● Sæt dig et
behageligt sted hvor du ikke bliver forstyrret.
● Luk øjnene
● Stil dig selv med så stor oprigtighed som muligt
spørgsmålet
Hvem er jeg...
● Måske vil der kommer der et svar der går på at du er
sådan og sådan.
Du har det og det job, du er en mand eller kvinde der er x antal
år gammel osv.
Så stil spørgsmålet
Hvem tænker det...
● Stil når det kommer naturligt igen spørgsmålet
Hvem er jeg...
● En meget typisk reaktion vil nu være at dit sind bliver forvirret og at du vil begynde at tænke over det at tænke. Denne forvirring fører ned i en spiral der i bedste fald får ens logiske sind til at kollapse. Ofte bliver man bare mere forvirret end da man startede på hvem er jeg meditationen.
● At føle frem for at tænke Tricket er nu at føle frem for at tænke. Lyt til kroppen - mærk din vej ud af hovedet. Hver gang du stiller hvem er jeg-sprørgsmålet, så mærk energien i din krop frem for at følge tankernes endeløse spiral. Hver gang du stiller dette feedback spørgsmål med oprigtighed, så vil 'energistrømmene' i din krop ændre sig radikalt.
Denne meditationsform kan således også bruges til at sætte turbo på følesansmeditationen.
● Du kan faktisk stille dette spørgsmål til dig selv hvorsomhelst og nårsomhelst:
når du interagerer med andre
mennesker, når du går i supermarkedet,
når du arbejder, når du
sidder på toilettet og før du falder i søvn.
۞
Hvem er jeg er ikke en intellektuel øvelse, men derimod
et eksistentielt spørgsmål der trækker gulvtæppet væk under den
der spørger hvem er jeg.
Hvem er jeg er et uløseligt paradoks.
Det meditative spørgsmål
Hvem er jeg var den eneste meditationsteknik
den Indiske vismand
Ramana
Maharshi anbefalede.
Den store lærermester
Poonjaji sagde til mig at man kun behøvede at stille dette
spørgsmål én gang i sit liv, hvis man virkelig var rede til det.
At meditere
på
spørgsmålet hvem er jeg er en af de
'meditationsteknikker' der er vanskeligst at praktisere.
Til gengæld er det en meditationsform der er stort set uden
tolerance forstået på den måde at den ikke mister sin kraft selv
efter adskillige årtiers brug.
Ramana Maharshi har selv sagt at
denne teknik er så effektiv fordi den
hugger egoets rødder over ved træets fod. I grunden er hvem
er jeg ikke nogen teknik, ej heller en meditation.
Hvem er jeg er evigt frisk fordi du aldrig vil finde et
svar. Den der spørger kan nemlig ikke finde sig selv.
Vi vil gerne vide så meget. Men fakta er at vi aner ikke hvem
dette 'jeg' er der ønsker at vide.
Spørgsmålet hvem er jeg minder om
Russels
paradoks. Hvem er jeg kan ikke give et logisk svar.
Ramana Maharshi
sagde når den der ser søger efter at finde seeren er han som
detektiven der er på jagt efter en forbryder der er ham selv.
Udsagnet hvem er jeg er lige så paradoksalt som udsagnet
jeg lyver.
En dybere intellektuel forståelse af dette paradoks kan du få
ved at læse kapitlet om
den mirakuløse fraktale bevidsthed.
Hvem er jeg
tiltrækker inspiration fra kvantefysikkens verden.
Kvantefysikken lærer os at det ikke er muligt at undersøge noget
uden samtidig at påvirke forskningsresultatet. Når en
videnskabsmand besøger et stammesamfund for første gang vil det
stammesamfund han møder allerede være totalt ændret på grund af
hans tilstedeværelse.
Denne undersøgelsespåvirkning af det undersøgte er især
karakteristisk for kvanteplanet. Men fænomenet bevidsthed er måske et endnu mere 'subtilt'
aspekt af kvantemekanik. Jeg føler mig ret sikker på at
videnskaben i en ikke alt for fjern fremtid vil blive i stand
til at indlæse bevidsthed som en udvidet, men integral del af kvantefysikken. Faktisk er der meget der tyder på at de allerede er
ved at få
gåsen ud af flasken.
Når det undersøgte ændres af undersøgelsen er det klart at det
'jeg' der stillede spørgsmålet hvem er jeg, ikke vil være
det samme efter spørgsmålet. Når 'jeg' spørger ind til 'jeg' er
det som at stille to spejle op over for hinanden. De forsvinder
ind i hinandens spejlinger.
Så spørgsmålet hvem er jeg vil, når det stilles med stor
følelsesmæssig oprigtighed aldrig levere noget svar, men kun et
mysterium der ikke kan forklares, men kun leves.
At leve sig selv som et dybt vidunderligt mysterium er
Meditation.
Mvh Gunnar Mühlmann
|