mange voksne og fornuftige mennesker, der her i skrivende stund tror på Little Grandmas forudsigelser.
Nu hvor deekshabevægelsens bølgetop er kulmineret, så browser vi videre til Little Grandmas profetier om, at vi inden udgangen af
2010 vil kunne materialisere alt det vi tænker på. Vi er nemlig guder.
At vi er, som Little Grandma siger, alle er 'The Great: I Am' er sandt og smukt.
At vi er guder er også en dyb sandhed, for hvad vi tænker på bliver til virkelighed.
Jeg ved af egen erfaring, at det er sandt
for mig! En morgen vågnede jeg op i min seng og fik den tanke at jeg manglede mælk til min morgenkaffe. Jeg materialiserede denne tanke ved at købe en liter minimælk i Favør en time efter! Sådan!
Det er i sig selv et mirakel, hvis vi stopper op og tænker efter. Det er hverdagens lille vidunder, at en cellekoloni bestående af milliarder af celler samlet under en bevidstheds beskyttende omsorg, kan tænke og derefter komme i besiddelse af en liter minimælk.
Hverdagen er således selve miraklet! Hvad mere behøver vi for at være lykkelige?
Transcendental Meditation
En af de organisationer der med størst succes har benyttet sig af den utopiske forretningsstrategi er TM, Transcendental Meditation.
TM er i dag en døende organisation, men i Beatlestiden var den verdensomspændende. Når jeg her
tager TM ned fra museeumshylden, så er det for at vi forhåbentlig kan lære af fortidens fejltagelser.
Den indre utopi
Hvis du mediterer med ’vores’ teknik bliver du oplyst!
Forestillingen om at der eksisterer en endelig og absolut tilstand som man efter så og så meget meditation eller de eller de ofte meget dyre kurser kan opnå, er udbredt.
Det er en meget let vare at sælge. Hvorfor ikke ’workoute’ sjælen på samme måde som kroppen.
I begyndelsen af 70erne lovede organisationens leder, Maharishi Mahesh Yogi at 20 minutters meditation to gange om dagen var rigeligt til at opnå oplysning efter 3 til 5 år. Da der ikke rigtig var nogen der opnåede den eftertragtede tilstand, blev deadline udvidet til først 5 til 8 år og siden til 8 til 11. Så blev de dyre intensive 6 månedskurser lanceret. Det kostede tæt på en bondegård at deltage i dem, men de skulle med Maharishiens egne ord være i stand til at oplyse selv en hest.
Den ydre utopi
Hver gang TM efter et hype har lagt an til landing i hverdagens trivialitet, har Maharishi Mahesh Yogi med stor sans for marketing lanceret et nyt utopiahype.
Men eftersom Maharishien af gode grunde ikke kunne fortsætte med at love, at man blev oplyst efter så og så mange år, skiftede han strategi fra at satse på den indre utopi til den ydre utopi.
Meditation, vel at mærke kun TM, ville nu være i stand til at nedbringe kriminaliteten i et område hvor over en procent mediterede.
Ikaros som hoppende frø
Herefter begyndte TM’s Ikaros virkelig at lette. Kurser der skulle gøre en i stand til at flyve, altså ophæve tyngdekraften blev introduceret sammen med forsikringer om at verdensfreden snart ville indfinde sig.
Hov!!… Lad os lige lave et time out… en Guru fortæller moderne mennesker fra vesten at de kan flyve og at de kan sikre verdensfreden plus det løse, såsom et perfekt helbred osv. OG DE KØBER PAKKEN!...
og dog... er det egentlig så meget værre end de mange dogmer i vores egen
gudsklov efterhånden dødkedelige folkekirke, der officielt skal bl.a. hævde at
Jesus genopstod fra graven, og at han lavede vand til vin. Fornuftige mennesker
tror på det. Man diskuterer disse problemstillinger seriøst på det teologiske
fakultet.
Og nu… midt i hånlatteren… tro ikke at du eller jeg er et hak bedre.
Trangen til at overgive os til den store stenalderleder og hans paradisiske
sludder ligger som et genetisk program inden i os.
Så vi er ikke bedre.. nej… men måske
forhåbentlig klogere…
Når vores hverdag af en eller anden grund ikke er tilfredsstillende, bliver vi modtagelige
over for drømmen om et kommende paradis. Paradisdrømmen kan også udløse folkevandringer, hvor man forlader det sted man bor for at søge mod et sted, hvor græsset er grønnere. Når jeg er i Indien, ser jeg tit tusindvis af unge mænd
fra den lavere middelklasse komme vandrende på månedlange pilgrimsrejser. Mange af dem har ikke de lyseste fremtidsudsigter. Så drømmen om et bedre liv bliver oversat til religiøs vandring.
Moderne utopi-religiøse bevægelser
Men tilbage til TM. TM har ikke monopol på at love det enkelte menneske et utopisk liv i Shangrila. Den utopiske forretningsmodel eksisterer stadig i bedste velgående. En enkelt browsning på Youtube viser det tydeligt. Kristne organisationer kan også blæse farvestrålende utopiabobler op i fuld skærmstørrelse. Under skrivningen af afsnittet om Little Grandma zappede jeg ind i en kristen TV-kanal hvor fire and pimpstone præster var ledsaget af rulletekster, der forkyndte, at 2010 bliver det åndelige gennembrudsår.
Men lad mig atter gentage før du, kære læser, tror at jeg er en pessimistisk lyseslukker…
JEG TROR PÅ MEDITATION … JEG ELSKER MEDITATION OG ÅND!…
Men Meditation er for mig ikke oplysning eller en ouverture til et festfyrværkeri i forbindelse med tusindårsrigets komme.
Meditation er den stille, lille glæde, der forvandler alt uden at noget tilsyneladende er ændret. Alle … også du kære læser .. Kan opleve denne hverdagstilstand og gøre den til en del af dit liv… Alt hvad du behøver er at sidde stille og mærke dig selv med lukkede øjne hver gang du er kaldet til det.
Meditation kan og skal også bygge, ikke på hvad der står i
hellige tekster, eller hvad åndelige ledere fortæller. Det kan og skal bygge på indviduelle og konkrete
indre erfaringer, der konstant kan og skal gennemskæres selvkritik med det
allerskarpeste intellektuelle sværd man kan slibe sig op til. I denne proces er
der ikke noget endeligt åndeligt mål, kun en vej fuld af vidunderlige
fejltagelser.
|
|
Kampens hede er en potent og
ofte dødelig afhængighedstilstand,
for krig er narkotika
Chris Hedges
En spirituel organisations
sundhedstilstand kan aflæses ud fra, i hvor høj grad den anvender fjendebilleder. Disse
fjender kan være både indre og ydre.
YDRE
FJENDER
Der findes ikke noget bedre
virkemiddel til at skabe social sammenhængskraft end ved at råbe:
Fjenden kommer! I samme øjeblik der fra udkigsposten råbes vagt i
gevær, går vi som race ind i en form for overlevelsesadfærd, hvor angst og
aggression over for fjenden gør os til ekstatisk forbundne flokdyr. Hverdagens
små problemer glemmes, når adrenalin, dopamin og andre signalstoffer gør os høje
og skingre.
Krig er narkotika. Denne narkotika bliver endnu stærkere når den tilsættes
religiøse følelser, en kombinationscoktail der blev opfundet af Pave Pius i
forbindelse med korstogene. Denne dobbelte rus hedder hellig krig.
Det måske kendteste historiske eksempel på mobilisering af masser via
fjendebilleder er Adolf Hitlers jødeforfølgelse. Adolf Hitler var en mester
i at orkestrere ekstase ud fra had.
Det interessante i denne sammenhæng er, at set ud fra ekstasens synsvinkel, så
er der ikke væsentlig forskel på den den forfulgte gruppe og forfølgerne. Begge
grupper vil gå ind i det ekstastiske hype, henholdsvis i form af ekstatisk skræk
og ekstatisk agression.
Bibelbæltet i USA er storproducent af hadebevægelser med stor og ekstatisk indre sammenhængskraft. Her er et f.eks. et site der henter sin religiøse drivkraft i hadet til homoseksuelle.
Bibelbæltet skaber sammenhængskraft via forfølgelse. Den religiøse bevægelse
Falun Gong er et eksempel på det modsatte: nmlig de forfulgtes ekstase.
Falun Gong
En bevægelse, der umiddelbart kunne virke sympatisk, er den kinesiske
protestbevægelse Falun Gong.
Falun Gongs tilsynladende uskyldige taoistisk og buddhistisk inspirerede øvelser
er udsat for systematisk og brutal forfølgelse af den kinesiske regering. Falun
Gong er imidlertid langt fra en sympatisk bevægelse i min optik. Bevægelsen
feeder på forfølgelse. Torturscenarier, ofte iscensat
som stort opatte helgenbilleder flankerer den yogiske praksis, som den offentlig
demonstreres på bl.a. gågaden i København, pumper i stride strømme af
ekstaseskabende signalstoffer rundt i hjernen. Det får medlemmerne af stammen til
at rykke tættere sammen om ildstedet.
Natha Yoga
En anden bevægelse, som i starten af sin historie blev næret af forfølgelse, er
Natha Yoga-bevægelsen.
Natha Yoga-organisationen opstod som
inspirativ aflægger af den indiske Osho-bevægelse
i Rumænien. Den blev forbudt af det daværende kommunistiske styre. Netop
dette forbud var altafgørende for, at bevægelsen kunne opnå det nødvendige
momentum for sin vækst. I dag hvor bevægelsen ikke længere kan hente næring i
ydre forfølgelse fortsætter den sit liv gennem en logeagtig tillukkethed med en
stærkt hierarkisk struktur, hvor der skelnes skarpt mellem forskellige niveauer
i oplysning, der altid er kædet sammen med magtprivilegier.
POLITISKE GRUPPER MED RELIGIØS SAMMENHÆNGSKRAFT
Brugen af fjendebilleder rækker
i modsætning til den utopiske drivkraft langt ud over de spirituelle bevægelsers domæne.
De autonome
Ungdomsorganisationer som f.eks.
De Autonome skaber deres indre sammenhængskraft i deres kamp mod samfundet.
De autonome henter socialt bindemiddel både i rollen som ofre og som agressorer. Samfundet er fjenden og den fælles kamp mod politiet skaber den grænseophævende intimitet og nærhed mellem medlemmerne, der får dem til at glemme deres grundlæggende ensomhed. Med inspiration fra Lacan kan man sige, at det værste der kan ske for den slags bevægelser er, at deres ønsker bliver opfyldt. Det er ikke et ungdomshus, der står øverst på ønskelisten. Det er kampen
for et ungdomshus man ikke får, der skaber den nødvendige hverdagsophævende adrenalin.
New Age healing og medicinalindustrien
Inden for konspirationskulturen er det især (og måske også med rette!) medicinalindustrien, der står for skud. Medicinalindustrien dæmoniseres og gøres til hovedagent for sammensværgelsesteorier. Jeg talte for nylig med en alternativ healer, der med dramatisk stemmeføring besvarede sit eget retoriske spørgsmål med et rungende
nej!:
Tror du virkelig at Novo Nordisk er interesserede i at kurere diabetes?
Ifølge dette New Age synspunkt er medicinalindustrien i samarbejde med korrupte
videnskabsmænd i færd med at opfinde nye sygdomme som de så kan score kassen på
at behandle. Et eksempel herpå er f.eks. ritalinbehandling til børn der har den
nye modesygdom ADHD. Med afsæt i denne 'onde' medicinalindustri kunne healeren
lancere sin egen alternative kur som en del af hans rolle som rebel og
frihedshelt. Sandsynligvis er medicinalindustrien mere eller mindre skyldig i mange
af de anklager, der i denne sammenhæng er
rettet mod dem. Hvad der for mig er afgørende at hente frem her, er imidlertid
selve den underliggende sociale hadedynamik, der naturligvis vælger en
realistisk sag, frem for at skabe fjender af ren fantasi.
Der er talrige eksempler på andre politiske og/eller alternative religiøse bevægelser, der henter energi i en dæmonisering af samfundet, dele af samfundet eller befolkningsgrupper.
Polariseringen mellem den vestligt sekulære og den muslimske kultur er et af
dem.
Fremtidsfrygten & 2012
Vi lever i et ekstremt forandringspræget globalsamfund.
Mayakalenderens ophør i 2012 demonstrerede et godt eksempel på ekstatisk fremtidsfrygt.
Frygten for den ukendte fremtid er stor. Denne frygt skaber drivkraft til et hav af politiske bevægelser,
hvor især frygten for den globale og katastrofale opvarmning nærmest er blevet
et main stream hype. Ustabile politiske tider skaber også overvejende politiske
kulter som
Schiller Instituttet, der elsker at hive truslen om en nært forestående
atomkrig frem for at hype deres sag. En tur ned af strøget i København
fører forbi Schillerfolkets bogstandere. Det er forbavsende så let det er blevet
for mig at identificere det depersonaliserede skinnende blik i sektmedlemmers
øjne.
Min pointe her er naturligvis ikke at nedgøre de mange gode tiltag til at skabe en klode,
der ikke overforbruger sig selv via en snæver global overklasse med hovedsæde i
den vestlige verden. Jeg ønsker blot at påpege, at frygt eller had er dårlige former for brændstof for handling.
INDE FJENDER
En anden god opskrift til at skabe mening og sammenhæng i en gruppe er at bekæmpe og/eller frygte det onde inde i en selv.
Djævlen
Denne hype og sammenhængsskabende strategi er godt afprøvet især inden for de mere sekteriske dele af kristendommen. Den består grundlæggende i at samle folk i frygten for det
usynligt onde, ofte personificeret i djævlen.
Djævleuddrivelse bliver i
forlængelse heraf omdrejningspunktet for produktion af ekstaseskabende
signalstoffer i hjernen.
Traumatiske blokeringer
En lidt mildere variant af den indre fjende findes i form af new age
kurser, hvor man bliver healet for blokeringer. Slvfølgelig er en sådan form for
psykoterapi også værdifuld. Ofte krydses der imidlertid en grænse, hvor selve
det at fjerne traumer og blokeringer bliver en selvbekræftende virkelighed. Jeg
har i mit lange livsforløb på new age scenen iagttaget hvorledes mennesker
bliver trukket ind i denne virkelighed, et fantasygame hvor mængden af indre
lort, ikke bliver mindre, men ser ud til at vokse i takt med antallet af kurser
og terapeuter, der fjerner det. De virkeligheder vi vælger har det med at
bekræfte sig selv, på samme måde som et menneske du ikke kan lide bliver
usympatisk, når du kigger på det.
En sund religiøs organisation behøver ingen fjendebilleder, hverken indre i form af djævelen eller ydre i form af samfundet eller sektorer af samfundet.
Usamtidighedskonflikten i det trafiksammenstød af urmenneske og moderne menneske, der finder sted i os, kan kun helbredes gennem... bevidsthed.
|
|
Dette afsnit handler om, hvorledes lukkede autoritære fælleskaber producerer
åndelig fejlernæring, det jeg kalder Satsang Soma. Satsang er et
gammelt indisk ord for fællesskab. Begrebet Soma er hentet fra Huxleys,
Fagre nye Verden.
Soma er her brugt som betegnelse for den rus, som fællesskabet kan fylde os med.
Den er stærk og lifligt forførende. En enkelt rus i ny og næ skader ikke, den
kan oven i købet være en kilde til stor inspiration, men på lang sigt indeholder
denne pille ikke de åndelige vitaminer, der skal til for at opretholde en sund
og åndelig vækst.
Ekstatisk lukkede spirituelle organisationer stjæler det enkelte menneskes
honning og serverer i stedet for åndeligt sukkervand i stride strømme.
Det er derfor jeg har kunnet iagttage følgende naturlov udspille sig i ansigtet
på sektmedlemmer: De første få år er de fulde af glæde, optimisme og ekstase.
Efter denne optur med retning mod solen, kommer, medmindre sektmedlemmet har
fundet en kattelem ud af fængslet, den gradvise udtørring. I alle ekstatisk
spirituelle organisationer finder man denne gamle garde af udtørrede, udsugede
discciple. De er tømt for deres sjæls honning, så gradvist at de frøer ikke
mærker at de bliver kogt, så længe temperaturen kun stiger ganske langsomt. Det
underlige er, at nye sektmedlemmer ikke råber vagt i gevær, når de ser ind i de
ældres øjne. Sukkervandsekstasen bypasser som forelskelse vor skeptiske sans.
Meditation og stærke oplevelser
Det uheldige ved den utopiske og katastrofiske organisationsdynamik er, at de
begge fjerner opmærksomheden fra de små tings sundhedsgivende
sporstoffer og mikromineraler.
Den ekstatiske dynamik er underlig dobbelt. Den giver mennesker energi og
inspiration
til meditation, mens den samtidig fjerner en fra det sted hvor kilden til
meditation befinder sig, nemlig i det lille hverdagsnu. Hvor Meditation er at
vende sig mod den evige gentagelse i den kedelige hverdag for her at forvandle
den til stille glæde og kreativitet, afledes vores opmærksomhed af utopiens
markedsføring. Den forskydes nu mod de store ting. Det ligger dybt i os. Vi
jagter den store oplevelse, den evige stormende forelskelse.
Zen Buddhismen siger: Før Zen var bjerge bjerge og floder var floder. Under Zen var bjerge ikke længere bjerge og floder ikke længere floder. Efter at have realiseret zen er bjerge igen bjerge og floder igen floder.
Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at især begyndelsen af ens åndelige karriere kan være ekstremt oplevelsespræget. Det skelsættende øjeblik, hvor man opdager al tings uendelighed og dybde, inde i sig selv og uden for - i denne periode er bjerge ikke længere bjerge og floder ikke længere floder.
For life lives in a ground of its own, wells up out of its own.
It lives without a cause for it lives itself.
Eckhart
Den oplevelses-fri Urgrund
I forordene til Nisargadattas Maharajs fremragende bog, I am That, står der om Nisargattas åndelige opvågnen: I begyndelsen fik han mange visioner af guder og af guddommeligt lys. Men disse begyndervanskeligheder holdt hurtig op. Hvordan religiøse oplevelser kan være begyndervanskeligheder er vanskeligt at forstå. Grunden til dette paradoks er at Urgrunden ikke kan opleves. Den er ikke en oplevelse.
Den bedste Meditation er ikke en oplevelse.
Du kan ikke opleve eller se Urgrunden fordi du selv er Urgrunden. Du kan kun være den.
Men når du i Meditation vender opmærksomheden mod opmærksomheden, vil urgrunden begynde at 'kaste' projektioner af sig selv, væk fra sig selv. Disse projektioner kan opleves. Det kan oven i købet være meget stærke oplevelser. Urgrunden kan her opleves som lys, lykke, kærlighed, Gud osv. Men alle disse oplevelsesorienterede projektioner vil komme og gå. De er ikke selve urgrunden. Faktisk er de med til at trække dig i den modsatte retning. Det er derfor den Indiske Vedanta siger neti neti - ikke det , ikke det. At sige at sandheden er Gud, kærlighed, lys eller andre ting vil spærre urgrunden inde i en tankes spændetrøje.
But now I say: it is
neither this nor that.
Yet it is somewhat...
It is of all names free, of all forms void:
Eckhart
Det er i denne proces religioner opstår som erstatninger for væren urgrunden.
Så mit råd er til alle, inklusive mig selv: nyd alle ekstaser og åndelige indsigter som blomster langs vejkanten. Men knyt dig ikke til dem og tro endelig ikke at Gud er kærlighed eller lys eller en hvilken som helst anden ting du kan opleve.
But God is truth, and things in time,
the things that God created, are not
true.
Eckhart
Denne knytten sig til spirituelle oplevelser skaber hvad verdenspoesien og
litteraturen er fuld af eksempler på: skuffelse. Kun den der holder sig flydende fri fra
at længes efter oplevelser vil opleve skuffelser uden at den grundliggende optimisme bliver
anfægtet.
To rest in the illusion means delay in the attainment of real oneness.
Eckhart
Men jeg vil her, ud fra egen erfaring hævde, at den som bestandigt 'jagter' Urgrunden ved ikke at søge - han vil aldrig blive skuffet:
I sometimes say,
if a man who seeks nothing finds nothing,
what has he to complain?
After all, he has found what he sought.
Eckhart
De religiøse bevægelser og urgrunden
Merchants go when the truth appears,
for the truth needs no merchanting.
Behold thy temple cleared of merchants.
Eckhart
'Problemet' for de religiøse bevægelser er imidlertid at al denne snak om urgrunden ikke sælger billetter. Urgrunden er værdiløs fordi du allerede ejer den, da du er den. Urgrunden er værdiløs fordi det kun tager et sekund at 'erkende' den. Du
finder den ikke på et kursus i Meditation.
Efter dette sekunds erkendelse er hesten igen foran vognen, forstået som at livets udvikling, livets frisættelse af jeget er et biprodukt frem for et mål i sig selv.
Den store livsvittighed er, at meditation er alt
for let at 'praktisere'. Der er intet at købe - intet at sælge:
There is nothing so easy to me, so possible, as to be God.
To stay quiet requires no work.
Eckhart
At fokusere direkte på religiøse oplevelser og især organisere en stræben hen imod dem via diverse patenterede teknikker er derimod meget salgbart. Spirituelle oplevelser forsvinder nemlig altid efter en vis tid og efterlader i forlængelse heraf en permanent hunger efter nye oplevelser der kan udfylde det tomrum de fortidige oplevelser efterlod.
Disse religiøse oplevelser kan opnås gennem meditationsteknikker og et evigt forløb af ruskurser hvor den samme gamle vin serveres i bestandigt nye forførende flasker. Meditation og åndelig udvikling bliver her til en kompliceret affære. Det kræver mange dyre kurser at opnå det.
Der er intet i vejen med åndelige oplevelser... så længe man nyder dem som blomster langs vejkanten og ikke knytter sig til dem eller tillader andre at tage ejerskab over dem.
SPIRITUELLE
LEDERES TYVERI AF SJÆLENS SOMMERFUGL
Men kommercielle spirituelle bevægelser har en interesse i at fastholde os i vore 'begyndervanskeligheder'. For denne verden af spirituelle oplevelser ligner noget vi kender og har let ved at forholde os til, nemlig den umættelige jagt på oplevelser som vi i den ydre verden arbejder frem mod via vort målorienterede sind.
Her står de åndelige ledere i indbyrdes konkurrence. De står på spring for at vigtiggøre og tage ejerskab over disse spirituelle oplevelser. Det er næsten alt for fristende let at lade være.
Der er dog gudskelov også undtagelser. En af dem var Faqir Baba.
Faqir Baba var en meget ærlig mand. Han var også en stor vismand. Det er et citat fra ham der indleder dette afsnit. Han sagde til sine tilhængere:
I tror at det var mig der gjorde alt dette ved jer. At det var mig der materialiserede sig foran jer og frelste jer. Men jeg kender intet til det! Jeg var ikke til stede. Det er jeres EGEN tro og styrke der har frelst jer.
Faqir Baba indså hvorledes de spirituelle organisationers ledere og deres organisationer netop levede fedt af at tage ejerskab over Ånden.
Ikke overraskende gik hans egen ashram (spirituelle organisation) neden om og hjem da han fortalte sine tilhængere denne sandhed.
OVERGIVELSEN
Det ville nu være behageligt enkelt over en kam at advare mod overgivelse af ens 'jeg'. Så let er det imidlertid ikke.
Overgivelse er også en forudsætning for spirituel blomstring
Overgivelse står centralt i Meditation og ethvert sundt religiøst fænomen. Men denne overgivelse bør være til en Selv. Overgivelse er først og fremmest et indre, eksistentielt anliggende.
Det kan nemlig også komme gode ting ud af at intellektet for en tid kortsluttes.
Intellektuel kontrol kan nemlig bremse for udfoldelse af de mange andre vidunderlige evner som ligger latent i vor hjerne og hjerte og blot venter på at blomstre.
Det er derfor sandt at den der mister sig selv skal vinde sig selv, og at vi aldrig kan være rigtig lykkelige uden vi ind imellem overgiver vores kontrollerende intellekt.
Derfor længes mennesket efter at overgive sig til 'noget højere'.
Hvis man er heldig kan man finde en spirituel lærer der er ens overgivelse værdig og som har formatet til ikke at misbruge denne grænseoverskridende tillid.
Den sande spirituelle lærer vil aldrig forlange eller forvente noget af dig.
Den sande spirituelle lærer vil inspirere dig til at gå vejen selv.
Disse ægte spirituelle lærere hænger imidlertid ikke på træerne. Langt de fleste lærere kommer bevidst eller ubevidst til at misbruge din overgivelse.
Tilhængerskarens forheksende troldspejl er simpelt hen for fristende at kigge ind i.
Så i det omfang du ikke kan finde en spirituel person du har tillid til som inspirator og midlertidig rollemodel, så overgiv dig til 'det mørke rum' inde i dig selv. Overgiv dig til den sokratiske erkendelse af at du ved at du intet ved. Overgiv dig til træerne, vinden og solen og til følelsen af at alt er såre godt.
Kyllingesjælens ansvarsfralæggelse
Jeg er har også på mange eksistensplaner observeret
mennesker, der i deres almindelige bogerlige hverdag fungerer fint, er gået
åndeligt i stå, fordi de læner sig op af en eller anden åndelig leder. At lægge sit liv i hænderne på en anden
person kan føles rart, men er i min optik spirituel dovenskab.
Men vi har også en del af ansvaret for denne ansvarsfralæggelse.
Når en kylling udklækkes af ægget vil det første den ser blive til dens mor.
Hvis man trækker en tom flaske forbi netop i udklækningsøjeblikket vil flasken af kyllingen blive opfattet som dens mor.
Netop fordi vi lever i et samfund der i ekstrem grad ignorerer menneskets åndelige side, bliver denne Ånd ekstra følsom over for manipulation i dens undfangelsestidspunkt. Når et menneske for første gang får en dybere åndelig oplevelse vil det automatisk gøre som kyllingen og tro at den spirituelle lærer der tilfældigvis var til stede da det skete, er en stor mester der har forårsaget denne oplevelse.
Vi mennesker har svært ved at tro på at kraften virkelig findes inde i os selv.
Og når denne kraft for første gang viser sig i al sin ærefrygtindgydende vælde, føler vi os på herrens mark og spejder i forlængelse heraf usikkert rundt efter en hjælpende hånd. Derfor kan vi også opleve stærkt autoritære religiøse bevægelser der hverken lover Utopia eller truer med bål og brand. De kan nøjes alene med at udøve autoritet. For kyllingesjælen leder efter sine åndelige forældre i dette nye og ukendte land.
Således findes der religiøse bevægelser der er fri fra utopiske eller katastrofiske
fortællinger uden at de dermed kan frikendes. En leder kan leve alene
menneskets trang til at fralægge sig sit åndelige ansvar.
Simple kritiske spørgsmål til spirituelle organisationer
* Er lederen/ledelsen selvhøjtidelig
og/eller alvorlig og
ikke i stand til at le af sig selv
* Nægter lederen sig
selv alle magtens personlige fordele
* Er ledelsen og organisationen udpræget hierarkisk opbygget
* Er organisationens lære kompliceret og inddelt i trin fra lavere
til højere
* Lukker organisationen sig om sig selv som en loge
* Har bevægelsen indre og/eller ydre fjendebilleder
* Forudser bevægelsen en snarlig katastrofe eller krig
* Lover bevægelsen et kommende Utopia
Hvis du kan svare ja til blot ét af de ovenstående spørgsmål, så er mit råd til dig:
Hold dig langt væk eller se at komme ud, hvis
du allerede er medlem
Og sidst, men ikke mindst. Observer opmærksomt
organisationens ældste menige medlemmer, også forstået som dem der
har været i organisationen længst. Observer dem, der har været i
feltet mere end ti år og ikke har fået en stilling højere i
hierarkiet. Fanatiske
organistationer har sjældent sprudlende ældre medlemmer på
gulvvplan. De lever af unge menneskers uskyldige og oppumpede
sukkervandsenergi.
Det sunde spirituelle fællesskabs anatomi
Kollektivets magnetiske urkraft er hverken god eller ond i sig selv.
Man kunne kalde den for en socialåndelig naturkraft.
Udfordringen er at den i sin natur lægger op til et eksistentielt tab af individualitet og til en situation hvor en stor rorgænger kan føre skibet Noahs Ark ud over kanten.
Det store spørgsmål for mig i denne sammenhæng er:
Er det muligt at bruge denne kraft bevidst så ingen tager ejerskab på en negativ måde?
Er det muligt at indgå i energigenererende fællesskaber uden at man mister sin individualitet - uden at man bevidstløst overgiver sin vilje til en leder.
Begejstring er et uhyre værdifuldt livskrydderi. Men for at leve et begejstret liv er efter min bedste overbevisning følgende nødvendigt:
* Tag ansvar for din egen begejstring
* Vær klar over at al begejstring, al ekstase har en ende og at det ikke er målet.
Bevidsthed, også i form af intellektuel metabevidsthed, om denne kollektivkrafts måde at virke på er altafgørende.
SATSANG SOMA - Kollektivkraftens åndelige paradoks
Energien i kollektivkraften kan tage os til nye indre horisonter. Den kan åbne døre der er rustet fast gennem lang tids mangel på brug. Det er kollektivkraftens store fortjeneste. Men for at vi kan smelte ind i kollektivkraften, bliver vi nødt til at samstemme os med de andre individer i gruppen i en proces hvor vi bortskærer vor egen individualitet. I det omfang vi nyder godt af kollektivkraftens høje energi fjernes vi samtidig fra vor egen essens!
Det er et paradoks...
For kun ved at være absolut tro over for hvad jeg her vil kalde ens essensindividualtet, ens kernepersonlighed vil man være i stand til at bevæge sig kreativt dynamisk videre i sin åndelige udvikling.
En af de åndelige filosoffer der tydeligst har kritiseret de religiøse institutioners forsøg på ensretning af den menneskelige ånd er Jiddu Krishnamurti.
Det er simpelthen ikke muligt at realisere sit indre åndelige potentiale klædt på som spejderdreng i en religiøs organisation.
Den åndelige spejderdreng
Derfor er religionernes evige spejderdrengs åndelige levetid døgnfluens.
Jeg har set indtørrede, visne medlemmer af religiøse organisationer stå forkrampet sammenbøjede over deres ritualer. De lever på et minde om den store åndelige flod de engang svømmede i som fisk, før de blev indfanget i religionernes ruser.
Kun den der har mod til at stå helt alene i sig selv kan møde det absolut Universelle.
Det absolut individuelle og unikke essensudtryk som DU er, er det nåleøje hvorigennem evighedernes evighed skal udtrykke sig.
Jeg har i mit liv mødt mange store åndelige 'løver'. Fælles for dem var deres absolutte individuelle måde at udtrykke det universelle på. 
Den absolut individuelle Universalitet
Dette vidunderligt individuelle har vanskelige vækstbetingelser inden for religiøse organisationers rammer. For når vi lever ud fra vor kerneessens får vi en styrke der af den falske leder vil blive opfattet som en anfægtelse af hans magtpostion.
De religiøse organisationer har imidlertid udviklet et djævelsk snedigt argument som modgift mod det kernepersonlige udtryk: De kalder dette udtryk for 'EGO'. Og egoet er jo som bekendt i spirituelle sammenhænge, fjenden.
Vær tro over for din vidunderlige kernepersonlighed
Med 33 års meditativ erfaring på bagen er mit råd til dig: Vær absolut tro over for din kernepersonlighed hvis du ikke vil opleve et alt for kort spirituelt forår efterfulgt af tørke.
En frisat og bevidst åndelig kollektivkraft
Kollektivkraften har imidlertid stadig vidunderlige muligheder i sig.
Den kan være det festforum hvorpå vi i et kort øjeblik giver slip på vor individualitet - hvor vi mister den for at finde den i en ny og endnu mere sand form.
Men det kræver at vi tilbageerobrer hvad der altid tilhørte os gennem oplysning, gennem bevidsthed.
Dog kan kollektivkraften, selv befriet for tyvenes ejerskab, ikke tage os hele vejen.
Afgørende skridt kan kun tages af den der står alene... al..ene
Jeg vil slutte dette afsnit af med at citere fra Meditation.dk's programskrift:
Der findes frie fællesskaber der ikke er styret af magt og økonomi.
Vi er fugleflokke på træk. Vore fællesskaber dannes og opløses som skyer på himlen.
Når du har tændt pæren i dig selv, så
finder du bagefter spontant sammen med andre der lyser, og således
opstår det frie fælleskab ud af det gode fælleskab du har med alle
dine indre modtridende personligheder.
Hemmeligheden bag forandring er
at fokusere al energi,
ikke på at bekæmpe det gamle,
men på at bygge det nye.
Sokrates
|
