ER MEDITATION EN MIRAKELKUR?
God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart
Er Meditation en mirakelkur?
Lad mig med 35 års erfaring i meditation svare på spørgsmålet så
godt jeg kan.
Ja... Meditation er en mirakelkur... men på en helt
anden måde end jeg oprindelig forestillede mig, da jeg i sin
tid begyndte at meditere.
Som Medicin kan Meditation ikke levere det
solskinsliv i evig balance som guruer, wellness og anti-stress profeter oftest reklamerer med. De fleste vil i
forbindelse med daglig praktiseret meditation opleve lange
perioder med en stærk lykkefølelse, der til tider næsten synes helt at ophæve livets skyggesider. Men før eller siden forsvinder denne lykkefølelse og mange holder her i skuffelse op med at meditere.
Jeg ved godt, at dette udsagn ikke
vil sælge billetter i en tid, hvor drømme om det perfekte liv, et liv uden stress, konflikt eller smerte er det de fleste stræber efter.
Jeg browsede forleden på nettet ind på en flot designet
hjemmeside henvendt til erhvervslivet med et udbud af
forskellige antistresskurser. Sitet havde en interaktiv
stresstest med 25 spørgsmål. Jeg klikkede nej til 24 af
spørgsmålene og ja til et spørgsmål om jeg ind i mellem blev
vred. Stresstesten meldte derefter tilbage at jeg var i
overhængende fare for at få stress og burde gøre noget ved det -
underforstået: melde mig til et af firmaets kurser.
Den psykologisk terapeutiske wellnesskultur opfatter
livets nedture som noget, der kan og bør terapeutiseres væk. Livets
skyggeside er et fremmedlegeme, en sygdom, der bør kureres. Med
de rette indsigter, positiv tænkning, den gode traumeforløsning, psykoterapi,
massage, coaching og/eller mindfullness opløses det negative og efterlader os i en tilstand fri fra konflikter på livets solside.
Wellnesskulturen er en fortsættelse af lykkepillekulturen der
benægter den berettigede tilstedeværelse af naturlig livssmerte. Det perfekte, liv hvor livets pendul evigt opholder sig i
solsiden, er en urealistisk lykkedrøm.
Faktisk skaber denne drøm unødvendig lidelse. På lang sigt
giver denne virkelighedsflugt eller rettere, virkelighedskontrol, tømmermænd. Alt hvad man
forsøger at undgå har det med at vende dæmonisk tilbage. Med inspiration fra
Heidegger ser jeg livets smertefulde oplevelser, ikke som noget
der skal terapeutiseres eller mediteres væk, men som noget der
kun 'overvindes' gennem total accept.
Vi kan og bør ikke undgå smerte for enhver pris, men i
stedet tage den på os som et livsvilkår.
Mellem terapi og eksistentialisme
En af de uundgåelige rejser ved at (op)leve i en menneskekrop er
vandringen gennem livets årstider og skiftende vejr.
Et liv uden smerte er ensbetydende med et liv uden glæde. At
leve som menneske er
at leve med smerte såvel som glæde.
Et gammelt dansk ordsprog siger:
Det er ikke hvordan man har
det der er afgørende. Det er hvordan man tar det.
Meditation kan i denne sammenhæng være værdifuld - ikke til at
få det bedre, men at ha mere overskud til ta det
bedre.
At træde eksistentielt i karakter betyder her for mig, at man
accepterer dette grundvilkår.
Meditation er efterfølgende at søge ind i det centerpunkt i en selv, hvorfra alle dualiteter modtages i samme positive grundstemning. Meditation er at slå rod i den indre lykkekilde hinsides den ydre verdens skygger og lys. Fra denne rod vokser vi som træer ud i verden i al slags vejr.
Meditation skaber ikke nødvendigvis balance, men skaber i stedet
balance i livets vidunderlige disbalance. Meditation medfører
ikke evig ydre lykke, men baner, sammen med erkendelsen og
accepten af livets dualitet, vejen for en permanent indre lykke.
Denne indre lykkeforbindelse til ens kilde, til ens
kernepersonlighed, til sjælen om man vil, kan du paradoksalt nok
'være' selv når du er sur eller trist eller vred.
Meditation er harmoni
hinsides harmoni og disharmoni.
Bind lige kamelerne Et sufihistorie beretter om en gruppe ekstatiske sufier som dansede rundt om aftenbålet i ekstase og sang: Alt er guds vilje. Vi overgiver os til denne vilje. Næste dag var deres kameler løbet bort. Sufierne siger derfor: Det er rigtigt at alt er guds vilje...., men husk lige selv at binde kamelerne.
Den meditativt eksistentielle accept af verdens dualitet kan, som sufihistorien antyder, også blive til en sovepude, hvor blind overgivelse fører til at forhold som kunne
og burde ændres ikke bliver ændret. Millioner af fattige
i Indien er lykkelige, netop fordi de eksistentielt har
accepteret livets smerte og elendighed. Vi i vesten er
derimod kommet videre fordi vi ikke blindt accepterede livet som det udspillede sig
foran vore næser.
Der er stadig masser af plads til at gøre noget. Terapi,
wellness og meditation er udmærkede redskaber, blot man ikke
forestiller sig at målet er at undgå eller fjerne livets
nedture.
At 'være' ro midt i et konfliktfyldt og travlt liv der
indimellem bringer pulsen og de koleriske safter op ligger
imidlertid langt fra vore forestillinger om det meditative
menneske i total ydre balance.
En indisk mester sagde: Du kan ikke frigøre dig selv. Du
kan kun blive fri fra dig selv.
For mig er det først og fremmest her i denne frihed fra sig
selv at Meditation er en mirakelkur.
Når det så er sagt vil meditation også - men kun som et
biprodukt medføre mere 'solskin', så vi har rum, tid og vejr til
at nyde blomsterne i vejkanten.
Så derfor vil jeg endnu engang svare på spørgsmålet om Meditation er en mirakelkur.
Ja... Meditation er en mirakelkur... og helt på den måde jeg oprindelig forestillede mig, da jeg i sin
tid begyndte at meditere. Men lad være med at stræbe efter denne lykke. Den ligger uden for kontrolmenneskets domæne. Husk derimod at glemme den... Så kommer den af sig selv.
Sidste update...
Ud fra de sidste fem års overraskende erfaringer i mit liv
bliver jeg nødt til at modsige dette kapitels temperede udsagn:
Meditation er en mirakelkur!!
I lang tid står gryden med vand og simrer behageligt under
gasblusset. Så begynder vandet med et at koge.
Jeg bøjer mig i ærefrygt for livets mirakel...
Mvh Gunnar Mühlmann
|