Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed

Om mig selv


 




 


SUPERVÅGENHED - DEN HELLIGE GRAL
   
 Bevidsthed og opmærksomhed i feed back


Kun ganske få er modne nok til
at stirre ind i Guds magiske spejl
Meister Ekchart
 

Det er nu tid til at række ud efter den hellige gral. At drikke af denne gral skænker os, hvad jeg vil kalde supervågenhed.
 

Supervågenhed kan intueres ud fra betegnelsen lysvågen. Forestil dig du en morgen efter kaffen føler dig rigtig vågen og udhvilet. Du sanser og ser alt klart. Forestil dig nu denne tilstand ganget med 100.
  
Lysende supervågenhed kan sammenlignes med det at udskifte en 100 watt pære ud med en på 1000 watt. Med de ekstra lux en sådan pære giver, er det lettere at se og derfor orientere sig i det informationskaos, der både er i og omkring os. I supervågenhed kan man derfor i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier, men det er en anden historie vi gemmer til senere.
  
Supervågenhed forudsætter at den cellekoloni, der går under betegnelsen et menneske, har en demokratisk styreform, hvor cellernes partier samarbejder. Supervågenhed kan kun opstå i et sublimt og dynamisk indre balancepunkt mellem alle vore usamtidige og konfliktende bio-operativsystemer.
 
Supervågenhed opstår i det perfekte samarbejde mellem opmærksomheden og bevidstheden.
Impulsen til samarbejde kan imidlertid kun opstå i bevidstheden. Det er via bevidsthedens evne til at blive klar over, at vi ind-ser nødvendigheden i samarbejdet.
Første skridt er derfor at blive klar over hvor meget vi i virkeligheden lever i opmærksomhedens dunkle sanseverden. Meditation er i denne sammenhæng det livsprojekt, der lader bevidstheden blive klar over dybere og dybere lag af urkroppens sanseliv.
 
Mennesker, der navigerer i bevidsthedens almindelige lys, vil ikke kunne genkende mennesker, som navigerer i supervågenhed. Som man siger på Engelsk: It takes one to know one, så kan kun supervågne mennesker genkende hinanden.
 

VÅGENHEDENS SPEJLEDE SPEJLINGER
Vort levende spejløje er for det meste vendt ud mod verden. Det er gearet til at spejle fænomener i tid og rum. Vi er genetisk programmerede til se ud af simple overlevelsesgrunde.
Det er derfor at højt intelligente mennesker ofte mangler evnen til at se ind.
Det kræver en radikalt anderledes form for intelligens, en form for anomali som evolutionen (endnu) ikke har haft overlevelsesbehov for at udvikle. Jeg er overbevist om, at den dag ikke er langt væk hvor man videnskabeligt anatomisk vil kunne se ind i hjernen og her iagttage, hvorfor nogle kan være eksperter i at se ud, men ikke ind.
Når man ser ind, ser man den der ser.
 
Spejlet spejlet i spejlet
At vende sig om og se ind i Meditation skaber en radikalt ny situation, hvor spejlet får mulighed for at spejle sig selv i stedet for verden. Dette er i al sin enkelhed den vigtigste egenskab ved Meditation: det feed back der opstår med spørgsmålet: hvem er jeg
 
I dette loop udfoldes der flere spejle, der spejler sig selv.
Som illustrationen forneden viser, kan spejlet metaforisk vise bevidsthedens selvreferentialitet i form af flere spejle, der i mere eller mindre grad vender ind mod hinanden.
I Meditation vender vi spejlene mod hinanden fremfor at vende dem ud mod verden.
 

Læs i Scientific American om spejlsindet.
 
Når spejlet i Meditativ selvspejling indser sig selv, så kommer det i denne proces hinsides sig selv. I dette fordoblede hinsides opstår evnen til at meta tænke over selve tankeprocessen, men meget vigtigere...

Her fødes selve vågenheden.

Vågnhed er i denne sammenhæng forstået som bevidsthed i feed back med sig selv.

    
FEED BACK I DEN BEVIDSTGJORTE OPMÆRKSOMHED
Centralt i alle former for Meditation er tilstanden af hvilende bevidst årvågenhed fri fra tanker og ydre eller indre sansninger. Friheden fra ydre objekter opstår i den simple bevægelse, hvor øjnene lukkes.
  
Hvad der nu træder tydeligt frem i bevidstheden, er det indre tankeliv og kroppens mangfoldige sansninger i opmærksomhed.
   
I vor almindelige vågne tilstand er bevidstheden kun klar over en forsvindende lille del af kroppens dunkle opmærksomhedsliv. I samme øjeblik vi lukker øjnene, så bliver bevidstheden i stigende grad klar over eksistensen af det evigt opmærksomme og uendelige sansehav.
 
Du kan her og nu afprøve denne påstand ved blot at lukke øjnene i nogle få sekunder.
  
Det pixellerede tomhedsrum

Når opmærksomheden vendes mod sig selv,
er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud, skabes det, der kan vides.
Nisargadatta Maharaj

Det næste skridt er nu i bestandig og venlig venden bort fra tanskestrømmen bevidst at være med alle kroppens sansninger i uskyldig aha-opmærksomhed. Derved bliver det indre kropsrum pixelleret. I denne pixelleringsproces bliver kroppens indre sanserum forvandlet fra fra være et teatralsk sanse- og tankerum til at blive et tomt bevidsthedsrum.

Opmæksomheden vil, når det indre sanserum består af rene pixels, så et sige fordampe.
Tilbage er et abstrakt sansepixelleret rum der er klar over sig selv, men tomt for viden om verden.

Dette rum er inde i din krop. Samtidig er hele verden, inklusive din krop, inde i dette rum.
  
Hvad sker der nu, når bevidsthedens nul hverken spejler den ydre verdens mængder, de indre følelser/sansninger eller de tankeskyer, der normalt flokkes foran det? 

Vågenhed i det spejlede spejl

Jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over'.

 
Når de ydre sanseporte er lukkede, når den indre sansning i stigende grad er pixelleret, når tankerne trækker ud i bevidsthedens horisont ... da vender bevidsthedens spejl sig af sig selv 180 grader rundt, så spejlet nu vender sig indad mod spejlet selv.
 
Når intet spejles, bliver spejlet tydeligt som nul i den forstand, at spejlet reflekterer sig selv i spejlet.

Bevidstheden er i Meditation krummet ind i sig selv.

Spejlet træder selv frem i spejlet i kraft af at hjernens ufatteligt komplekse og derfor selvrefererende system går i selvsving som en sensitiv mikrofon man holder tæt på en højttaler. Denne tilstand opstår, som ovenstående illustration viser, i det feed back, hvor bevidstheden har 'genstandsgjort' sig selv i et uendeligt spejlende loop.
   
Lyset og spejlet
Det er imidertid ikke bevidstheden i sig selv, der looper. For at spejlet kan spejle noget, inklusive sig selv, kræves der lys. Bevidstheden er som spejlet transcendent, uberørt af det spejlede. Spejlet vil aldrig kunne bevidstgøre sig selv som netop andet end en spejling.
 
Hvad der her sker er uendelige bevidsthedsspejlinger i lys. Bevidstheden i sig selv er stadig uforståelig transcendens. Det er lyset i spejlbevidstheden, der krummer sig ind i sig selv i den op-lysning, som talrige mystikere fra alle steder og tider har berettet om.

I lyset forenes bevidstheden og opmærksomheden.
 

Bevidstheden ind-ser lyset.
Opmærksomheden op-mærker varmen fra lyset.
   
Bevidsthed er og forbliver imidlertid i sig selv det mest uforståelige i dette univers, og derfor ler jeg medlidende over alle de tåbelige videnskabsmænds latterlige forsøge på at forstå, definere eller finde bevidstheden.
  
Det eneste valide svar på bevidsthedens ufattelige gåde er fundet for tusinder af år siden i Indien. Disse vise seere fra oldtiden udbrød simpelthen: neti, neti - ikke det, (ej) heller det.
     
En anden meditationsteknik fra det vise Indien er metaspørgsmålet: Hvem er jeg?
 

Hvis det selvrefererende spørgsmål, hvem er jeg, er stillet med en eksistentiel pistol for tindingen, så vil bevidsthedslyset i dette loop vågne op og blive klar over sig selv. I dette radikale skift ind-ser Bevidsthedslyset, at det er bevidst. Det be-'vider' eller be-vidner det.
  
Det singulære bevidstheds-feedback er supervågent

Afklædt for alt andet 'indhold' end 'sig' selv indser bevidsthedspejlene sig selv i en opadgående spiral af lys. Vi ved fra kvantefysikken, at det ikke er muligt at observere en proces uden at alterere den. Når iagttageren fortløbende kun iagtager sig selv vil der ske en tilsvarende acceleration i både iagtageren og den iagtagede iagttager. I dette proces-loop opstår ud af bevidsthed en uendelig vækst af meta-bevidstheder, dvs. bevidsthed der iagttager bevidstheder, der iagttager bevidstheder.
 
Her er en opsamling: Når spejlet spejler sig selv, fødes lysvågenheden. Denne vågenhed bliver, tømt for spejlede genstande, i sit singulære feed back til supervågenhed.
 
For den der blot en gang har oplevet denne bevidsthedseksplosion, vil den almindelige dagsbevidsthed herefter virke som en uklar dagdrøm.
 
Metabevidsthed
Jyden er kendt for at sige: Det er jo møj godt, men hva ska et bruges til?
 
Supervågenhed er først af alt sit eget mål. Den er den hellige gral er den hellige gral er den hellige gral. Og dog ikke helt .... for den er beregnet til at drikke af. Og hvad drikker man af den hellige gral? Jesu blod - den helligste røde vin, der fører til beruselse i ekstreme tilstande af kærlighed.
  
Nu indvender Fru Kakkelbord: Bette mand ... do´ er vist lidt højflyvende. Je ve hellere høre hvodden a´ betaler næste termin på huset.
 
Heldigvis kan Supervågenhed mere end blot opfylde menneskelivets egentlige højere formål: at leve som guds barn i lys og kærlighed.
 
Supervågenheden er nemlig metabevidst og uden netop denne metabevidsthed er det vanskeligt at navigere i et disruptivt big data landskab.
   
Evnen til at orientere sig via metabevidsthed styrkes af Meditation. Meditation skaber en hjerne, der gør os til selviagttagende iagttagere af iagtagelse osv. Jeg har gennem et langt liv haft lejlighed til at observere både mig selv og andre takket være disse første fordoblede lag af metabevidsthed.
  
Metabevidsthed er en uhyre værdifuld GPS, der gør en i stand til i langt højere grad at indtænke sig selv i livets ligning. I metabevidsthed er du klar over dine egne svagheder og styrker og uden denne egenskab bliver du let til grin i en moderne verden i big data flow.

I supervågenhed kan man derfor i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
   
 
AT VÆRE SUPERVÅGENT KLAR OVER...
Supervågenhedens største styrke som operativsystem er dens evne til i høj grad at bypasse tankeoperativsystemet og dermed sproget. Tømt for indhold er alene supervågenhedens kvalitative klar over.

Vi er nu så tæt på en verden i big data, at vore traditionelle tankeoperativiske overlevelsesstrategier ikke længere er tidssvarende. Der er simpelthen for mange data at forholde sig til, til at det giver mening at analysere dem, som vi indtil nu har gjort ved hjælp af vort ego-operativsystem. Den epidemiske stress skyldes simpelthen at vort tankebaserede navigationsystem lider af information overload og følgelig er brændt varm med nålen i det røde felt. Supervågenhedens klar over træder nu aflastende til i stedet for sprog og kognition. Det gør os i stand til at navigere i spontan intuition i stedet for at sidde fast i eftertænksomhedens træge hjul. For et supervågent menneske har 90% færre tanker og surfer i stedet for at overbelaste tankeoperativsystemet intuitivt i big datas informationsbølger.  

På en måde handler et supervågent menneske instinktivt som et dyr. Den afgøende forskel på dyret og mennesket, på tåben og vismanden er alene den ekspanderende bevidstheds spejllende lyse KLAR OVER - kvalitet.
 
Ekstreme tilstande af Vågenhed

Vi har nu set hvorledes de første fordoblinger af bevidstheden skaber metabevidsthed.
Hvad sker der nu på den vej hvor bevidsthedsfordoblingerne accellerer ind i singulariteten?
Her opstår en ny kvalitet af bevidsthed som jeg har valgt at kalde supervågenhed. Supervågenhed er en  både kvantitativ og kvalitativ potenseret version af vor normale vågenhedstilstand.

Jeg vil hævde, at bevidstheden singulære feed back er selve essensen af supervågenheden. Vågenheden skabes i selve det loop hvor vågenhed som Ourobos bider sig selv i halen. Det kraftigere feed back er
i den proces hvor spejlet spejler sig selv i en i princippet uendelige række af metatilstande, des større abstrakt vågenhed.
 
Gud

Her giver det god mening at tale om intensiverede bevidsthedstilstande, der fører til oplysning. Óplysning er i denne kontekst en tilstand, hvor bevidsthedens loop er 'imploderet' ind i en singulær tilstand. Mit ord over alle for denne imploderede tilstand er: GUD.
 

Denne bevidsthedens singulære spejlhimmel bliver som nævnt først tydelig, når tankernes skyer er drevet bort. I den forstand kan vi formulere: Non cogito - ergo sum speculum.
 

Tankerne kom før vi vågnede
Tankeprocessen er en talesprogbaseret overlevelsesstrategi, der evolutionært opstod før bevidsthedsspejlets intense vågenhed. Vi kan sagtens tænke og tale uden at være særlig klar over det, uden at være egentlig vågne.
 
Uden vågenhed vil tankernes kvalitet forstået som kognitiv relevans være ringe. Det er hovedårsagen til at 90% af vores tankeaktivitet i vor almindelige dagsbevidst(løs)hed nærmer sig rent nonsens. En klart og vågent bevidsthedsspejl tiltrækker også tanker, men langt færre og mere relevante tanker. En vågen bevidsthed er som en klar himmel uden skyer.

Supervågenhed er evolutionens sidst udviklede operativsystem

Den universelle ånd,
der slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket
F. Shelling

Bevidsthedsspejlet intense og vidunderlige vågenhed er evolutionens sidste og absolutte mesterværk. Dyr er intueret ud fra mine egne indre dyr ikke vågne på samme måde som mennesker. De er halvt vågne, men til gengæld opmærksomme.
Vågenhed, i østen kaldt for hjernens tusindbladede lotus, er som operativsystem evolutionens seneste blomstring.

Den vidunderlige nyhed er at vågenhedens styresystem gennem meditativ kutivering er i stand til at bypasse jeg's tankebaserede styresystem. I stedet for at være et dyr plaget af et ego-tankeoperativsystem kan vi i supervågenhed forædle vore primitive instinktbaserede reaktionsmønstre, så de som ren navigation i intuition kan erstatte de fleste af vore tanker.

Det vågne vidne
Supervågenhed vil som regel være ledsaget af erkendelsen af, at der ikke er og aldrig har været noget egentlig jeg, der er i stand til at foretage valg. Jegets vidunderlige illusionsnummer, hvor det rent eksistenstielt har fået sig placeret som knudepunkt i det neuronernes vejkryds, der gør at man kan vælge mellem A og B, forudsætter en vis grad af sløv uvågenhed i bevidstheden. Når bevidsthedens lys kvalitativt og kvantitativt vokser, så vil vi nå et erkendelsens foreløbige højdepunkt, hvor alt ind-ses som processer afviklet i en form for hellig matematisk lovmæssighed i havd der smukkest af alt kan betegnes som evighedernes evighed. I denne tilstand er man totalt fri fra verden som et rent vidne.


Vågenhed er bevidsthedens evolutionære højdepunkt
Menneskets bevidsthed består i den forstand af flere lag som ringene i et træ. Des længere ind i bevidsthedens træ vi kommer, des ældre bevidsthedsoperativsystem vil vi møde.
I Meditation har jeg i mit indre laboratorium eksperimenteret med at tænde og slukke for forskellige lag af bevidsthed og opmærksomhed. I ren opmærksomhed er vi faktisk ikke vågne. En søvngænger kan, på trods af at han ikke er vågen, være så opmærksom, at han kan balancere på toppen af en tagryg. Søvngængeren er opmærksom, men ikke bevidst. På samme måde kan man føre en fornuftig dialog med en patient der lige er kommet ud af narkose. Vedkommende er imidlertid ikke endnu vågen og derfor ikke selv klar over det. Vor dyriske opmærksomheden fungerer, som vist i søvngængerens evne til at være i balance på tagryggen, ofte bedst i en ikke-vågen eller semi-vågen tilstand.


Padmasambhava - Vågenhedens mester
Læg mærke til hvorledes den abstrakte vågenhed
udtrykkes ikonografisk i de vidt udspilede øjne.
Læg mærke til det vågne tredje øje, der netop
sidder placeret oven på frontalllapperne.

Supervågenhed er bevidsthedens og opmærksomhedens evolutionære højdepunkt. Menneskets ufatteligt komplekse og derfor vågne hjerne er den foreløbige krone på værket.  Hjernens sidste blomstring på det menneskelige træ er den vågne bevidstheds tusindbladede lotus. Med flere neuronale forbindelsesmuligheder, end der er partikler i universet har den bevidste hjerne mulighed for at trænge dybere ind i helhedens mysterium end noget andet skabt i tid og rum. Mon denne bevidsthed også vil kunne forstå sig selv? 

For at forstå sig selv er det naturligvis vigtigt for bevidstheden at kigge ind, at 'genstandsgøre' sig selv i spørgsmålet: hvem er jeg. Men... selv når bevidstheden kigger ud gennem vore øjne, ser den imidlertid også ind i sit eget spejl. I dette ydre spejl kan den, der er i stand til at afkode skriften, faktisk læse mange vidunderlige ting om sig selv.

I dyb meditation har man muligheden for bevidst at gå på cellulært besøg i sin egen semisovende opmærksomhedskrop og her erfare et hav af forskellige operativsystemiske tilstande fra søvn til drøm til vågenhed.
 
Kun gennem denne rejse kan vi få skænket nektar fra den Vågne Bevidstheds Hellige Gral.

SUPERVÅGENHED VERSUS SELVKONTROL


Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com