|
MEDITATION OG RELIGION
The
great religions are the ships, Poets the life boats.
Every sane person I know has jumped overboard.
Hafez
Religioner er
intersubjektive realiteter.
Selv om religioner gerne ser sig selv som autentiske og
uforanderlige overleveringer fra tidernes morgen, er de set i en
historisk lup frem for alt flydende overlevelseskonstruktioner i
evig forandring.
I hvilke sammenhænge findes meditation?
Meditation optræder almindeligvis sammen med især fjernøstlige religioner.
Også flere nyreligiøse og/eller New Age organisationer anvender
meditationsteknikker med rødder i Østens traditioner. Selv inden
for Folkekirken er det i dag muligt at finde New Age-inspirerede
meditative ritualer.
Er meditation og religion siamesiske tvillinger?
Meditation ser, set i et historisk lys, ud til at være tæt
forbundet med religion.
Meditation anvendt uden
tilknytning til religiøse organisationer eller forestillinger er et særsyn.
Hvem bestemmer hvordan Gud ser ud?
Den tidlige Buddha blev fremstillet som en asket. Da
Buddhismen vandt frem i Kina, forvandlede Buddha sig til en
velnæret livsnyder. Da Vikingerne antog Kristendommen, blev Kristus fremstillet
som en bevæbnet, sejrende Viking. Et par århundrede
senere havde en lidende korsfæstet Jesus erobret kirkerne.
Gud skabes i vores billede
Samfundets magtmonopoler havde eneret på at fortælle hvorledes
gud så ud. Og denne fortælling blev tilpasset efter
disse institutioners skiftende magt- og overlevelsesbehov.
Kirkens strategi hed gud og tro. Kongemagten 'brandede'
sig heroverfor gennem videnskab og fornuft.
Magtkampen mellem kirke og kongemagt har formet vore
forestillinger om gud
eller guds fravær eller ikke-eksistens helt op til i dag.
Hvem bestemmer hvordan gud ser ud? Dan Brown eller
Vatikanet?
Vi lever imidlertid ikke længere i en tid hvor samfundets
magtinstitutioner har eneret på at fortælle vores
skabelsesberetning. Et tydeligt eksempel på denne postmoderne
tilstand er Dan Brown's bestseller 'Leonardo Da Vinci
Mysteriet'. Denne roman kommer til at forme
millioner af læseres opfattelse af Jesus - også i en sådan grad
at Vatikanet ser sig nødsaget til at reagere mod bogen. Det er jo
deres fortælling, Dan Brown piller ved. Siden 90erne har
der også været en stigende interesse i det mylder af Evangelier
der eksisterede i den tidlige Kristendom. Det moderne menneske
leder i stigende grad hinsides de etablerede religiøse
fortolkninger på nye måder at være kristne på.
Friheden til at fortælle sig selv
I dag er det ganske op til det enkelte individs personlige valg
hvorledes den religiøse
fortælling kan fortælles eller måske slet ikke er nødvendig at
fortælle.
Det er den enkeltes ansvar at vælge sin meditative
selvforståelse. Selv hvis jeg bevidst vælger at være en del af en
menighed eller organisation som Katolik, Hindu eller medlem
af en snæver religiøs organisation, er det stadig mit
ansvar.
Nogle vælger at se deres meditation som en flugtrute ud af denne
verdens lidelser.
Andre mediterer for at de i større klarhed og opmærksomhed kan
nyde deres Sushi.
Selv oplever jeg at 30
års Meditation nok har gjort mig 'religiøs'. Men
denne religiøse følelse vælger jeg at forstå eller forklare uden
'eksperthjælp' udefra. Den er et vidunderligt livsmysterium der
simultant kan (op)leves uden fortællinger og (gen)fortælles i
alle regnbuens farver i en direkte 'dialog' mellem mit jeg og
det
indre bibliotek.
Meditation i et demokrati
Mange meditative traditioner kommer imidlertid fra
demokratifremmede kulturer. Disse kulturer rækker ofte tusinder
af år tilbage og spejler blot det feudalsamfund de oprindelig
var en del af.
Her tager læreren eller guruen aldrig fejl og det forventes at disciplene
indordner sig i et lodret åndeligt hierarki hvor ens
magtposition er direkte proportional med ens 'åndelige
udvikling'.
Ingen Gud kan få os til at springe over vores egen skygge
Inden for disse forskellige religiøse subkulturer finder vi også mennesker der hævder, at de er
rene kanaler for guddommelige mestre eller religiøse principper.
I en lodret orienteret kultur er det altid en god
overtalelsesstrategi over for fodfolket at fremstille lederen
som ufejlbarlig.
Ingen
meditation, religion eller åndelig åbenbaring kan imidlertid få et menneske
til at til at springe over sin egen skygge.
Hvad end vi som mennesker hævder at (bedre)vide vil vi altid være
bundet til vor egen skrøbelige og uperfekte menneskelige
eksistens.
Denne basale indsigt placerer os i et i princippet
vandret, demokratisk kommunikationsnet hvor alle holdninger er lige - gyldige.
Meditation fri fra autokrati
Ufordringen for meditation er i denne sammenhæng at tilpasse sig
til demokratiets vandrette struktur.
De meditative subkulturer bør stige ned fra deres sokler og
skifte deres middelalderlige kulturelle klæder ud
med nutidige. Inden for New Age kulturen er denne tilpasning til
et moderne samfund allerede i gang.
Meditationslærere i et moderne samfund erkender deres egen
skrøbelighed og behøver ingen gud som rygstøtte når de udtaler
deres holdninger i det kakafoniske hav af ytringer i
det ægte demokrati.
På vej mod en sækulær Meditation - Meditation 'fri' fra religiøse
magtmonopoler
Hvis meditation skal have en fremtid som en vigtig del af et
samfunds immunforsvar mod stress, må
Meditationen frigøres fra religiøse organisationer.
Meditation kan og bør ikke
renses for religion eller religiøsitet. Men den bør stå så frit i forhold til
de oprindelige religiøse fortællinger den oprindelig var en del
af.
På denne måde vil der også være plads til ateisten,
nihilisten, positivisten, aktivisten og den livsnyder der kun er
interesseret i finere kokkekunst.
Moderne Meditation og vore selvfortællinger
Men det vil uden tvivl ændre et menneskes
selvforståelse afgørende hvis det begynder at meditere. Den
'fortælling' vi fortæller om os selv og vores liv, ændres hvis
vi sætter tid af til at meditere.
Dette vil også være tilfældet også for den religiøse ateist der vælger at meditere
uden religiøse forståelsesrammer.
Intet menneske kan gå dybt i meditation og forblive det samme menneske. |
|
Mit fornemmelse er at en form for Kristen wellness Buddhisme netop i disse år er ved at blive en ny global vestlig universalreligion.
Hovedgrunden til dette er at Buddhismen i modsætning til kristendommen ikke har brugt syndsbevidstheden som forretningsstrategi. Buddhismen har i deres Meditative praksis kultiveret den neutrale, men kærlige iagttager netop der hvor vi i vesten føler den dårlige samvittighed.
Buddhismen har således allerede i årtusinder kultiveret det bevidsthedsloop som jeg her kalder livs-GPS'en. For er der noget der styrker dette spejl så er det Meditation!
Buddhismen vil imidlertid ændre karakter idet Kristendommen også har noget at byde på i fremtidens religiøse multivers.
Kristendommens forestillinger om næstekærlighed er langt mere avancerede end Buddhismens næsten depersonaliserede universalsympati og forståelse af hvad et individ er.
Det sidste vigtige aspekt i syntesen mellem Buddhisme og vestlige værdier er Wellness.
I modsætning til mange ortodokse mediterende, såvel inden for Buddhismen som andre traditioner, så tror jeg på wellness. Ser man på i hvilken sammenhæng de oprindelige meditative kulturer opstod så ser man først og fremmest Indien. Indien har historisk set været så plaget af katastrofer at Meditation først og fremmest blev udviklet som en eskapistisk overlevelsesstrategi.
Vi her i Vesten har heroverfor opnået et overskud af velstand og sikkerhed for det enkelte individ der ikke har noget sidestykke i verdenshistorien. For os kan det faktisk godt betale sig at investere lidt lykke i det at være sat i en krop. Det behøver ikke nødvendigvis være ren lidelse som Buddhisterne og Hinduerne hævder.
I denne sammenhæng er wellness en koncept der udtrykker den nye krops selvfortælling, en krop der meditativt er blevet kultiveret til at opleve et sted hvor man faktisk kan være lykkelig og tilpas.
Mvh Gunnar Mühlmann
|
