Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Frigørelsen af det større jeg
Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 


 







En tak til Michel Saouma.
 
Uden de inspirerende
samtaler med dig, så ville
dette kapitel ikke
have eksisteret

 


SUPERVÅGENHED - DEN HELLIGE GRAL
   
        Bevidsthed og opmærksomhed i accellererende feed back



Kun ganske få er modne nok til
at stirre ind i Guds magiske spejl
Meister Ekchart

I livets æoniske rejsning fra encellede organismer i urhavet, til dannelsen af den bioføderale sammenslutning af umage livsformer, som et menneskes krop i virkeligheden er, er opkomsten af den vågne bevidsthed sket et minut i tolv. Den er langsomt, men kontinuert 'vokset' siden livets begyndelse, men er nu er på vej ind i en form for accelleration. Måske er livet som en god B-film. Lige før planeten bliver totalt fucked up af vores blinde magtbegær og grådighed i form af Danske Bank og Monsanto, så kommer superhelten og frelser os. Set fra mit sæde i biografen ser ud til, at den evolutionære Avatar denne gang er superbevidsthed.
 
Spørgsmålet er nu, hvad jeg mener med dette begreb. Det er tæt på umuligt at forklare for den, der ikke har været det selv. I kapitlet,
Hvad er bevidsthed, handlede hovedtemaet om i hvor høj grad vi overhovedet ikke ved, hvad bevidsthed er og ovenikøbet ikke er klar over, hvor lidt vi er klar over det. Bevidsthed er det mest uforståelige overhovedet! At spænde buen yderligere og tale om superbevidsthed kan derfor minde om Middelalderens skolastiske lærde, der viede deres liv til at finde ud af, hvor mange engle der kunne sidde på spidsen af en nål.
 
Indledningsvist vil jeg imidlertid her forsøge at indsnævre og dermed håndgribeliggøre forståelsen af bevidsthed til følgende:
Den menneskelige bevidsthed kan forsimplet anskues som et intelligent databehandlende styresystem.
 

Det superbevidste styresystem  
En kvantitativt voksende bevidsthed, der sluttelig forvandler sig til supervågenhed, kan i forlængelse af denne reduktion forstås som vor hjernes evne til at behandle en accellerende datamængde.
Des flere informationsbit vi kan behandle, des større bevidsthed har vi, des mere vågne er vi.
 
Mine bioalgoritmiske billeder giver mindst lige så god mening for mig som Freuds sexuelle overtryk på dampkedlerne gjorde for ham og hans samtid. Som Freud i sin tid forstod mennesket som en dampmaskine med tryk på de underbevidste kedler, så bruger jeg ofte på Meditation.dk billeder hentet fra den digitale verden, der fra alle sider har forsyner mig med afstandsløse kommunikationsproteser. I modsætning til Freud er jeg imidlertid metabevidst 'klar over' mine egne metaforers historisk betingede komik. Det skyldes, at jeg på mit lille sted på den historiske tidsakse er mere bevidst end Freud. Jeg overlader det derfor til fremtidige generationer at le af mig og mine sammenligninger.
  
Jeg er en computer
Så min kære gamle bærbare PC forsyner mig med metaforer, mens jeg skriver disse linier på den. Indtil for nylig brugte jeg den også til at lave musik. Imidlertid blev mine produktioner så datakrævende, at min kære gamle PC blev ved med at byde sammen. Den kunne ikke behandle datastrømmen fra de nye musikprogrammer jeg havde installeret. Jeg skiftede den derfor ud med en ny og superhurtig computer, der kan bearbejde langt større datamængder uden den mindste form for stress.
 
De nye musikprogrammers interface er så intuitivt, at jeg i højere grad end nogensinde før ikke behøver at forstå de afsindigt komplekse algoritmer, der udløses, når jeg klikker mig rundt i deres verden.  På en måde er jeg begyndt at lege ligesom min lille etårige søn, når han sætter trækodser oven på hinanden. 
 
Vi kan ikke længere med vore små egoers fattige evne til databehandling overskue konsekvenserne af vore handlinger. Den af blind grådighed købte videnskab forkynder med selvhøjtidelig sikkerhed, at der ingen fare er ved 5g mobil telefoner, hvilket set i lyset af at samme videnskab hverken forudså mikroplastisk forurening i havene eller bier og insekter på randen af masseudrydelse ville virke komisk, hvis det ikke samtidig var alvorligt.
Kort sagt, så kan vort lille ego-operativsystem ikke forstå en ny verdens Big Data.

Det supervågne bypass
Så her kommer det næste, for det i sit eget billede meget betydningsfulde lille ego, provokerende postulat:
 
Supervågenhed er fremtidens styresystem.

En af supervågenhedens mange egenskaber som operativsystem er evnen til at omgå tankeoperativsystemet og dermed sproget. Mennesket behøver grundliggende ikke (længere) et egos sprog- og forståelsesbaserede interface for at handle intelligent. Tømt for ord er alene supervågenhedens split-sekund hurtige og intuitive klar over. Dette KLAR OVER interagerer direkte med tid og rum på måder, der for ego-tankeoperativsystemet tager sig ud som ren magi. Handlinger sker i langt højere grad i vågen intuition. Pudsigt nok havde allerede IT-usabilityguruen Steve Krug indirekte fat i denne pointe med sin kultbog, Don't Make Me Think, der i store træk forklarer hvorfor Nemide ikke er nemt. Supergodt app- eller webinterface gør det muligt på samme måde som tilfældet er med mine nye musikprogrammer at gøre komplicerede ting med minimalt forbrug af intellektuel kapacitet. Hvis du, kære læser, ikke ser billedet helt klart, så prøv at bestille en flybillet på Swiss Airs website. Efter tre forsøg måtte jeg opgive. Hvad betyder det i denne sammenhæng? Det betyder, at des mere abstrakt vågen man er i en situation, eller rettere: des mere abstrakt vågen selve situationen er, jo mere løser den sig intuitivt på samme måde, som jeg uden at tænke ret meget bestiller mine flybilletter hos Norwegian Air eller via min App hopper op på et elløbehjul.

Mankind is poised midway between the gods and the beasts
Plotinus

Et supervågent menneske er på en måde instinktivt som et dyr. Den afgørende forskel på dyret og mennesket, på tåben og vismanden er alene den ekspanderende bevidstheds spejllende lyse KLAR OVER - kvalitet. Vi små mennesker tror i vor grænseløse selvovervurdering at intelligens er et produkt af vore ord og anstrengelser. Intelligens er imidlertid, som vi vil se senere i dette kapitel, allerede immanent til stede i vågenhedens 'KLAR OVER'. Hjernens fantasi- og tankeverden er en fraktal simulering af den større ukendte Intelligens. Selv når vi projektivt forsyner denne større algoritmiske intelligens med menneskelige egenskaber, så er det ikke helt ved siden af i den forstand, at vi selv er denne intelligens i menneskelig form. Gud er en projektion af os selv ud i Ding an sich, der dermed får en menneskelig form. Hvis der er en gud, så kan det kun være os der er tale om.

Lykkens Yndling
Siden oldtidens Indien har deres vismænd hævdet, at naturen mirakuløst står til rådighed for den som er oplyst.
Transcendental Meditations leder, Maharishi Mahesh Yogi, grundlagde en disciplin han kaldte Videnskaben om kreativ intelligens, der overordnet kan summes op gennem hans egen formuering: nature turns helpful, forstået således at den, der kultiverer højere bevidsthed, på mysteriøs vis undgår det underligt dæmonisk eksistentielle uheld, der ofte er vor tågede hverdagsbevidstheds evigt drillende livsledsager.


Forestil dig, at du er Fætter Højben i en ikke selvfed udgave. I superbevidsthed er man Alladin, Filius Fortunae, lykkens yndling, der finder de Guddommelige Guldhorn ved nærmest at falde over dem. Appelsiner regner ned i turbanen på den som er supervågen. Ja, jeg ved, at det er en romantisk og bestemt ikke videnskabelig dokumenteret påstand.





Arketypen, The Fool, er beskyttet af ungdom, optimisme og Gud.
Jeg tvivler dog på, om han ville kunne overleve et ophold i New Delhi.

Så lad os tage den en gang til for prins Knud og skeptikeren, der ikke er skeptisk over for sin egen skepticisme i et billedsprog helt nede på jorden i fodhøjde. Engang for mange år siden krydsede jeg en befærdet vej i New Delhi. Da jeg nåede fortovet løftede min højre fod sig vanemæssigt til den passende højde for kantsten i Danmark. I Delhi står kantstenene imidlertid, som vinden blæser og nogle gange rager de op på så djævelske måder, at man uvilkårlig tænker dem som boliger for drilleånder. Min af sandalen ubeskyttede tå bankede på automatpilot lige ind i en sådan drillekantsten og stødte sig til blods. I løbet af ganske få timer gik der på trods af jod og bandager betændelse i såret og det endte med en hospitalsindlæggelse med en farlig infektion i foden. Hvad kan man nu lære af denne lille historie? Min lære for mig selv er, at jo mere vågen jeg er, des mindre handler jeg ud fra vaner. Havde jeg været mere vågen, så havde min fod ikke baldret ind i den forbandede beskidte kantsten.

Hjernen består af flere lag som ringene i et træ. Det inderste sover. Des længere ind i træets centrum vi kommer, des ældre operativsystemiske ringe vil vi møde. Derfor er så meget af det vi foretager os, gjort i søvne. Som i tilfældet med min af en kantsten ramte fod, så går ubevidsthed og vaner hånd i hånd. Noget af det geniet Steve Jobs var bedst til, var at gennemskue alle dybt sovende og unødvendige rutiner i en virksomhed. Ingen vidste hvorfor man gjorde det eller det. Det var rene rygmarvsrutiner. Steve Jobs spurgte altid: hvorfor? Ingen kunne give et svar, og derfor måtte han finde det selv. Efter at han havde fundet svaret, kunne han netop med udgangspunkt i denne bevidstgørelse opfinde nye arbejdsgange.

Det er lige præcis det vågenhed kan bruges til. Steve Jobs var simpelthen vågen.
 
Når vi kigger tilbage på vort eget liv, så kan vi godt huske situationer, hvor vi var ekstra vågne. Forestil dig nu denne vågenhed ganget med 10... med 100... med 1000..

Lux som mål for bevidsthed
Supervågenhed kan billedliggøres ud fra betegnelsen lysvågen. Forestil dig du en morgen efter kaffen føler dig rigtig vågen og udhvilet. Du sanser og ser alt klart. Forestil dig nu denne tilstand uendeligt intensiveret.
   
Lysende supervågenhed kan sammenlignes med det at udskifte en 100 watt pære ud med en på 1000 watt. Med de ekstra lux en sådan pære giver, er det lettere at se og derfor orientere sig i det informationskaos, der både er i og omkring os. I denne tilstand kan man i afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
 
Sikkert ankommet på det andet fortov vil jeg derfor hævde følgende:
 
Supervågenhed er en aldeles glimrende overlevesesstrategi. For i lyset af de ekstra lux jeg kantstenen ligge på lur. Det var ikke nødvendigt at læse en bog om faren ved forhøjede kantsten i den tredje verdens forvoksede svampekolonier for at overleve Indiens bakteriehære. Det at se var nok.
 
Den bedste måde dette udsagn kan verificeres på, er imidlertid ved selv at være supervågen. Uden falsk beskedenhed vil jeg hævde, at jeg selv er det i gennemsnit et par sekunder hver dag. Selv ét sekunds gennembrud ind i supervågenhed i min morgenmeditation gør resten af dagen mere vågen end den ellers ville være.
 

 

NÅR DEN VÅGNE VÅGNER OP

Et menneske er en drøm af en skygge
Σκιᾶς ὄναρ ἄνθρωπος
Pindar, Pythian 8.95f.

At se menneskelivet som en drøm kræver paradoksalt nok stor vågenhed. Jeg tænker med et smil på de gange jeg har set Jehovas Vidner stå på Torvegade på Christianshavn med deres tidsskrift med den meget sigende titel: Vågn Op. Jeg tænker ved mig selv, at selv de alkoholiserede Grønlændere, der holder til her, er langt mere vågne end disse drømmende Jehovaer, der med deres stive kropssprog og underligt bedagede 70ertøj i min stream of consciousnes bliver til udslukte gaslygtepæle fra 1800-tallet.  Men måske er det mig, der drømmer ... En vandrehistorie fra Indien endte efter en 1001 og en nats tur gennem Persien som en komedie skrevet af Holberg, hvor Jeppe vågner op i baronens seng. I Indien vågner en tigger op af sin søvn og indser, at han er en Maharaja, en konge, indtil han endnu engang vågner op og ser at selv hans kongeliv var en drøm. For de gamle Indere var livet en illusion på grænsen til et mareridt, det frem for alt gjalt om at komme ud af.
 
Når supervågenheden indfinder sig i Meditation, bliver man med ét klar over, at hverdagsbevidstheden er en form for søvn. Man
vågner op, selv om man allerede troede sig vågen. I begyndelsen er denne vågenhed skrøbelig, og den forsvinder som regel efter få sekunder. Når den forsvinder, er det som at vågne ned.
 
Lad os nu se på, hvorledes vi kan vågne lidt bedre op end 'Vågn-opperne'.
 

SUPERBEVIDST FEED BACK

Når du kigger ned i urgrunden,
så kigger urgrunden tilbage på dig.
Nietzsche

Meditation består i al sin simpelhed blot af én enkelt handling. I Meditation vender man sin bevidste opmærksomhed ind i stedet for ud. Der er noget inde i dig, der ser og føler verden. Inderne kaldte dette noget for et 'vidne' og illustrerede det ved to fugle i et træ, hvor den ene fugl iagttager den anden fugl spise bær fra træet.

Når du vender blikket indad, så vil dette ukendte noget iagttage sig selv. Derved aktiveres en uendelighedsfunktion. Meditation er et feed back fænomen. Som Ouroborosslangen bider vi os selv i halen i introspektion.

 
Ouroborosslangen

Det introverterede videokamera
 

If the doors of perception were cleansed
everything would appear as it is, infinite.
William Blake.

Supervågenhed skabes i det singulære loop, hvor bevidstheden bliver bevidst om sig selv i introvert stilhed. I selvspejlende stilhed acellererer vågenheden mod uendelig som et eksplosivt hyl fra en højttaler, der står for tæt på en sensitiv mikrofon.

Et fænomen, der på glimrende vis kan illustrere supervågenhed, er et videokamera rettet mod sig selv. Her kan du se et videoklip, der illustrerer en dynamisk udgave af et accelererende introverteret loop. Loopet i videoen er lavet alene ved at rette et videokamera mod den TV-skærm kameraet er forbundet med. De fraktale, singulære og kalaidoskopiske mønstre skabes ved, at det håndholdte kamera hele tiden forstærker sit eget signal. Blot millimetersmå bevægelser i kameraet skaber uforudsigelige og dynamiske ændringer, der alle har retning mod uendelighedens Great Attractor.

 
Er det ikke tankevækkende, at en så simpel handling som at rette et kamera mod sig selv kan skabe så overraskende og komplekse fænomener?
  
Det samme gælder for Meditation. Meditation er i virkeligheden det simpleste af det simpleste. For hvis du sidder og gør ingenting, det man i gode gamle dage kendte og kaldte at falde i staver, så kan du gå i selvsving og dermed skabe en vortex i dig sev, der grundliggende betjener sig af den samme matematik som skaber universets sorte huller.
 
Nirvana er signalsstoffernes overflødighedshorn
Sammenligningen med mikrofonen er dækkende på nær én ting. Hvor mikrofonhylet er ubehageligt og faktisk kan ødelægge højttalerne, så medfører supervågenhedens point of no return en af hjernen skabt overproduktion af signalstoffer, der mest af alt kan betegnes som paradisisk ekstase. Her er parallellen til fjernsyn-videoopstillingen mere dækkende. For her eksploderer skærmen i et festfyrværkeri i lys og farver i en sådan grad at jeg, første gang jeg lavede dette eksperiment, faktisk var bekymret for, om de elektroniske kredsløb i mit TV ville brænde over. På samme måde var jeg oprigtig bange for, at min hjerne ikke kunne holde til de udladninger, som de første uendelighedsoplevelser medførte i mig som ung. Mit fjernsyn holdt imidlertid til mosten, og det samme gjorde jeg.
  
Set fra denne synsvinkel, så er paradiset lig med signalstoffernes cocktailbar. De farvestrålende drinks, man nyder her, hedder serotonin, dopamin, gaba, dmt osv. Ja, helt op til 200 forskellige kemiske neurotransmittere sørger for at holde gang i livets fest.
   
Jævnført til mikrofon-højttalerbilledet, så forudsætter et feed back mellem mikrofon og højttaler tre ting:


Mikrofonen skal stå tæt på højttaleren: Vi kommer kun tilstrækkelig tæt på os selv i intim og sårbar ærlighed. Uærlighed fjerner os fra os selv og vanskeliggør det rene feed back i nærhed.
  
Indgangsfølsomheden på forstærkeren skal være skruet godt op: Vore sanser er skærpede og sensitive.
 
Forstærkerens udgangsvolumeknap er skruet op: Vi har overskud af sund fysisk livsenergi.
  
Inden for dette spekter findes der grundliggende to meditative yderpositioner. Den ene pol består af sensitive mennesker og den anden af mennesker med masser af overskudsenergi.
Som regel vil de sensitive mediterende være introverte og de energiske være ekstroverte. Begge disse typer vil kunne gå i meditativt supervågent selvsving, men vil på trods af denne vigtige fællesgave ofte ikke trives i hinandens selskab. Den sensitive mediterendes udfordring er at undgå narcissistisk ømskindethed. Hun må være i stand til at rumme sin sårbarhed uden at gå i reaktivt forsvar. Den energetiske mediterendes udfordring er ofte mangel på empati og hans udfordring er ikke at bruge sine evner som supervågen energibombe til selviske formål. Mit ideal for en mediterende er den ambiverte type, der både er sensitiv, empatisk og energisk.


Entheogene lighedspunkter
Ovenstående feed backfænomen kan også forklare de åbenlyse lighedspunkter mellem meditative og psykedeliske erfaringer. Ved indtagelsen af psykedelisk 'medicin' forstærkes sanseindtrykkene så voldsomt, at et singulært feed back er uundgåeligt. Det er tydeligt at se parallellen til det psykedeliske i den ovenstående selvsvingsvideo. Problemet med den psykedeliske åbning er imidlertid, at det giver ikke-noble og potentielt ikke psykisk sunde mennesker adgang til det singulære signalstofparadis i en form for genvej, der alt for ofte i stedet bliver en omvej, eftersom det, når entheogenerne ikke længere leger med neuronerne i hjernen, efterlader adepten med sin ludobrik slået hjem dagen derpå. Et moderat og ansvarligt brug i et meditativt set and setting kan imidlertid pege på 'virkeligheder' vi i et normalt liv aldrig ville være kommet i kontakt med. En stor del af de mediterende, jeg kender, begyndte deres spirituelle liv med en enkelt entheogen erfaring, der pludselig gav deres liv retning, så de vidste hvilken livsvej de skulle tage. Fristelsen til i åndelig dovenskab at tage en ny psykedelisk rejse fremfor at dedikere hvert øjeblik af ens liv til dette projekt er for mange for stor. På Youtube kan man fodre grise med alle de umodne oftest unge, men også ældre ikke-noble sjæle, som grelt modsagt af deres ansigts mimik og øvrige kropssprog frejdigt deler ud af deres af 5-meo-dmt opnåede viden, som om det var deres egen. Ud fra min egen erfaring vil jeg imidlertid hævde, at entheogener er et værdifuldt redskab, men kun ansvarligt og moderat anvendt i et liv, der i øvrigt fra morgen til aften er dedikeret til den sandhed, der trækker os ud af vores egen navle.
 
Det noble menneske
Kun ærlige, sensitive mennesker fulde af sund livsenergi kan føde denne superbevidsthed i deres hjerners livmoder. Klik på dette link, der fører tilbage til forsiden, hvis du ønsker at se, hvad jeg mener med begrebet 'en nobel person'.
 

FRA VÅGEN TIL SUPERVÅGEN

Som et mantra ser jeg mig nødsaget til atter og atter at pege på, at vi står i ren uvidenhed om os selv. Hvad er vågenhed? Jeg vil nu tage et lidt dybere spadestik ind i det ukendte med en definition, der går lidt længere end det at beskrive bevidstheden som en algoritmisk kaffekværn. For den, der i sit eget indre har oplevet bevidsthedens uendelighedsfunktion, kan logik i sig sev ikke sætte ord på den ærefrygt, som jeg er sikker på også Einstein oplevede på sin rejse ud af Newtons univers.
 
Det er derfor tid til at række ud efter den Hellige Gral. At drikke af denne gral skænker os supervågenhedens berusende hjemmebryg af signalsstoffer, der med ét gør det lysende klart, at alle de fornemme akademisk-filososfiske spekulationers begrædelse over tabet af livets mening, er et selvskabt projektivt produkt af overophededet tankeaktivitet.
Alle disse ords bogtårn, bygget op af fornnemme franske filosoffer og dybe grå livsindsigter masseproduceret på forfatterskoler, har givet mig støv på hjernen og i lungerne. Nu trækker jeg atter vejret frit. Ja, jeg var gymnasielærer i dansk i 25 år. Det var bestemt værdifuldt, men 10 år burde ha´ været mere end nok og afløst af mindst et år med en kniv i munden i Finnmarken.
 
Men nu er jeg mere vågen og fri... Vågenhed er, når bevidstheden bliver bevidst om sig selv. Denne tilstand er de fleste af os i dagtimerne i det meste af tiden. Anderledes forholder det sig det med Supervågenhed. Som vi har set i det foregående, så fødes den, når bevidstheden bliver bevidst om sig sig i et loop der accellerer - i bedste fald mod uendelig.
Her i dette loop når bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthed et intensiveret point of no return.

Kære læser. Luk atter øjnene og træd ind i det indre sansemørke...
 
I dette mørke vågner superbevidstheden i normalbevidsthedens søvnige seng. Superbevidstheden er lysende mørke. Den kan kun ses og genkendes af andre, der selv lever i den sorte sols saliggørende ingenting.
 
Følgende citat beskriver perfekt forskellen på den mod den ydre verden orienterede normalbevidsthed og den indre i loop skabte superbevidsthed. Den udadvendte normalbevidsthed er dual og deler verden op i en subjekt-objektrelationer. Den indre verdens bevidsthed er non-dual:
 

Hvordan kan nu den indre superbevidsthed erobre den ydre verden uden at betale dualitetens fremmedgørende pris? Jeg må her sige, at den måde superbevidstheden ekstroverterer sig på er overraskende. Den er, som vi vil se i det følgende, ikke mindre end mirakuløs.

I nedenstående youtube-video fortæller Tony Woody om sin nærdødsoplevelse. En smukkere og præcisere beskrivelse af supervågenhed skal man lede længe efter. Tony oplever, i hvad han tror er de sidste sekunder i hans liv, et sandt fyrværkeri i og af superbevidsthed. Læg især mærke til hans beskrivelse af Pepsidåsen der i et split sekund passerer forbi cockpittet. I Tonys supervågne tilstand 'ser' han alle Pepsidråberne på en og samme tid i nærmest slow motion. Han beretter om, hvorledes hans sjæl forlod kroppen og derefter havde udsyn til alt fra et hvilken som helst punkt i rummet. I became the debri, siger han. I had a 360 degree bubble vision view of everyone of these millions of perspectives, even from the tiniest debris in the air. Denne oplevelse af kaos og katastrofe bliver i hans superbevidsthed til sublime perfection, også selv om oplevelsen selvfølgelig forvirrede den dagsbevidste del af ham.
 

Superbevidsthedens allestedsnærværende nærhed
Et af de vigtigste karakteristika for superbevidstheden er at den tilsyneladende ikke er fanget ind i den fremmedgørende afstand som en normal dagsbevidst dual subjekt-objekt relation altid indebærer. Langt nærmere er der tale om et uendeligt antal bobleformede subjekt-objekt relationer, der strækker sig fra de uendeligt store til de uendeligt små perspektiver. Superbevidstheden fuldfører og fuldkommengør i den forstand den opgave normalbevidstheden satte sig for, men ikke selv kunne fuldføre uden 'hjælp' fra Lucifer.
 
Dette alt for simple mirakel er forunderlig
føle-set. For superbevidsthedens mørke lys er som solens både varmende og indsigtsgivende. Superbevidstheden føle-ser. Den er i dette modus operandi både dual og non-dual. Den er allestednærværende afstandsgjort, men samtidig helt nærsanselig tæt på på en måde, der for mig mest af alt, om ikke andet så metaforisk, minder om kvantepartiklers superposition.
 
I denne dualt non-duale superposition af både følt nærsansning og visuel fjernsansning ser det ud til at superbevidstheden yderligere gør hjernen til en synæstetisk modtager og navigator af snart sagt enhver mulig symbiotisk kombination af de fem sansers indtryk. I superbevidsthed kan eksempelvis lys have en smag, lyd kan lugte og følelser kan have en farve.
 
Det er vigtigt her atter at understrege, at superbevidstheden grundliggende ikke
gør nogle af de her beskrevne ting. Hvad vi ser og beskriver er superbevidsthedens aftryk i tid og rum.  Det samme gør sig i øvrigt gældende for universets sorte huller. Som nævnt i kapitlet Hvad er Bevidsthed, så er bevidstheden i sig selv transcendental og som et spejl fundamentalt forskelligt fra det spejlede. Superbevidsthed er imidlertid som et troldspejl, hvor fænomener, der ikke kan ske i normalbevidsthedens spejl her er normale. Føle-set, non-dual dualitet er denne superbevidstheds 'målbare' aftryk i tid og rum og i den forstand det eneste fingeraftryk vi har af den usynlige gæst.

SUPERVÅGENHEDENS ANTI-ENTROPISKE ORDEN
Som antydet i begyndelsen af dette kapitel, så ser det for mig ud som om den, der er vågen, er omgivet af en form for held, der i takt med vågenhedens intensitet er i stand til at 'nudge' Newtons tid og rum på de mest forunderlige måder. Set ud fra en rationel old school skolet hjerne tager det sig forståeligt nok ud som vrøvl. Det gjorde store dele af kvantefysikken imidlertid også set gennem datidens videnskabsmænds slørede reagensglas. Efter disse indledende piruetter er det nu tid til et større spring ud i det ukendte:
 
Supervågenhed 'nudger' virkeligheden
Hvad frelste Tony Woody fra katastrofen?
Det mest sandsynlige scenarie ville have været, at hans nødlandende fly ville være totalt forulykket med død og lemlæstelse til følge.
 
Min intuition siger mig, at Tony Woody blev reddet af den superbevidsthed, der spontant ekspandererde omkring ham i det sekund han troede at han skulle dø. De utallige nærdødsoplevelser, som i vore velsignede dage er tilgængelige på Youtube, peger på selve superbevidstheden ikke blot som vidne, men som aktør. Supervågenhed er evolutionens sidst udviklede og mest avancerede overlevesessvar. Alle verdens kulturer har i alle kendte historiske perioder anekdoter om overnaturlige mirakler, oftest hvor en 'Gud' eller en guddommelig person greb ind. En skeptisk forklaring på dette Deus ex machina er, at det blev opfundet i græsk teater og derfor hører hjemme i fiktionens og ønsketænkningens verden.
 
Med udgangspunkt i mit eget livs mirakel, vil jeg imidlertid stille et kontraspørgsmål. Hvad nu hvis der virkelig findes mirakler, der netop forekommer mirakuløse, fordi de endnu ikke kan forklares? Selv i kvantefysikken og kosmologien findes der mirakler, der nu tages forklarbart alvorligt og beskrives med ord fra magiens verden.
 
I Indien er der utallige fortællinger om, hvorledes de såkaldt oplyste, guruer, overnaturligt greb ind og frelste deres disciple ud af kritiske situationer. Da jeg boede i Nordindien tæt på Himalaya talte jeg med en gammel mand, der efterhånden blev min ven. Engang som ung forsøgte Shabdanand, som han hed, at krydse en flod i regntiden. Pludselig voksede vandmasserne voldsomt, noget der kan ske hvis det har regnet voldsomt i Himalayas forbjerge f. eks. 50 km væk. Shabdanand blev skyllet over ende af vandmasserne og nu ført ned ad floden med rasende fart. Han skreg sin gurus, Faqir Babas, navn, mens han hjælpeløst hvirvlede rundt i vandmasserne. Med ét kom Faqir Baba til syne for ham, tog hans hånd og førte ham sikkert over på den anden side af floden.

På det tidspunkt levede Shabdanand endnu et verdsligt liv med kone og børn langt fra sin mesters Ashram. Efter den mirakuløse redning fra den sikre død i vandmasserne var det eneste Shabdanand tænkte på at besøge sin åndelige mester og takke ham for hans guddommelige indgriben. Han ankom kort tid efter i Ashrammen, kastede sig foran Faqir Babas fødder og takkede ham med tårer i øjnene. Faqir Baba spurgte med forundring: Hvad er der galt med dig? Hvorfor dette teater? Shabdanand svarede: Du frelste mig ud af vandmasserne, derfor! Nu kommer Faqir Babas svar, som er den egentlige grund til, at jeg fortæller denne historie:

Det kender jeg intet til!

Faqir Baba fortsatte: Det er din egen tro og din egen kraft, der har frelst dig.

Faqir hendvendte sig nu til den skare af mennesker, der havde forsamlet sig rundt om ham: Problemet er, at det er vor egen tro og kraft der frelser os, men vi er endnu for uvidende om vor egen kraft og tillægger den derfor vor Guru. De falske guruer fortæller ikke deres disciple denne hemmelighed, så de og deres ashramer lever derfor fedt af de donationer, der kommer ind fra taknemmelige disciple.
 

Lad mig i forlængelse af afsløringen af denne hemmelighed, som i øvrigt også Jesus afslørede, forsøge at komme ud af suppedasen med en biokemisk forklaring. I livstruende situationer frigøres 5-meo-dmt og dmt i hjernen. Dette får bevidstheden til singulært at ekspandere til superbevidsthed. Denne superbevidsthed kan i modsætning til vor forkølede dagsbevidsthed, alt efter dens intensitet, påvirke tid og rum. Superbevidstheden nudger tid og rum i en grad, der får kvantefysikkens iagttager-effekt op i højeste oktan.
 
Det begynder med evnen til at se og navigere drilske kantsten, men går langt videre end det i den proces, hvor superbevidstheden punkterer det lille jegs lille bevidsthedssæbeboble og antager en større helheds perspektiv. Tony Woody's ord, I became the debris, peger på en bevidsthedstilstand, hvor videre med Meister Eckharts ord, kroppen ikke længere længere er sjælens bolig, men omvendt: kroppen er i sjælen. I kapitlet, Meditation og frigørelsen af det større jeg, har jeg behandlet dette forunderlige og vidundelige fænomens eksistentielle implikationer. Her i denne kontekst vælger jeg at anskue fænomenet i en virkelighed, hvor bevidstheden ikke som i den materialistiske beskrivelsesmodel udgør toppen af livets kransekage, men derimod selve fundamentet.

Verden bliver til i bevidsthed og ikke omvendt.
 
Jeg må derfor i sjælens vilde himmelflugt tage afsked med mine binære metaforer og tage tilflugt i kvantefysikkens sutraer. Jeg går ud fra, at mine læsere er bekendte med de berømte double slit eksperimenter, hvor bølger bliver til partikler netop kun, når de bliver observeret.
 
Kvantefysikken har hinsides enhver tvivl bevist, at en observation ændrer det observerede. Dean Radin fra Noetic Institute tager dette eksperiment en revle længere ud:



 

 

Kort fortalt, så viser Dean Radins eksperiment, at partikler opfører sig forskelligt alt efter 'kvaliteten' af den bevidsthed, der observerer dem.
 
Er det ikke forunderligt, at
en sten uden kognitiv forståelse af sig selv følger komplekse matematiske love, lige fra dens form, kemiske opbygning til dens tilsyneladende tilfældige, men set i større perspektiv fraktale placering i strandkanten? Jeg opdagede den kryptokrystallinske struktur i stenen ved strandkanten, men den havde 'fundet' det samme svar millioner af år før mig. Jeg er fristet til at bruge betegnelsen intelligent design, men dette begreb er for kontamineret af associationer til Bibelbæltets forsøg på at indtænke en forståelse af Gud, der er ligeså forudsigelig og kedelig som den kristne rockmusik, der masseproduceres her. Nærved 90% af disse numre består af det tryghedsskabende harmoniske skelet T-D-Tp-S hvilket for mig fortæller alt, hvad jeg har behov for at vide om vågenhedssniveauet her. Det ærgerlige er, at de fleste af de mennesker, der i modsætnng til de religiøse hævder at være fortalere for videnskaben, på samme måde har svært ved at tænke ud over deres harmoniske skeletter. For i samme øjeblik Darwin anfægtes, så bliver man med det samme slået i hartkorn med bibelbæltets forældede bondementalitet.
Hvorfor er det så svært at foreslå en tredje eller en fjerde mulighed uden at blive reduceret til statist i et dualt tankens tvangskorset i hovedet på mennesker, som om sig selv tror, at de er logiske, men ikke ser at de på nøjagtig samme måde som religiøse fundamentalister er ofre for den fra klanabekatten nedarvede tendens til at reducere alt til os mod dem.
Øst mod Vest, Iphone versus samsung, Mac eller PC, Bandidos mod Hells Angels...
På alle niveauer i livet deler vi alt op i for eller imod efter melodien: De andre er dumme, vi ved bedre.
 
Men tilbage til emnet... Universet er intelligent, for det har fulgt matematikkens love før Euklid udtænkte dem. Universet består af matematisk genbrug, hvor de samme algoritmer er i spil i det mindste atom og i den største galakse.



Matematisk genbrug fra det uendeligt store til det uendeligt små

Evolutionær 'tilfældighed' er derfor ikke mere tilfældig end at opkomsten af den stærkeste bio-algoritme, hvilket lige nu er os, er henvist til at følge en af hellig matematik sat determinisme. Er det største mirakel ikke, at matematik overhovedet fungerer, og at hjerner derfor i fællesskab gennem kilometerlange kæder af x'er og og y'er rent teoretisk kan komme frem til, at der må eksistere en Higgs-partikel og derefter finder den? Når Dawkins reducerer sådanne mentale kraftanstrengelser til forklarbar inden for hans vulgærdarvinistiske verdenssyn, så er det for mig et klart eksempel på en ikke selverkendt religiøsitet.
  
Hvor vil jeg hen med det? Jo, der findes ingen 'tilfældig' evolution. Kaos og tilfældighed følger en af bevidsthed sat matematisk orden vi endnu ikke har gennemskuet. Kabir siger, at han ler, når fiskene i oceanet, hævder, at de tørster. Videnkabsmanden ser ikke miraklet, fordi han er druknet i det.
 
Kasino-'entanglement'
Lad mig her give et eksempel fra mit eget liv. Jeg elsker at gå på kasino. Jeg spiller altid for de mindst mulige indsatsbeløb, for min intention er ikke at vinde penge som sådan. Jeg sidder i afslappet lykkevarslende vågenhed foran de forførende elektroniske lys som et barn, der er overbevist om, at det er muligt at hente penge ud af lommerne på de enarmede tyveknægte. Dette er mit laboratorium. De statistiske odds er imod mig og jeg elsker det. Min bevidstheds vågenhed har ikke nået et lux-niveau, der gør mig i stand til at gå på vandet og vække døde til live, men det lader tilsyneladende til, at de digitale tilfældighedsgeneratorer, der er programmerede til statistisk at tilbagebetale fra 70 til 95% i et iagttagerkredsløb med det lille vågne vismandsbarn i mig bliver 'nudget' op til et lille stykke over 100%. For jeg fører regnskab med indtægter og udgifter og gennem flere års spil har jeg et lille overskud, hvilket burde være umuligt. Jeg lever lidt under halvdelen af min tid i Prag.  For at undgå hvidvask  indførte man for ca 3 år siden i Tjekkiet registreringspligt for kasinogæster. Jeg valgte et kasino, hvor mit finderaftryk blev registreret. Her har jeg gennem de sidste tre år nok spilllet omkring 100 timer. Det svarer til over 70.000 tryk på lykkens knap, hvilket burde være mere end spinns nok for statistikkens gud til at manifestere sin vilje. Det ser imidlertid ud til at hans matematik er blevet 'entangled´. Når jeg checker ind på en elektronisk spillemaskine viser den i sit display det eventuelle tab siden jeg blev registret. Maskinens display viser ikke gevinst men kun det samlede tab. Dette er tiltænkt som mental stopklods for de der har udviklet ludomani og derfor taber masser af penge. Jeg ser de typer, der kommer ind her og taber penge i stride strømme. Det er ofte russiske nyrige. De sidder med overophedede ører og taber 1000 Tjekkiske koruna hver gang de trykker på knappen. Det går forbavsende stærkt. Efter et stykke tid begynder de at slå på maskinerne og udstøde forbandelser. Des mere dyriske deres operativsystemer bliver, des mere træder de statistiske love i kraft. Her er intet af den afslappede vågenhed, som kan tvinge de elektroniske kredsløb i knæ. Men tilbage til mit display... Ud for linien nett loss står der sort på hvidt blot en lille streg, der viser at jeg gennem alle disse mange timer her har et overskud. Hvor stort overskuddet er ved jeg ikke, men det er i denne sammenhæng også ligegyldigt.
 

HOMO VIGILIAE

Den universelle ånd,
der slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket
F. Shelling

Der findes for mig ikke noget mere lykkeligt i denne verden end det mirakuløse liv, der udfolder sig i supervågenhedens allestednærværende spejlinger. Det betyder imidlertid ikke, at den supervågne nødvendigvis altid er lykkelig og heldig set ud fra hverdagsbevidsthedens lille navle. For Superbevidsthedens held og immanente orden udfolder overvejende det store perspektivs hellige matematik, hvor man indimellem bliver nødt til en tage en tur på korset for helhedens skyld.

Alt er såre godt - selv når det ikke er godt
Supervågenhedens lykke gamma-stråler stille fra urgrunden. Den 'smiler' varmt fra blomsterne i tapetet på livets teater, så selv tragedien ses i lykkens lys. Superbevidstheden udfolder en verden, der er fuld af magi og drama. Her genskaber den bestandigt nye ordner ud fra ruinerne af ituslåede livsdrømme, men kun når den, der sidder tilbage i murbrokkerne, vågent indser og accepterer sin skæbne med et grin. Da rejser den vågne sig op, børster sit tøj og går videre på vej mod den næste urealistiske lykkedrøm, men denne gang med antydningen af et lille smil i mundvigene. For I supervågenhedens magiske spejl ser man, at alt er såre godt, selv når det ikke er godt. I ukuelig optimisme synger den supervågne Always look at the bright side of life fra sit kors.
 

Det kvantefysiske haglgevær
Lad os svømme ud til den sidste revle. Udviklingen af Superbevidsthed er en deterministisk konsekvens af den hellige matematiks egen udfoldelse. Som Ourobusslangen vil denne matematik bide sig selv i halen og ændre sin egen kurs og derigennem ophæve sine egne love. Denne tankegang mødte jeg første gang uden for mit eget hovede, da jeg som gymnasielærer oplevede et foredrag af Holger Bech Nielsen, hvor han talte om en partikel, der blev skudt ud så den ramte sig selv, ændrede kurs i sammenstødet og derfor ikke ramte sig selv.

Med Holger Bech Niesens begejstring og Dean Radins eksperiment som patroner i mit kvantefysiske haglgevær vil jeg derfor hævde følgende:
 
Bevidstheden i sig selv holder universet 'ordentligt' i den proces, hvor potentialitet bliver til aktualitet, når det iagttages. Bølger bliver til partikler i iagttagende bevidsthed. Denne bevidsthed organiserer alt efter sin intensitet orden i et intellektuelt by-pass, der mere minder om krystalstenens immanente orden, end vort eget lille jegs forsøg på at skabe orden i kaos gennem kognition og ord.

Den logik der ophæver logik
I det singulært supervågne sind rammer denne 'evne' til orden sin egen logiske begyndelse og transcenderer dermed det, man kunne kalde 'naturlove af første grad'. Denne proces betjener sig af de samme algoritmer som den naturlovsophævende singularitet som udfoldes i et sort hul. Superbevidsthed knuser i den forstand selve forståelsen af den fysik som skabte den. Som Ourobosslangen fortærer den sig selv i det feed back, der gør virkeligheden mere fantastisk end fiktion.
Superbevidsthed er sjælens apokalyptiske, sorte hul, usynlig, men dog i besiddelse af en uendelig kraft. Denne kraft lystrer ikke længere den logik der skabte den, men oplsuger den.
 
Jesus Kristus er som manifestation af en menneskeliggjort superbevidsthedstilstand den vej, den sandhed og det liv, der årsagsløst gør os til vores egen årsag. I denne tilstand, som med Meister Eckhart ord tilhører ethvert godt og gudhengivent menneske, er det supervågne menneske i stand til at 'modulere' universets tid-rumvæv ud fra 'naturlove af anden grad'. Her er mirakler vågenhedens personliggjorte signaturer. Gennem den menneskelige viljes nåleøje manifesteres her algoritmer fra anden grads naturlove ind i vort univers.


Universets sorte nåleøje

HOMO VIGILIAE I BIG DATA
Alt dette er dog langt væk fra den, der er fuld af søvnig selvtilfredshed, rødvin og hakkebøf. For i superbevidsthedens loop skabes et point of no return, som kun den der har intelligens, sensitivitet, sundhed, styrke, mod og vedholden vilje besidder.  Ja, også mod - for i dette loop betaler du en pris. Prisen er dig selv. Du går du i opløsning som den larve, der bliver til en sommerfugl.
  
I dag padler vore forældede egoer fortabte, forvirrede og angstfydte rundt i big datas stormfulde hav. Som Greta Thunberg reagerer vi med autisitsk angst på de voldsomme forandringer omkring os. Vort forældede kognitivt baserede ego-styresystem og dets tilhørende interface er slet ikke bygget til så mange input, som vi får lige nu. Det gamle og stive egos sprogbaserede styresystem kan kun fordøje small data og trækker nu i afmagt evolutionens taberkort: angst, aggression og skyld. Når kaos banker på døren til kosmos, i form af en verden der bliver varmere og varmere, så er det ikke frygt, men vågenhed og optimistisk mod der frelser os. Fugl Fønix fødes i asken fra den brændende verden, men kun i de hjerter, der ikke frygter døden på bålet. Supervågenhed er eksistensens oversete trumfkort. Den er som den lille strøm i et floddelta der flyder tilbage mod kilden. Den er selve livets triumferende fuckfinger til entropiens kuldedød.
 
Hvor det lille ego forståeligt nok forsøger at undgå katastrofen, så er er Supervågenhedens strategi at forvandle netop den til den ny mulighed. For i Vågenhedens lysende rejse mod Ourobus singulære uendelighed ekspanderes bevidsthedens evne til at behandle data. Kun den supervågne kan bestige urgrundens stejle skrænter. Sagt med jævne ord så skal der en bevidsthedsudvidelse til, for at vi kan fatte og behandle big data. I den kommende disruption vil derfor kun superbevidsthed overleve. For det lille ego er dette den apokalypse alle taler om og med god grund frygter, for i fremtidens verden er der ikke plads til den slags ting.
 
Brugen af og forskningen i entheogener er lige nu er inde i en renaissance, netop fordi de vil spille en afgørende katalysatorisk rolle i fødslen af den i kaos dansende bevidsthedsstjerne. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at Entheogen Meditation er den bedste træning i at udvide sig selv til at rumme scenarier, der er totalt uforudsigelige og dermed finder sted uden for det lille egos legeplads. Det nye entheogent forberedte bevidsthedsystem surfer med legende lethed big datas tsunami.

Mit entheogen-visionære bud er, at mennesket, som vi kender det, vil ikke overleve. Det har haft sin tid som sabelkatten og dinosaurerne. Ego-mennesket vil som senescente celler blive nedbrudt og genbrugt i de autophage samfundsorganiske processer der giver plads til nyt og ungt liv. Jeg ser en fremtidig utopisk verden befolket, ikke af milliarder af ædende og skidende storforbrugere, men måske af 100 millioner superbevidste mennesker i cyborgsymbioser med kvanteteknologier. De vil lege livets leg på en øko-planet befriet fra grådighedens og dumhedens affaldsbunker indtil en dag langt ude i fremtiden, hvor selv deres kulturalgoritmer vil blive forældede og uddø for igen at give plads til nye kaosmatematiske kosmologier.
    
Den sære Munk - den fremmede surfer
For 30 år siden var jeg den sære munk (der ovenikøbet vistnok var medlem af en nyreliøs sekt) på en lektor-udpost i Ribe. De såkaldt normale lektor-operativsystemer tolererede mig kun, fordi der på Ribe katadralskole var en lang tradition for at skæve eksistenser kunne undervise, dog kun hvis de demonstrerede en overbevisende akademisk muskuløsitet. Det kunne jeg som ung grøn lærer uddannet på det dengang marxistiske Århus Universitet ikke. Derfor blev der ofte kigget skævt til mig, og jeg følte mig som en forklædt Marsmand, der prøvede at spille med blandt The Men in Black på den hæderkronede gamle læreanstalt. I dag lider mange af de fordums alt for selvsikre arketyper, der dengang så nedladende på mig, imidlertid af stress, mens jeg ser min tid komme og at den allerede er kommet.


Den sære munk - Seleukid stucco

Min tid hedder big data. Den er ankommet. Jeg har med lukkede øjne forberedt mig på den hele livet. Som en søvngænger danser mit sandkorns-jeg nu på toppen af klitten. Det gælder om at nyde det så længe det varer, for jeg er ikke den eneste sære type, der er kommet opad i hierarkiet. Bare se på Donald Trumph og Boris Johnson. Forandringstider kalder ukendte persontyper ind til sit center. De fleste af disse originaler benægter fremtiden og længes tilbage til en fortid, der aldrig har været der med slogans som Make America Great Again eller Take Back Control. Den klan af originaler jeg tilhører, findes i den anden ende af spektret. Vi længes ikke efter fortiden, men efter fremtiden i nutiden og vi arbejder bag scenen i os selv for at forberede næste akt.
 
Vi er livets vågnende søvngængere. Morgensolens første lys vil vække os, men først efter nattens død.