Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed

Om mig selv


 

















Læs også:

Den mirakuløse
fraktale bevidsthed


SUPERVÅGENHED - DEN HELLIGE GRAL
   
        Bevidsthed og opmærksomhed i feed back



Kun ganske få er modne nok til
at stirre ind i Guds magiske spejl
Meister Ekchart

Meditation består i al sin simpelhed blot af én enkelt handling. I Meditation vender man sin bevidste opmærksomhed ind i stedet for ud. Der er noget inde i dig, der ser og føler verden.

Når du kigger ned i urgrunden,
så kigger urgrunden tilbage på dig.
Nietzsche

Når du vender blikket indad, så vil dette ukendte noget se og føle sig selv. En uendelighedsfunktion aktiveres i samme øjeblik, man vender blikket mod sig selv.

If the doors of perception were cleansed
everything would appear as it is, infinite.
William Blake.

Meditation er et feed back fænomen. Som Ouroborosslangen bider vi os selv i halen i Meditation.

 
Ouroborosslangen

Her kan du se et videoklip, der illustrerer en dynamisk udgave af et accelererende introverteret loop. Loopet i videoen er lavet alene ved at rette et videokamera mod den TV-skærm kameraet er forbundet med. De fraktale, singulære og kalaidoskopiske mønstre skabes ved, at det håndholdte kamera hele tiden forstærker sit eget signal. Blot millimetersmå bevægelser i kameraet skaber uforudsigelige og dynamiske ændringer.

Når man bevidst retter sin opmærksomhed indad, så svarer det til en mikrofon, der kommer tæt på en højttaler og går i selvsving. Dette feed back sker imidlertid kun, hvis mikrofonen er følsom nok, og hvis forstærkeren er skruet godt op. Det svarer oversat til 'dig', at din forstærker, din krop, er sund og har masser af energi og at din sansemikrofon er skarp og følsom.
 
Du er nu en jæger på jagt.
Denne gang er byttet dig selv.
 
 

Er det ikke tankevækkende, at en så simpel handling som at rette et kamera mod sig selv kan skabe så komplicerede og uventede overraskende fænomener.
  
Det samme gælder for Meditation. Meditation er i virkeligheden det simpleste af det simpleste.
  
For hvis du sidder og gør ingenting, det man i gode gamle dage kendte og kaldte at falde i staver, så kan du gå i selvsving.

Dog ikke hvis du er fuld af søvnig selvtilfredshed, rødvin og hakkebøf.
 
For i dette loop skabes et point of no return, som kun den der har sundhed, styrke, mod og vedholden vilje besidder.
 
I dette loop betaler du imidlertid en pris. Prisen er dig selv. Du går du i opløsning som larven, der blev til en sommerfugl.

 
VÅGENHED OG SUPERVÅGENHED
Hvad er vågenhed? Dette spørgsmål er sværere at give et konkret svar på end spørgsmålet, hvad er rødhed?
 
Derfor vil jeg besvare spørgsmålet med en definition. Vågenhed er, når bevidstheden bliver bevidst om sig selv.
 
Det er nu tid til at række ud efter den Hellige Gral. At drikke af denne gral skænker os, hvad jeg vil kalde supervågenhed.
 
Supervågenhed er, når bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthed når et intensiveret point of no return.
 

Mennesker, der navigerer i bevidsthedens almindelige lys, vil ikke kunne genkende mennesker, som navigerer i supervågenhed. Som man siger på Engelsk: It takes one to know one.
 
Kun supervågne mennesker genkende hinanden.
 
Supervågenhed kan intueres ud fra betegnelsen lysvågen. Forestil dig du en morgen efter kaffen føler dig rigtig vågen og udhvilet. Du sanser og ser alt klart. Forestil dig nu denne tilstand uendeligt intensiveret.
   
Lysende supervågenhed kan sammenlignes med det at udskifte en 100 watt pære ud med en på 1000 watt. Med de ekstra lux en sådan pære giver, er det lettere at se og derfor orientere sig i det informationskaos, der både er i og omkring os. I supervågenhed kan man derfor i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
    
Supervågenhed forudsætter at den celle- og bakteriekoloni, der går under betegnelsen et menneske, har en demokratisk styreform, hvor cellernes partier samarbejder. Supervågenhed kan kun opstå i et sublimt og dynamisk indre balancepunkt mellem alle vore usamtidige og konfliktende bio-operativsystemer helt ned til den skvulpende ursuppe af bakterier i os der styrer hjernens signalstoffer.
 
Vor følelse af 'jeg'-identitet er derfor en illusion  - (og så dog aldeles ikke.)
Identitet er et flygtigt balancepunkt
 
Hvad supervågenhed gør, er at den gennem rejsen ind og tilbage i vores urgamle biologi gør os klar over dybere og dybere lag af vor umulige eksistens som usamtidige cellekolonier samlet under et tag. Des mere af bevidsthedens erkendende og varmende lys der rører selv de fjerneste bakterie -og cellestjerner i vor indre galakse, des bedre bliver vores totale balance. Vi er i den forstand et galaktisk mikrokosmos, der surfer et galaktisk makrokosmos. Den, der er mest vågen, finder bedst det evigt skiftende balancepunkt på surfboardet.
Mennesket er det nåleøje, hvor to dimensioner støder sammen.
 
Et supervågent menneskes identitet samler alle biologiske tider i sit balancepunkt.
Et normalvågent menneskes overfladiske og sovende bevidsthed forsøger hele tiden at finde sit balancepunkt i de sidst udviklede operativsystemer. Her bliver det stakkels sovende menneske igen og igen kastet af bølger fra dets eget indre, voldsomt tilstedeværende, men totalt ukendte urhav.
 
Opsamlende kan man sige at supervågenhedens dynamiske balancepunkt opstår i det forbedrede samarbejde mellem de to grundliggende forskellige operativsystemer, opmærksomhed og bevidsthed.
 
Erkendelsen af samarbejdets nødvendighed opstår i bevidstheden. Det er via bevidsthedens evne til at blive klar over, at vi ind-ser nødvendigheden i samarbejdet.
 
Første skridt her er at blive klar over, hvor meget og hvor intenst vi i virkeligheden lever i opmærksomhedens dunkle sanseverden, uden at vi ved det.
 
Meditation er i denne sammenhæng det livsprojekt, der lader bevidstheden blive klar over dybere og dybere lag af urkroppens sanseliv.
  
VÅGENHEDENS SPEJLEDE SPEJLINGER
Vort levende spejløje er for det meste vendt ud mod verden. Det er gearet til at spejle fænomener i tid og rum. Vi er genetisk programmerede til se ud af simple overlevelsesgrunde.
Det er blandt andet derfor, at højt intelligente mennesker ofte totalt mangler evnen til at se ind.
 
Evnen til at se ind kræver en radikalt anderledes form for intelligens. Måske er denne evne en form for mutation, en anomali, som evolutionen (endnu) ikke har haft overlevelsesbehov for at udvikle i større grad. Jeg er overbevist om, at den dag ikke er langt væk, hvor man videnskabeligt anatomisk vil kunne se ind i hjernen og her iagttage, hvorfor nogle kan være eksperter i at se ud, men ikke ind.
 
Når man ser ind, ser man den, der ser.
   
Spejlet spejlet i spejlet
At vende sig om og se ind i Meditation skaber en radikalt ny situation, hvor spejlet får mulighed for at spejle sig selv i stedet for verden. Dette er i al sin enkelhed den vigtigste egenskab ved Meditation: det feed back der opstår med spørgsmålet: hvem er jeg
 
I dette loop udfoldes der flere spejle, der spejler sig selv.
Som illustrationen forneden viser, kan spejlet metaforisk vise bevidsthedens selvreferentialitet i form af flere spejle, der i mere eller mindre grad vender ind mod hinanden.
 

Læs i Scientific American om spejlsindet.
 
Når et spejl i Meditativ selvspejling ind.ser sig selv, så kommer det i denne proces hinsides sig selv. I dette fordoblede hinsides opstår evnen til at meta tænke over selve tankeprocessen, men meget vigtigere...
 
Her fødes selve vågenheden.

Lad mig sammenfatte:

Vågenhed er bevidsthed i feed back med sig selv.
 
Supervågenhed er, når dette feed back når et singulært point of no return.
Denne singularitet er nåleøjet, hvorigennem mennesket trancenderer sig selv.

FEED BACK I DEN BEVIDSTGJORTE OPMÆRKSOMHED
Centralt i alle former for Meditation er tilstanden af hvilende bevidst årvågenhed fri fra tanker og ydre eller indre sansninger. Friheden fra ydre objekter opstår i den simple bevægelse, hvor øjnene lukkes. 
  
Hvad der nu træder tydeligt frem i bevidstheden, er kroppens mangfoldige sansninger i opmærksomhed.
    
I vor almindelige vågne tilstand er bevidstheden kun klar over en forsvindende lille del af kroppens dunkle opmærksomhedsliv. I samme øjeblik vi lukker øjnene, så bliver bevidstheden i stigende grad klar over eksistensen af det evigt opmærksomme og uendelige sansehav.
  
Du kan her og nu afprøve denne påstand ved blot at lukke øjnene i nogle få sekunder.
  
Det pixellerede tomhedsrum

Når opmærksomheden vendes mod sig selv,
er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud, skabes det, der kan vides.
Nisargadatta Maharaj

Det næste skridt er nu bevidst at være med alle kroppens sansninger i uskyldig aha-opmærksomhed. Derved bliver det indre kropsrum pixelleret. I denne pixelleringsproces bliver kroppens indre sanserum forvandlet fra fra være et teatralsk sanse -og tankerum til at blive et tomt bevidsthedsrum. Opmæksomheden vil her, når det indre sanserum består af rene pixels, så et sige fordampe. Tilbage er et abstrakt sansepixelleret rum, der er klar over sig selv, men tomt for viden om verden.
 
Dette rum er inde i din krop. Samtidig er hele verden, inklusive din krop, inde i dette rum.
 
Tankerne vil naturligvis kappes om at være i vort opmærksomhedsfokus. Hvis det lykkes for dem, vil de umuliggøre pixelleringsprocessen. Tricket er her venligt, men bestemt hele tiden at ignorere tankerne på samme måde som det er tilrådeligt at gøre, hvis nogle irriterende personer prøver at provokere en. Kig aldrig en Indisk gadesælger i øjnene! Det samme gælder for vores egne tanker.
 
Hvis man konsekvent og uberørt bliver ved med at vende tankerne ryggen, så vil de efterhånden forsvinde fra ens opmærksomhedscentrum og nærmere blive som skyer i horisonten.

Læs i denne sammenhæng kapitlet Meditativ pixellering.

Vigtigt at forstå her er endnu engang at huske på at dette pixellerede tomhedsrum ikke kan forstås og ikke skal forstås.

 
Hvad sker der nu, når bevidsthedens nul hverken spejler den ydre verdens mængder, de indre følelser/sansninger eller de tankeskyer, der normalt flokkes foran det? 

Vågenhed i det spejlede spejl

Jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over'.

 
Når de ydre sanseporte er lukkede, når den indre sansning i stigende grad er pixelleret, når tankerne trækker ud i bevidsthedens horisont ... da vender bevidsthedens spejl sig af sig selv 180 grader rundt, så spejlet nu vender sig indad mod spejlet selv.
 
Når intet spejles, bliver spejlet tydeligt som nul i den forstand, at spejlet reflekterer sig selv i spejlet.

Bevidstheden er i Meditation krummet ind i sig selv.

Spejlet træder selv frem i spejlet i kraft af at hjernens ufatteligt komplekse og derfor selvrefererende system går i selvsving som en sensitiv mikrofon man holder tæt på en højttaler. Denne tilstand opstår, som ovenstående illustration viser, i det feed back, hvor bevidstheden har 'genstandsgjort' sig selv i et uendeligt spejlende loop.
   
Lyset og spejlet
Det er imidertid ikke bevidstheden i sig selv, der looper. For at spejlet kan spejle noget, inklusive sig selv, kræves der lys. Bevidstheden er som spejlet transcendent, uberørt af det spejlede. Spejlet vil aldrig kunne bevidstgøre sig selv som netop andet end en spejling.
 
Hvad der her sker er uendelige bevidsthedsspejlinger i lys. Bevidstheden i sig selv er stadig uforståelig transcendens. Det er lyset i spejlbevidstheden, der krummer sig ind i sig selv i den op-lysning, som talrige mystikere fra alle steder og tider har berettet om.

I lyset forenes bevidstheden og opmærksomheden.
 

Bevidstheden ind-ser lyset.
Opmærksomheden op-mærker varmen fra lyset.
   
Bevidsthed er og forbliver imidlertid i sig selv det mest uforståelige i dette univers, og derfor ler jeg medlidende over alle de tåbelige videnskabsmænds latterlige forsøge på at forstå, definere eller finde bevidstheden.
  
Det eneste valide svar på bevidsthedens ufattelige gåde er fundet for tusinder af år siden i Indien. Disse vise seere fra oldtiden udbrød simpelthen: neti, neti - ikke det, (ej) heller det.
     
En anden meditationsteknik fra det vise Indien er metaspørgsmålet: Hvem er jeg?
 

Hvis det selvrefererende spørgsmål, hvem er jeg, er stillet med en eksistentiel pistol for tindingen, så vil bevidsthedslyset i dette loop vågne op og blive klar over sig selv. I dette radikale skift ind-ser Bevidsthedslyset, at det er bevidst. Det be-'vider' eller be-vidner det.
  
Det singulære bevidstheds-feedback er supervågent

Afklædt for alt andet 'indhold' end 'sig' selv indser bevidsthedspejlene sig selv i en opadgående spiral af lys. Vi ved fra kvantefysikken, at det ikke er muligt at observere en proces uden at alterere den. Når iagttageren fortløbende kun iagtager sig selv vil der ske en tilsvarende acceleration i både iagtageren og den iagtagede iagttager. I dette proces-loop opstår ud af bevidsthed en uendelig vækst af meta-bevidstheder, dvs. bevidsthed der iagttager bevidstheder, der iagttager bevidstheder.
 
Her er en opsamling: Når spejlet spejler sig selv, fødes lysvågenheden. Denne vågenhed bliver, tømt for spejlede genstande, i sit singulære feed back til supervågenhed.
 
For den der blot en gang har oplevet denne bevidsthedseksplosion, vil den almindelige dagsbevidsthed herefter virke som en uklar dagdrøm.

Gud - Et meningsløst ord fuld af mening

Her giver det god mening at tale om intensiverede bevidsthedstilstande, der fører til oplysning. Óplysning er i denne kontekst en tilstand, hvor bevidsthedens loop er 'imploderet' ind i en singulær tilstand. Mit ord over alle for denne imploderede tilstand er: GUD.
 

Denne bevidsthedens singulære spejlhimmel bliver som nævnt først tydelig, når tankernes skyer er drevet bort. I den forstand kan vi formulere: Non cogito - ergo sum speculum.

SUPERVÅGENHED - ET EVOLUTIONÆRT HØJDEPUNKT

Den universelle ånd,
der slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket
F. Shelling

Det lader til, at den evolutionære udvikling af supervågenhed er et formidabelt overlevelsessvar, når kaos banker på døren til kosmos. Supervågenhed er som operativsystem evolutionens foreløbige højdepunkt. Hjernen består af flere lag som ringene i et træ. Des længere ind i træets centrum vi kommer, des ældre operativsystemiske ringe vil vi møde.

I dyb Meditation har man muligheden for bevidst at gå på cellulært besøg i sin egen sovende urkrop og her erfare et hav af forskellige operativsystemiske tilstande. Med flere neuronale forbindelsesmuligheder, end der er partikler i universet har den supervågne hjerne mulighed for at trænge dybere ind i helhedens mysterium end noget andet 'skabt' i tid og rum.
 
I supervågen Meditation har jeg eksperimenteret med at tænde og slukke for forskellige lag af disse årringe. Jo længere ind vi kommer, des mindre bevidsthed er der, og jo mere ikke-vågen opmærksomhed. I ren opmærksomhed er vi faktisk ikke vågne. En søvngænger kan, på trods af at han ikke er vågen, være så opmærksom, at han kan balancere på toppen af en tagryg. Søvngængeren er opmærksom, men ikke bevidst. På samme måde kan man føre en fornuftig dialog med en patient der lige er kommet ud af narkose. Vedkommende er imidlertid ikke endnu vågen og derfor ikke selv klar over det. Vor dyriske operativsystemer fungerer udmærket uden bevidsthed.


Padmasambhava - Vågenhedens mester
Læg mærke til hvorledes den abstrakte vågenhed
udtrykkes ikonografisk i de vidt udspilede øjne.
Læg mærke til det vågne tredje øje, der netop
sidder placeret oven på frontalllapperne.

Derfor er så meget af det vi foretager os, faktisk dybt godnat. Noget af det geniet Steve Jobs var bedst til, var at gennemskue alle dybt ubevidste rutiner i en virksomhed. Ingen vidste hvorfor man gjorde det eller det. Det varr rene rygmarvsrutiner. Steve Jobs spurgte altid: hvorfor? Ingen kunne give et svar, og derfor måtte han finde det selv. Efter at han havde fundet svaret, kunne han netop med udgangspunkt i denne bevidstgørelse opfinde nye arbejdsgange.

Det er lige præcis det supervågenhed kan bruges til. Steve Jobs var simpelthen vågen.
 

SUPERVÅGEN METABEVIDSTHED
I det omfang supervågenheden overhovedet skal kunne begrundes evolutionært, så må det være fordi, den er nødvendig for overlevelse. Det er selvindlysende at supervågenhed i sig selv øger ens chancer for overlevelse.
 
Hvis vi går et skridt baglæns, så vil vi imidlertid se en yderligere kvalitet i selve den proces, hvor supervågenheden opstår: nemlig i selve loopet.
 
Supervågehed
skaber en hjerne, der gør os til selviagttagende iagttagere af iagtagelse osv. Jeg har gennem et langt liv haft lejlighed til at observere både mig selv og andre takket være disse første fordoblede lag af metabevidsthed.


Vor komiske mangel på selverkendelse
En af de helt store forskelle på en vågen hjerne og en almindelig er evnen til at indtænkte det ukendte X i livets ligning. Dette X er en selv, oftest i form af et selvfedt ego, der er i gang med at skaffe sig selv fordele eller glorificere sig selv. Det kan også være et ulykkeligt eller utilfreds ego, der er travlt optaget af at finde fejl i andre eller i samfundet, uden at der er den mindste klarhed over, at dette ego i virkeligheden ser sig selv i de ting det kritiserer.
 
Det første en hjerne, der vågner, bliver klar over, er ego-operativsystemets komiske mangel på evne til at se sig selv.
 
Supervågen metabevidsthed er i den sammenhæng en uhyre værdifuld GPS, der gør en i stand til i langt højere grad at indse sig selv i livets ligning. I metabevidsthed er du kærligt klar over dine egne svagheder og styrker.
 
Uden denne evne får man endvidere problemer i big datas nye disruptive verden.
 
Meta-navigation i big datas disruptive informationshav
I supervågenhed kan man i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
 Her er Brinkmans nejhat en katastrofe. For vi er nu så tæt på en verden i big data, at vore traditionelle tankeoperativiske overlevelsesstrategier ikke længere er tidssvarende. Der er simpelthen for mange data at forholde sig til, til at det giver mening at analysere dem, som vi indtil nu har gjort ved hjælp af vort ego-operativsystem. Den epidemiske stress skyldes simpelthen, at vort tankebaserede navigationsystem lider af information overload og følgelig er brændt varm med nålen i det røde felt.

Supervågenhedens klar over klar over klar over træder nu aflastende til i stedet for sprog og kognition. Det gør os i stand til at navigere i spontan intuition i stedet for at sidde fast i eftertænksomhedens træge hamsterhjul. For et supervågent menneske har 90% færre tanker og surfer i stedet for at overbelaste tankeoperativsystemet intuitivt i big datas informationsbølger.  

Lad os samle op: Et supervågent menneske vil aldrig få stress.
 
Det supervågne bypass
En af supervågenhedens mange egenskaber som operativsystem er evnen til i høj grad at bypasse tankeoperativsystemet og dermed sproget. Tømt for indhold er alene supervågenhedens split-sekund hurtige og intuitive klar over.
 
I stedet for at være et menneske-dyr plaget af et ego-tankeoperativsystem, så kan vi i supervågenhed forædle vore primitive instinktbaserede reaktionsmønstre, så de som ren navigation i intuition kan erstatte en stor del af vore tanker.
 
Et supervågent menneske er instinktivt som et dyr. Den afgørende forskel på dyret og mennesket, på tåben og vismanden er alene den ekspanderende bevidstheds spejllende lyse KLAR OVER - kvalitet.
 
Sevkontrol er derfor nødvendigt som en form for nattevægter i et egooperativsystem , men det er ikke nødvendigt i supervågenhed.

Supervågenhed er dog først af alt sit eget mål. Den er den hellige gral er den hellige gral er den hellige gral. Og dog ikke helt .... for den er beregnet til at drikke af. Og hvad drikker man af den hellige gral? Den helligste røde vin, der fører til beruselse i ekstreme tilstande af kærlighed.

 
 
Gunnar Mühlmann