Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 









UNDER UDARBEJDELSE





 


MEDITATIV SPATIALISERING OG PIXELLERING AF DEN INDRE KROP
                                                                               Jeg'ets frigørelsesrejse

Hvad var essensen af det foregående kapitel? Der findes grundliggende to former for Meditation. Den ene form har overvejende været tro over for de oprindelige østlige grundforestillinger og videreført dem i form af åndelige Trojanske heste, der nu rider forvirrede rundt i det vilde Vestens New Age landskaber.
  
Heroverfor har der siden Teosofiens første import af østlig mystik eksisteret mere moderne konstruktionsfelter, hvor Østen er kommet til Vesten, men på Vestens betingelser. Vesten har altid på godt og ondt stillet spørgsmålet om Meditation kunne bruges til noget praktisk her i livet. Heroverfor har Inderne anskuet Meditation som billetten væk fra det jordiske liv.

Hvad er virkeligt? Hvad er illusivt? Den Indiske visdom hævder, at alt, der er foranderligt, er uvirkeligt. Følgeligt er kun det åndelige Selv virkeligt, eftersom det ikke forandrer sig. Denne definition gør alt, hvad der observeres, uvirkeligt og alt, der ikke kan observeres, virkeligt.
 
Her står Vestens positivisme og Østens tomhed i polaritet.

 
Et berømt digt af Kipling starter med verselinien:

East is East, and West is West,
and never the twain shall meet
.

Den Indiske vismand Data Dayal digtede følgende tilføjelse til denne verselinie, da han i 1930erne besøgte USA:

East is East and West is West.
However one day the East will serve
the West a grand Spiritual feast! 

De Indiske traditioner har i det store hele opfordret til at søge tilflugt fra det lidelsesfulde kropslige liv i Nirvanas lidelsesfri tomhed. Deres program er kodet ud fra følgende grundantagelse: Jeg er ikke kroppen. Jeg er ikke egoet. Jeg er ikke tankerne. Jeg er ikke følelserne: Neti, neti ... 'ikke det ... heller ikke det'.
 
De kristne kirkefædre har på trods af deres indbyrdes uenigheder i højere grad holdt døren åben for kroppen som åndens mulige hjem. De kommende tanker bekender sig til den mere vestlige tro på, at kroppen kan og bør være åndens bolig. Vi er ikke født med og i en krop for at flygte fra den. Dog har Vestens ofte lidt for håndfaste bestræbelser på at sikre materiel velstand medført en flugt væk fra åndens ubehagelige intethed, og ind i en kropslig sansefest, der dagen derpå efterlod os tørstende i Nihils ørken.
 
Målet er nu
gennem en dekonstruktion af Østens og Vestens religiøse grundsøjler at skabe en ny spirituel katedral, der ikke står på et vaklende fundament. Data Dayals ord vil kun vise sig sande i det omfang, at vi der Mediterer, opgiver forestillingen om, at der er en oprindelig og ukrænkelig østlig sandhedsessens, der skal føre an i festlighederne.

Højdepunktet i the
grand Spiritual feast bliver derfor ikke, når den slumrende ånd vågner og forlader kroppens hospitalsseng, men derimod når den slumrende krop vågner fra sin søvn i skumfødte urhavsdyner. Tiden er kommet for den til at danse i lysvågenhedens mirakuløse mørke. Helligdomme, hvad enten det er kirker fra Vesten eller templer fra Østen, er i den sammenhæng at betragte som soveværelser frem for festsale.
 
BEVIDST ERKENDELSE, TID OG AFSTAND

The more we can impute to Him (God) not-likeness,
the nearer do we get to understanding Him.
Meister Eckhart

I kapitlet Hvad er opmærksomhed så vi, at opmærksomheden i sig selv er non-dual nærsansning. Et menneske er afstandsløst Út med sine sansninger. I ren opmærksomhed er der ingen afstand. Opmærksomheden lever et uforståeligt lokations -og tidløst mørkeliv i nu og her. For det sansende subjekt er det sansede subjekt. Selv når vi fjernsanser noget uden for os selv, så finder selve sansningen sted inde i kroppens mørke.
 
Opmærksomhedens nærsanselige natur gør, at der ikke er tilstrækkelig afstand til at ind-se. Langt det meste af det indre kropslige liv udfolder sig derfor under radaren. Du kan ikke umiddelbart se dit eget ansigt. Det kræver et spejl og at du stiller dig i en passende afstand fra spejlet. Det fungerer ikke, hvis din næse berører spejlet. Indsigt kræver afstand.
 
I ren opmærksomhed er der derfor ikke, som tilfældet er det i bevidsthedens operativsystem, en betragter. Der er ikke plads til et et vidne, der som et spejl er adskilt fra det spejlede.

 
Tid til Eftertanke
Hvis vi har haft en truende eller traumatiserende oplevelse, så gælder det derfor om at få den 'på afstand'. Rent sprogligt taler vi også om at få en oplevelse på afstand. Hvis nogen fornærmer os, så kan vi sige til dem, at de har overskredet vore følelsesmæssige grænser - at de er kommet for tæt på.

Den for kognition nødvendige afstand skabes ikke blot i rum, men også af tid. Oftest vil vi først dagen efter blive klar over en situation, hvor andre personer overskred vore grænser. Opmærksomheden reagerede med det samme, men den ordlige efter-tænksomme bevidsthed fandt først ud af det senere.
 
Vi kan først indse følelsesmæssige oplevelser, når de i rum og tid rykkes fra det nærsanslige opmærksomhedsfelt ud i det fjernsanselige indsigtsfelt, hvor vi i bevidsthed be-vider i spændingsfeltet mellem et subjekt og et objekt. Interessant i denne sammenhæng er det, at de første tanker, der dukker op i forbindelse med et sanset scenarie, ofte er de mest 'primitive'. Des længere tid til eftertænksomhed, des mere nuanceret men også afstandsgjort vil
vor tænkte respons være.
 
For mange år siden, da jeg boede hos Papaji i Indien, kom jeg til satsang iført en T-shirt jeg selv var ret stolt af. Der stod i bedste Indiske ånd: No problem! En oversmart vesterlandsk new age pige, alt for bevidst om sin egen feminine tiltrækningskraft, sprugte mig: Excuse me. What is this probem you dont have? Mit svar var på godt gammel dansk: øhhh... Hun grinede af mig og gik viderede i sin jagt på en smart alpha-han. Efter flere dages narcissistisk ømskindet ærgelse kom jeg på det rigtige svar. Jeg skulle have sagt til hende: I can tell you what problem I dont have....You!
Det var imidlertid for sent. Toget var kørt og jeg havde foræret T-shirten til en rickshaw wallah.

Bevidsthedens simulære spejlverden

When the Soul wants to experience something
she through out an image in front of her
and then steps into it.
Meister Eckhart

Bevidstheden manifester rum, tid og sprog i sit transcendentale spejl og vi træder derefter ud i det. I dette simulerede spejlkabinet projicerer sprog-kognition den i sig selv tid- og rumløse indre sansestrøm ud på en tolkbar tidsakse. Denne evolutionsmæssigt set nye evne til at skabe simulære verdner af ord og billeder viste sig at være en fantastisk hjælp i menneskets erobring af den ydre verden. Problemet opstod, da mennesket i dets gryende selvbevidsthed opdagede, at det var dødeligt og derfor begyndte at bruge ordenes alt for simple stenalderværktøjer til at jage sig selv(erkendende) for at finde et svar på et endeligt livs mening.

Bevidsthedens Faustiske trade off

The more we can impute to Him (God) not-likeness,
the nearer do we get to understanding Him.
Meister Eckhart

At navigere succesfuldt i et moderne digitaliseret superkomplekst storbyliv forudsætter i højere grad end nogensinde før, at vi bevidst forstår os selv. Bevidstheden har siden civilisationers fødsel forsøgt at få sjælen på afstand for at forstå sjælen. Denne forståelse kom imidlertid med et nærmest Faustisk trade off: Des mere vi forstod os selv, des mere fremmedgjorte fra os selv blev vi. Denne moderne fremmedgørelse er Vestens filosofi selv kun alt for klar over. Vesten forsøger imidlertid stadig at forstå sig ud af fremmedgørelsen. Når middealdermystikeren Meister Eckhart atter og atter vender tilbage til dette paradoks, så er det for at pege på, at det er selve forståelsen der er problemet:

In unknowing knowing shall we know God.
Meister Eckhart

Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, men sådan er det i vågenhedens verden. På trods af alle mine akademisk konditionerede ord, så er der her intet at forstå.

PRISEN FOR BEVIDSTHED: FREMMEDGØRELSE
Bevidsthedens forsøg på at skabe den nødvendige erkendelsesafstand mellem subjekt og objekt har skubbet os ind i et rum, en simulering af 'virkeligheden', hvor vi nu længes efter at finde 'tilbage'. The promised Land bliver i bevidsthedens sprogliggorte rige til et projektivt geografisk sted i den Matrix bevidstheden holder os fanget i. Det forjættede land er imidlertid en abstrakt og tidløs urcellesansing. Paradis er netop
para, hinsides og ikke en lokation. Vi vandrer nu hvileløse og fremmedgjorte i bevidsthedens ord, tid -og rumliggjorte ørken, der i virkeligheden er en virkelighedssimulerende hallucination skabt i hjernen.

God is near to us, but we are far from him.
God is in, we are out;
God is at home, we are strangers.
Meister Eckhart

Mystikeren Kabir lo af os mennesker, fordi vi er som fisk i havet, der tørster efter vand. Problemet er, at vi er ikke fisk, men mennesker og des mere vi forsøger at stille vor tørst med saltvand, des mere tørstige bliver vi. Bevidsthedens ocean er alt for kontamineret af kognitivt salt til at menneskesjælen kan vederkvæges ved at drikke det.
  
Set fra min åbenbaringsteologiske høje hest har jeg på trods af bevidsthedens delvist fejlslagne projekt med masser a collateral damage kun ros og respekt til overs for dette evolutionens første teleologiske forsøg på at vække menneskekroppen fra dens søvn. Vi
er mere vågne nu end vi var for to tusind år siden, og det er en vidunderlig ting at kunne tale og tænke på den måde vi gør i dag. Der er kun noget galt med sprog og kogntion, når disse virkeligheder ikke ser deres egen begrænsning. Udfordringen er nu for bevidstheden at frigøre sig fra sin hidtil trofaste hjælpere: tanker, ord og kognition. Næste trin på evolutionsstigen er en verbal-detox af bevidstheden i sig selv, hvilket oversat til Meditation betyder, at bevidstheden erkender bevidstheden selv hinsides al forståelse.

God is beyond all name, none can express him.
Meister Eckhart 
  
 

Superbevidsthedens spatialisering af opmærksomhedskroppen

  
God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart

Der findes en for de fleste ukendt form for superbevidsthed, der lever hinsides ord. Jeg har forsøgt at beskrive den i kapitlet: Supervågenhed - den Hellige Gral.
 
I Indien har denne kloster -eller hulekultiverede bevidsthedsform siden oldtiden opholdt sig i sit eget rige hinsides kroppen. Det lader imidlertid nu til at vågenheden, i hvert fald den, der lever i mig, har 'besluttet' sig for, at den gerne vil in-karneres. Den vil opleve verden gennem et menneskes sanseapparatur.
 
Hvor ufatteligt det end lyder... Den uendelige og ubegrænsede bevidsthed længes lige så meget efter hverdagens evigt gentagede lilleliv, som vi længes bort fra det.
   
Supervågenhedens rumliggørelse af den indre krop
Det første skridt i Superbevågenhedens opdagelsesrejse ind i kroppens indre søvnlandskaber tages, når vi lukker øjnene og med et neutralt, men nysgerrigt blik kigger ind i os selv.

Det utrolige er, at vi subjektivt her vil opleve, at der er et
bevidsthedsrum inde i kroppen.

Mit forslag, kære læser er, at
du lige nu og her afprøver denne påstand i dit eget indre bevidsthedslaboratorium. Vend med uskyldig vågenhed din opmærksomhed 180 grader rundt og mod 'det' inde i dig, der sanser verden. Selv uden supervågenhed, men udstyret med en almindelig sund dagsbevidsthed vil du være i stand til at åbne døren på klem til dette rum.
 

Du er nu en jæger på jagt. Denne gang er byttet dig selv.
 
 

Læg nu mærke til, at dette rum er badet i mørke.
 
Når jeg selv træder ind i min krops dunkle hvælvinger, så minder det mig mest af alt om det i ydmyghed og ærefrygt at stå under stjernernes katedral en klar sommernat.  Er det ikke forunderligt, at det i den ydre verden, der bedst kan beskrive det indre rum, er en stjernehvælving? Det uendeligt store ses i det uendeligt små og det uendeligt små ses i det uendeligt store. Det er lige til at få storhedsvanvid af, hvis det ikke var for det faktum, at alle mennesker er beåndet med denne evne til at galaktificere sig selv.
  
Dette indre rum
var/er der ikke, før bevidstheden vendte sig indad. Vor afstandsløse indre sansning spatialiseres først i det øjeblik bevidstheden får nærkontakt af tredje grad med kroppens sanseliv. Bevidsthedens spatialisering af den i sig selv non-duale opmærksomhed er et sine qua non for, at den overhovedet kan kolonialisere opmærksomheden.

For som de foregående afsnit har vist, så kan bevidstheden ikke fungere uden afstand.

Superbevidst lokalisering
I det spatialiserede mørke bliver nu de stjerner synlige, som vi ikke kan se om dagen. Disse indre stjerner åbenbarer en endnu mere selvindlysende ukendthed: I vor indre nats dunkle katedral kan vi
skimte vor krops søvnliv på en helt ny måde og her placere det, vi kalder følelser og sansninger rumligt i forhold til hinanden. Som stjernebilleder kan vi her, hvor vi har gjort os selv til et psykisk mikroskop, observere og lokalisere vore allermest kendte følelser på en for de fleste helt ny måde. Hvor i kroppen sidder min glæde, min smerte angst, min vrede, min kærlighed? Min frygt sidder måske i maven eller også sammensnøret i struben. Når jeg tænker på en, jeg holder af, så kommer der en varm fornemmelse i brystet osv. I indadvendhed kan jeg nu begynde at undersøge hvilken udstrækning og form disse følelser har i min indre krop.
  
Biokemisk sansning
Det næste skridt ind i følelsernes anatomiske landskab tages i opdagelsen af endnu en i bogstavelig forstand ufattelig simpel sandhed. Og denne sandhed er, at der bag begreber som f.eks. vrede, glæde, jalousi, kærlighed, krænkelse, osv. skjuler sig en form for abstrakte biokemiske sansninger:
 
Alle vore tilsyneladende kendte
følelser er i virkeligheden spatialt udfoldede elektrokemiske sansefænomener.
    
Sansning er bevidsthedens brændsel
I vor normale ekstroverte bevidsthedstilstand udlever vi disse abstrakte sansninger i nærmest total indre uvidenhed. Opdagelsen af denne blindhed over for blindheden sker for den, der ind-ser-ind, at des mere kontakt bevidstheden får til denne abstrakte sanseverden, des mere vågen bliver den. Det skyldes, at bevidstheden som en pære henter sin energi i kontakt med den abstrakte sansnings abstrakt elektriske ladning.
 
Det er selve sansningen, der udgør bevidsthedens brændsel. Den rumlige udvidelse og kvalitet er derfor proportional med bevidsthedens intensitet. Det betyder, at bevidstheden kun kan udvikle sig til superbevidsthed ved at bide sig selv meditativt i sin egen sansede hale. 


Aztekernes slangegud
Queztacoatl

Kun den den sansning, der endnu ikke er navngivet og kategoriseret af sindet, kan bruges som energi til at udfolde bevidsthedens sorte sejl. Vi falder i søvn i takt med at vi navngiver verden. Akademikere er derfor ofte højt intelligente søvngængere. Jeg har en kær ven der 'kun' har en uddannelse som elektriker. Hans bevidstheds pære er sjovt nok i dens mangel på akademisk konditionering, noget af det mest oplyste jeg har mødt.
 
SANSEMØNSTRE
Kig nu ind og opdag her en forunderlig verden:
De indre abstrakt rumliggjorte elektrokemiske sanseformer består af bundter i utallige former og variationer. Disse bundter er i hvert enkelt individ sammensnøret og/eller udfoldet på en helt unik, individuel måde, der igen kontinuerligt og dynamisk formes efter den sansede situation. Man kunne kalde dem fluktuerende sansemønstre med en bestemt placering, form og udstrækning. Et sansemønster kan have tråde ud i armene, benene og hovedet, men dets egentlige kerne eksisterer som regel et sted i den indre torso. Den indre krops Rom ligger i torsoen, men der findes utallige andre sansemønster-civilisationer på vejene fra ringmusklen og op til hovedet. Disse sansemønstres udstrækning vil ofte kunne beskrives som en form for selvstændige abstrakte væsner med et centrum og en form for tentakler. Når man bliver mere fortrolig med disse indre havvæsner, så vil man opdage, at forskellige zoologiske sansemønstre hører til i forskellige dele af kroppens indre hav.

   
Læg ved egen observation mærke til at sansemønstrene ikke er statiske. De kan begynde at bevæge sig i langsomme fejende bevægelser, der kunne minde om tangplanters bevægelser i havet. Fornemmelsesmønstrenes udvikling fra at være statiske til at være dynamiske hænger sammen med kvaliteten og intensiteten af den bevidsthed hvormed du iagttager fænomenet. Som regel vil de blive mere dynamiske og begynde at morphe deres udseende, når de næres af superbevidsthedens sollys. Det er selve bevidsthedens tilstedeværelse i sin allermest simple og ordløse er klar over, der bringer oplevelsesmønstrene i en tilstand af forandringsflow. Billedligt set ser jeg for mig vore celler ført helt tilbage til livet i kambriums urhav, hvor de første cellesymbioser har gasset sig i solens varmende morgenlys.
 
Det er vildt fascinerende, at vi inde i os bærer rundt på et så varieret sanseakvarium uden at vide det. Det er helt gak gak, at vi er så kloge på verden og så uvidende om os selv.

Indre gopler, brand- og vandmænd
I forlængelse af de zoologiske billeder giver det god mening at beskrive disse langsomt dansende tredimensionale energimønstre som indre gopler.
Et sansemønster antager med dets føletråde en form, der mest af alt minder om indre gopler eller brandmænd alt efter trusselniveauet.

Goplerne og de utallige andre livsformer i os lever deres eget liv, mens de svømmer rundt i kroppens mørke urhav. Enhver, der meditativt undersøger sig selv, kan gå på jagt efter disse kambriske dyrearter, der gemmer sig navnløst i det indre kropsmørke.

En supervågen bevidsthed behøver ingen ord i dette rum. For at lokke en lidt mere almindelig og søvnig ordkontamineret begynderbevidsthed med ind i dette rum, kan det imidlertid være en god ide at kalde dette 'noget' for noget. Her virker de i sig selv næsten intetsigende ord sansemønstre, følemønstre eller energimønstre som magiske nøgler. Så længe vi stadig fungerer ud fra vort ego-operativsystem, så kan vi først se trolden efter at den har fået et navn. Senere, når vi bliver mere vågne, så vil vi blive i stand til at 'vågen-bevide' denne verden uden ord.

 

Bevidsthedens manifestation af indre spatialitet er så enkel og ligetil, at vi oftest ikke indser, hvor forunderlig denne proces i virkeligheden er.
Endnu mere forunderligt er det, at vi faktisk er i stand til at opleve denne spatialisering, endog adskillige gange og så glemme den igen i samme sekund vort bevidsthedskamera svinger tilbage til det sædvanlige udadvendte modus operandi. Vi er rent vulgærdarwinistisk ikke kodede til at kigge ind i os selv, eftersom det indtil dette stadie i vor evolutionsproces sandsynligvis ikke har givet nogen overlevelsesmæssig fordel. Al vor energi har været reserveret til at få det daglige brød på bordet.

Det ser imidlertid i skrivende stund ud til at selvsamme massive indre uvidenhed med raketfart er med til at gøre os udryddelsestruede som art. Dawkins åndløse menneskearketype vil simpelthen slå os ihjel, med mindre det lykkes for den at få lidt aktindsigt i sit eget synderegister.
  
Det første skridt på vej ud af sengen
Det er en milepæl i vort Meditative Liv, det øjeblik vi opdager, at enhver af de følelser vi troede vi kendte så godt, i virkeligheden er specifikt konfigurerede bundter af elektrokemiske sansninger. Selv kærlighed opløses i ren indadvendt bevidsthed til en elektrokemisk kropssansning i den øverste del af brystet. Denne erkendelse gør ikke kærligheden mindre mystisk. Vort forældede software, vort ego-operativsystem, vil aldrig rigtig forstå hvad der foregår. Det vil overbevise sig selv om at meditation er kedeligt og unødvendigt. Det minder mig om en ayahusaca-session jeg engang deltog i for mange år siden. En af min venner havde taget måske tre gange mere ayahuasca end jeg havde. Han sad udenfor i det whisky-bæltehus hvor sesionen foregik og så på solnedgangen over havet. Jeg gik ud for at checke hans tilstand. Da jeg så ind i hans øjne, kunne jeg se, at han var helt væk. Ikke desto mindre sagde han til mig: Her sker ikke en skid. Jeg keder mig. Jeg vil hjem.

Entheogener er imidlertid ikke nødvendige for at gøre radikale indre opdagelser. Her kommer en opsamling af mine 'rent' Meditative erfaringer. Du kan lade dig inspirere af dem i en form for open source informationsfelt, hvor du alene sammensætter dit spirituelle software:
 
Når vi står indvendigt i os selv i supervågenhed, vil det første, der sker, være, at begreber og sansninger adskilles. Følelserne så at sige hældes ud af deres begrebsbeholdere og bliver til rene sansefloder. De mister den vanemæssige begrebsliggørelse, der er en forudsætning for, at vi kan anvende dem i vort kognitive stofskifte med os selv og den ydre verden. Her står de oprindelige sansninger nu i sig selv og genkendt som de ur-energiformer, de i virkeligheden altid var. Den indre vågenhed vækker os fra den drømmeagtige tilstand, hvor blinde følelsestråde styrer det teaterdukkeliv, vi indtil nu troede var vort virkelige liv. I dette nye indre rum kan vi nemlig ikke helt på samme måde som før afsynge de kendte omkvæd fra det spidsborgerlige livs konfirmandagtige vrøvlevers. Som dramadronning at udbryde jeg elsker/hader dig/jer og følgende handle på det bliver ikke helt så enkelt som før. For her i superbevidsthedens varmende lys bliver alle følelser, hvad enten huden klør eller vi er forelskede, bevidet i deres egentlige abstrakte urhavsform. I supervågen opmærksom indadvendthed vil de blive genkendt som de elementarpartikel-sansninger alle vor tilsyneladende så velkendte følelser er skabt ud af.

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

En pudsig egenskab ved det udvendige informationsbaserede akademiske ego er, at det tror det forstår, blot det får tingene forklaret Ún gang. Evig gentagelse er imidlertid som cellulær massage. Gentagelsen af det simple gør det muligt for os at walke the talk fra viden til visdom. Hver gang du i blot et minut mærker din mave frem for at kigge ned i din smartphone, så gror der en neuron i den rigtge retning i din hjerne. Meditation kan i denne sammenhæng billedliggøres som det at grave mørke ud af sjælens kropslige urgrund med en teske. Hvis Sisyfos havde lært Mantrameditationens hemmelighed, så ville han have været lykkelig.
 
Lad mig derfor som et mantra atter gentage hovedtemaets banale, men uhyre vigtige indsigt:
 
Når vi ser ind på seeren, så
fødes et indre spatialiseret be-vidende rum.

Denne proces er identisk med de uendelighedsfunktioner, der opstår, når et kamera rettes mod sig selv. Når kameraet 'får øje på sig selv', så åbnes en åndelig dør i form af en singulær evighedsfunktion. Læg mærke til at objekter fra den ydre verden fraktalt-psykedelisk interagerer med denne uendelighedsfunktion. I Meditation er det ikke ydre objekter, men derimod indre 'objekter' eller nærmere fænomener, der interagerer med superbevidsthedens i sig selv singulært indfoldede spejl.

 

Det i ovenstående video introverterede kameras dynamiske singulaitet minder imidlertid mere om en psykedelisk rejse end om det mere apolonariske rum skabt i Meditation. Det indre i Meditation kultiverede bevidsthedsrum er på trods af lighederne med videointroversionen sædvanligvis mere 'rent', selv om Meditation bestemt også er i stand til lejlighedsvis at skabe visioner lige fra rent tivoli til religiøse narrativer.
 
Som gennemgået i kapitlet, Hvad er Bevidsthed, så er bevidstheden ingen-ting. Når ingenting
går i selvsving, så skabes netop ingen ting. Derfor er Tom, Harry og Dicks psykeliske rejser, som man kan se dem beskrevet på diverse trip report-fora, tæt på værdiløse set ud fra et bevidsthedeskultiveringssynspunkt. Men det er en anden diskussion, jeg vil tage op på et andet tidspunkt.

SUPERBEVIDSTHEDENS REJSE TILBAGE TIL LIVETS BEGYNDELSE
Superbevidsthedens rejse ind er også rejsen tilbage. I kapitlet
Bevidsthed & evolution, så vi hvorledes den menneskelige krop består af biologisk genbrug af alle tidligere livsformer helt tilbage til Kambriums urhav. Meditation er set i det perspektiv den psykiske arkæologi, der gør os i stand til at 'bevide', hvor vi kommer fra, ikke i form af akademisk viden, men uendeligt dybere i form af ekstatisk levet føle-set visdom!
 
Jeg er sikker på, at den dybeste, i mørke supersansede salighed i mit køds indre, i virkeligheden er urhavets oprindelige celler, der i form af den koloni af livsformer, der kalder sig 'mig' stadig synger deres oprindelige simrende upsuppesange. Nu sanse-ved jeg, hvor jeg kommer fra, eller nærmere i hvilken retning jeg er kommet fra. For rejsen tilbage ser ud til at gå uendeligt videre, fra urhavets celler og helt ud i stjernestøvståger. Ja, 'jeg' fortsætter hinsides tid og rum og ankommer
nu til en ny station, en lokationsløs lokation, hvor alt sker samtidig lige nu:

The happenings of a thousand years ago, days spent millenniums since, are in eternity no further off than is this moment I am passing now; the day to come a thousand years ahead or in as many years as you can count, is no more distant in eternity than this very instant I am in.
Meister Eckhart

Selv denne station er ikke endestationen. It goes on and on and on.

FORSKELLE PÅ NORMALBEVIDSTHED OG SUPERBEVIDSTHED
Kære læser. Luk atter øjnene og træd ind i det indre sansemørke...

I dette mørke vågner superbevidstheden i normalbevidsthedens søvnige seng. Superbevidstheden er lysende mørke. Den kan kun ses og genkendes af andre, der selv lever i den sorte sols saliggørende ingenting.
 
Følgende citat beskriver perfekt forskellen på den mod den ydre verden orienterede normalbevidsthed og den indre i loop skabte superbevidsthed. Den udadvendte normalbevidsthed er dual og deler verden op i en subjekt-objektrelationer. Den indre verdens bevidsthed er non-dual:


Hvordan kan nu den indre superbevidsthed erobre den ydre verden uden at betale dualitetens fremmedgørende pris? Jeg må her sige, at den måde superbevidstheden ekstroverterer sig på er overraskende. Den er som vi vil se i det følgende ikke mindre end mirakuløs.
 
I nedenstående youtube-video fortæller Tony Woody om sin nærdødsoplevelse. En smukkere beskrivelse af supervågenhed skal man lede længe efter. Tony oplever, i hvad han tror er de sidste sekunder i hans liv, et sandt fyrværkeri i og af superbevidsthed. Læg især mærke til hans beskrivelse af Pepsidåsen der i et split sekund passerer forbi cockpittet. I Tonys supervågne tilstand 'ser' han alle Pepsidråberne på en og samme tid i nærmest slow motion. Han beretter om, hvorledes hans sjæl forlod kroppen og derefter havde udsyn til alt fra et hvilken som helst punkt i rummet. I became the debri, siger han. I had a 360 degree bubble vision view of everyone of these millions of perspectives, even from the tiniest debris in the air. Denne oplevelse af kaos og katastrofe bliver i hans superbevidsthed til sublime perfection, også selv om oplevelsen selvfølgelig forvirrede den dagsbevidste del af ham.

Superbevidsthedens allestedsnærværende nærhed
Et af de vigtigste karakteristika for superbevidstheden er at den tilsyneladende ikke er fanget ind i den fremmedgørende afstand som en normal dagsbevidst dual subjekt-objekt relation altid indebærer. Langt nærmere er der tale om et uendeligt antal bobleformede subjekt-objekt relationer, der strækker sig fra de uendeligt store til de uendeligt små perspektiver. Superbevidstheden fuldfører og fuldkommengør i den forstand den opgave normalbevidstheden satte sig for, men ikke selv kunne fuldføre uden hjælp fra Lucifer.
 
Dette alt for simple mirakel er forunderlig
føle-set. For superbevidsthedens mørke lys er som solens både varmende og indsigstgivende. Superbevidstheden føle-ser. Den er i dette modus operandi både dual og non-dual. Den er allestednærværende afstandsgjort, men samtidig helt nærsanselig tæt på på en måde, der for mig mest af alt, om ikke andet så metaforisk, minder om kvantepartiklers superposition.
 
I denne dualt non-duale superposition af både følt nærsansning og visuel fjernsansning ser det ud til at superbevidstheden yderligere gør hjernen til en synæstetisk modtager og navigator af snart sagt enhver mulig symbiotisk kombination af de fem sansers indtryk. I superbevidsthed kan eksempelvis lys have en smag, lyd kan lugte og følelser kan have en farve.
 
Det er vigtigt her at understrege at superbevidstheden grundliggende ikke
gør nogle af de her beskrevne ting. Som nævnt i kapitlet Hvad er Bevidsthed, så er bevidstheden i sig selv trascendental og som et spejl fundamentalt forskelligt fra det spejlede. Superbevidsthed er imidlertid som et troldspejl, hvor fænomener, der ikke kan ske i normalbevidsthedens spejl her er normale. Føle-set, non-dual dualitet er denne superbevidstheds 'målbare' aftryk i tid og rum og i den forstand det eneste fingeraftryk vi har af den usynlige gæst.

 

Når det indre rum vokser sig større end det ydre


 
The body is much rather in the soul
than the soul is in the body.
Meister Ekchart

Læg mærke til følgende. I samme øjeblik du lukker dine øjne, så bliver du bedre i stand til at mærke dig selv.  Synet beslaglægger i vor smartphoniske skopofil-kultur langt den største del af hjernens processorkraft. Vi ser ser og ser, men mærker intet. I samme øjeblik vi lukker øjnene, frigives denne processorkraft til bevidstgørelse af kropslige nærsansning. I samme sekund vi lukker øjnene så dukker fornemmelsen af kroppen op som et glemt Atlantis i det mystiske indre kropsrums mørke. Læg imidlertid mærke til at dette sanserum også indeholder en abstrakt sanset viden om det rum du sidder i. Hvis du sidder sammen med andre mennesker, så vil du i dette indre mørke rum have en fornemmelse af deres tilstedeværelse.
 
Det indre rums ekspansion
For at forstå, hvad jeg nu vil skrive om, er det nødvendigt, at du selv har erfaret det, om ikke andet så i et glimt. Derfor vil jeg bede dig om at eksperimentere med følgende teknik først.

 
Des mere du i supervågenhed observerer din indre krops sanseliv, des større vil det subjektivt oplevede spatiale rum inde i dig blive. En milepæl i det indre rums udvidelse er, når du eksempelvis med lukkede øjne vågent mærker sensationerne i dit bryst. Pludselig opleves de subjektivt som værende 20 cm udenfor dit aktuelle fysiske bryst. Denne udvidelse kan tage utallige oplevede former. Du kan f.eks også opleve at den indre sansning af dine fødder eller hænder vokser sig større og større.
 
Forestil dig, at du har en tennisbold i hånden. Pudselig vender den vrangen ud så ydersiden er indvendig og omvendt. Husk på dette billede, når dit indre kropsrum pludsligt er dit ydre og omvendt. Hele verden sidder nu inde i dig. Du er hele verden og måske vigtigst af alt: alt liv omkring dig er i virkeligheden alt liv inde i dig. Du er nu ankommet i en tilstand, hvor Meister Eckhart ord bliver forståelige:
The body is much rather in the soul than the soul is in the body.

Det superbevidste rum introverterer verden
Superbevidstheden forlader aldrig sin i sig selv indsunkne lyksalighed. Som et sort hul opsluger den i stedet verden, så verden nu er inde i os i stedet for dualt adskilt fra os.
Selv ud fra det mest tørre hard core videnskabelige synspunkt er der sandhed i dette statement. For verden som du ser den er ikke andet end en simuleret halucination i din hjerne af, hvad Kant kalder Ding an sich.

Kontstant bevidstgørelse af det indre rum
At eksistere og navigere i en tilstand, hvor det indre klarhedsrum rummer det ydre, er måske det ædleste i alle det meditativt kultiverede livs lyksalige gøremål. Hver gang du retter din bevidsthed mod kroppens indre, så åbnes og udvides denne hellige katedral inde i dig selv. Hold altid døren til denne gudstjeneste åben og lev så vidt som muligt under de stille kølige hvælvinger samtidig med at du leger med den nu inderliggjorte ydre verdens legetøj.
  
GALAKTIFICERINGEN AF KROPPEN

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Når den spatiale superbevidsthed når et vist point of no return, så vil der opstå en fornemmelse af uendelighed, der rækker helt ud til de fjerneste stjerner. Set fra et biologisk perspektiv, så er supervågenhed et produkt af, at vort sanseapparatur er gået i singulært selvsving. Den heraf affødte subjektivt oplevede uendelighedsfunktion kan bedst beskrives med ord fra den religiøse sprogsfære. Gud er med andre ord en metafor for et singulært sanseselvsving, hvor hjernens receptorer drukner i signalstoffer. Paradis er set herfra et overflødighedshorn af dopamin, serotonin, gapa og alle de andre for hjernen lykkeudløsende kemikalier.

Den singulære ubegrænsethed er derfor ledsaget af en frihedsfornemmelse, der er second to none. Tilfredsstillelsen herfra gør, at alt inde i os falder på plads i en form for naturlighed, hvor vi ikke længere kæmper den altid utilfredsstillende kamp for at opnå noget, men i stedet leger med og i verden som børn. Jeg ser i denne udvidede tilstand, at vi er minigalakser, hvor det uendeligt små består af genbrug af nøjagtig den samme hellige matematik som har skabt det uendeligt store. At leve et galaktificeret liv forvandler det menneskelige livs evige gentagelse af små ting som at stå op, tage tøj på, drikke kaffe osv til det meste meningsfulde, der findes. Selv Sisyfos på vej op af bjerget med stenen er fuld af lykke, når han ser, at han i virkeligheden er den ubegrænsede og uforståelige Gud, der leger gemmeleg med sig selv.
 
 

Friørelsen af det større 'Jeg'



The river that flows in me also flows in you
Kabir

Den af bevidstheden spatialiserede opmærksomhed indeholder blandt alle de gaver jeg har remset op i det foregående, frem for alt følgende vidunderlige evne! Jeg taler her om evnen til spontant og uden skelnen at i supervågnhed at opleve sig følt Út med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser.

Livslykken ligger i overskridelsen af ens egne kropsmure. 
 
Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være Út for andre, for helheden, for noget uden for sig selv. Det er essensen i religioners bestræbelser på at få os til at opføre os ansvarligt over for noget større end os selv. Især Buddhismen, men til dels også Kristendommen har her ovenikøbet glimtvist transcenderet menneskets fra aberne nedarvede klanfælleskab og erstattet det med hvad man kunne kalde spontan oceanisk ansvarlighed.
 
Evnen til at i bevidst opmærksomhed at sanse den indvendige krop er i virkeligheden også evnen til at sanse verdens krop.

I det følgende vil jeg vise, hvordan vejen ud i virkelighed er vejen ind.

God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart
 

Verdens kød - Opmærksomhedens organisk forbundne netværk

Lær at se! Indse at alt er forbunder sig med alt andet.
Leonardo Da Vinci

I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.
 
Den genetiske grundprogrammering til denne evne er sandsynligvis skabt ud fra vort evolutionært skabete behov for at føle samhørighed.
Denne form for opmærksomhed er tæt beslægtet med kærlighed. Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper. Behovet for stammefællesskab som overlevelse udviklede behovet for at føle samhørighed med noget uden for sig selv. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for kærligheds moder.

Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i det eget indre shamanistiske laboratorium.

Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.

I denne uskyldige opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. ReducÚr nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
 
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
  
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse. Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, Út med verdens kød, med chair du monde
 
Gennem års bevidsthedskultivering af kroppens simple indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid Út med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
 
Friørelsen af det større 'Jeg'
Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er Út med den sofa jeg sidder på. Jeg er Út med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er Út med altanerne over på den anden side af vejen. Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg frydefuldt Út med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er i dig!


Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.

Rejsen hjem er nu rejsen ind. At gøre kroppens indre mørke bevidst er ikke en skovtur i la-la land. Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen evaluerede forskelle eller grænser. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
 
Den ansvarlighed og kærlighed, der vokser ud af den bevidstgjorte erkendelse af kroppens indre rum, overflødiggør al kognitiv og ordliggjort etisk ansvarlighed - i videre forstand alle religiøse eller moralske bud. For her i denne udfoldede superbevidsthedstilstand er du din næste. Hvordan kan du skade noget som er dig selv? Ansvarlige og kærlige handlinger opstår spontant, når du konkret oplever, at det menneske, der står over for dig, i virkeligheden står inde i dig.
 

Bevidsthedens Pixellering af opmærksomhedskroppen

 
Jeg vover i Meditation at række hånden ud gennem ordene med spørgsmålet: Hvad er opmærksomhedens sansninger egentlig i sig selv - altså før tankerne har oversat dem til et sprog, som vor verbalbevidsthed kan forstå. Hvad er en følelse som kærlighed eller vrede egentlig, før den blev navngivet i bevidstheden?

Forestil dig et digitalt billede af djævelen. Hvis du bliver ved med at zoome ind på dette billede, vil det til sidst bestå af neutrale pixels. På samme måde går den i Meditation opmærksomt pixellerede sansning hinsides vore vante begreber om ondt og godt. Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen evaluerede forskelle eller grænser. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.

Meditativ pixellering
Jeg kalder den proces, hvor man i vågen bevidsthed identificerer en hidtil kendt og kategoriseret følelse som en indre abstrakt sansning, for Meditativ pixellering

The river that flows in me also flows in you
Kabir

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Det er min udfordring til den, der seriøst har lyst og mod til at udforske den indre sanse -og følelsesverden i introspektion:
   
Enhver følelse eller sansning vil, uanset hvor behagelig eller ubehagelig den er navngivet til at være, til slut opløses i ren neutral sansning for den, der bliver ved med bevidst at opmærke den.
 
Kun den supervågne kan gennembryde begrebsmuren
Meditativ pixellering minder i den forstand om kvantefysikkens jagt på mindre og mindre partikler. Kvantefysik og meditativ pixellering deler også det forunderlige faktum, at iagttageren påvirker det iagttagede. En følelese, en sansning vil ændre sig i samme øjeblik vi bevidst opmærker den i meditation. Intensiteten i denne proces er proportional med bevidsthedens og opmærksomhedens kvantitative potens og kvalitative klarhed.
 
Dette kræver et samarbejde mellem vore to vigtigste styresystemer, opmærksomheden og bevidstheden. Når de er kultiveret og forædlet gennem Meditation, når de arbejder i tandem, kan de bringe os ind i et tilstand af supervågenhed.

Medmindre din opmærksomhed og bevidsthed er sund, vågen og koncentreret, så vil du ikke kunne bryde igennem og ind i dig selv. Hvis du er træt, uklar eller stresset, så kan du ikke bryde muren mellem ord og ordløshed ned.

MEDITATION ER BEVIDST SANSNING FRI FRA FORTÆLLINGER
Meditation er i denne kontekst det livslange kunstneriske projekt at opmærke basalsansninger direkte, før de 'kontamineres' af vor vante ordliggørelse.
 
Meditation er derfor mere end blot metaforisk en rejse tilbage til urhavets livsformer.
 
Lad os forestille os en person eller en situation, der har gjort dig ked af det. Når du opmærksomt og meditativt mærke-ser indad, vil du opdage, at det du med dit sind tolkede som 'ked af det', i virkeligheden er et sansefænomen inde i din egen krop. Du føler måske en knude i solar plexus ledsaget af sommerfugle i eller brandmænd maven. Hvis ikke du er vågen nu, så vil du begynde at fortælle dig selv i en dialog mellem dit føle-mig og dit tanke-jeg. De to vil nu skabe det feed back, der, hvis du ikke er vågen, bliver til din evige fortælling om dig selv. Denne fortælling bliver til din virkelighed, en virkelighed hvor du lever og tænker som en frø på bunden af brønden i stedet for en fri fugl på himlen.
 
Første skridt på vej ud af denne negative spiral er at vende sig 90 grader om inde i sig selv og opmærke-se direkte ind i basalfølelsen, som den er i sig selv. Dette skridt er både enkelt og meget vanskeligt at tage, eftersom tankerne hele tiden forsøger at finde en løsning på følelsen, der instinktivt føles ubærlig. Tricket er neutralt at vende sig bort fra tankerne og igen og igen rette opmærksomheden mod basalfølelsen. Når du har gentaget denne 'øvelse', jeg overdriver ikke, tusindvis af gange, så vil den efterhånden blive indgroet i dine hjernefolder.
 
Næste skridt er at rumme vore indre basalfølelser. Det er heller ikke noget childs play, men nye neuroner skabes gennem gentagelse og som årene går, vil man langsomt blive bedre og bedre til at hvile i sit indre ubehag.
 
Når man er nået så langt i sin indre omprogrammering, at man kan rumme sine basalfølelser uden at vige, er det næste skridt nu at opløse dem til rene abstrakte sansninger. Før vi når tilbage til den oprindelige sansetilstand af rene pixels, vil vi imidlertid støde på de indre sansemønstre.
 
At finde tilbage til urhavet i en selv er i dette perspektiv er altså ensbetydende med at opløse fortællinger til rene basalfølelser og derefter opløse følelserne til deres oprindelige urform som abstrakte sansninger. Denne pixelleringsproces er en af Meditations.dk's fornemste livsprojekter. For det er her, mellem disse tre stadier: abstrakt sansning, basalfølelser og følte fortællinger, at vort liv leves, uanset om vi ved det eller ej. Vi bliver til i den proces hvor bundter af sansede følelser bliver til i bevidsthed og ord.

Er du klar til at ridse nye riller i din hjernebarks evige grammofon?

Drama-lidelse versus pixelleret lidelse
Kun supervågenhed kan balancere vor utrolige rejse i et univers fuld af ufattelige kosmologiske konstanter.

Der findes ikke en spirituel vej, der ikke er smal som et barberblads klinge.
 
Den del af New Age scenen, der tager kroppens liv alvorligt, er fuld af drømmende teaterlidelse. Her bliver drama-fortællingen om alt det, der har gået en imod opført i gråd og tårer. Især de ny-spirituelle ayahuasca scener er fulde af drama-gråd, hvor deltagerne hidser hinanden op til uanede højder, under ledelse af en eller anden sydamerikansk Indiansk shaman udklædt med farvestrålende fjer. Shamanen aner i øvrigt ikke en bjælde om vor komplicerede vesterlandske psykologi.
 
Det fælles narrativ er her, at vi går så frygtelig meget ondt igennem, hvorefter vi kommer rensede ud på den anden side. Der er stor sandhed i denne katharsis. Problemet er bare, at den meget let bliver selvforstærkende, så at man i stedet for at blive fri, fortæller sig selv ned i en evig lidelseshistorie.

Sentimentalitet er at 'følelsesgøre' en følelse.
Sentimental lidelse er et i Meditation uhensigtmæssigt loop, hvor den første og sande lidelse, i stedet for at stå nøgen bliver indfanget af en fortælling, der nu i sig selv skaber lidelse. Den første og sande sansning er den, der ser tigeren komme. Den sentimentale sansning er den, der forestiller sig tigeren komme og nu som om ren forestillet tanketiger lander i den følende krop og plager den med imaginære monstre.
 
For mig, og det er selvfølgelig et rent individuelt synspunkt, så kommer ingen musik tættere på den udramatiske og derfor sande lidelse end den Russiske komponist og pianist Rachmaninov. Hør ham her spille sin egen musik, hvor han spiller sin stærkt følelsesfulde musik uden selv at sentimentalisere noderne gennem overdrevne udtryk. Han underdriver sin egne fingres tolkning gennem en næsten mekanisk fremførelse.
 
For at lidelse skal være rensende, må lidelsen først og fremmest selv renses. Den skal i supervågenhed renses for ord og fortællinger, så den står tilbage som ren krop.

En ny tids bevidsthed
Intueret i mit indre bevidsthedslaboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er vågenhedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at genskabe sig selv. Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil føre til nye indre åndelige kontinenter.

Som tidevandets bevægelser er vi nået til et stadie, hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem flugt fra kroppen har udviklet en ny styrke.

I sin frihed fra kroppen blev bevidstheden de-fragmenteret. Den voksede sig stærkere på samme måde som et brækket bliver stærkere end det var før brudet. Den hvilede i sin frihed fra kroppens larm og fik overskud, som man i en ferie kan få til igen at vende tilbage til sit arbejde.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret. I denne klarere bevidsthedstilstand kan den som vand, der efter lang tids opvarming pludselig koger, opnå at blive supervågen.
 
Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom.
 
Meditationens lyksalige Via Dolorosa

Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye impuser, vil den lyde kaldet fra jordens og mørkets kraft.

Og Hvad vil ånden i kroppen? Hvad er det vigtigste for den her? 
 
Den vil, hvad vi vil mindst af alt. Den vil lidelsen. Og i samme sekund den vil lidelsen, så er kan den ikke finde den. Lidelse er og kan kun være det man ikke vil.

For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en lyksalig dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
 

Den meditative frigørelse af jeg'et føder i fortællingsløs smerte logos i kroppen. Platons Ånd synker fra hovedet ned i kroppen og ud i lemmerne. Her bringer den vågenhedens sjælevand ud til de fjerneste egne af kroppens mørke tørstende cellulære rodnet.

Kun den, der har overvundet frygten for dødens drage, kan rejse i dette bevidsthedens spejlfartøj hinsides tid og rum og her ind.se og føle sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?

Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'



Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

 

Opmærksomhedens mørke energi

 
I laugh when I hear that
the fish in the water is thirsty.
You don't grasp the fact that what is
most alive of all is inside your own house.
and so you walk from one holy city
to the next with a confused look!
Kabir

Den urgrundens abstrakte sansning, som dukker frem des mere pixelleringsprocessen opløser vor kendte føleverden, vil kræve nye ord. For vor reaktion over for velkendte ord er betingede reflekser. Jeg vælger at bruge betegnelsen mørk energi eller endnu mere simplificeret, energi. Begrebet mørk energi skal ikke forstås som noget dystert eller negativt.

Det vidunderligt intetsigende ord, energi
Den mørke energi er en abstrakt og neutral betegnelse, for de utallige følelser og sanseregistreringer i kroppen, som vi normalt ingen ord har for. At betegne de indre sansninger som mørk energi skal selvfølgelig ikke forstås naturvidenskabeligt. Det er nærmere en abstrakt metafor, løst inspireret af den kosmologiske term mørkt stof. En sådan metafor er passende blottet for konkret mening, men har dog stadig kapacitet til at 'bevidsthedsgøre' det ellers ufattelige, så at man netop gennem dette næsten meningsløst ordløse ord bliver i stand til i bevidsthed at opdage kroppens indre evigt intense liv. Jeg har gang på gang guidet mennesker ved hjælp af dette lille ord til at opdage det i dem selv, som altid har været der, men uden at de var klar over det: et indre kropshav af sansninger. Grunden til, at jeg kalder denne energi for mørk, giver derfor sig selv. Det er på grund af den massive ubevidsthed, der som en tåge har lagt sig hen over vort eget levede kropsliv.

Den mørke energi er der hele tiden, men vi er ikke KLAR OVER det.
Det er totalt absurd. Vi er ikke klar over vor egen væren.

Den ordløst mørke energi er selve vores inderste kropslige væren.
Altid at være neutralt bevidst om kroppens sensorisk-energetiske pixelliv er grundstenen i Meditation.

At opdage denne abstrakte sansning, den mørke energi og indse den tilhørende indre blindhed forudsætter, at vi vender os om i os selv med stort og oprigtigt mod. Lad mig gentage: Meditation er ikke for tøsedrenge. For det kræver at vi er i stand til at rumme os selv i form af alle de følelser som vort sind har navngivet som negative. Dragen sidder her som vogter på den indre skat og venter på, at ridderen skal befri den for dens tunge tanker.

 

Meditativ dissektion af den indre krop

 

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Mirabai

 

Det har gang på gang slået mig, hvorledes vi på den ene side lever vort liv i, af og ud fra følelser, men på den anden side ikke er særligt klar over, hvor i kroppen disse følelser som rene sansninger holder til. Første skridt på den vej, der fører til selverkendelse, starter med bevidst opmærksomt i meditativ introspektion at undersøge, hvor i kroppen følelsernes elektrokemiske sansemønstre hører til. I det følgende vil jeg derfor præsentere korte og fragmentariske stikprøver fra den indre krops sanse- og følelandskaber, som de rent fænomenologisk opmærkes i mit indre meditationslaboratorium. Gennemgangen er på ingen måde tænkt som et færdigt katalog. Det er nærmere et subjektivt og fragmentarisk oplæg, der kan tjene som en op- eller udfordring til den, der er modig og interesseret nok til selv at tage på opdagelsesrejse i dette nærmest ukendte indre sanseland.

Først af alt må vi blive meditativt fortrolige med vor indre krop.

Det skulle ud fra det foregående nu stå klart: Vi føler i hudløs opmærksomhed både den indre og den ydre verden.
  

Det er derfor på tide med et time out, hvor du inviteres til at foretage din egen opmærksomme undersøgelse inde i dig selv. Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du her på Meditation.dk bare se alt for mange ord. For den, der ikke er vokset op i Kina, ser alle kinesere ens ud.
  
Efterprøv derfor mine påstande!
 
Brug dem som vejvisere og se for dig selv, hvordan havet ser ud i din del af verden.
 

I det
følgende vil vi med et indadvendt og opmærksomt følt blik undersøge os selv i vort eget indre kropslaboratorium. Denne indre undersøgelse svarer metaforisk set til kvantefysikernes jagt efter universets mindste byggesten. Når vi mediterer, er vi åndelige videnskabsmænd på arbejde i vort indre laboratorium. Her er en kaffekop ikke nødvendigvis en kaffekop.
 

På denne odyssÚ er det nødvendigt både at mærke i opmærksomhed og vågent vide i bevidsthed. For den søvnige er der kun søvn her.
 

Opmærksomheden er som åndedrættet. Vi kan påvirke åndedrættets rytme og dybde med viljen, men overlader for det meste vejrtrækningen til sin egen rytme. Opmærksomheden følger på samme måde sit eget operativsystem med et fokuspunkt, der flytter sig spontant, når vi eksempelvis hører en lyd eller får ondt et sted i kroppen. Opmærksomheden lader sig også i et vist omfang dirigere af den bevidste viljes valg. Du kan eksempelvis vælge at være opmærksom på noget bestemt som f.eks. dine hænder.
 
Lige nu ...vælg med uskyldig aha-opmærksomhed at sanse dit maveskinds kontakt med dit tøj. Efter et stykke tid vil du sandsynligvis opleve, at det følende oplevelsesfelt af sig selv trænger dybere ind i din krop. Følesansen er i stand til at dykke ind i selve kroppen. Du får her informationer om din krops tilstand gennem en form for sensationer, der er beslægtet med følesansen i huden. Alt i denne indre kropslige verden består af sansede følelser. Du har aldrig set sommerfuglene i din mave. Du har følt dem.
 

Kroppen set forfra og bagfra
Kroppens sanseradar er fremadrettet. Det indre sanseliv kommunikerer fortrinsvist med forsiden af kroppen. At vi bærer vore bevidste følelser foran os, giver god mening. Vi kommunikerer med forsiden af kroppen, for det er nu engang bedre set i et overlevelsesperspektiv at stå ansigt til ansigt med en fare, en fjende eller en ven.
 
Kroppens bagside er heroverfor som The dark side of the Moon. Det vise sprog fortæller os om, hvordan ubehagelige oplevelser og følelser kommer bag på os. Bagsiden af kroppen styres overvejende af ældre og derfor mere ubevidste og reflektoriske operativsystemer. Det betyder ikke, at bagsiden af kroppen, der ikke føler i ordets egentlige forstand ikke har sansninger. Vi kan alle mærke noget i eksempelvis nakken, skuldrene eller lemmerne. Dette noget er blot ikke samlet i grundfølelser i vor pattedyrhjerne og derfor heller ikke begrebsliggjort af bevidstheden. Kroppens mørke bagside er derfor et egnet sted til at dumpe emotionelt affald, bl.a. i form af muskelspændinger i nakke, ryg og lænd, ja selv ned af bagbenene. På massagebriksen viser overkontrol sig ofte i form af en spændt bagside.
 
Forsiden af kroppen er i naturlig forlængelse heraf skueplads for de grundfølelser, vi er bedst til at bevidstgøre og dermed sprogliggøre. Disse 'energier' peger, hvad enten det er genitalernes seksuelle ophidselse, vor maves sult eller uro, kærligheden eller sorgen i brystet og hjertet, fremad som kompasnåle. Vi bærer så at sige vore følelser foran os. Torsoens indre sanserum er subjektivt oplevet større end kroppens reelle størrelse og det strækker sig fremad - ikke bagud.  Du kan kort efterprøve dette ved at lukke øjnene og for en stund scanne din indre energikrop. Tag en tur i maven, når du er sulten. Det bioelektriske sansemønster vi i bevidstheden navngiver med ordet sult, vil opmærket i det indre faktisk føles som værende større og rækkende længere ud end mavens aktuelle størrelse. Vore sansninger og grundfølelser udspilles på en teaterscene, der strækker sig 15 til 30 cm ud foran kroppen.
   
Kroppen i et længdesnit
Menneskekroppen er ikke blot usamtidigt sammensat af flere evolutionære aldre fra for til bag. Også betragtet i et længdesnits perspektiv, fra bund til top, kan vi udgrave flere arkæologiske lag. Kroppen så at sige rejser sig fra arkaisk ubevidst opmærksomhed i halebenet til moderne vågenbevidsthed i hovedet. Som ofte nævnt er den vågne bevidsthed evolutionært vort sidst ankomne styresystem. De opmærksomme og derfor ældste styresystemer sidder fra anus, og op til struben. Centrum er her maven, hjertet og lungerne. Disse tre områder er grundfølelsernes hjem. Resten af kroppen har ikke følelser, men 'kun' sansninger.
 
Torsoen
Torsoen rummer den vigtigste del af sansekroppen. Sansede følemønstre lever og udfoldes her fra halebenet og op til struben. Herfra kan de stråle ud i hoved, arme og ben som føletrådene på en vandmand. En lille del af disse sansemønstre er samlet i grundfølelser som sult, glæde, kærlighed, vrede osv. Arme, ben og hoved har også vigtige energicentre, men kendetegnene for disse er, at der ingen grundfølelser er - kun sansninger.
  
Halebenet
Det eneste sted på bagsiden af kroppen vi har kraftigere sansede følelser er i halebenet og området omkring det. Dette skyldes sandsynligvis, at der her stadig sidder en masse rudimentære nerver, som vi artshistorisk brugte til at styre vor i dag tabte, men i vor tid som træklatrende væsner uhyre vigtige balanceskabende hale. Hver gang vi kigger ud over en afgrund eller i det hele taget føler os ude af balance eller livets balance truet, så vil dette områdes følemønstre aktiveres. Halebenets følelser er tæt på blot at være noget, at være energetiske sansninger. De minder mest af alt om en form for elektriske 'isninger'. Du kan selv efterprøve disse påstande i dit eget kropslaboratorium. Næste gang du står og ser ned i en afgrund, så gå så tæt på den som muligt, mens du opmærksomt scanner dit halebensområde.
 
Anus
Ringmusklen ligger tæt på halebenet. Den kan i introspektion opmærkes, sandsynligvis især i det civiliserede menneske, som et nervøst elektrisk sitrende cirkulært følemønster. Ja, faktisk vil det være en god ide opmærksomt i Meditation at gøre sig fortrolig med dette område, især mens du sidder på toilettet. Det cirkulære følemønster i anus er i stand til at føle stor velvære i det afførende øjeblik. Den ubevidste flovhed i dette område kan aflæses alene i det faktum, at du sikkert synes det er morsomt, det jeg skriver her, men når latteren har lagt sig, så  prøv at mediter over følgende: Mindst Ún gang om dagen oplever vi afføringens nydelse, dog uden rigtig at være klar over det. At kunne give slip i det hele taget, på vort livs miserable, men så dejligt trygge tilknytninger hænger intimt sammen med anus medfødte evne til at give slip og oven i købet nyde det! Det meste af tiden er ringmusklens job imidlertid det modsatte af at give slip. Det anale center arbejder sammen med halebenets balanceoperativsystem i den forstand, at det varetager vor selvkontrol. Når vi anstrenger os for at gøre et eller andet målrettet, er det ikke usædvanligt at ringmusklen trækker sig sammen, samtidig med at den hale, vi ikke længere har, står spændt i en bue opad. Vi kniber sprogligt set ballerne sammen, mens vor fantomhale står parat til at genskabe en potentielt truet balance, når vi står i en situation, hvor vi skal præstere for at overleve. Disse to samarbejdende operativsystemer er i deres ordløshed blandt de mest sovende instinktive overlevelsessystemer, vi er i besiddelse af.
 
Kønsorganerne
Des mere 'primitiv' energi, der er i en sansning, des sværere er det for vågenbevidstheden at opretholde sig selv i mødet med den. Kønsorganernes sanseenergier er set ud fra dette perspektiv tættere på bevidstgørelse og sprogliggørelse end haleben- og anusområdet.
Vi har her betegnende ord som f.eks. ophidselse, begær, lyst, lystfølelse og liderlighed.
Begæret er dog stadig dunkelt og skjult. Det er stadig lang vej til Bonoboabernes seksualiserede fredskultur.

Vigtige forstyrrelser i den daglige drift
Drifternes
fornemste opgave, ud over reproduktion og lyst, er at forstyrre balancen i sociale systemer. Nutid, historie og litteratur er fulde af eksempler på lidenskabens vildveje. Fra de Islandske folkeviser til Mata Hari til Bill Clinton til Strauss Kahn går den rejsningens seksuelle strøm, der som en højere orden i kaos 'bypasser' de etablerede kulturelle og politiske kommandoveje. Sex kan få selv de mest civiliserede mennesker til at gøre 'ufornuftige' handlinger, der påvirker balancen mellem kaos og kosmos. Et kontrolsamfund har derfor som regel fanget kønsorganerne i et mentalt jerngreb. I medierne ser vi 100 gange mere vold end sex. Når Vesteuropa inden for de sidste 20 år er blevet mere og mere puritansk, så ser jeg her - ikke genkomsten af middelalderens skyld og skam - men individer, der med et forældet ego-operativsystem søger at imødegå den nuværende informations- og forandringseksplosion med øget kontrol. Alt det der sker spontant af sig selv, bliver potentielt truende og skal kontrolleres. Det outdatede og overophedede egokontrolapparat performer i stedet spontanitet med det resultat, at mennesket bliver fremmedgjort over for kroppens af sig selv fungerende seksualitet, samtidig med at det udstiller sin performede seksualitet i form af tatoveringer, body building osv, gerne hjulpet på vej i form af photoshoppede facebookavatariske udstillingstrofæer. Når denne kontrolskamredne krop ikke overraskende får vanskeligheder ved at performe sex, så bliver den hjulpet på vej med viagra og andre kosttilskud.
 

De seksuelle sansemønstres geografi
Seksualitetens sansemønstre er meget varierede i form og udstrækning. Seksuel ophidselse kan være koncentreret udelukkende som sansninger i kønsorganerne, men som regel vil den seksuelle energi forplante sig videre opad i torsoen: fra kønsorganerne og helt op til solar plexus. Seksuelle følelser og samleje kan også aktivere områder i kroppen over solar plexus, nemlig i hjerte og lungeområdet. Når det sker, oplever vi kærligt frem for kødeligt begær.
Hvis den seksuelle energi når helt op i halsen og hovedet vil vi, lidt banalt formuleret opleve åndelig kærlighed. Der er en intim forbindelse mellem ånd og sex. Den vil blive yderligere behandlet i afsnittet Spirituel lidenskab.
 

Opmærksomt uden skyld, skam eller kontrol, at mærke seksuelle lystfølelser er en vigtig del af et moderne meditativt liv.
 

Mave- og tarmområde - opmærksomhedens sultne sandhed
Sproget viser som så ofte før vej ind i kroppens skjulte åbenlysheder. Maven er her ikke nogen undtagelse. Den er faktisk fuld af ord. Formuleringer som, det skal jeg lige fordøje, anvendt i forbindelse med indoptagelsen af nye indsigter, som ikke ligger lige til sidebenet. Når man kommer ud for ubehagelige følelsesmæssige oplevelser, kan man beskrive det som kvalmende. Den engelske formulering gut feeling fortæller om en mave, der føler. Der sidder faktisk en indre følesansehjerne i maven. Den er i form af det enteriske nervesystem besiddelse af lige så mange hjerneceller, som der sidder i den forlængede rygmarv.

Mave- og tarmområdet er set ud fra et overlevelsesperspektiv vort måske vigtigste opmærksomheds-centrum og
i den sammenhæng endnu vigtigere meditativt at gennemtrænge end det seksuelle område. Mad kommer før sex.
Maven er det primære centrum for kroppens sansuelle registrering af sult.
 
Livets første sandhed er ensbetydende med det kaloriemæssigt at overleve, hvilket er det samme som at være mæt. Sanskritordet sat betyder guddommelig sandhed. Sat betyder også at være mæt. I den forstand er opmærksomheden i maven det sted, hvor mad og 'livets mening' er organisk forbundne. At være opmærksom er ensbetydende med at overleve.

Maveområdet er det mest sensitive sted i vores krop. Maven og tarmene er det sted i kroppen, hvor den indre følebeholder har størst dybde og intensitet. Maven er i den forstand følelsesmæssigt rummelig. Vi kan have mavesansninger, der ligger dybt placerede, faktisk næsten helt ind til nyrerne og ryghvirvlerne. 
 
Maven er også, måske i kraft af dens knoglemæssige ubeskyttethed, blevet til centrum for den del af vort operativsystem, der varetager de livsnødvendige følelser, angst og aggression. I den kinesiske akupressurfilosofi sidder angsten i tyndtarmsmeridianen.
 
I kapitlet Den indre og den ydre person er maveområdet beskrevet som vor indre persons hovedsæde. Bevidstheden og opmærksomhedens erobring mave-tarmområdet er den vanskeligste af alle meditative opgaver, men ikke desto mindre en forudsætning for at 'kende' sig selv. Intet sted i den indre krops landskaber er metaforen til brand- og vandmænd mere passende i forsøget på at identificere sanse- og følemønstre.
 
Eftersom dette overlevelsescentrum primært er knyttet til sansningen af sult, vil mavens opmærksomheds-antenne folde sig ud, når vi er sultne og derfor går på kaloriejagt. Det får os til at gå ind i jægerens urgamle tilstand af ventende spændthed. Denne energi er værdifuld i Meditation, og det er derfor en god ting at meditere på tom mave.

Tarmhjernen

På billedet til venstre af den Tibetanske' medicinbuddha', Lama Tashi Namgyal, Buddhaen for healing, ser vi ham sidde med et solidt greb om den sorte billardkugle. Kuglen er placeret i maveområdet, lidt under navlen. Inkafiguren til højre peger ligeledes på maven som et vigtigt centrum. Her er dette centrum oven i købet fremstillet som et selvstændigt hoved. I følge ny forskning indeholder vores tarme omkring 100 millioner hjerneceller! Det er flere hjerneceller end der sidder i rygraden. Alle de 30 forskellige signalstoffer, man kender fra hjernen, er efterhånden også identificeret i tarmen. Denne tarmhjerne styrer faktisk vort liv i en grad der gør vor hjerne, der ellers tror den styrer slagets gang, til et appendiks. At fremkalde et smil på det nederste hoved i figuren til højre er en af den meditative følesansnings vigtigste opgaver!  Tarmhjernen siger: jeg føler - sommerfugle i maven - altså er jeg.  En glad tarmhjerne lever som et barn af to ting: mad og kærlig opmærksomhed.
  

Den
opmærksomme maves særlige polaritet
Som nævnt er opmærksomhedens sansninger konfigureret ud fra Darwins første bud: overlevelse. Sansninger evalueres løbende og lynhurtigt ud fra, om de tilhører den gode overlevelse eller den onde tilintetgørelse.
    
Der er imidlertid i den sansende opmærksomhed ikke symmetri mellem positive overlevelsesfølelser og negative trusselsfølelser. Vi er ikke numerisk set lige så glade for at overleve, som vi frygter at gå til grunde. Polariteten i sansningen er langt snarere spændt ud mellem neutral mæthed og trusselssansning, altså mellem negative følelser og ingen, eller neutrale følelser. Opmærksomheden fungerer her lidt som en binær computer i et regnefelt mellem nul og minus en.

Drevet alene ud fra mavens grådige krav bliver vi aldrig lykkelige, for når vi når mavens mål får vi lyst til at sove. Faktisk er det værste, der kan ske for os, at vore ønsker går i opfyldelse. For så ankommer vi i den meningsløse ligegyldighed, der fik de gamle romere til at begå selvmord af kedsomhed i deres ellers endeløse orgier.

Solar plexus
Solar plexus er stedet hvor den store mellemgulvmuskel er fæstnet på undersiden af brystbenet. Dette område er sædet for, hvad man kalder 'lavere' følelser såsom aggression og vrede. Jeg regner her mellemgulvsmusklen med til solar plexusområdet. Måske vil du kunne nikke genkendende til den kildrende fornemmelse, der kan opstå i mellemgulvsmusklen i forbindelse med spændende eller spændte situationer. Især vil sansninger i dette område aktives i forbindelse med bevidste og ubevidste spændinger forårsaget af konflikter og magtkampe i sociale sociale hierarkier. Mellemgulvsmusklen påvirker gennem dens vejrtrækningsfunktion sansemønstrene i lungeområdet. Maven er imidlertid også stærkt påvirket af mellemgulvsmusklens energetiske aktiviteter. Solar plexus er derfor på en måde også et krydspunkt hvorigennem mavesansninger kan gå i feedback med vejrtrækningen og dermed sansemønstrene i lungerne. Et typisk feedback i dette område er at angst i tarmene bliver vendt til aggression i solar plexus og det nedre lungeområde.
 
Brystregionen

I brystregionen finder vi to vigtige organer, henholdsvis lungerne og hjertet.

Lungerne
Lungerne er gennem vejrtrækningens dobbelte funktionsmåde, hvor vi er i stand til at trække vejret både ved hjælp af mellemgulvet og ribbenene, skueplads for både 'højere' og 'lavere' følelser. Det er alment kendt, at vejrtrækningen spiller en afgørende rolle for ens sindstilstand.
 
Et gammelt mundheld siger at sorgen bor i lungerne. Ud fra min egen erfaring vil jeg hævde, at kærligheden, som af traditionen har fået henvist en plads i hjertet, mindst ligeså meget hører til her. Gamle vendinger, som i vor mere kyniske tid har mistet deres relevans, vidner om brystets rolle som bærer af følelser: brystet svulmede af kærlighed.

Hjertet
Hjertet, er blevet en universel metafor for kærlighed, dog en kærlighed hvor hjerte også kan rime på smerte. Vi kan føle os lette og tunge om hjertet. Hjertet er historisk set, blevet den altdominerende metafor for den højeste af alle følelser i opmærksomhed, nemlig kærlighed. Sådan som jeg erfarer det i det introspektive laboratorium, så deler hele forsiden af brystregionen, altså både hjerte og lunger, en hel vifte af følelser, der i højere grad end andre steder i kroppen er bevidstgjort gennem navngivning.
 

Rent artshistorisk giver det god mening at vore følelser af kærlighed sidder i brystet. For det er her vi siden tiden hvor vi var aber har holdt vort afkom ind til os. Følelsen af kærlighed skaber den sociale 'bonding', der er med til, at vi kan overleve succesfuldt som flokdyr.
I det meditativt bevidste menneskes liv bliver dette operativsystem genbrugt - denne gang ikke for at skabe social bonding med familien, klanen, stammen og nationen, men til at føle enhed med alt.


Halsen
Halsens vigtigste funktion er som overgang mellem torso og hoved. Den er en kanal, der sørger for transport af ilt, blod og næring. Alle disse essentielle transportveje bliver truede, hvis struben/halsen, med en kendt vending snører sig sammen. Følelsen af angst i maveregionen er derfor næsten altid ledsaget af følelsen af en knude eller en klump i halsen.
Halsens relative sårbarhed har gjort den angstfulde eller ubehagelige oplevelse af ikke at kunne få luft til centralfølelsen i dette område. Dette kvælende følemønster er yderligere blevet cementeret af vor historiske hukommelse om hængninger, halshugninger osv.
Halsens polaritet minder derfor om mavens, som den er forbundet med, nemlig fra 'negative' følelser til nul. Det bør lige nævnes at nul her ikke er nul. Det foregår 'noget'. Dette noget vil blive beskrevet i kapitlet Bevidsthedens frigørelse.
 
Hovedet
Den vågne bevidstheden er i det mindste i vor vesterlandske oplevelse af os selv placeret i hovedet. Subjektivt oplever jeg den som en oval sky med form som et æg med centrum i inde i hovedet. Hovedet er i det store hele et følelsesneutralt område. Den stærkeste følelse vi kan have i hovedet er hovedpine. Andre svagere sansemønstre kan være lethed, tyngde og en trykkende fornemmelse.
 
Ansigtet
Den mest bevidste del af kroppen er ansigtet. Ansigtet føler ikke i sig selv, men er som den scene, hvorpå vi kommunikerer i sprog og kropssprog, hvad vi føler, både over for os selv og andre. I ansigtet er området omkring munden det mest opmærksomme og sensitive.
 
Individualitet er en ny opfindelse, gjort af det vesterlandske menneske. Menneskets individualitet er nogle få tusind år gammel. Individualitetens signatur står først og fremmest skrevet i et menneskes ansigt. Sprog er ligeledes set i en evolutionær målestok et nyt fænomen knyttet den vågne bevidsthed og udtrykt gennem vort talende ansigt. Ansigtet udtrykker naturligvis også følelser, men i denne grænseflade har bevidstheden større kontrol kontrol over følelserne end noget andet sted i vores krop.

Arme og ben
Arme og ben er kendetegnede ved at de, på nær smerte, ikke er skueplads for grundfølelser, men kun kan registrere sansemønstre. Det mest opmærksomme i armene er hænderne og i benene fødderne. Hænderne er som vores vigtigste anatomisk indbyggede redskab uhyre opmærksomme sanseradarer. Derfor er det at meditere på energien i hænderne et godt sted at starte som meditativ nybegynder. Meditation er grundliggende et biofeed back fænomen. Des større sensitivitet, des mere feedback og dermed Meditation.
 
'HØJERE' OG 'LAVERE' FØLELSER

Intueret i mit shamanlaboratorium, så sidder de ældste og mest 'primitive' følelser placeret i den underste del af kroppen. Des højere op i kropstræet vi bevæger os, des mere kompleks og nuanceret bliver følelsesregisteret. Allerøverst troner bevidstheden. Hovedet tjener som hjem for bevidsthedens tænkende vågenhed.
I den forstand er rejsen fra fod til isse rejsen fra arkaiske bevidsthedsformer til det nyeste og mest vågne lag af bevidstheden.

I vort daglige sprogbrug taler vi om højere og lavere følelser. Vi kan have en høj moralsk standard. Hvis nogle handler uretfærdigt over for os, kan vi finde på at udbryde: hvor lavt!

Et hoved i bevidsthed - en krop i opmærksomhed
Platon mente, at hovedet var den mest oplyste del af mennesket, fordi denne legemsdel var tættest på himlen og derfor det sted, hvor logos gjorde sin entre. Inspireret forlængelse af Platons iagttagelse kommer jeg atter tilbage til træet som et egnet billede på det mennes-kelige nervesystem. Den arkaiske opmærksomhed er her at ligne med træets usynlige rodnet Heroverfor blomstrer den menneskelige bevidsthed som træets krone.


Den øverste del af brystet, fra solar plexus og op til struben, vil for det heldige menneske som har realiseret åndelig selvkærlighed, kunne føles nærmest som en varm radiator.
 
Hvis man ikke tager det indiske chakrasystem alt for bogstaveligt, så kan det tjene som en glimrende billedlig fremstilling af opmærkede og bevidste centre i det menneskelige nervetræ. I hovedet sidder i følge de fleste spirituelle østlige traditioner Den tusindbladede Lotus, symbolet på den fuldt udfoldede bevidsthed. Fra hjertet og nedefter har vi forskellige centre, der varetager vor overlevelse i opmærksomhed.


Hvor banalt det end kan synes, så ser det faktisk ud til, at vort livstræ forsøger at vokse ind i himlen i den forstand, at de mere primitive forplantnings og overlevelsesfølelser sidder placeret i den nederste halvdel af kroppen, fra solar plexus og ned til ringmusklen og de mere ud
viklede følelser heroverfor hører til i den øverste halvdel, nemlig fra solar plexus og op til struben.
 
Lige i midten, mellem det underste og det øverste land er hjerte-lungeområdet. I chakrafilosofien er hjertechakraet placeret lige i midten, med tre chakraer forneden og tre foroven.
 
Hjertet kan som chakraernes balancepunkt kommunikere både nedad og opad i det menneskelige sansetræ. Hjertet kan i den forstand tale udtrykke både kroppen og ånden.  Rent sprogligt kan vi føle os både lette og tunge om hjertet. Disse sproglige formuleringer giver i sig selv et fingerpeg om, hvor disse følesansninger kommer fra.

 

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det. Som årene går, så bliver vi langsomt fyldt op af gamle ubrugelige celler.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. I bladets anaologi så skubber vi stadig flere og flere døde celler bagud og ned i kroppen.  Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske kommer i fare for at praktisere selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse af gamle celler, gamle operativsystemer og forældet vanetænkning.
 
Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.
 
Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.