Dette kapitel forudsætter for at
give fuld mening, at du har læst alle de kapitler, der er
markeret med fede røde bogstaver i indholdsfortegnelsen. Især er
kapitlet Meditativ
spatialiseringvigtigt som
forudsætning for forståelsen
The body is much rather in the soul
than the soul is in the body.
Meister Ekchart
Læg mærke til følgende. I samme øjeblik du lukker dine øjne, så
bliver du bedre i stand til at mærke dig selv.Synet beslaglægger i vor smartphoniske skopofil-kultur
langt den største del af hjernens processorkraft. Vi ser ser og ser, men mærker
intet. I samme øjeblik vi lukker øjnene, frigives denne processorkraft til
bevidstgørelse af kropslige nærsansning. I samme sekund vi lukker øjnene så
dukker fornemmelsen af kroppen op som et glemt Atlantis i det mystiske indre
kropsrums mørke. Læg imidlertid mærke til at dette
sanserum også indeholder en abstrakt sanset viden om det rum du
sidder i. Hvis du sidder sammen med andre mennesker, så vil du i
dette indre mørke rum have en fornemmelse af deres
tilstedeværelse.
Det indre rums
ekspansion For at forstå, hvad jeg nu vil skrive om, er det nødvendigt, at du selv har
erfaret det, om ikke andet så i et glimt. Derfor
vil jeg bede dig om at eksperimentere med følgende
teknik først.
Des mere du i supervågenhed observerer din indre krops sanseliv,
des større vil det subjektivt oplevede spatiale rum inde i dig blive. En milepæl
i det indre rums udvidelse er, når du eksempelvis med lukkede øjne vågent mærker
sensationerne i dit bryst. Pludselig opleves de subjektivt som værende 20 cm
udenfor dit aktuelle fysiske bryst. Denne udvidelse kan tage utallige oplevede former. Du kan f.eks
også opleve at den indre sansning af dine fødder eller hænder vokser sig større
og større.
Forestil dig, at du har en tennisbold i hånden. Pudselig vender den vrangen ud
så ydersiden er indvendig og omvendt. Husk på dette billede, når dit indre
kropsrum pludsligt er dit ydre og omvendt. Hele verden sidder nu inde i dig. Du
er hele verden og måske vigtigst af alt: alt liv omkring dig er i virkeligheden
alt liv inde i dig. Du er nu ankommet i en tilstand, hvor Meister
Eckhart ord bliver forståelige:
The body is much rather in the soul
than the soul is in the body.
Det superbevidste rum introverterer verden Superbevidstheden forlader aldrig sin i sig selv indsunkne lyksalighed. Som
et sort hul opsluger den i stedet verden, så verden nu er inde i os i stedet for
dualt adskilt fra os.
Selv ud fra det mest tørre hard core videnskabelige synspunkt er der sandhed i
dette statement. For verden som du ser den er ikke andet end en
simuleret halucination
i din hjerne af, hvad Kant kalder Ding an sich.
Kontstant bevidstgørelse af det indre rum At eksistere og navigere i en tilstand, hvor det indre klarhedsrum rummer det ydre, er måske det ædleste i
alle det
meditativt kultiverede livs lyksalige gøremål. Hver gang du retter din bevidsthed mod kroppens indre, så åbnes
og udvides denne hellige katedral inde i dig selv. Hold altid døren til denne
gudstjeneste åben og lev så vidt som muligt under de stille kølige hvælvinger samtidig med at du leger med den
nu inderliggjorte ydre verdens
legetøj.
GALAKTIFICERINGEN AF DEN INDRE KROP
If the doors of perception were
cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite. William Blake
Når den spatiale superbevidsthed når et vist point of no
return, så vil der opstå en fornemmelse af uendelighed, der rækker helt ud
til de fjerneste stjerner. Set fra et biologisk perspektiv, så er supervågenhed
et produkt af, at vort sanseapparatur er gået i singulært selvsving. Den heraf
affødte subjektivt oplevede uendelighedsfunktion kan bedst beskrives med ord fra
den religiøse sprogsfære. Ordet 'Gud' er en glimrende metafor for et singulært
sanseselvsving, hvor hjernens receptorer drukner i signalstoffer.
Paradis er set herfra et overflødighedshorn af dopamin, serotonin, gapa og alle
de andre for hjernen lykkeudløsende kemikalier.
Den singulære ubegrænsethed er ledsaget af en frihedsfornemmelse, der er second
to none. Tilfredsstillelsen gør, at alt inde i os falder på plads i en form for
naturlighed, hvor vi ikke længere kæmper den altid utilfredsstillende kamp for
at opnå noget, men i stedet leger med og i verden som børn.
Jeg 'ser' i denne
udvidede tilstand, at vi er minigalakser, hvor det uendeligt små består af
genbrug af nøjagtig den samme hellige matematik som har skabt det uendeligt
store. At leve et galaktificeret liv forvandler det menneskelige livs evige
gentagelse af små ting som at stå op, tage tøj på, drikke kaffe osv til det
meste meningsfulde, der findes. Selv Sisyfos på vej op af bjerget med stenen er
fuld af lykke, når han ser, at han i virkeligheden er den ubegrænsede og
uforståelige Gud, der leger gemmeleg med sig selv.
Det større 'Jeg'
The river that flows in me also flows in you Kabir
Den af bevidstheden spatialiserede opmærksomhed
indeholder blandt alle de gaver jeg allerede har beskrevet, en vidunderlig evne,
som er passende at slutte dette kapitel af med, måske fordi der i denne gave
er noget til os alle i form af et civilisatorisk håb!
Jeg taler
her om evnen til spontant og uden skelnen
i supervågnhed at opleve sig følt
ét med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser.
Som ung har man masser af energi, men ingen visdom. Som gammel
har man i bedste fald en masse visdom, men ingen energi. Det
sublime nås kun i foreningen af energi og visdom.
En af mine bedste venner havde som ung så meget overskudsenergi,
at den i mangel på retning vendte sig destruktivt både mod ham
selv og andre. Han blev allerede i puberteten, godt hjulpet af
muskelhypertrofi til en frygtet gadekæmper på vej ind i en
kriminel løbebane der i løbet af rekordtid gjorde ham til
gangsterbos. Han var, som han selv beskriver det, totalt
frygtløs og blindt ledet af sit begrænsede ungdomsegos
skyklapper, en kombination der gjorde det faktum, at han faktisk
overlevede disse år, til et sandt mirakel..
Han deltog i krige i udlandet for at få afløb for
sit indre Tjernobyl. En dag for nu snart 20 år siden vendte
denne ekstreme energi spontant mod sig selv og gik i selvsving
som beskrevet i de
ovenstående afsnit. Til sin store overraskelse så
Mr. Hulk, at
alt var kærlighed, at han var Gud og at han var ét med alt.
Fra dette øjeblik kunne han ikke længere med dual
jeg er ikke dig bevidsthed slå løs på et andet menneske.
De filosofiske implikationer af denne spontane
bevidsthedsudvidelse kan
ikke overdrives.
Lad mig imidlertid, før jeg går i helikopterperspektiv, fortælle
en anden historie. En anden person jeg kender havde også en
voldelig og kriminel løbebane som ung. I fængslet fik han en
religiøs åbenbaring, der totalt ændrede hans liv. Denne
åbenbaring var imidlertid ikke på et superbevidsthedsplan, men
derimod på et narrativt plan forstået således, at han gennem
sin åbenbaring fik et sæt moralske og etiske regler,
han nu kunne leve efter. Efter denne nærmest Kierkegaarske
enten-eller-krise begyndte han med samme hypertrofiske
overskudsenergi at studere alverdens skrifter inden for religion og
psykologi. Manden har aldrig fået en akademisk titel, men er
efter min mening mere intelligent belæst end de fleste
akademikere jeg har mødt, og det er ikke få. Bevæbnet med
sin nye viden og indsigt viede han med stor med stor succes sit
liv til at hjælpe andre ud af deres livskriser.
Hvad er nu forskellen på de to åbenbaringer? Den første er
non-dual og den anden er dual.
Misforstå mig ikke. Jeg er fuld af beundring og respekt over for
den dualt satte kognitivt satte etik, som vendepunkt for et menneskes liv.
Den non-duale, af superbevidstheden satte 'etik' bypasser
imidlertid enhver forståelsesbetinget sæt af leveregler. For i
superbevidsthed ind-føle-ser man spontant at man
er den anden.
Han er ikke længere som
Sartre
hævder: helvede.
For den, der i supervidsthed indser alt i kærlighed, er
empatisk navigation over forSartres, de andre, ligeså naturligt som det at trække vejret.
Den genetiske grundprogrammering til evnen til at føle sig ét
med er sandsynligvis moduleret ud fra vort evolutionært
skabte overlevelsesbehov
for at føle samhørighed.
Denne form for opmærksomhed
er tæt beslægtet med
kærlighed.
Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol
koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper.
Behovet for stammefællesskab som overlevelse
udviklede behovet for samhørighed. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for
kærligheds moder.
Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være ét for andre, for
helheden, for noget uden for sig selv. Det er essensen i
religioners bestræbelser på at få os til at opføre os ansvarligt
over for noget større end os selv. Især Buddhismen, men til dels
også Kristendommen har her ovenikøbet glimtvist transcenderet
menneskets fra aberne nedarvede klanfælleskab og erstattet
nationale og andre former for kollektive identiteter med, hvad
man kunne kalde spontan oceanisk ansvarlighed. Selv om denne
oceanisk ansvarlighed for det meste mere var skabt af tanker end
af bevidsthed, så indebar den, at mennesker i storbyer og på
vandringer langs silkeruter opførte sig ordentligt over for
hinanden, også selvom de ikke talte samme sprog, havde samme
hudfarve eller samme religion.
Lær at se!
Indse at alt er forbunder sig med alt andet. Leonardo Da Vinci
Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i dit eget indre shamanistiske laboratorium.
Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu
bevidst den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.
I denne opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. Reducér nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre
bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og
den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du
sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du
holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde
adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse.
Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, ét med verdens kød, med chair du monde.
Gennem års
bevidsthedskultivering af kroppens simple
indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid ét med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
Friørelsen af det større 'Jeg'
I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.
Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er ét med den sofa jeg sidder på. Jeg er ét med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er ét med altanerne over på den anden side af vejen.
Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg
frydefuldt ét med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke
længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er
i dig!
Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.
Når det indre rum i superbevidsthed har introverteret det ydre
rum, så bliver evnen til at sanse den indvendige krop evnen til at sanse verdens
ydre krop. Rejsen hjem er rejsen ind og
vejen ind er vejen ud.
Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen
evaluerede forskelle
eller grænser. Her er vi alle et
flydende kontinuum, et grænseløst liv.
Den ansvarlighed og kærlighed, der vokser ud af den bevidstgjorte erkendelse
af kroppens indre rum,
overflødiggør al kognitiv og ordliggjort etisk ansvarlighed - i videre forstand
alle religiøse eller moralske bud. For her i denne udfoldede
superbevidsthedstilstand er du din næste.
Hvordan kan du skade noget som er dig selv? Ansvarlige og kærlige handlinger
opstår spontant, når du konkret oplever, at det
menneske, der står over for dig, i virkeligheden står inde i dig.
Livslykken ligger i overskridelsen af ens egen kropsmur.
Though it is insubstantial, it is not nonexistent. P'ang Yun, lægmand P'ang - Kina
Bevidstheden i
sig selv er noget,
der består af ikke-noget. I den forstand er den en mængdeløs mængde.
Hvor
opholder en mængdeløs mængde sig?
Ingensteder... Bevidsthedens ingen.ting er en lokationsløs lokalitet.
Dens
kvalitative nul er ingen steder og alle steder på én gang.
ATMAN OG BRAHMAN
Jeg er bevidst. Du er bevidst. Er det, der er bevidst i mig, det samme som det,
der er bevidst i dig? Er spejlet ikke uberørt af, om det er den ene eller den
anden krop der spejler sig? Meister Eckhart siger, at kroppen langt
mere er i sjælen
end sjælen er i kroppen. Overført til denne sammenhæng betyder det, at vi som
kroppe færdes i bevidsthedens lokationsløse lokation.
Her er jeg i bevidsted. Her er du
i bevidsthed.
Bevidstheden selv er bevidsthed er bevidsthed er bevidsthed.
I de Indiske spirituelle traditioner kaldes det
enkelte individs sjæl for Atman.
Atman bliver i Meditation erkendt som værende Brahman, universets al-sjæl. Atman
var i virkeligheden altid Brahman. Kun Brahmans bundethed via den enkelte krops
sansesnarer gør, at den som fragment, som subjektiv sjæl ser sig selv isoleret og i
dualitet.
Atmans solregn Bevidsthedens allestednærværende ingen.ting 'filtreres' gennem vore individuelle nervesystemer på
samme måde som sollys kan reflekteres i regndråber. Hver enkelt regndråbe
lyser i dette billede op med solens lys i Atmans form. Hver af dem råber: mig, mig
mig!
DET UENDELIGT STORE I DET UENDELIGT SMÅ
At ting overhovedet kan forklares er for mig det største af alle
ærefrygtindgydende mysterier.
Den Hellige Matematik Jeg talrige gange erfaret
verden, både i mig selv og uden for mig selv, som en strøm af, hvad jeg
nærmest kan beskrive som rene matematiske og geometriske
processer. Et
uendeligt antal matematiske processer interagerer med hinanden på uendeligt
mange måder i, hvad man med et bibelsk billede kunne betegne som evighedernes
evighed.
Disse oftest fraktale processer spejler i menneskets
selvreferentialitet sig selv og 'skaber' som konsekvens af dette feed back vågenhed i direkte
proportionalitet med deres systemiske kompleksitet. Når jeg i disse kostbare
øjeblikke har fået lejlighed til at se brudstykker af disse for forstanden
fornuftige, men samtidig i deres uoverskuelige uendelighed ufattelige
interaktioner, så er jeg blevet grebet af dyb glæde og ærefrygt. I den forstand
vil jeg hævde, at intet er mere helligt end matematik. At matematik
faktisk fungerer i fysikkens verden, at vi kan bruge det til at beskrive
verden er for mig et ufatteligt logisk mysterium.
Efter at jeg har accepteret
denne
ubeviselige sætning som den hellige skildpadde jeg som Atlas står på, så
bliver alt andet givet mig i tilgift. Jeg ser nu i hellig ærefrygt min Iphones
mirakler malet i en uendelig række af nuller og ettaller på et matematikkens
lærred som ingen ser fordi det er givet på samme måde som den luft vi indånder.
Atman som fraktal gentagelse
af Brahman
Derfor elsker jeg at bruge billeder som hellig matematik og geometri. En af de
mest interessante fænomener er i denne sammenhæng fraktaler. Naturen
er fuld af fraktale mønstre.
Mandelbrot beskrev fraktalerne
som Beautiful, damn hard, increasingly useful. That's fractals.
Fraktalerne er i deres umiddelbare, skræmmende skønhed stedet, hvor Gud og
matematik mødes.
I meditativt entheogene sammenhænge dukker visuelle dynamiske fraktaler op, både
indefra med lukkede øjne og udefra når øjnene er åbne. Vi er som mennesker set i
denne kontekst levende fraktalers fraktaler.
Et af fraktalens kendetegn er, at de samme mønstre gentages hele vejen fra makro
til mikroplan (og omvendt). I den forstand vil jeg intuitivt hævde, at den
menneskelige Atman genfindes fraktalt gentaget som Brahman på makroplan i en galakse.
Ligesom den menneskelige krop
rent biologisk består af genbrug, så genbruger universet de samme
matematiske ligninger og fraktale modeller fra det uendeligt store til det
uendeligt små.
Galakser og øjne
Videoen her viser, hvorledes de samme mønstre genbruges på alle
planer fra stort til småt:
Atman og Brahman består af gensidigt genbrug. Hvem kan i øvrigt i
dette scenarie hævde, at du, med mindre du anskues ud fra tid og rums (be)snærende
koordinater, er mindre end en galakse?
Atman-bevidsthedsklaser
Lad os derfor nu i renset selverkendelse dykke et skridt dybere op i bevidsthedens uudgrundelige og fata
morganiske spejlflader.
Her ser
jeg, at netop fortællinger skaber den 'primitive' drivkraft for at bevidstheder kan forbindes med hinanden i, hvad jeg
her vil betegne som Atman-klaser. En Atman-klase består af en større
kollektiv samling af individuelle bevidsthedsfelter. Som en drueklase, der
ernærer sig via en fælles stilk, så henter den individuelle bevidsthed
her sin viden
og energi fra det udvidede felt af forbundne bevidstheder.
La chair du monde
Atman-klaser skabes, hvor der er Satyam, sandhed, mellem mennesker. I den inderste ring
af venskaber kan der, i det omfang der ikke lyves, men alle blotter
sig selv i Satyam, opstå en kropslig forbundethed i
opmærksomhed. Det
interessante er her at det kollektive
bevidsthedsfelt forudsætter et møde som kollektivt kød i den forstand, at først når vi på et nærsanseligt plan er smeltet sammen
til én organisme, la chair du monde, kan være så heldige
at opleve kollektivets udvidede bevidsthedsfelt.
Den ærlige sårbarheds avatarstik Vi har alle et Avatar-'plug in' i vort hjerte det sted, hvor vi er mest sårbare.
Dette sted skjuler vi under
normale omstændigheder, både over for os selv og andre. Mester
Eckhart siger: Et menneske har mange lag hud, der dækker dets
hjertes dybder.
Intet fordømmende
ord om det, for det er smertefuldt at lade
sit nærværssår stå åbent og fristende at skjule det bag en facade.
Kun et uskyldigt menneske kan blotte sit avatarstik i naiv tillid. Kan du ved
hjælp af kognition og videnskab blive uskyldig?
Dette
avatarstik kan kun bruges i bevidsthedsøjemed, hvis det er fri fra
fortællinger i selve opkoblingspunktet.
Paradokset er at fortællinger er en forudsætning for, at vi kan komme tæt nok på
hinanden som rent sårbart kød, der ikke er dækket til at ordplaster. Når vi har nået denne nærhed, bedst bliver vi
imidlertid bedst til ét kød i ren
abstrakt og non-verbal sansning. Det betyder, at I samme øjeblik vi ordliggør vores sårbarhed, det kunne være f.
eks. Det er synd for mig - fortællingen, så forhindrer vi den fælles
opkobling til det større bevidsthedsrum.
Fortællinger skaber den ydre ramme for den fælles opkobling, men kan
og bør ikke,
som i de gamle Jødiske templer komme ind i det allerhelligste rum af
ordløst sårbart
nærvær.
Helligåndens delte bevidsthedsfelt
Jesus siger: Hvor to er forsamlede i mit navn, der er jeg.
Hvis man metaforisk måler det kollektive bevidsthedsfelt i lux, så er dette
felts vidunderlige fordel, at en plus en altid lyser kraftigere end to.
Bevidsthedens kollektive lux-felt står ved enden af en andengradsligning,
og lyser ned på os med et lys, der er eksponentielt i sin styrke. Des flere, der
deltager i denne Avataropkobling i Satyam, des større bliver forskellen
på den
additive og den anden grads potenserede bevidsthed og dermed gevinsten for
den enkeltes adgang til det fælles lys. At deltage i et potenseret felt af
bevidsthedslys er derfor ideelt set en win-win situation.
Den anden ring af kraft
At være så heldig at være en del af et åbent og ligeværdigt
felt felt af mennesker og med dem, uden guruers og
hellige skrifters forældede software at leve i det fælles lys, har for
mig været en af de største gaver i livet.
I virkeligheden lever enhver organisation, også virksomheder af dette lys evne
eksponentielle gevinst.
At se dette lys i lyset er den store
forskel. For her mødes sandhed, kærlighed og bevidsthed.
AT VÆRE DEN ANDEN Der er sjældent en vej tilbage i evolutionen. Kun vejen frem
fører til nyt lys, hvilket i denne sammenhæng betyder, at den,
der bliver ved med seriøst at mærke ind i sig selv, før eller
siden vil opleve et
pludseligt gennembrud, hvor hun ekstatisk vil råbe:
Jeg er dig! Jeg er hele verden!
De fleste, der seriøst vender opmærksomheden mod
sig selv i Meditation, vil før eller siden opleve et glimt af en
rumligt udvidet bevidsthed. Bevidsthedens evne til at udvide sin
radius går i princippet mod uendelig. Man kan i disse
vidunderlige men også skræmmende glimt subjektivt opleve alt fra
at være ét med sin gruppes bevidsthed til at være hele verdens
eller universets bevidsthed. Den spatiale udvidelse er ligefrem
propotional med oplevelsen af en vigende identifikation med sin
egen krop og dermed med ens egne krops-centriske behov.
Identifikation følger bevidsthed Med denne udvidelse kommer følelsen af at
væreden anden, at være ét med den anden. Hvis du rent faktisk føler, at du ikke
blot hører til i din egen krop, men rent faktisk også
deltager i et andet mennskes levende bevidsthed, så vil det være
naturligt at handle solidarisk også ud fra dette menneskes behov.
Identifikation følger bevidsthedens radius, idet denne udvidelse
giver os mulighed for intuitivt at være klar over langt
mere end vor egen krops grænser.
Følelser følger bevidsthed Den næste spontane følgevirkning af den personlige oplevelse
af i bogstaveligste forstand at være inde i et andet menneske og
se og opleve gennem dette menneskes bevidsthedsfelt, er en
spontan kropslig reaktion i form af empati og kærlighed. Denne
empati er som en direkte konsekvens af bevidsthedens udvidelse
næsten ikke afhængig af religiøse eller
sekulære moralske samfundsindlejrede forestillinger. Den
er næsten, men også kun næsten en fortællingsfri
direkte vågensanset primærerfaring.
Så hvem er jeg?
Følelsen af jeg følger bevidsthedens evne til supervågenhed og
dens spatialt satte grænser.
Jeg er vi -
familien, klanen, nationen,
religionen & interessefællesskaber fra rygmærker til frimærker
Så vidt så godt...
I meditation, men også i stigende grad spontant vil der i
fremtidens hjerne afsat kapacitet til at bevidsthedens ekkorum
går i selvsving og skaber supervågenhed med tilhørende stærkt
udvidede grænser. Endestationen er her følgende erkendelse:
Jeg er hele universets bevidsthed....
In some sense man is a
microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.
David Bohm
David Bohm intuerede det. Jeg har konkret oplevet
det adskillige gange i Meditation: Vi er fraktale mikrokopier af
evighedernes evighed.
Det er mit bud at et stigende antal mennesker lige her i
skrivende stund gør denne primærerfaring, alene af den grund at
brug af
entheogener, især i form af
ayahuasca,
bliver mere og mere udbredt. Alene i New York afholdes der dagligt flere
hundrede ayahusacceremonier om dagen! Entheogener kan give selv
en novice et direkte glimt af denne primære bevidsthedstilstand.
Jeg må dog i samme øjeblik advare den ikke meditativt trænede i
at bruge denne genvej. Et kørekort til en entheogen rejse
erhverves i følge min erfaring først gennem flere års seriøs
Meditation.
Dette er essensen af mystikere gennem tidernes oplevelse. Det er
Meister Eckharts Urgrund. Det er Indernes Atman
set som Brahman. Selv disse forklaringer er imidlertid
undværlige.
Hvis du efter en sådan ultaradikal oplevelse leder efter en
passende forklaring, så er der en, der passer perfekt og som
ikke kræver ret meget sprog eller dyb tænkning og den finder du
ved en stjerneklar nat at kigge op i himlen og se universet med
dets flere galakser end sandkorn på jorden.
Hvad er du?
Du er DET! Du er Universet, der
ser sig selv.... end of story...
Og nu vil den snusfornuftige læser, der måske ikke kan se den
vidunderligt nytte-løse værdi i dette mirakel måske spørge. Det
er jo møj godt, men hva ka´ et bruges til?
Det samme spørgmål bliver atter og atter stillet til de
fantastiske videnskabsmænd på CERN. Så jeg vil svare inspireret
af deres svar: På samme måde som grundforskning næsten altid som
biprodukt skaber ny praktisk anvendbar teknik, så vil denne
radikale vej ind føre dig ud ... ud over dig selv forstået som
et kropsligt cellekollektiv forvaltet af et status quo
opretholdende ego.
Gennem kroppen forstår vi universet
Den kinesiske taoisme hævder, at kun den der kender sin krop, kender verden.
Det at kende sig selv indefra giver viden om helheden der
omgiver en. De kalder kroppens indre energi for chi. Den
forstærkes, kultiveres og kontrolleres gennem konstant indre
selvobservation.
Jeg er helt ude af mig selv
Så i din længsel after at perfektionere livets linedans, så søg
først indad for derefter at finde dig selv - helt ude af dig selv.
Balancen mellem det indre og det ydre
kontekstuelle flow skabes i her i supervågen empati, i
medfølelse med al liv omkring en.
Det vigtigste kendetegn på, at man har r på vej mod et dybere balancepunkt, er, at man finder sig selv i en
supervågen, spontant skabende og afslappet bevægelse i flow.