Uden de inspirerende
samtaler med dig, så ville
dette kapitel ikke
have eksisteret
SUPERVÅGENHED - DEN HELLIGE GRAL Bevidsthed
og opmærksomhed i accellererende feed back
Kun ganske få er
modne nok til
at stirre ind i Guds magiske spejl Meister
Ekchart
I livets æoniske rejsning fra encellede organismer i
urhavet, til dannelsen af den bioføderale sammenslutning af
umage livsformer, som et
menneskes krop i virkeligheden er, er opkomsten af den
vågne
bevidsthed sket et minut i tolv. Den er langsomt, men
kontinuert 'vokset' siden livets begyndelse, men er nu er på vej ind i en form for accelleration.
Måske er livet som en god B-film. Lige før planeten bliver totalt fucked
up af vores blinde magtbegær og grådighed i form af Danske Bank og
Monsanto, så kommer superhelten og frelser os. Set fra mit sæde i biografen
ser ud til, at den evolutionære
Avatar denne gang er
superbevidsthed.
Spørgsmålet er nu, hvad jeg mener med dette begreb. Det er tæt på
umuligt at forklare for den, der ikke har været det selv.
I kapitlet,
Hvad er bevidsthed,
handlede hovedtemaet om i hvor høj grad vi overhovedet ikke ved, hvad bevidsthed
er og ovenikøbet ikke er klar over, hvor lidt vi er klar over det. Bevidsthed er det mest uforståelige overhovedet!
At spænde buen yderligere og tale om superbevidsthed kan derfor minde om
Middelalderens skolastiske lærde, der viede deres liv til at finde ud
af, hvor mange engle der kunne sidde på spidsen af en nål.
Indledningsvist vil jeg imidlertid her forsøge at indsnævre og dermed
håndgribeliggøre forståelsen af bevidsthed til følgende:
Den menneskelige bevidsthed kan forsimplet anskues som et intelligent databehandlende
styresystem. Det superbevidste styresystem
En kvantitativt voksende bevidsthed, der sluttelig forvandler sig
til supervågenhed, kan i forlængelse af denne reduktion forstås som vor hjernes
evne til at behandle en accellerende datamængde.
Des flere informationsbit vi kan behandle, des større bevidsthed har vi, des
mere vågne er vi.
Mine bioalgoritmiske billeder giver mindst lige så god mening for mig som Freuds
sexuelle overtryk på dampkedlerne gjorde for ham og hans samtid.
Som Freud i sin tid forstod mennesket som en dampmaskine med tryk på de
underbevidste kedler, så bruger jeg ofte på Meditation.dk billeder
hentet fra den digitale verden, der fra alle sider har forsyner
mig med afstandsløse kommunikationsproteser. I modsætning til
Freud er jeg imidlertid metabevidst 'klar
over' mine egne metaforers historisk betingede komik. Det skyldes, at
jeg på mit lille sted på den historiske tidsakse er mere bevidst end
Freud. Jeg overlader det derfor til fremtidige generationer at le af mig
og mine sammenligninger.
Jeg er en computer
Så min kære gamle bærbare PC forsyner mig med metaforer, mens jeg
skriver disse linier på den. Indtil for nylig brugte jeg den
også til at lave musik. Imidlertid
blev mine produktioner så datakrævende, at min kære gamle PC blev ved
med at byde sammen. Den kunne ikke behandle datastrømmen fra de nye
musikprogrammer jeg havde installeret. Jeg skiftede den derfor ud med en
ny og superhurtig computer, der kan bearbejde langt større datamængder
uden den mindste form for stress.
De nye musikprogrammers interface er så intuitivt, at jeg i højere grad
end nogensinde før ikke behøver at forstå de afsindigt komplekse
algoritmer, der udløses, når jeg klikker mig rundt i deres verden.
På en måde er jeg begyndt at lege ligesom min lille etårige søn, når han
sætter trækodser oven på hinanden.
Vi kan ikke længere med vore små egoers fattige evne til databehandling
overskue konsekvenserne af vore handlinger. Den af blind grådighed købte
videnskab forkynder med selvhøjtidelig sikkerhed, at der ingen fare er
ved 5g mobil telefoner, hvilket set i lyset af at samme videnskab
hverken forudså mikroplastisk forurening i havene eller bier og insekter
på randen af masseudrydelse ville virke komisk, hvis det ikke samtidig
var alvorligt.
Kort sagt, så kan vort lille ego-operativsystem ikke forstå en ny
verdens Big Data.
Det supervågne bypass Så her kommer det næste, for det i sit eget billede
meget betydningsfulde lille ego, provokerende postulat:
Supervågenhed er fremtidens styresystem.
En af supervågenhedens mange egenskaber som operativsystem er evnen til at
omgå tankeoperativsystemet og dermed sproget.
Mennesket behøver
grundliggende ikke (længere) et egos sprog- og forståelsesbaserede
interface for at handle intelligent. Tømt for ord er alene supervågenhedens split-sekund hurtige og intuitive klar
over. Dette KLAR OVER interagerer direkte med tid og rum på måder, der
for ego-tankeoperativsystemet tager sig ud som ren magi.
Handlinger sker i langt højere grad
i vågen intuition. Pudsigt nok havde allerede
IT-usabilityguruen Steve Krug indirekte fat i denne pointe med sin kultbog,
Don't Make
Me Think, der i store træk forklarer hvorfor Nemide ikke er nemt.
Supergodt app- eller webinterface gør det muligt på samme måde som
tilfældet er med mine nye musikprogrammer at gøre komplicerede ting med
minimalt forbrug af intellektuel kapacitet. Hvis du, kære læser, ikke
ser billedet helt klart, så prøv at bestille en flybillet på Swiss Airs
website. Efter tre forsøg måtte jeg opgive. Hvad betyder det i denne
sammenhæng? Det betyder, at des mere abstrakt vågen man er i en
situation, eller rettere: des mere abstrakt vågen selve situationen er,
jo mere løser den sig intuitivt på
samme måde, som jeg uden at tænke ret meget bestiller mine
flybilletter hos Norwegian Air eller via min App hopper op på et
elløbehjul.
Mankind is poised midway between the gods and the beasts Plotinus
Et supervågent menneske er på en måde instinktivt som et dyr. Den afgørende
forskel på dyret og mennesket, på tåben og vismanden er alene den
ekspanderende bevidstheds spejllende lyse KLAR OVER - kvalitet. Vi små
mennesker tror i vor grænseløse selvovervurdering at intelligens er et
produkt af vore ord og anstrengelser. Intelligens er imidlertid, som vi vil
se senere i dette kapitel, allerede immanent til stede i vågenhedens 'KLAR
OVER'. Hjernens fantasi- og tankeverden er en fraktal simulering af den
større ukendte Intelligens. Selv når vi projektivt forsyner denne større
algoritmiske intelligens med menneskelige egenskaber, så er det ikke helt
ved siden af i den forstand, at vi selv er denne intelligens i menneskelig
form. Gud er en projektion af os selv ud i Ding an sich, der dermed
får en menneskelig form. Hvis der er en gud, så kan det kun være os der er
tale om.
Lykkens Yndling
Siden oldtidens Indien har deres vismænd hævdet, at naturen mirakuløst står til
rådighed for den som er oplyst.
Transcendental Meditations leder, Maharishi Mahesh Yogi, grundlagde en
disciplin han kaldte
Videnskaben om kreativ intelligens, der overordnet kan
summes op gennem hans egen formuering: nature turns helpful,
forstået således at den, der kultiverer højere bevidsthed, på mysteriøs
vis undgår det underligt dæmonisk eksistentielle uheld, der ofte er vor
tågede hverdagsbevidstheds
evigt drillende livsledsager.
Forestil dig, at du er Fætter Højben i en ikke selvfed udgave. I
superbevidsthed er man
Alladin,
Filius Fortunae, lykkens yndling, der finder de
Guddommelige Guldhorn ved nærmest at falde over dem. Appelsiner
regner ned i turbanen på den som er supervågen. Ja, jeg ved, at det er
en romantisk og bestemt ikke videnskabelig dokumenteret påstand.
Arketypen, The Fool, er beskyttet af ungdom, optimisme og Gud.
Jeg
tvivler dog på, om han ville kunne overleve et ophold i New Delhi.
Så lad os tage den
en gang til for prins Knud og skeptikeren, der ikke er skeptisk over
for sin egen skepticisme i et billedsprog helt nede på jorden i fodhøjde. Engang
for mange år siden krydsede jeg en befærdet vej i New Delhi. Da jeg nåede
fortovet løftede min højre fod sig vanemæssigt til den passende højde for
kantsten i Danmark.
I Delhi står kantstenene imidlertid, som vinden blæser og nogle
gange rager de op på så djævelske måder, at man uvilkårlig tænker dem
som boliger for drilleånder.
Min af sandalen ubeskyttede tå bankede på automatpilot lige ind i en
sådan drillekantsten og stødte sig til blods.
I løbet af ganske få timer gik
der på trods af jod og bandager betændelse i såret og det endte med en
hospitalsindlæggelse med en farlig infektion i foden. Hvad kan man nu
lære af denne lille historie? Min lære for mig selv er, at jo mere vågen
jeg er, des mindre handler jeg ud fra vaner. Havde jeg været mere vågen,
så havde min fod ikke baldret ind i den forbandede beskidte kantsten.
Hjernen består af
flere lag som ringene i et træ.
Det inderste sover. Des længere ind i træets
centrum vi kommer, des ældre operativsystemiske ringe vil vi møde.
Derfor er så meget af det vi foretager os, gjort i søvne. Som i
tilfældet med min af en kantsten ramte fod, så går ubevidsthed og vaner hånd
i hånd. Noget af det geniet Steve Jobs var bedst til, var at gennemskue alle
dybt sovende og unødvendige
rutiner i en virksomhed. Ingen vidste hvorfor man gjorde det eller det. Det
var rene rygmarvsrutiner. Steve Jobs spurgte altid: hvorfor? Ingen kunne
give et svar, og derfor måtte han finde det selv. Efter at han havde fundet
svaret, kunne han netop med udgangspunkt i denne bevidstgørelse opfinde nye
arbejdsgange.
Det er lige præcis det vågenhed kan bruges til.
Steve Jobs var simpelthen vågen.
Når vi kigger tilbage på vort eget liv, så kan vi godt huske
situationer, hvor vi var ekstra vågne. Forestil dig nu denne vågenhed
ganget med 10... med 100... med 1000..
Lux
som mål for bevidsthed Supervågenhed kan billedliggøres ud fra
betegnelsen lysvågen. Forestil dig du en morgen
efter kaffen føler dig rigtig vågen og udhvilet. Du sanser og
ser alt
klart. Forestil dig nu denne tilstand uendeligt intensiveret.
Lysende
supervågenhed kan sammenlignes med det at udskifte en 100 watt pære
ud med en på 1000 watt. Med de ekstra lux
en sådan pære giver, er det lettere at se og derfor
orientere sig i det informationskaos, der både er i og omkring os. I
denne tilstand kan man i
afslappet flow navigere i
big datashyperforanderlige scenarier.
Sikkert ankommet på det andet fortov vil jeg derfor hævde følgende:
Supervågenhed er en aldeles glimrende overlevesesstrategi. For i
lyset af de ekstra lux så jeg
kantstenen ligge på lur. Det var ikke nødvendigt at læse en bog om faren
ved forhøjede kantsten i den tredje verdens forvoksede svampekolonier
for at overleve Indiens bakteriehære. Det at se
var nok.
Den bedste måde dette udsagn kan verificeres på, er imidlertid ved selv at være supervågen.
Uden falsk beskedenhed vil jeg hævde, at jeg selv er det i gennemsnit et
par sekunder hver dag. Selv ét sekunds gennembrud ind i supervågenhed i
min morgenmeditation gør resten af dagen mere vågen end den ellers ville
være.
NÅR DEN VÅGNE VÅGNER OP
Et menneske er en drøm
af en skygge
Σκιᾶςὄναρἄνθρωπος
Pindar, Pythian 8.95f.
At se menneskelivet som en drøm
kræver paradoksalt nok stor vågenhed. Jeg tænker med et smil på
de gange jeg har set Jehovas Vidner stå på Torvegade på Christianshavn
med deres tidsskrift med den meget sigende titel: Vågn Op. Jeg
tænker ved mig selv, at selv de alkoholiseredeGrønlændere, der holder til her, er langt mere vågne end disse
drømmende
Jehovaer, der med deres stive kropssprog og underligt bedagede
70ertøj i min stream of consciousnes bliver til udslukte gaslygtepæle fra
1800-tallet.Men måske er det mig, der drømmer ... En vandrehistorie fra Indien
endte efter en 1001 og en nats tur gennem Persien som en komedie skrevet
af Holberg, hvor
Jeppe vågner op i baronens seng. I Indien vågner en tigger op af sin
søvn og indser, at han er en Maharaja, en konge, indtil han endnu engang
vågner op og ser at selv hans kongeliv var en drøm. For de gamle Indere
var livet en illusion på grænsen til et mareridt, det frem for alt gjalt om at komme ud af.
Når supervågenheden indfinder sig i Meditation, bliver man med ét
klar over, at hverdagsbevidstheden er en form for søvn. Man
vågner op,
selv om man allerede troede sig vågen. I begyndelsen er denne
vågenhed skrøbelig, og den forsvinder som regel efter få sekunder. Når
den forsvinder, er det som at
vågne ned.
Lad os nu se på, hvorledes vi kan vågne lidt bedre op end
'Vågn-opperne'.
SUPERBEVIDST FEED BACK
Når du kigger ned i urgrunden, så kigger urgrunden tilbage på dig. Nietzsche
Meditation består i al sin simpelhed blot af én enkelt
handling.
I Meditation vender man sin bevidste opmærksomhed ind i stedet
for ud.
Der er noget inde i dig, der ser og føler verden.
Inderne kaldte dette noget for et 'vidne' og illustrerede det ved to
fugle i et træ, hvor den ene fugl iagttager den anden fugl spise bær fra
træet.
Når du vender blikket indad, så vil dette ukendte noget
iagttage sig selv.
Derved aktiveres en uendelighedsfunktion.
Meditation er et feed back
fænomen. Som
Ouroborosslangen bider vi os
selv i halen i introspektion.
Ouroborosslangen
Det introverterede videokamera
If the doors of perception
were cleansed
everything would appear as it is, infinite. William Blake.
Supervågenhed
skabes i det singulære loop,
hvor bevidstheden bliver bevidst om sig selv i introvert
stilhed. I selvspejlende stilhed acellererer vågenheden
mod uendelig som et eksplosivt hyl fra en
højttaler, der står for tæt på en sensitiv mikrofon.
Et fænomen, der på glimrende vis kan illustrere supervågenhed, er et videokamera
rettet mod sig selv.
Her kan du se et videoklip, der illustrerer en dynamisk udgave af
et accelererende introverteret loop. Loopet i videoen er lavet alene ved
at rette et videokamera mod den TV-skærm kameraet er forbundet med. De
fraktale, singulære og kalaidoskopiske mønstre skabes ved, at det
håndholdte kamera hele tiden forstærker sit eget signal. Blot millimetersmå
bevægelser i kameraet skaber uforudsigelige og dynamiske ændringer,
der alle har retning mod uendelighedensGreat Attractor.
Er
det ikke tankevækkende, at en så simpel handling som at rette et kamera
mod sig selv kan skabe så overraskende og komplekse
fænomener?
Det samme gælder for Meditation. Meditation er i virkeligheden det
simpleste af det simpleste. For hvis du sidder og gør ingenting, det man
i gode gamle dage kendte og kaldte at falde i staver, så kan du gå i
selvsving og dermed skabe en
vortex i dig sev, der grundliggende betjener sig af den samme
matematik som skaber universets sorte huller.
Nirvana er signalsstoffernes overflødighedshorn
Sammenligningen
med mikrofonen er dækkende på nær én ting. Hvor
mikrofonhylet er ubehageligt og faktisk kan ødelægge højttalerne, så
medfører supervågenhedens point of no return en af hjernen skabt
overproduktion af signalstoffer, der mest af alt kan betegnes som paradisisk ekstase. Her er parallellen til
fjernsyn-videoopstillingen
mere dækkende. For her eksploderer skærmen i et festfyrværkeri i lys og farver
i en sådan grad at jeg, første gang jeg lavede dette eksperiment,
faktisk var bekymret for, om de elektroniske kredsløb i mit TV ville
brænde over. På samme måde var
jeg oprigtig bange for, at min hjerne ikke kunne holde til de udladninger, som de
første uendelighedsoplevelser medførte
i mig som ung. Mit fjernsyn holdt imidlertid til mosten, og det samme gjorde
jeg.
Set fra denne synsvinkel, så er
paradiset lig med signalstoffernes cocktailbar. De farvestrålende drinks, man nyder her, hedder
serotonin, dopamin, gaba, dmt osv. Ja, helt op til 200 forskellige kemiske
neurotransmittere sørger for at holde gang i livets fest.
Jævnført til mikrofon-højttalerbilledet, så forudsætter
et feed back mellem mikrofon og højttaler tre ting:
•
Mikrofonen skal stå tæt på højttaleren: Vi kommer kun
tilstrækkelig tæt på os
selv i intim og sårbar ærlighed.
Uærlighed fjerner os fra os selv og vanskeliggør det rene feed back i nærhed.
•
Indgangsfølsomheden på forstærkeren skal være skruet godt op:
Vore sanser er skærpede og sensitive.
•
Forstærkerens udgangsvolumeknap er skruet op: Vi har
overskud af sund fysisk livsenergi.
Inden for dette spekter findes der grundliggende to meditative
yderpositioner. Den ene pol består af sensitive mennesker og den anden
af mennesker med masser af overskudsenergi.
Som regel vil de sensitive mediterende være introverte og de energiske
være ekstroverte. Begge disse typer vil kunne gå i meditativt
supervågent selvsving, men vil på trods af denne vigtige fællesgave ofte
ikke trives i hinandens selskab. Den sensitive mediterendes udfordring
er at undgå narcissistisk ømskindethed. Hun må være i stand til at rumme
sin sårbarhed uden at gå i reaktivt forsvar. Den energetiske
mediterendes udfordring er ofte mangel på empati og hans udfordring er ikke at
bruge sine evner som supervågen
energibombe til selviske formål. Mit ideal for en mediterende er den
ambiverte type, der både er sensitiv, empatisk og energisk.
Entheogene lighedspunkter Ovenstående feed backfænomen kan også forklare de
åbenlyse
lighedspunkter mellem meditative og psykedeliske erfaringer. Ved
indtagelsen af psykedelisk 'medicin' forstærkes sanseindtrykkene så
voldsomt, at et singulært feed back er uundgåeligt. Det er tydeligt at
se parallellen til det psykedeliske i den ovenstående selvsvingsvideo.
Problemet med den psykedeliske åbning er imidlertid, at det giver
ikke-noble og potentielt ikke psykisk sunde mennesker adgang til det
singulære signalstofparadis i en form for genvej, der alt for ofte i
stedet bliver en omvej, eftersom det, når entheogenerne ikke længere
leger med neuronerne i hjernen, efterlader adepten med sin ludobrik
slået hjem dagen derpå. Et moderat og ansvarligt brug i et meditativt
set and setting kan imidlertid pege på 'virkeligheder' vi i et normalt
liv aldrig ville være kommet i kontakt med. En stor del af de
mediterende, jeg kender, begyndte deres spirituelle liv med en enkelt
entheogen erfaring, der pludselig gav deres liv retning, så de vidste
hvilken livsvej de skulle tage. Fristelsen til i åndelig dovenskab at
tage en ny psykedelisk rejse fremfor at dedikere hvert øjeblik af ens
liv til dette projekt er for mange for stor. På Youtube kan man fodre
grise med alle de umodne oftest unge, men også ældre ikke-noble sjæle,
som grelt modsagt af deres ansigts mimik og øvrige kropssprog frejdigt
deler ud af deres af 5-meo-dmt opnåede viden, som om det var deres egen.
Ud fra min egen erfaring vil jeg imidlertid hævde, at entheogener er et
værdifuldt redskab, men kun ansvarligt og moderat anvendt i et liv, der
i øvrigt fra morgen til aften er dedikeret til den sandhed, der trækker
os ud af vores egen navle.
Det noble menneske
Kun ærlige, sensitive mennesker
fulde af sund livsenergi kan føde denne superbevidsthed i deres
hjerners livmoder.
Klik på dette link,
der fører tilbage til forsiden, hvis du ønsker at se, hvad jeg mener med
begrebet 'en nobel person'.
FRA
VÅGEN TIL SUPERVÅGEN Som et mantra ser jeg mig nødsaget til atter og atter at pege på, at
vi står i ren uvidenhed om os selv. Hvad er vågenhed?
Jeg vil nu tage et lidt dybere spadestik ind i det ukendte med
en definition, der går lidt længere end det at beskrive bevidstheden som
en algoritmisk kaffekværn. For den, der i sit eget indre har
oplevet bevidsthedens uendelighedsfunktion, kan logik i sig sev ikke sætte ord på den
ærefrygt, som jeg er sikker på også Einstein oplevede på sin rejse ud af
Newtons univers.
Det er derfor tid til at række ud efter den Hellige Gral. At drikke af
denne gral skænker os supervågenhedens berusende hjemmebryg af
signalsstoffer, der med ét gør det lysende klart, at alle de fornemme
akademisk-filososfiske spekulationers begrædelse over tabet af livets
mening, er et selvskabt projektivt produkt af overophededet
tankeaktivitet.
Alle disse ords bogtårn, bygget op af fornnemme franske
filosoffer og dybe grå livsindsigter masseproduceret på forfatterskoler,
har givet mig støv på hjernen og i lungerne. Nu trækker jeg atter vejret
frit. Ja, jeg var gymnasielærer i dansk i 25 år. Det var bestemt
værdifuldt, men 10 år burde ha´ været mere end nok og afløst af mindst
et år med en kniv i munden i
Finnmarken.
Men nu er jeg mere vågen og fri...
Vågenhed
er, når bevidstheden
bliver bevidst om sig selv. Denne tilstand er de fleste af os i
dagtimerne i det
meste af tiden. Anderledes forholder det sig det med Supervågenhed.
Som vi har set i det foregående, så fødes den, når bevidstheden bliver
bevidst om sig sig i et loop der accellerer - i bedste fald mod
uendelig.
Her i dette loop når bevidsthedens klarhed over bevidsthedens
klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthed
et intensiveret point of no return.
Kære læser.Luk atter øjnene ogtræd ind i det indre sansemørke...
I dette mørke vågner superbevidstheden i normalbevidsthedens
søvnige seng. Superbevidstheden er lysende mørke. Den kan kun
ses og genkendes af andre, der selv lever i den sorte sols
saliggørende ingenting.
Følgende citat beskriver perfekt forskellen på den mod den
ydre verden orienterede normalbevidsthed og den indre i loop
skabte superbevidsthed. Den
udadvendte normalbevidsthed er dual og deler verden op i en
subjekt-objektrelationer. Den indre verdens bevidsthed er
non-dual:
Hvordan kan nu den indre superbevidsthed erobre den ydre verden
uden at betale dualitetens fremmedgørende pris? Jeg må her sige,
at den måde superbevidstheden ekstroverterer sig på er
overraskende. Den er, som vi vil se i det følgende, ikke mindre
end mirakuløs.
I nedenstående youtube-video fortæller Tony Woody om sin
nærdødsoplevelse. En smukkere og præcisere beskrivelse af supervågenhed skal
man lede længe efter. Tony oplever, i hvad han tror er de sidste
sekunder i hans liv, et sandt fyrværkeri i og af
superbevidsthed. Læg især mærke til hans beskrivelse af
Pepsidåsen der i et split sekund passerer forbi cockpittet. I
Tonys supervågne tilstand 'ser' han alle Pepsidråberne på en og
samme tid i nærmest slow motion. Han beretter om, hvorledes
hans sjæl forlod kroppen og derefter havde udsyn til alt fra et
hvilken som helst punkt i rummet. I became the debri,
siger han. I had a 360 degree bubble vision
view of everyone of these millions of perspectives, even from
the tiniest debris in the air. Denne
oplevelse af kaos og katastrofe bliver i hans superbevidsthed
til sublime perfection, også selv om oplevelsen
selvfølgelig forvirrede den dagsbevidste del af ham.
Superbevidsthedens
allestedsnærværende nærhed Et af de vigtigste karakteristika for superbevidstheden er at
den tilsyneladende ikke
er fanget ind i
den fremmedgørende afstand som en normal
dagsbevidst dual subjekt-objekt relation altid indebærer.
Langt
nærmere er der tale om et uendeligt antal bobleformede
subjekt-objekt relationer, der strækker sig fra de uendeligt
store til de uendeligt små perspektiver.
Superbevidstheden fuldfører og fuldkommengør i den
forstand den opgave
normalbevidstheden satte sig for, men ikke selv kunne fuldføre
uden 'hjælp' fra Lucifer.
Dette alt for simple mirakel er forunderlig
føle-set.
For superbevidsthedens mørke lys er som solens både
varmende
og indsigtsgivende.
Superbevidstheden føle-ser. Den
er i dette modus operandi både dual og non-dual. Den er
allestednærværende afstandsgjort, men samtidig helt nærsanselig tæt på på en måde, der for
mig mest af alt, om ikke andet så metaforisk, minder om
kvantepartiklers superposition.
I denne dualt non-duale superposition af både følt nærsansning
og visuel fjernsansning ser det ud til at superbevidstheden
yderligere gør hjernen til en synæstetisk modtager og navigator
af snart sagt enhver mulig symbiotisk kombination af de fem
sansers indtryk. I superbevidsthed kan eksempelvis lys have en
smag, lyd kan lugte og følelser kan have en farve.
Det er vigtigt her atter at understrege, at superbevidstheden
grundliggende ikke
gør
nogle af de her beskrevne ting. Hvad vi ser og beskriver er
superbevidsthedens aftryk i tid og rum. Det samme gør sig i øvrigt
gældende for universets sorte huller. Som nævnt i kapitlet
Hvad er Bevidsthed,
så er bevidstheden i sig selv transcendental og som et spejl
fundamentalt forskelligt fra det spejlede. Superbevidsthed er
imidlertid som et troldspejl, hvor fænomener, der
ikke
kan ske i normalbevidsthedens
spejl her er normale. Føle-set, non-dual dualitet er denne
superbevidstheds 'målbare' aftryk i tid og rum og i den forstand
det eneste fingeraftryk vi har af den usynlige gæst.
SUPERVÅGENHEDENS ANTI-ENTROPISKE ORDEN Som antydet i
begyndelsen af dette kapitel, så ser det for mig ud som om den, der er
vågen, er omgivet af en form for held, der i takt med vågenhedens
intensitet er i stand til at 'nudge' Newtons tid og rum på de mest forunderlige
måder. Set ud fra en rationel old school skolet hjerne tager det sig
forståeligt nok ud som vrøvl.
Det gjorde store
dele af kvantefysikken imidlertid også set gennem datidens videnskabsmænds
slørede reagensglas. Efter disse indledende piruetter er det nu tid til et
større spring ud i det ukendte:
Supervågenhed 'nudger' virkeligheden Hvad frelste Tony
Woody fra katastrofen?
Det mest sandsynlige scenarie ville have været, at hans nødlandende fly ville
være totalt forulykket med død og lemlæstelse til følge.
Min intuition siger mig, at Tony Woody blev reddet af den superbevidsthed, der
spontant ekspandererde omkring ham i det sekund han troede at han skulle dø.
De utallige nærdødsoplevelser, som i vore velsignede dage er tilgængelige på
Youtube, peger på selve superbevidstheden ikke blot som vidne, men som
aktør. Supervågenhed er evolutionens sidst udviklede og mest avancerede
overlevesessvar. Alle verdens kulturer har i alle kendte historiske perioder
anekdoter om overnaturlige mirakler, oftest hvor en 'Gud' eller en guddommelig
person greb ind. En skeptisk forklaring på dette Deus ex machina
er, at det blev opfundet i græsk teater og derfor hører hjemme i
fiktionens og ønsketænkningens verden.
Med udgangspunkt i mit eget livs mirakel, vil jeg imidlertid stille et
kontraspørgsmål. Hvad nu hvis der virkelig findes mirakler, der netop forekommer
mirakuløse, fordi de endnu ikke kan forklares? Selv i kvantefysikken og
kosmologien findes der mirakler, der nu tages forklarbart
alvorligt
og beskrives med ord fra magiens verden.
I Indien er der utallige fortællinger om, hvorledes de såkaldt oplyste, guruer,
overnaturligt greb ind og frelste deres disciple ud af kritiske situationer. Da
jeg boede i Nordindien tæt på Himalaya talte jeg med en gammel mand, der
efterhånden blev min ven. Engang som ung forsøgte
Shabdanand, som han hed, at
krydse en flod i regntiden. Pludselig voksede vandmasserne voldsomt, noget der
kan ske hvis det har regnet voldsomt i Himalayas forbjerge f. eks. 50 km væk. Shabdanand
blev skyllet over ende af vandmasserne og nu ført ned ad floden med rasende
fart. Han skreg sin gurus, Faqir
Babas, navn, mens han hjælpeløst hvirvlede rundt i vandmasserne. Med ét kom
Faqir Baba til syne for ham, tog hans hånd og førte ham sikkert over på den
anden side af floden.
På det tidspunkt levede Shabdanand endnu et verdsligt liv med kone og børn langt
fra sin mesters Ashram. Efter den mirakuløse redning fra den sikre død i
vandmasserne var det eneste Shabdanand tænkte på at besøge sin åndelige mester
og takke ham for hans guddommelige indgriben. Han ankom kort tid efter i Ashrammen,
kastede sig foran Faqir Babas fødder og takkede ham med tårer i øjnene. Faqir
Baba spurgte med forundring: Hvad er der galt med dig? Hvorfor dette teater?
Shabdanand svarede: Du frelste mig ud af vandmasserne, derfor!
Nu kommer Faqir Babas svar, som er den egentlige grund til, at jeg fortæller
denne historie:
Det kender jeg intet til!
Faqir Baba fortsatte: Det er din egen tro og din egen kraft, der har frelst
dig.
Faqir hendvendte sig nu til den skare af mennesker, der havde forsamlet sig rundt
om ham: Problemet er, at det er vor egen tro og kraft der frelser os, men vi
er endnu for uvidende om vor egen kraft og tillægger den derfor vor Guru. De
falske guruer fortæller ikke deres disciple denne hemmelighed, så de og deres
ashramer lever derfor fedt af de donationer, der kommer ind fra taknemmelige
disciple.
Lad mig i forlængelse af afsløringen af denne hemmelighed, som i øvrigt også
Jesus afslørede, forsøge at komme ud af suppedasen med en biokemisk
forklaring. I
livstruende situationer frigøres 5-meo-dmt og dmt i hjernen. Dette
får bevidstheden til singulært at ekspandere til superbevidsthed. Denne
superbevidsthed kan i modsætning til vor forkølede dagsbevidsthed, alt efter
dens intensitet, påvirke tid og rum. Superbevidstheden nudger tid og rum
i en grad, der får kvantefysikkens iagttager-effekt op i højeste oktan.
Det
begynder med evnen til at se og navigere drilske kantsten, men går langt videre
end det i den proces, hvor superbevidstheden punkterer det lille jegs lille
bevidsthedssæbeboble og antager en større helheds perspektiv. Tony Woody's ord, I became the debris,
peger på en bevidsthedstilstand, hvor videre med Meister Eckharts ord, kroppen ikke længere
længere er sjælens bolig, men omvendt: kroppen er i sjælen. I kapitlet,
Meditation og
frigørelsen af det større jeg, har jeg behandlet dette
forunderlige og vidundelige fænomens eksistentielle implikationer. Her i
denne kontekst vælger jeg at anskue fænomenet i en virkelighed, hvor
bevidstheden ikke som i den materialistiske beskrivelsesmodel udgør toppen af livets
kransekage, men derimod selve fundamentet.
Verden bliver til i bevidsthed og
ikke omvendt.
Jeg må derfor i sjælens vilde himmelflugt tage afsked med mine
binære metaforer og
tage tilflugt i kvantefysikkens
sutraer. Jeg går ud fra, at mine læsere er bekendte med de berømte double slit
eksperimenter, hvor bølger bliver til partikler netop kun, når de bliver
observeret.
Kvantefysikken har hinsides enhver tvivl bevist, at en observation ændrer det
observerede.
Dean Radin fra Noetic
Institute tager dette eksperiment en revle længere ud:
Kort fortalt, så viser Dean Radins eksperiment, at
partikler opfører sig forskelligt alt efter 'kvaliteten' af den bevidsthed, der
observerer dem.
Er det ikke forunderligt, at
en sten uden kognitiv forståelse af sig selv følger komplekse
matematiske love, lige fra dens form, kemiske opbygning til dens tilsyneladende
tilfældige, men set i større perspektiv fraktale placering i strandkanten?
Jeg opdagede den kryptokrystallinske struktur i stenen ved strandkanten, men den
havde 'fundet' det samme svar millioner af år før mig. Jeg er
fristet til at bruge betegnelsen intelligent design, men dette begreb er
for kontamineret af associationer til Bibelbæltets forsøg på at indtænke en
forståelse af Gud, der er ligeså forudsigelig og kedelig som den kristne
rockmusik, der masseproduceres her. Nærved 90% af disse numre består af det
tryghedsskabende harmoniske skelet T-D-Tp-S hvilket for mig fortæller
alt, hvad jeg har behov for at vide om vågenhedssniveauet her. Det ærgerlige er,
at de fleste af de mennesker, der i modsætnng til de religiøse hævder at være
fortalere for videnskaben, på samme måde har svært ved at tænke ud over deres
harmoniske skeletter. For i samme øjeblik Darwin anfægtes, så bliver man med det
samme slået i hartkorn med bibelbæltets forældede bondementalitet.
Hvorfor er det så svært at foreslå en tredje eller en fjerde mulighed uden at
blive reduceret til statist i et dualt tankens tvangskorset i hovedet på
mennesker, som om sig selv tror, at de er logiske, men ikke ser at de på
nøjagtig samme måde som religiøse fundamentalister er ofre for den fra
klanabekatten nedarvede tendens til at reducere alt til os mod dem.
Øst mod Vest, Iphone versus samsung, Mac eller PC, Bandidos mod Hells Angels...
På alle niveauer i livet deler vi alt op i for eller imod efter
melodien: De andre er dumme, vi ved bedre.
Men tilbage til emnet... Universet er intelligent, for det har fulgt
matematikkens love før Euklid
udtænkte dem.
Universet består af
matematisk genbrug, hvor de samme algoritmer er i spil i det mindste atom og i
den største galakse.
Matematisk genbrug fra det uendeligt store til det uendeligt små
Evolutionær 'tilfældighed' er derfor ikke mere tilfældig
end at opkomsten af den stærkeste bio-algoritme, hvilket lige nu er os, er
henvist til at følge en af hellig matematik sat determinisme. Er det største mirakel
ikke, at matematik overhovedet fungerer, og at hjerner derfor i fællesskab gennem
kilometerlange kæder af x'er og og y'er rent teoretisk kan komme frem til, at
der må eksistere en Higgs-partikel og derefter finder den? Når
Dawkins reducerer
sådanne mentale kraftanstrengelser til forklarbar inden for hans vulgærdarvinistiske
verdenssyn, så er det for mig et klart eksempel på en ikke selverkendt
religiøsitet.
Hvor vil jeg hen med det?
Jo, der findes ingen 'tilfældig' evolution. Kaos og
tilfældighed følger en af bevidsthed sat matematisk orden vi endnu ikke har gennemskuet.
Kabir siger, at han ler, når fiskene i oceanet, hævder, at de tørster.
Videnkabsmanden ser ikke miraklet, fordi han er druknet i det.
Kasino-'entanglement' Lad mig her give et eksempel fra mit eget liv. Jeg elsker at gå på kasino.
Jeg spiller altid for de mindst mulige indsatsbeløb, for min intention er ikke
at vinde penge som sådan. Jeg sidder i afslappet lykkevarslende vågenhed foran
de forførende elektroniske lys som et barn, der er overbevist om, at det er
muligt at hente penge ud af lommerne på de enarmede tyveknægte. Dette er mit
laboratorium. De statistiske odds er imod mig og jeg elsker det. Min bevidstheds
vågenhed har ikke nået et lux-niveau, der gør mig i stand til at gå på vandet og
vække døde til live, men det lader tilsyneladende til, at de digitale
tilfældighedsgeneratorer, der er programmerede til statistisk at tilbagebetale
fra 70 til 95% i et iagttagerkredsløb med det lille vågne vismandsbarn i mig
bliver 'nudget' op til et lille stykke over 100%. For jeg fører regnskab med
indtægter og udgifter og gennem flere års spil har jeg et lille overskud,
hvilket burde være umuligt. Jeg lever lidt under halvdelen af min tid i Prag.
For at undgå hvidvask indførte man for ca 3 år siden i Tjekkiet
registreringspligt for kasinogæster. Jeg valgte et kasino, hvor mit finderaftryk
blev registreret. Her har jeg gennem de sidste tre år nok spilllet omkring 100
timer. Det svarer til over 70.000 tryk på lykkens knap, hvilket burde være mere
end spinns nok for statistikkens gud til at manifestere sin vilje. Det ser
imidlertid ud til at hans matematik er blevet 'entangled´. Når jeg checker ind
på en elektronisk spillemaskine viser den i sit display det eventuelle tab siden
jeg blev registret. Maskinens display viser ikke gevinst men kun det samlede
tab. Dette er tiltænkt som mental stopklods for de der har udviklet ludomani og
derfor taber masser af penge. Jeg ser de typer, der kommer ind her og taber
penge i stride strømme. Det er ofte russiske nyrige. De sidder med overophedede
ører og taber 1000 Tjekkiske koruna hver gang de trykker på knappen. Det går
forbavsende stærkt. Efter et stykke tid begynder de at slå på maskinerne og
udstøde forbandelser. Des mere dyriske deres operativsystemer bliver, des mere
træder de statistiske love i kraft. Her er intet af den afslappede vågenhed, som
kan tvinge de elektroniske kredsløb i knæ. Men tilbage til mit display... Ud for
linien nett loss står der sort på hvidt blot en lille streg, der viser at
jeg gennem alle disse mange timer her har et overskud. Hvor stort overskuddet er
ved jeg ikke, men det er i denne sammenhæng også ligegyldigt.
HOMO VIGILIAE
Den universelle ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket
F. Shelling
Der findes for mig ikke noget mere lykkeligt i denne
verden end det mirakuløse liv, der udfolder sig i supervågenhedens
allestednærværende spejlinger.
Det betyder imidlertid
ikke, at den supervågne nødvendigvis altid er
lykkelig og heldig
set ud fra hverdagsbevidsthedens lille navle. For Superbevidsthedens
held og immanente orden udfolder overvejende det store
perspektivs hellige matematik, hvor man indimellem bliver nødt til en tage
en tur på korset for helhedens skyld.
Alt er såre godt - selv når det ikke er godt Supervågenhedens lykke
gamma-stråler
stille fra urgrunden. Den 'smiler' varmt fra blomsterne i tapetet på livets
teater, så selv tragedien ses i lykkens lys. Superbevidstheden udfolder en verden, der er
fuld af magi og drama. Her genskaber den bestandigt nye ordner ud fra ruinerne af
ituslåede livsdrømme, men kun når den, der sidder tilbage i murbrokkerne, vågent
indser og accepterer sin skæbne med et grin. Da rejser den vågne sig
op, børster sit tøj og går videre på vej mod den næste
urealistiske lykkedrøm,
men denne gang med antydningen af et lille smil i mundvigene. For I
supervågenhedens magiske spejl ser man, at alt er såre godt, selv når det
ikke er godt. I ukuelig optimisme synger den supervågne Always look at
the bright side of life fra sit kors. Det kvantefysiske haglgevær Lad os svømme ud til den sidste revle. Udviklingen af Superbevidsthed er en
deterministisk konsekvens af den hellige matematiks egen udfoldelse. Som
Ourobusslangen vil denne matematik bide sig selv i halen og ændre sin egen
kurs og derigennem ophæve sine egne love.
Denne tankegang mødte jeg første gang uden for mit eget hovede, da jeg som
gymnasielærer oplevede et foredrag af Holger Bech Nielsen, hvor han talte om en
partikel, der blev skudt ud så den ramte sig selv, ændrede kurs i sammenstødet
og derfor ikke ramte sig selv.
Med Holger Bech Niesens
begejstring og Dean Radins eksperiment som patroner i mit kvantefysiske haglgevær vil jeg
derfor
hævde følgende:
Bevidstheden i sig selv holder universet 'ordentligt' i den proces, hvor
potentialitet bliver til aktualitet, når det iagttages. Bølger bliver til
partikler i
iagttagende bevidsthed. Denne bevidsthed organiserer alt efter
sin
intensitet orden i et intellektuelt by-pass, der mere minder om
krystalstenens immanente orden, end vort eget lille jegs forsøg på at skabe
orden i kaos gennem kognition og ord.
Den logik der ophæver logik I det singulært supervågne sind rammer
denne 'evne' til orden sin egen logiske begyndelse og transcenderer dermed
det, man kunne kalde 'naturlove af første grad'. Denne proces
betjener sig af de samme algoritmer som den naturlovsophævende singularitet
som udfoldes i et sort hul. Superbevidsthed knuser i den forstand selve
forståelsen af den fysik som skabte den. Som Ourobosslangen fortærer den sig
selv i det feed back, der gør virkeligheden mere fantastisk end fiktion.
Superbevidsthed er sjælens apokalyptiske, sorte hul, usynlig, men dog i
besiddelse af en uendelig kraft. Denne kraft lystrer ikke længere den logik
der skabte den, men oplsuger den.
Jesus Kristus er som
manifestation af en menneskeliggjort superbevidsthedstilstand den vej, den sandhed og det liv, der årsagsløst gør os til
vores egen årsag. I denne tilstand, som med Meister Eckhart ord
tilhørerethvert godt og gudhengivent menneske, er det supervågne
menneske i stand til at 'modulere' universets tid-rumvæv ud fra 'naturlove
af anden grad'. Her er mirakler vågenhedens personliggjorte signaturer.
Gennem den menneskelige viljes nåleøje manifesteres her algoritmer fra anden
grads naturlove ind i vort univers.
Universets sorte nåleøje
HOMO VIGILIAE I BIG DATA Alt dette er dog langt væk fra den, der
er fuld af søvnig selvtilfredshed, rødvin og hakkebøf. For i
superbevidsthedens loop skabes et point of no return, som kun den der har
intelligens, sensitivitet, sundhed, styrke, mod og vedholden vilje besidder.
Ja, også mod - for i dette loop betaler du en pris. Prisen er dig selv. Du går
du i opløsning som den larve, der bliver til en
sommerfugl. I dag padler vore forældede egoer fortabte, forvirrede og angstfydte
rundt i big datas stormfulde hav. Som Greta Thunberg reagerer vi med
autisitsk angst på de voldsomme forandringer omkring os. Vort forældede
kognitivt baserede ego-styresystem og dets tilhørende interface er slet ikke
bygget til så mange input, som vi får lige nu. Det gamle og stive egos
sprogbaserede styresystem kan kun fordøje small data og trækker nu i afmagt
evolutionens taberkort: angst, aggression og skyld.
Når kaos banker på døren til kosmos,
i form af en verden der bliver varmere og varmere, så er det ikke frygt, men
vågenhed og optimistisk mod der frelser os. Fugl Fønix fødes i asken fra den
brændende verden, men kun i de hjerter, der ikke frygter døden på bålet.
Supervågenhed er eksistensens oversete trumfkort. Den er som
den lille strøm i et floddelta der flyder tilbage mod kilden. Den er selve
livets triumferende fuckfinger til entropiens kuldedød.
Hvor det lille ego forståeligt nok forsøger at undgå katastrofen, så er er
Supervågenhedens strategi at forvandle netop den til den ny mulighed.
For i Vågenhedens lysende rejse
mod Ourobus singulære uendelighed ekspanderes bevidsthedens evne til at
behandle data. Kun den supervågne kan bestige urgrundens stejle skrænter.
Sagt med jævne ord så skal der en bevidsthedsudvidelse til, for at vi kan
fatte og behandle big data. I den kommende
disruption vil derfor kun
superbevidsthed overleve. For det lille ego er dette
den apokalypse alle taler om og med god grund frygter, for i fremtidens
verden er der ikke plads til den slags ting.
Brugen af og forskningen i entheogener er lige nu er
inde i en renaissance, netop fordi de vil spille en afgørende katalysatorisk
rolle i fødslen af den i
kaos
dansende bevidsthedsstjerne. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at
Entheogen Meditation er den bedste træning i at udvide sig selv til at rumme
scenarier, der er totalt uforudsigelige og dermed finder sted uden for det
lille egos legeplads. Det nye entheogent forberedte bevidsthedsystem surfer med legende
lethed big datas tsunami.
Mit entheogen-visionære bud er, at mennesket, som vi kender det, vil ikke
overleve. Det har haft sin tid som sabelkatten og dinosaurerne.
Ego-mennesket vil som
senescente
celler blive nedbrudt og genbrugt i de
autophage
samfundsorganiske processer der giver plads til nyt og ungt liv. Jeg ser en
fremtidig utopisk verden befolket, ikke af milliarder af ædende og skidende
storforbrugere, men måske af 100 millioner superbevidste mennesker i
cyborgsymbioser med kvanteteknologier. De vil lege livets leg på en
øko-planet befriet fra grådighedens og dumhedens affaldsbunker indtil en dag langt ude i
fremtiden, hvor selv deres kulturalgoritmer vil blive forældede og uddø for igen
at give plads til nye kaosmatematiske kosmologier.
Den sære Munk - den fremmede surfer For 30 år siden var jeg den sære munk (der ovenikøbet vistnok var medlem af
en nyreliøs sekt) på en lektor-udpost i Ribe. De såkaldt normale
lektor-operativsystemer tolererede mig kun, fordi der på Ribe katadralskole
var en lang tradition for at skæve eksistenser kunne undervise, dog kun hvis
de demonstrerede en overbevisende akademisk muskuløsitet. Det kunne jeg som
ung grøn lærer uddannet på det dengang marxistiske Århus Universitet ikke.
Derfor blev der ofte kigget skævt til mig, og jeg følte mig som en forklædt
Marsmand, der prøvede at spille med blandt The Men in Black på den
hæderkronede gamle læreanstalt.
I dag lider mange af de fordums alt for selvsikre arketyper, der dengang så
nedladende på mig, imidlertid af stress, mens jeg ser min tid komme og at
den allerede er kommet.
Min tid hedder big data. Den er ankommet. Jeg har med lukkede øjne forberedt mig på den hele
livet. Som en søvngænger danser mit sandkorns-jeg nu på toppen af klitten.
Det gælder om at nyde det så længe det varer, for jeg er ikke den eneste
sære type, der er kommet opad i hierarkiet. Bare se på Donald Trumph og Boris
Johnson. Forandringstider kalder ukendte persontyper ind til sit center. De
fleste af disse originaler benægter fremtiden og længes tilbage til en fortid, der aldrig har
været der med slogans som Make America Great Again eller Take Back Control.
Den klan af originaler jeg tilhører, findes i den anden ende af spektret. Vi
længes ikke efter fortiden, men efter fremtiden i nutiden og vi arbejder bag scenen
i os selv for at forberede næste akt.
Vi er livets vågnende søvngængere. Morgensolens første lys vil vække os, men
først efter nattens død.