Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
    

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 





Meditation
og videnskab


Kvantefysik,
Meditation
og New Age

 Videnskab og
metabevidsthed




Magt, begær, sex, forelskelse, sult, frygt ... følelser fra dybet af vort indre dyr fjerner også fornuften hos de der hævder udelukkende at tjene den. Ingen kan isolere fornufen som en frit svævende substans fra det subjekt fuld af følelser iagttager den.

Kontakt mikael m henbl på
hvad han kaldte den effekt
hvor senile når det punkt hvor de ikke længere er klar over at de er senile.

Værst af alt når den fornuftige ikke engang er klar over at han har mistet fornuften.

 
MEDITATION, VIDENSKAB & FILOSOFI

I maintain that cosmic religious feeling is the strongest and noblest incitement
to scientific research. A contempory has said, not unjustly, that in this age
the serious scientific workers are the only profoundly religious people.
Albert Einstein - fra: The world as I see it

Meditation.dk er ikke videnskab
De følgende tanker 'forstår' ikke 'sig selv' som videnskab. Ej heller ligger de i kølvandet på det smukke citat af Einstein. Lad mig med det samme indrømme: De følger ikke de gængse kriterier for videnskabelige metoder. Meditation.dk er ikke et site, der baserer sine indsigter på videnskabelige metoder... poetisk fornuft og filosofisk intution, ja ...men videnskab... nej. 
  
Det er de meditative shamaner og poeters opgave at være de første intuitive stifindere og udforskere af og i alternative og mere usædvanlige virkeligheder. Intuitionen og hjertet går forrest og følges derefter naturligt op af en egentlig videnskabelig kolonisering af det ukendte. Jeg hilser her den videnskabelige ekspansion ud i det ukendte velkommen! Men hvis videnskabsmanden, i præstelig arrogance, ikke har metabevidstgjort sin egen position som et subjekt, der aldrig vil kunne hoppe over sin egen skygge som fejlbarligt menneskeligt subjekt, så lad ham blive som bonde på de marker der allerede har været opdyrkede i århundrede. Lad ham for guds skyld ikke spille klog herude i den vilde og fri natur. For her farer han vild uden den shamane stifinder. For mig er Einstein den ideelle videnskabsmand. Han var på en og samme tid den intuitive shaman og den klare videnskabsmand.
  
Med det selvbillede videnskaben har i dag, kan den kun følge efter som bagtrop i kølvandet på den intuitive spejder i det omfang den omskriver sine metafortællinger i ydmyghed.

Jeg ved, at jeg intet ved
Det er bestemt muligt at Sokrates mente noget andet end jeg forstår med det berømte udsagn: Jeg ved, at jeg intet ved. Her i verden er der imidlertid ikke andet end din og min forståelse af verden, og i forlængelse herfra vælger jeg at forstå citatet lige præcis, som det lyder: Jeg ved, at jeg intet ved.
 

GUD ER REN FORNUFT
Det forbavser mig at høre diskussioner mellem religøse og ateister, uden at der på et eneste tidspunkt bliver spurgt ind til, hvad man overhovedet forstiller sig ved begrebet gud. Som en baggrundsforståelse, der aldrig rigtig i sig selv bliver gjort til genstand for spørgsmål, ligger en flimrende forestilling om Gud som årsag til det, der ikke kan forklares.
  
Vi leder blindt og reflektorisk efter Gud i det, der ikke kan forklares, det irrationelle.
 
Hvorfor gør vi egentlig det?
Det skyldes, så vidt jeg kan se, de historiske magtkampe mellem kirke og statsmagt i middelalderens Europa. Her udviklede kirken sig fra at have monopol på at forklare verden til at stå tilbage som en sølle hersker over det, der ikke kunne forklares. Denne udgrænsning skete som følge af en magtkamp mellem kirke- og statmagt. Staten brugte brugte her rationelle videnskabelige forklaringer som skyts mod kirkens religiøse forklaringer. Hver gang videnskaben kunne forklare noget, som kirken hidtil havde forklaret religiøst, så tabte kirken terrain. Videnskaben overtog i denne proces rollen som forklarende instans og udgrænsede i denne proces religion og gud til at forvalte det uforklarliges vigende grænser.
 
På grund af disse specifikt Europæisk historiske forhold søger vi i dag blindt efter Gud i det uforklarlige uden at spørge os selv, hvorfor vi egentllig gør det.
 
Man kunne ligesåvel hævde at det faktum, at ting overhovet kan forklares, ER gud.

Gud er ren logik, ren logos. Alt i dette univers følger den fuldkommen usandsynligt hellige fornufts matematiske og geometriske love.
  
Det er derfor, vi ikke kan se Gud. For vi kigger i den forkerte retning.
     
Time out... Tænk lige følgende igennem: Vi bittemsmå mennesker har i vore endnu mindre hjerner en neural kompleksitet, der er i stand til at indgå i flere kombinationer, end der er partikler i universet. Vore latterligt små hjerner er i stand til først matematik át udtænke og siden eksperimentelt verificere subnukleare afstande, tusind gange mindre end en atomkerne. Det er simpelthen det største mirakel af alle, at der findes naturlove, der kan beskrives ved hjælp af matematik. I en menneskelalder har Higgs bosonen været undervejs alene på de teoretiske fysikeres kridttavler og papir fulde af x'er og y'er, hvorefter alle disse ufatteligt avancerede udregninger endelig 60 år efter eksperimentelt verificeres i CERN's monstermaskine. Dette er for mig et langt større mirakel end forestillingen om en alfader i himlen, der har skabt alle ting. Dette kan kun lad sig gøre fordi den menneskelige hjerne er en levende fraktal kopi af hele universet. It takes one to know one. At menneskets hjerne er i stand til at 'fortå', at simulere universets naturlove i et matematisk sprog, peger for mig på det åbenlyse faktum at Gud er og kun kan være: en projektion af vore egne højeste muligheder.

At jeg kalder denne matematik for hellig skyldes den subjektive og ekstatiske ærefrygt jeg føler over dette alt for åbenlyse mirakel. Denne følelse er ikke ulig den Einstein har formuleret her:

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science.
He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed.

Vi lever stadig på spidsen af en nål

Alt hvad vi betegner som virkeligt,
består af ting, som ikke kan blive betegnet som virkelige.
Niels Bohr

The fundament upon which all our knowledge and learning rest is inexplicable.
Arthur Schopenhauer

Vi lever på spidsen af den nål, hvor der i middelalderen sad talløse engle. Vi tæller stadig, nu ikke længere engle, men andre ting der i bunden er lige så ukendte som engle, når man kigger lidt nærmere efter. Vi står stadig i halsen til ukendthed, men fornægter det på den platform hvor vi tror vi ved, at en plus en er to. Men ligesom med begrebet rødhed aner vi i grunden ikke hvad tallet et er, ej heller kan vi bevise at en plus en er to. Det er blot noget vi antager.
 
Hvad ved frøerne på bunden af brønden om fuglenes liv på himlen? Hvis en abe var menneske for en dag, hvad ville den efterfølgende kunne fortælle til sine fæller?

The more unintelligent a man is, the less mysterious existence seems to him.
Arthur Schopenhauer

Vi ved skræmmende ... eller vidunderligt lidt
Det er grundliggende frygt for at falde ud over nålens spids, der får os til at bilde os selv ind, at vi ved meget og at en teori om alting, TOE, er lige rundt om hjørnet.

At indse, hvor lidt vi i virkeligheden ved om os selv, universet og især om hvad bevidsthed egentlig er, er skræmmende for den, der gerne vil have kontrol.

De bedste af os, videnskabsmænd, poeter som lægmænd har indset denne fundamentale ukendthedens mystik, der omgiver vor selvdefinerede lille nålespids af viden. De har samtidig erkendt denne uvidenhed som selve den vidunderlige kilde til frydefuld undren og ærefrygt.

Zum Erstaunen bin ich da.
Goethe

Einstein og Bohr var efter min mening sådanne personer:

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science. He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed.
Albert Einstein

At erkende denne fundamentale ikke-viden giver anledning til en ærefrygt og ydmyghed.
der grundliggende er religiøs i sin kerne. Denne religiøsitet er vidunderligt fri fra religion.

Hvad driver os mennesker til at spejde ud i denne ærefrygtindgydende uendelighedernes uendelighed? I mit tilfælde er det en udefinerlig længsel, men også nysgerrighed. 

Så enhver udforskning af grænseområderne mellem universets vildmarker og vort selvskabte lille kosmos hilses velkommen i det omfang udforskeren har erkendt hvor lille han er i forhold til det han opmærker og kigger på. I en hvilken som helst spejden, hvad enten den er videnskabelig eller kunstnerisk, må man være parat til at falde ud over nålekanten og ud i det ukendte.

Molekylær bevidsthed
Der hvor den intuitive poesi og filosofi må give op - der fortsætter den i meditation udvidede bevidsthed. Meditative bevidsthedstilstande kan, vel og mærke efter tabet af 'jeg', følge med de biologiske livsstrømme helt ind i kroppens DNA.
Der findes her millioner af cellulære processer i kroppen, der i intensiverede bevidsthedstilstande kan opmærkes og indses.
 
Vor almindelige Jeg-bevidsthed er med sine civilisatorisk tegnede begrebsmønstre ikke i stand til at penetrere, hvad der er millioner af år ældre end det selv.
 
For at få et udbytte af Meditation, der ligger ud over wellness og mindfullness i sig selv værdifulde tilstande, må man acceptere den mulighed, at der findes bevidstheds- og opmærksomhedstilstande af så stor intensitet, at det er umuligt at forstå for den, der ikke har oplevet det selv.
  
I disse tilstande føres man hinsides alt, hvad man kan erfare inden for jeg'ets vanlige koordinatsystemer. 

Værdifulde tanker i ydmyghed
En grundpille i den traditionelle Meditationslære er, at tankeaktivitet er årsagen til, at vi ikke er i stand til at komme i kontakt med vor bevidsthedsessens.

Dette er efter min overbevisning kun den halve sandhed.
 
De traditionelle meditationsretninger har ret i den forstand, at vi i selve Meditationsakten forsøger at opnå ren tankefri bevidsthed. Denne kultivering står imidlertid ikke frit svævende i luften. Den forudsætter tanker... gode og essentielle tanker.
 
Der er en tid til at tænke, og der er en tid til ikke at tænke. 

Tanker er, som det følgende vil vise, ligeså vigtige som stilhedsspejlet.
 
Den gode tanketjener 
Den tankebaserede erkendelses første og vigtigste opgave er i denne sammenhæng at indse sin egen ubetydelighed og uformåenhed. Jeg må frem for alt som Sokrates erkende: Jeg ved, at jeg intet ved. I et meditativt levet liv er man i princippet i stand til at slå tankerne fra og til på samme måde, som man betjener en lyskontakt. Når du har fundet kontakten, så forvandles tanker fra frygtelige herskere til venlige tjenere.  
 
Når det bevidste tanke-jeg har erkendt sin plads som ydmyg tjener, tvunget i knæ i ærefrygt over at være en mikroskopisk del af et ufatteligt univers, har kontrol-egoet en mulighed for at forvandles fra stiv personlighed, til flydende individuel essens

Efter den erfarede erkendelse, af hvor lidt vi i virkeligheden kan fatte med sprog og intellekt og hvor stor dyb og mystisk en verden vi lever i, er den næste opgave at indse nødvendigheden af en total omprogrammering af vor urgamle overlevelsesprogrammerings opdeling af verden i gode og onde kræfter.

Universitetsmiljøernes talking heads

Filosofferne er sandelig kloge nok, men de mangler visdom.
Yoka Daishi

Filosoffer har gennem tiderne brugt meget energi på at finde ud af, hvad livets mening er. Det simpleste svar forsvandt under teleskopets søgefelt, der var rettet mod tankehimlens stjerner. Som tiggeren der hele livet sad på en guldskat spejder vi i bevidsthed efter det, vi allerede er i opmærksomhed.

Filosofferne skabte på denne måde selv den adskillelse af krop og ånd, de efterfølgende selv teoretisk diskuterede.
 
Filosofien forsøger primært at indse ting i bevidsthed og forudsætter som sådan fremmedgørelse fra kroppens liv. Læg her mærke til Wittgensteins formulering.
 
At tro på Gud betyder at se, at livet har en mening.
(min understregning)

Wittgenstein leder med synssansen i bevidstheden efter indsigter. Svaret findes ikke her, men ordløst i opmærksomheden, der imidlertid ikke kan råbe stands! til den overophedede bevidsthed.
 
Et andet eksempel på bevidsthedens næsten komiske blindhed over for opmærksomheden kan findes i Lacan's beskrivelse af forholdet mellem mor og barn. Dette beskrives skopofilisk, altså som et visuelt fænomen. Bevidstheden  elsker den fjernsanselige synssans, hvori man kan ind-se ting. Barnet derimod elsker og næres af følelsen af hud mod hud.

 
I det hele taget er den franske filosofi, på trods af værdifulde kim til dyb indsigt noget af det mest kropsløse jeg har set. Intet sted er opmærksomhedens nærsanselige kæmperige så forbigået som i den franske filosofi's ordekvilibristiske selvreferende og selvbekræftende similakraer. 
   
Des mere vi fodrer vor bevidsthed med energi, des højere tanker vi tænker, des mere vi på universiteter kultiverer vor kognitive evner, des større fare er der for at vi bliver til talking heads, til talende hoveder uden krop. Her er den indre kilde ringeagtet i forhold til de ydre kilders autoriteter. Kroppens indre erfaringslaboratorium tages ikke med på råd. I stedet står de filosofiske autoriteters grundpåstande som udokumenterede totems plantet i den rene luft. De spænder så det kropsløse rum af falsk sikkerhed ud, indenfor hvor man kan forklare, forsvare og kritisere:

Men hos os er filosofi og teologi stadig på det middelalderlige  før-psykologiske stade,
hvor der kun bliver lyttet til påstande, der bliver forklaret, forsvaret, kritiseret og diskuteret, medens de autoriteter, der fremsætter dem stiltiende anses for at
være uden for diskussionens område.
C.G.Jungs forord til Bardo Thodöl,
Den tibetanske Dødebog

Kun autoriteterne har lov til at hente, hvad jeg vil betegne som enhjørninge, ind i dette falske rum, hvor logik hersker uden at vide, at det står placeret i ren tomhed og ikke-viden.
Et eksempel på en sådan enhjørning er Freuds fallossymbolik. Når først Freud har hentet denne enhjørning ind i de kildeciterende hoveders absurde diskussionsklub, ja så er der ingen, der mere stiller spørgsmål til, om der overhovedet er videnskabelig dokumentation for denne påstand. Penismisundelse er en anden absurd enhjørning. Lacan og de franske filosoffer er verdensmestre i at hente enhjørninge ind i det akademiske rum og her give dem et reelt liv, gøre dem til newtonske naturkræfter, der som tyngdekraften selv er uden for rationel tvivl.
 
Denne stenalderligt indkodede autoritetstro findes overalt i de akademiske kredse, kredse hvor den mindst af alt burde høre hjemme. I teologien skaber Wittgenstein rammerne for en måde at tænke på, som de færreste af hans tilhængere stiller spørgsmål til. I stedet tilegnes og accepteres de af Wittgenstein opstillede spilleregler for diskursen som de var newtonske love. Når enhjørningen først er ført ind som skakbrik på den akademiske arena, er der ingen kære mor i forbindelse med tab af logisk stringens i diskussionen af, hvor mange engle der sidder på spidsen af nålen.   
 
Det akademiske kosmos er i virkeligheden rent kaos skabt af angsten for at dø.
Men kan man overhovede filosofere, før man har overvundet angsten for døden? Hvad kan man tænke i fravær af sansningen af verdens kød og dermed opmærksomhedens massive tilstedeværelse?
 
Bevidsthedens kastration af opmærksomheden er efter min mening den fremmeste årsag til, at filosofien sjældent når frem til den vidunderligt simple konklusion at alt er såre godt. Intellektuelle projicerer nemlig deres egen i angst grundede blindhed over for kroppen og den tilhørende følgesygdom, fremmedgørelse, ud i deres forskning. Den fremmedgørelse de finder i mennesket og samfundet er i virkeligheden deres eget kropløse skrig om hjælp.  
 
Alt er såre godt
I livets samlede udviklingsbillede er der imidlertid intet forkert. Bevidsthedens midlertidige overkultivering på bekostning af den nærsanselige opmærksomhed er kun at betragte som en midlertidig usamtidighed i et perfekt uperfekt billede, der maler sig selv og sin egen titel. Denne titel har jeg gjort til Meditation.dk's hovedtama. Den siger at: Alt er såre godt.
 
Molekylær bevidsthed
Verden er et fraktalt billede, der ud af ren matematisk nødvendighed og skønhed skaber sig selv i en evig dans mellem kosmos og kaos. For at se denne Shivas dans er det en god ide i Meditation at kultivere, hvad jeg vi kalde molekylær bevidsthed. Når den meditative bevidsthed er stand til at følge og gennemtrænge molekylernes matematisk dansende nødvendighed i skabelse og destruktion, da ses, nej erfares, at alt er såre godt.   
 
Denne optimisme har jeg på denne måde grundet i min egen meditative erfaring. Den er hentet fra den indre kilde og ikke lånt, citeret fra andres kilder. Den er en ren intuitiv opmærket indsigt, født som den første bølge ud af ren subjektiv bevidst og opmærket tomhed i det indre laboratorium. Hver gang denne første impuls ud af en dyb meditation har manifesteret sig, altså før jeg som jeg har haft tid til at fabrikere selvfortællinger, har den altid spontant været ledsaget af en ufattelig optimisme.

Dagligt gennem 35 års meditation har den bekræftet at: Alt er såre godt.
 
Alle disse ord på denne side er ikke beregnet til ved hjælp af argumenter og valide kildehenvisninger til at overbevise dig om at jeg har ret. Hvis du imidlertid på nogen måde ligner det jeg her skriver, så vil du bedst af alt blive inspireret til at søge ind i det eget åndelige laboratorium og her søge dit eget svar.

 
Den intuitive spejder

Fools act on imagination without knowledge,
pedants act on knowledge without imagination.
Alfred North Whitehead

Den symbolistiske forfatter Sophus Claussen skrev engang i en anmeldelse af en teaterforestilling at en af skuespillerne havde dette Hamletske skraa Blik, der synes at komme helt oppe bag fra Hjernen.
 
Sophus Claussen blev efterfølgende kontaktet af en læge, der spurgte, hvorfra Claussen vidste, at lægevidenskaben lige for nyligt havde fundet ud af, at synsnerverne var befæstede til det bageste af Hjernen og nu vilde den lærde Læge på ingen Måde tro,
at jeg ikke havde læst en Tøddel derom.

   
Langs den grænse, hvor den ekspanderende logiske intelligens møder det ukendte den måske allerede i morgen har erobret, spejder filosoffer, poeter og mystikere. De er de frontløbere, som bevæger sig over the line of control og ind i det ukendte.

Her kaster poeter og mystikere som fiskere deres net, og med sig 'hjem' bringer de antydninger og ideer til i hvilke retning og på hvilken måde den videnskabelige bagtrop kan avancere ind i det ukendte. 
De følgende tanker er derfor skrevet i en form, hvor intuition, fornuft og filosofi hele tiden giver plads til hinanden, dog med intuitionen som frontløberen.
 
Analfabeten fra Bombay
En sådan frontløber var analfabeten, cigarethandleren og vismanden Nisargadatta Maharaj.
Han mente at Universets eneste formål var at udvide, bevare og beskytte bevidsthed.
Endemålet er i følge Nisargadatta at hele universet bliver bevidst om sin egen eksistens.
En identisk position indtages af videnskabsmanden og filosoffen Ray Kurtzweil.
Kurtzweil har blot skiftet bevidsthed ud med intelligens.
 


Først af alt er det på sin plads at minde enhver videnskabsmand om, at der ikke findes nogen objektiv videnskab. En absolut objektiv videnskab ville forudsætte, at videnskabsmanden ville kunne hoppe over sin egen skygge og udradere sig selv som erkendende subjekt. Hvad end der anses for at være objektivt, kan ikke isoleres fra selv den lille indflydelse videnskabsmandens morgenfordøjelse, kæresteforhold og sociale status har på hans forskningsresultater. Hertil kommer den kultur og historie han er placeret i. Jeg har f.eks. talt med verdensberømte indiske kvantefysikere og matematikere, der i fuld alvor hævdede, at de var reinkarnationer af den og den person fra fortiden. Det var tydeligt at disse videnskabsmænd ikke var uddannet i vidensmiljøer, hvis sociale paradigmer var skabt af kampe mellem kirke og kongemagt. Så selv selve ordet objektivitet er underlagt historisk subjektivitet og vilkårlighed. Men tilbage til hovedsporet...
  
Objektivitet er noget man ideelt kan og bør stræbe efter, men aldrig kan opnå.

Hvem er jeg
Det store og for forstanden uløselige spørgsmål i Meditation er: Hvem er jeg
 
Dette 'jeg' er klædt i ukendthed. Vores små øer af viden flyder rundt i et Stillehav af uerkendthed og iagttages af menneskeøjne, der selv efter flere tusinds års tankemæssige anstrengelser ikke engang kan give et tilfredsstillende svar på spørgsmålet: Hvad er 'rødhed'?

Videnskaben bør først af alt erkende, at den på lige fod med religion grundliggende er omgivet af absolut uerkendthed. Det skulle være klart, at denne uerkendthed især omfatter det mysterium, der gemmer sig inde bag nethinden på det observerende subjekt.

Langt mindre end 'rødhed' ved vi noget om, 'hvem' der iagttager denne rødhed.

På samme måde som ingen præst kan bevise guds eksistens, så kan ingen videnskabsmand ej heller bevise at én plus én er to. I begge tilfælde er der tale om antagelser solidt plantet i en grundløs urgrund.
  
Videnskaben opererer for inden nogle rammer, nogle axiomer, som på forhånd skal antages som 'virkelige.' Herefter konstruerer man deduktive paladser .  

Videnskabens antagelse om, at en plus en er to har vist sig at kunne være i stand til at forsyne os med brød på bordet. Præsterne antagelse om guds eksistens har i modsætning hertil i bedste fald endnu ikke været i stand til at give mennesket fred i sjælen.
  
Videnskaben er med andre ord en fornufts- og evidensbaseret religion. Den har i højere grad været i stand til at levere varen end de traditionelle religioner, nemlig at sikre eksistensen af et liv før døden. Jeg er derfor bestemt tilhænger af denne trosretning, dog med den vigtige forudsætning at den som Niels Bohr, Einstein og mange andre ydmyge
videnssjæle ikke holder fast i videnskab som et absolut erkendelsesværktøj.
  
'Absolutter' er fanatikeres adelsmærke, hvad enten de hedder Osama eller har hvide kitler eller titler.
  
Enhver kulturideologi, fra troen på videnskab til troen på religion, anskues i denne kontekst som kollektivt funderede overlevelsesstrategier.
 

Alt er forbundet med alt
Hertil kommer, at intet kan studeres i reagansglas som om det var isoleret fra sin kontekst. Alt påvirker alt. Derfor findes der ingen Meditation, som kan løsrives fra den sammenhæng den indgår i.
 
Selv noget så simpelt som at sætte sig ned og uskyldigt mærke sin indre væren kan ikke ankues som et isoleret fænomen.
 
Meditation studeres i disse dage ivrigt af forskere der putter munke i hjernescannere og måler almindelige menneskers metabolismer i forbindelse med 12 minutters daglig Meditation. Denne forskning er nødvendig. Jeg hilser den velkommen, men kan dog ikke lade være med at synes at den også er lidt naiv. En stor del af de videnskabelige forsøg hviler stadig på den naive antagelse at man kan isolere og studere Meditation i et reagensglas.
 
Efter mere end 30 års Meditation vil jeg hævde: Meditation er uadskilleligt fra hype.
  
Selvfølgelig er der en direkte fysiologisk målbar effekt af Meditation forstået som det at sætte sig ned med lukkede øjne og mærke sig selv i en en selvbevidst intention om at være opmærksom.
 
Right time, right place, right people
Men effekten af denne handling er uhyre afhængig af det gruppedynamiske virkelighedsnet af tanker, følelser og forestillinger der lever i det individ der praktiserer denne handling.
Sufierne siger: Right time, right place, right people. Meditation handler om timing.
   
Da Transcendental Meditations guru, Maharishi Mahesh yogi engang for mange år siden erklærede at nu var det muligt gennem Transcendental Meditations teknikker at flyve, at ophæve tyngdekraften, så fik vi menige medlemmer af organisationen dette blanke blik i øjnene der gjorde at de små daglige meditationsøvelser, der faktisk var begyndt at blive lidt kedelige, måske sad man lidt og nikkede med hovedet på vej fra åndens ind i søvnens rige - ja, disse hverdagsmeditationer blev nu pludselig fulde af den dybde og intensitet som et højere fælles formål skænker - lige fra sieg heil til de smukkeste kollektive gerninger mennesker har udført. Alle måleapparaternes nåle dirrede nu helt oppe i det maksimale felt. Aldrig havde Transcendental Meditations teknikker været så videnskabeligt dokumenteret de mest effektive. 
    
Meditation er ikke nogen isolerbar objektiv 'teknik' selv om både de meditative organisationer og videnskabsmændene er enige om at det ser sådan ud.   
 
Alene af den grund er det interessant at se forskellige meditative organisationer kappes om at få de bedst dokumenterede videnskabelige undersøgelser. For den meditationsform der vil vinde denne konkurrence er den hvis organisation har den for medlemmerne mest overbevisende og hypede selvfortælling.
 
Den meditative proces er et socialt fænomen, et ritual der mere eller mindre synligt forbinder en gruppe af mennesker i en motiverende fælleskabsfølelse. Selv en hermit i Himalyas huler er forbundet med tråde af fortællinger til andre hermitter. Uden ledsagende narrativer vil en livslang meditationspraksis næppe kunne eksistere.
  
Ikke desto mindre har den meditative handling en paradoksal mulighed i sig. Den i sig selv næsten betydningsløse meditative handling forstået som at sidde meditativt stille med lukkede øjne, er i sin essentielle tomhed den perfekte gral for den fylde der ligger i følelsen af meningsfuldt socialt samvær og i forstillingen om at være i kommunikation med 'noget højere'.
 
Den meditative handling er et ideelt fysiologisk ritual for inderliggørelsesprocesser. I Meditation er det faktisk muligt at kultivere en inderliggørelse så intens at den som en kerneproces i en reaktor kan nå et energetisk point of no return. Brændslet i denne reaktor er narrativer, først og fremmest i form fortællinger der binder mennesker sammen i et stærkt fællesskab. Grunden til at netop den meditative handling i langt højere grad end bøn eller fællesang kan skabe dette point of no return er at Meditation rent fysiologisk er et feed back fænomen
  
Hvis en videnskabsmand uden større personlig erfaring med Meditation og de sammenhænge den indgår i giver sig i kast med at undersøge en Meditationsform lige i det øjeblik den er perfekt timet med sin organisations hype, så vil resultatet blive at neop denne meditationsform har meget tydeligt målbare fysiologiske effekter. Hvis videnskabsmanden ville lave en måling af den samme meditationsform på et andet tidspunkt, hvor måske lederen af organisationen var død, ville resultatet blive helt anderledes.
 
Sat på spidsen kunne man lige så godt have målt virkningen af nazihilsner i 30erne. Hvis man med det engelske folk som kontrolgruppe havde målt de tyske metabolismer efter at Hitler havde holdt en brandtale, ville man med sikkerhed være kommet frem til interessante resultater.
  
Meditationsvidenskab som factishisme bliver tydelig i undervurderingen af narrativernes betydning for Meditation. Meditationvidenskab bør derfor altid foretages i en antropologisk og historisk sammenhæng og i en erkendelse af at vi i vort forsøg på at kortlægge havet såmænd endnu ikke er nået ud over første revle.

Verden er stor, dyb og mystisk og dog er det vores opgave at udforske den - ikke som stolte erobrere af nybyggerland, men nærmere kravlende, famlende, ydmygt undersøgende en lille ø i evighedernes evighed.
 
ÅND KONTRA VIDENSKAB
Meditation eller meditationslignende fænomener som f.eks. bøn eller afsondret levevis var en del af Europas på godt og ondt stærkt religiøst dominerede kultur i middelalderen.
Men i Europa 'vandt' videnskaben over religionen i en periode der strakte sig fra renæssancen til oplysningstiden.
 
Værdifulde åndelige indsigter gik imidlertid tabt i den nødvendige rengøring der satte Europa i det rette industrielle gear. Den videnskab vi har i dag, hviler på en forklaringsmaskine der netop på grund af videnskabens altgennemtrængende sejr i stort set alle samfundsområder, hører til de mest naive. Gennem videnskaben vandt det ydre menneske over det indre menneske i en sådan grad and det subjekt der eksaminerede objektet aldrig rigtig selv nåede at blive et undersøgelsesobjekt. Psykologfilosoffen C.G.Jung var en af de første til at påpege dette bizarre paradoks.

Every science is function of the psyche, and all knowledge is rooted in it.
The psyche is the greatest of all cosmic wonders and is the
sine qua non
of the world as an object. It is the highest degree odd that Western man,
with but a few - and ever fewer - exceptions, apparantly pays so little regards
to this fact. Swamped by the knowledge of external objects, the subject of all
knowledge has been temporarily eclipsed to the point of seeming nonexistence.

C.G.Jung - On the Nature of the Psyche, 1946
 

Den indiske vismand Ramana Maharshi anbefalede kun én metode til Meditation.

                                               Det var spørgsmålet: Hvem er jeg...

Med afsæt i det centrale citat af Jung handler de følgende kapitler om hvorledes videnskaben faktisk har flyttet sig de sidste 200 år, og lige nu i disse år faktisk bevidstgør sit eget selvbillede i et bemærkelsesværdigt hurtigt tempo. Flere og flere moderne videnskabsmand er faktisk begyndt videnskabeligt at integrere metaspørgmål som:  Hvor står jeg i forhold til min videnskab... Hvem er jeg som videnskabsmand.
 
Styrkelsen af denne evne til metaerkendelse er det allervigtigste biprodukt af sand Meditation.
Uden metaspørgsmålet, hvem er jeg, avler videnskab såvel som religion megalomani og fanatisme. 
  
Meditation kan først blive en naturlig del af et moderne samfundsliv, når den er i stand til at tage videnskaben med på sin rejse ind i menneskets psyke. For at dette møde kan finde sted, må både Meditation og videnskab ændre deres selvfortællinger. Når dette møde finder sted vil begge discipliner ændre deres selvfortællinger.

VIDENSKAB - FRA SELVSIKKERHED TIL YDMYGHED
 
POSITIVISMEN I 1800-TALLET
Videnskaben og teknikken blev Europas ny religion. F.eks. var den positivistiske videnskab i slutningen af 1800-tallet overbevist om at man med indførelsen af præcise måleinstrumenter havde nået til den perfekte og ufejlbarlige videnskab. Instrumenterne kunne jo ikke fejle.
Kun hvad der kunne måles og vejes eksisterede fra nu af.

 
De 'ufejlbarlige' måleinstrumenter skabte grundlaget for positivismen

Men lad os vende tilbage til positivismen. De store tekniske landvindinger i 1800-tallet havde medført nye generationer af langt mere teknisk avancerede måleapparater. Begejstringen over de nye måleapparater "forledte" forskerne til at tro, at man kunne minimere forskernes egen subjektive farvning og indflydelse på de videnskabelige resultater ved at skyde de avancerede måleinstrumenter ind mellem videnskabsmanden og hans undersøgelsesobjekt.
Den eksakte, objektive erkendelse var nu inden for forskernes rækkevidde!

Det objektive fotografi
Som et billede på et efter datidens opfattelse præcist måleinstrument kan man tage fotoapparatet, der netop revolutionerede verden i denne periode. Helt tilbage i 1860 begyndte man at inddrage fotografiet som bevismateriale i retssager. På samme måde som positivismen troede man kunne nå frem til en fuldkommen objektiv videnskab, kaldte man kameraets linse for et objektiv. Et fotografi ansås på dette tidspunkt i modsætning til et maleri for at være et udtryk for et 100% objektivt og sandfærdigt udsagn.
 
Videnskabsmanden bliver rollemodel for kunstnere og filosofoffer
Forfattere og kunstnere deltog begejstret i dette Moderne gennembruds kroningsceremoni hvor fornuft og videnskab indtog tronsædet - en udvikling som havde været undervejs siden renæssancen og senere under den oplyste enevælde.
Videnskabsmanden blev rollemodel for kunstnere og filosofoffer og romantikkens guddommeligt udvalgte og inspirerede forfatter blev væltet ned fra soklen.
 
Videnskaben i det tidlige 1800-tals romantiske periode havde heroverfor set sig selv i skøn forening med ånden og poesien. Forfatteren H.C. Andersen og videnskabsmanden H.C. Ørsted var fætre og de var begge på graljagt efter Ånden i Naturen. Ude i det store Europa fløj Minervas ugle sammen med Hegel mod en fælles erkendelse for poeter, filosoffer og videnskabsmænd. Det moderne gennembruds mænd affejede nu disse tanker som sentimentalt pladder.
 
Videnskabelig religionskritik
Feuerbach starter den videnskabelige bibelkritik som Karl Marx senere bygger videre på og filosoffen Nietzsche erklærer at Gud er død. 
  
Videnskabsmanden overtager Guds plads
Dybdepsykologen C. G. Jung hævder at alle de begreber der placerer sig længst væk fra en neutral midte, dybest set henter deres dynamik fra menneskets religiøse længsel. Når lav bliver til lavest, høj til højest, eller når tid eller afstand går mod nul eller uendelig, bliver de til religiøst forankrede begreber. Des længere en forestilling bevæger sig væk fra midten, des mere 'absolut' bliver den.
  
Aldrig før i historien havde den religiøse side af mennesket været så udgrænset. Guds mulighed for at gribe ind i verdens gang var med 1800-tals videnskabsmanden Laplace's deterministiske videnskabslove udelukket.
Men som Kierkegaard
og senere Freud beskrev, finder det fortrængte altid med dæmonisk lidenskab en vej tilbage. 
Troen på naturvidenskaben var i slutningen af 1800-tallet så 'absolut' at den på en måde overtog Guds rolle. Den religiøse drift havde med naragtig dæmoni 'besat' videnskabsmanden og fået ham til at tro at han kunne finde svaret på alt.
 
KVANTEFYSIK I 1900-TALLET
Den deterministiske videnskabstro får imidlertid et knæk i begyndelsen af det 20-århundrede.
Der bliver foretaget astronomiske målinger der som sandkvanter truer med at sætte sig fast i det deterministiske verdensurs tandhjul.  Kvantefysikken bliver født med Max Planck i det symbolsk smukke årstal 1900.
 
Samtidig kommer de ufattelige grusomheder begået i skyttegravsslagene i 1. verdenskrig til at true forestillingerne om videnskabens ufejlbarlighed. At verdenskrigen kan blive så blodig, skyldes først og fremmest opfindelsen af maskingeværet og den kemiske krigsførelse. Disse produkter var netop skabt af den videnskab som man hidtil så naivt havde troet skulle frisætte menneskeheden.

Men i dette Kaos fødes der dansende stjerner.
Sigmund Freud beskriver en indre ikke-logisk verden. Menneskets irrationelle driftsstyrede underbevidsthed bliver kortlagt.  
 
Alt er relativt
I 1916 offentliggør Albert Einstein General Theory of Relativity. Dermed kan den Newtonske beskrivelse af den fysiske verden ikke længere stå som garant for en absolut videnskab.
Einsteins påpegning af alle videnskabelige målingers relativitet inspirerer samtiden som metafor for menneskets eksistens i det hele taget. 
 
I 20erne opdager kvantefysikere som Niels Bohr
deres egen skygge i de måleresultater der indtil da havde været absolutte sandheder. Forskerne opdager deres egen tilstedeværelse i selve forsøgsresultatet.

Alt er ubestemt
Kvantefysikeren Heisenberg formulerer i 1926 sit ubestemthedsprincip, der på peger at det er
umuligt at bestemme både hastighed og position for en partikel på samme tid.
Som metafor er ubestemthedsprincippet en vidunderlig sammensætning af to ord der peger i hver sin retning: ubestemt og princip.
Ubestemthedsprincippet træder med poetisk skønhed ind i et nyt religiøst rum, hvor Steven Hawking åbent kan inddiskutere begrebet Gud i sine teorier om The Big Bang og kosmologen og kvantefysikeren Holger Bech Nielsen bl.a. bruger ordet mirakel som terminologi i sit kvantefysiske vokabularium.
 
Videnskabens objektive og deterministiske klippegrund blev udskiftet med tynd is.  
Døren ind til en mere ydmyg videnskab der indså at alt er relativt var åbnet på klem. 

Kvantefysikken og relativitetsteorien havde en stor del af æren for opblødningen af
den til fanatisme grænsende videnskabelige tro på en objektiv testtubeverden.

 
VIDENSKABEN EFTER 1960ERNE
 
Positivismen i dag

Hvorledes ser den moderne videnskabsmands selvbillede i vor tid så ud?
Troen på absolutte fagvidenskabelige sandheder har stadig stor indflydelse - især i form af ekspertudsagn hvor videnskabsmænd med specialviden finder isolerede tekniske løsninger på isolerede problemstillinger. I disse isolerede reagensglaskulturer er det let at finde enkle tekniske løsninger. At disse løsninger, ligesom processerne i reagensglasset, hænger sammen med og har konsekvenser for verden uden for glassene, er i denne deterministisk prægede videnskabstradition underordnet.
Lykkepiller og andre isolerede, patenterede og kapitaliserede kemiske formler fremavles her som 'tekniske' løsninger beregnet på at kurere en videnskabeligt fragmenteret menneskesjæls lidelser. Denne form for videnskab ser ikke hvorledes den faktisk behandler sin egen skygge når den opfinder nye piller til at putte i ned i de af samme videnskab definerede menneskebokse .
 
Enhver form for kollektiv virkelighedsopfattelse - også de videnskabelige virkelighedsopfattelser - har en form for indbygget overlevelsesdrift der på samme måde som militærjuntaen i Burma vil bekræfte og genskabe sig selv. 
 
De følgende afsnit vil imidlertid vise hvorledes en holistisk og tværfaglig videnskab gradvist fortrænger eller opbløder 1800-tallets positivistiske absolutisme. 
 
Den russiske hjerneforsker Luria  beskriver i En ikonisk Hjerne en person som kan huske alt og netop derfor ikke er i stand til at tænke abstrakt. En alt for stor del af denne hjerne er i følge Luria beslaglagt af hukommelsesarbejde.
Jeg sad engang i toget over for en dansk genforsker, hvis imponerende specialviden stod i grel kontrast til samme forskers 'absolutistiske' overbevisning om at enhver menneskelig adfærd kunne reduceres til genetik. Denne forsker står for mig som et eksempel på hvorledes der ofte er et komplementært forhold mellem almen menneskelig visdom og specialviden. Forskeren kunne simpelthen ikke se at det er umuligt at isolere genforskningens resultater fra resten af verdens gang. Problemet er at der ofte ikke er intellektuelle resourser tilovers hvis fagvidenskabsmanden skal gøre sig gældende inden for sit område. Fagvidenskabsmandens eget område er altid i fare for som et sort hul at sluge al hans mentale energi. Det gør det vanskeligt for fagvidenskaben at  have det fornødne intellektuelle overskud til f.eks. at læse poesi eller studere videnskabsfilosofi - kort sagt at se sig selv og sin egen fagvidenskab i det større billede.  Men når det større billede mangler, ender vi med DSB med at bestille et perfekt fremstillet nyt tog der imidlertid ikke har taget højde for afstanden fra togdøren ned til perronen.
 
Når respekterede videnskabsmænd bruger deres specialvidenskabelige autoritet til offentligt at udtale sig om bredere samfundsmæssige emner, kan man med Luria i baghovedet forstå hvorfor deres udsagn ofte skaber associationer til hovedpersonen i Peter Sellers  film, Welcome Mr. Chance.
 
Fagvidenskabens af venstre hjernehalvdel dominerede verden afløses imidlertid i 60erne af en mere tværfaglig, af højre hjerne halvdel, verden.
 

Fra postmoderne kunst til postmoderne videnskab

I 1967 udgav The Beatles Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.  Sgt. Pepper var måske det første egentlige postmoderne kunstværk i den forstand at det respektløst skabte musik ud fra flere musikalske stilarter og kulturer der aldrig før havde delt koncertsal. Vigtige forudsætninger for Sgt. Peppers collageagtige salatblandingsstil var The Beatles eksperimenter med bevidsthedsudvidende hallucinogene stoffer og deres interesse for
østens meditative filosofi i form af guruen Maharishi Mahesh Yogi.

I kølvandet på ungdomsoprørets tværkulturelle kaos begyndte kunstnere at (gen)bruge og frit sammensætte kunstværker af alle de 'byggeklodser' historien og verdenskulturen havde efterladt. Forskellige stilarter, kulturer og historiske epoker kunne nu med god samvittighed blandes sammen.

I 80erne blev disse nye kunstneriske eksperimenter ført fra 60ernes luftige utopiske lag ud i arkitekturen og genskabt i beton. Den amerikanske filosofarkitekt Charles Jencks forsvarede i The Language of Post-modern Architechture (1978) en ny form for stilsammenblanding hvor man, som vist på det nedenstående billede af et moderne beboelseskvarter, kunne genbruge tidligere perioders arkitektur.


Marne-la-Vallée, 1978-82

Nye hybridkunstværker og hybridkulturer spejlede en stigende kompleks virkelighed der ikke lod sig forstå eller omskrive inden for de traditionelle faggrænser. Nye tværfaglige forståelsesmodeller gav indsigt i en verden hvor alt hænger sammen med alt.

Regnekraft og vidensdeling gennem computere og internet
Udviklingen blev yderligere accelereret via  computernes øgede regnekraft i 80erne. 
En holistisk og fraktal verden blev synlig netop på grund af ren regnekraft. Ud af simple logiske talrækker voksede en skøn, kaotisk verden hvor selv sommerfugles flagren i Sydamerika var med til at påvirke den danske vejrsituation. 

   

CERN -
Tim Berners-Lee og the World Wide Web
90ernes vidensdeling gennem internettet er måske den enkeltstående begivenhed der har haft størst betydning for fremvæksten af en ny form for tværfaglighed.

www blev faktisk til i et miljø der beskæftigede sig med noget af det mest virkelighedsfjerne i Newtonsk forstand man kan forestilles sig. Www blev skabt af  en forsker på CERN, der beskæftiger sig med kvantefysik. I 1989 opfandt videnskabsmanden Tim Berners-Lee fra CERN the World Wide Web i et forsøg på at imødekomme netop kvanteforskernes behov for at dele information globalt. Berners-Lee's grundlæggende ide var at sammenknytte de enkelte computeres vidensbaser i et transnationalt netværk, der gennem hypertekstning, kunne gøres let tilgængeligt for forskere over alt på kloden. Med et slag var det ikke længere vigtigt hvor i verden en eventuel information var lagret.
 
Det varede ikke længe før det gik op for folk uden for den snævre videnskabelige verden hvilken simpel og epokegørende www var.
I løbet af ganske få år voksede www ud over CERN til i dag at være en hverdags brugsting for mennesker i hele verden.

Opbrud
Selv om store dele af videnskaben stadig sætter kursen med fagvidenskabelige skyklapper,
erkender stadig flere videnskabsmænd nu at de blot udgør en enkelt stemme i Sgt. Peppers Lonely Heart Club band. Selv vores uddannelsessystem forsøger med mere eller mindre held at tilpasse sig den nye situation.
 
At Co2 udledningen forårsager global opvarmning, at forurening påvirker dyr og menneskers forplantningsevne, selv så langt væk som på Nordpolen, er nu erkendelser der ikke længere er forbeholdt udsyrede økoflippere. 
 
Videnskaben er i dag på vej mod at erkende at den selv er en del af samfundsproblemet. Teknologi producerer 'slagger'. Den postmoderne informationsverden opfatter ikke længere en isoleret fornuft og det tilhørende teknologiske fremskridt som et universalmiddel til helbredelse af alle onder. Den snævre positivistiske reagensglasvidenskab er på retur til fordel for nye videnskabstraditioner der gennem holistiske og langt mere komplekse teori- og regnemodeller sprænger reagensglassets snævre vægge. Her opstår en kvalitativ ny tilstand hvor videnskabsmanden bliver i stand til at se sig selv i et metakognitivt lys: Videnskabsmanden og videnskabens rolle kan ikke ses isoleret fra de videnskabelige resultater. De skygger kvantefysikken havde påpeget næsten 100 år forinden er her efter år 2000 nu synlige i næsten alle forskningsområder.  

Mennesket er et netværksvæsen
De mulige kombinationsmuligheder i menneskehjernens neurale netværk overstiger antallet af partikler i hele universet. De enkelte hjerneceller er organiserede i forskellige centre med specialopgaver. Disse centre er som spaghetti forbundet på kryds og tværs med hinanden.  Både hjernecentrene og de enkelte hjerneceller er forbundet i et netværk af neuroner.
Dette neurale netværk har en stor lighed med the World Wide Web. Begge netværk er kaotiske, organiske og multidimensionale med uforudsigelige og uplanlæggelige vækstmønstre.
 
The HUB - vinderen samler alle tråde
Især efter årtusindskiftet er der udgivet en sværm af bøger om netværksteorier.
Det teknoideologiske udgangspunkt i de nye netværksteorier er hvad man kunne betegne som L´homme net: netværksmennesket. Denne forskning peger på en slående parallelitet mellem den måde Internettet opfører sig på og naturens og den menneskeskabte kulturs egne netværk som f.eks. nerveceller, molekyler, sociale gruppedannelser og transportsystemer.
 
Alle disse vidt forskellige egenskaber kan tilsyneladende samles i en enhedsteori kaldet hub-teorien. I ethvert netværk er der punkter hvor de enkelte tråde mødes. Nogle af disse mødepunkter samles i større træfpunkter. De relativt største af disse træfpunkter kaldes for HUB´s. Hvad enten det drejer sig om celler i mavesækken, søgemaskiner på nettet eller menneskers sociale netværk så er the name of the game kun ét: at blive til en HUB, et samlingssted for flest mulige forbindelseslinier. Det succesfulde menneske defineres i denne sammenhæng som det menneske der har samlet de fleste sociale tråde, eller endnu bedre, sociale HUB's i sin hånd.  
For netmennesket er succes - også i magtøkonomisk henseende - ensbetydende med en placering på den konjunktion hvor de største strømme af information og/eller sociale kontakter finder sted.
 
Asperg kaster lys på den nye norm
I HUB-spillets adfærdspsykologiske landskab opstår nye psykologiske anomaliteter, der indirekte, i tråd med Focaults tanker i Overvågning og straf, synliggør normalitetens nye gravitetscenter. En ny modediagnose er eksempelvis asperger-syndromet. Mennesker med symptomer på på asperger er ofte højt intelligente, men de mangler evnerne til at aflæse social adfærd. I den postmoderne tværfaglige verden vi lever i er behovet for den sociale kommunikation hen over fag- og landegrænser større end nogen sinde. Følelsernes intelligens, EQ (emotional intelligence), rykker op i hierarkiet og truer IQ-ens førerposition.
For blot 100 år siden var aspergere ofte højt respekterede samfundsborgere. I kraft af deres IQ og et hierarkisk præget socialt netværk uden de store krav til social intelligens for de der var placeret øverst i magtlagkagen, var aspergerne ikke diagnostisk synlige. Det bliver de først i det HUB-samfund der efterspørger tværfagligt kompetente og holistisk orienterede mennesker med en høj social-emotionel intelligens.


Den ny videnskab og meditation
Arven fra positivismens er at videnskaben som princip kun kan anerkende det som kan måles og vejes. Men eftersom måleinstrumenterne indtil for nylig ikke var avancerede i forhold til de nye singularitetsnære måleinstrumenter, ville et fænomen som f.eks. Meditation næppe være at få til at eksistere set ud fra et videnskabeligt synspunkt.
 
De forstenede efterkommere og repræsentanter for disse forældede måleinstrumenter optræder stadig i medierne hvor de klassificerer fænomenet Meditation under samme rubrik som okkulte pendulsvingere.
Den klassisk positivistiske videnskabsmand og den overokkulte selvbestaltede clairvoiante er imidlertid begge udsving i den samme pendulbevægelse. De er med Kierkegaards ord ens, for så vidt som de er hinandens modsætninger.
 
I flere kulturbølger, helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet, har østens meditative filosofi skyllet ind over vestens skeptisk logiske verden og skabt både heldige og mindre heldige hybridkulturer.
 
En af de første der var med til at 'videnskabeliggøre' Meditation var Maharishi Mahesh Yogi med sin Transcendentale Meditation TM i begyndelsen af 60erne. I grel kontrast til denne videnskabelighed stod imidlertid Maharishiens eget middelalderlige og udemokratiske livssyn hvor såkaldt 'oplyste' individer er kaldet til at herske over de uoplyste masser.
 

Men i dag EKSISTERER meditation - fanget i en HUB, et krydsfelt, af nye følsomme måleinstrumenter som de første positivister kun kunne drømme om, og en sokratisk ydmyg og tværfaglig videnskab der oven i købet er stand til at meta-synligøre sin egen omfangslogiske status. Under meditative links vil du kunne finde links til seriøse videnskabelige test af fænomenet meditation. 
 
I dag er det muligt at måle faktiske ændringer i hjernen som følge af meditation.
Den nye postmoderne videnskab peger på vejen ind i en fremtid hvor højre og venstre hjernehalvdel arbejder sammen og hvor udøvere af Meditation sammen med Michael Moore kan sige: We have become mainstream.   

 
 

Kvantefysik, Meditation og New Age


I moderne Meditative subkulturer indtager kvantefysik ofte en helt speciel rolle. Kvantefysikken har i høj grad, både med og mod kvanteforskernes vilje været med til at forme nye fortællingsrammer for Meditation.

The Tao of Physics

Videnskabsmanden Fritjof Capra skrev i 1975 The Tao of Physics. Denne bog var i 70erne med til at åbne op for den begejstringsbølge af mystik og paranormalitet der skyllede ind over en videnskab der på det tidspunkt af ungdommen sås som værende i lommen på politik og kapitalinteresser.
David Bohm  begyndte i samme periode serøst at finde kvantemekaniske forklaringer på Uri Gellers TV-hypede tryllekunster der ligeledes bjergtog et nyt TV-massemedieret verdenspublikum. 
Den kolde krig var på sit højdepunkt og på begge sider af koldfronten blev der forsket seriøst i muligheden for at få adgang til militære hemmeligheder via paranormale metoder. Den tværfaglighed som computerne og Internet muliggjorde i 80erne, blev på denne måde forberedt i de 'flippede' 70ere.
 
Maharishi Mahesh Yogi, Transcendental Meditation, var en af de første Indisk-vestlige yogier der i stor stil indoptog den kvantefysiske terminologi i sit meditative salgsvokabularium. Senere har flere andre New Age organisationer indoptaget kvantefysikken i deres branding.

Misbrug af kvantefysik

I iveren efter at legitimere New Age videnskabeligt blev og bliver kvantefysikken ofte misbrugt. E
n del New Age bevægelser bruger kvantefysik til at markedsføre deres egne okkulte forestillinger.
De gode gamle afslapningsprodukter bliver nu solgt i ny sproglig indpakning som f.eks. kvantemassage, kvantemeditation, alt sammen en kvanteønsketænkning der gør at man på kvantemirakuløs vis kan få penge til at købe sin nye Porche. Den babyboomede amerikanske jegfikserede forbrugergenerations drøm om individuel frihed til rigtigt at shoppe igennem overføres via denne New Agekultur med kvanteglidecreme til et pseudospirituelt univers hvor kvantemeditative bøger af bl.a. Deepak Chopra bliver et nyt middel til spirituel ego-gratifikation.
 
Om ikke andet medfører denne Holywoodske drøm om egoet som konge af Nirvana at Deepak Chopra og lignenede loveguruer, oplever et kvantespring på deres bankkontoer.
 

Nye galaktiske fredsmetaforer

Kvantefysikken lever intet bevis for meditation og Meditation leverer intet bevis for kvantefysik.
Men selv ikke misbruget af kvantefysikken kan opløse det dybe slægtsskab der er mellem disse to så forskellige verdener. I forsøget på en opdateret omskrivning af Meditations selvfortællinger kommer man ikke uden om de  sprogblomster kvanteposien har plantet i vejkanten hinsides tid og rum.
Kvantefysik er faktisk i stand til at levere nye smukke og poetiske metaforer til at beskrive Meditation og Mystik - og det omvendte burde også være tilfældet. Dette ta-selv bord kan nemlig forsyne en ny generation af meditative, metabevidste forandringsmennesker med friske ord og billeder - uden bindinger til fortidens religiøse magtmonopoler.
 
Den mystiske fisker og kvantepoesien

Langs den grænse hvor den ekspanderende logiske intelligens møder det ukendte den måske allerede i morgen har erobret, opstår filosoffer, poeter og mystikere der som frontløbere bevæger sig over the line of control og ind i det ukendte. Her kaster poeterne og mystikerne som fiskere deres net og med sig 'hjem' bringer de antydninger og ideer til i hvilken retning og på hvilken måde den videnskabelige bagtrop kan avancere ind i det ukendte. 

Kvantefysikken og  kosmologiens  interesse for Mystik
At der eksisterer en bemærkelsesværdig metaforisk bro mellem mystik og den moderne fysik afspejler sig på forskellige måder helt tilbage til de første 'transnewtonske'  videnskabsmænds tanker. Det er tankevækkende at det faktisk var den moderne fysiks pionerer der i første omgang inviterede mystikken op til dans. Albert Einstein var en af de første videnskabsmænd der ikke havde berøringsangst over for det ukendte.

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science.
He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed
Albert Einstein

Niels Bohr var også i besiddelse af en også en naturlig åbenhed over for det 'mystiske'. Bohr havde næppe nogen erfaring med meditation eller dybere kundskab til den Taoistiske filosofi. Men pointen er, at det heller ikke er nødvendigt, for at se den smukke metafor der opstår når Taoismens Ying-Yangtegn genopstår i sin helt nye kontekst på Bohrs våbenskjold:

Robert Oppenheimer, skaberen af atombomben, var stærkt inspireret af den indiske mystikertradition:

'Access to the Vedas is the greatest privilege this
century may claim over all previous centuries.'

J. Robert Oppenheimer

Kvantefysikken og relativitetsteorien havde en stor del af æren for opblødningen af
den til fanatisme grænsende videnskabelige tro på en objektiv testtubeverden.

Oppenheimers måske endnu mere berømte elev, kvantefysikeren David Bohm, hentede ligeledes inspiration i mystikken:

In some sense man is a microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.

David Bohm

Den analfabetiske kvantepoet fra Bombays slumkvarterer
Cigarethandleren, analfabeten og mystikeren
Nisargadatta Maharaj udsagn er interessante fordi hans analfabetisme og følgende mangel på kontakt med eksterne informationskilder gør ham til et interessant sandhedsvidne fra menneskets indre laboratorium.
Nisargadattas kvantepoetiske udsagn kommer alene fra introspektion:

Selve den omstændighed, at der finder en iagttagelse sted,
forandrer iagttageren og det iagttagede
.
(Nisargadatta Maharaj, Jeg er det s.27)

Alt er afhængigt af alt
En af de smukkeste poetiske broer mellem mystik, kvantefysik og de fraktale kaosteorier er forestillingen om kosmos som et net af interaktive dynamiske relationer. Mystikere har til alle tider intuitivt påpeget at alt hænger sammen. I de Indiske Vedaer står der at selv den mindste tanke får hele universet til at 'skælve' .

Min favorit cigarhandler fra Bombay, Nisargadatta Maharaj udtrykker denne enhed således:

Enhver årsag forgrener sig over hele universet. (s.105)
 
Enhver årsag er universel. Selve din krop ville ikke eksistere,
uden at hele universet bidrog til dens skabelse og overlevelse
.  s.150

Fysikeren og systemteoretikeren Fritjof Capra beskriver denne sammenhæng på følgende måde:

The Eastern mystics see the universe as an inseparable web, whose interconnections are
dynamic and not static. The cosmic web is alive; it moves and grows and changes continually.
Modern physics, too, has come to conceive of the universe as such a web of relations and,
like Eastern mysticism, has recognised that this web is intrinsically dynamic. The dynamic
aspect of matter arises in quantum theory as a consequence of the wave-nature
of subatomic particles, and is even more essential in relativity theory, where the
unification of space and time implies that the being of matter cannot be separated
from its activity. The properties of subatomic particles can therefore only be
understood in a dynamic context; in terms of movement, interaction and transformation.
Fritjof Capra, The Tao of Physics

Singulariteten - fra en græsk skildpadde til The big Bang
The Big Bang forudsætter en singularitet der går forud for alle naturlove og er transcendent i forhold til disse. Denne singularitet kan således ikke forstås ud fra naturlove, men er ikke desto mindre det absolutte grundlag og forudsætning for alle love i kosmos.

Sådan er det måske i dualitetens verden, men i virkeligheden er der kun kilden,
der i sig selv er mørk, men som får alting til at stråle. Uerkendt forårsager den erkendelse.
                                                                                                                       Nisargadatta Maharaj

Det er præcis som analfabeten og vismanden Nisargadatta Maharaj fra Bombay har intueret:

Væren behøver ingen beviser. Den beviser alt andet. (s.81)

Det faktum, at videnskaben hviler på en platform af absolut uforståelighed, bliver af store dele af videnskaben undgået med samme skyklapagtige blindhed som vort lille jeg-kosmos forsøger at undgå at se sig selv.

Vi er derfor ikke nået ret meget videre end de græske filosofer da de spurgte sig selv om hvad der holdt jorden oppe. Deres første svar var, at det gjorde Atlas. Hvad stod så Atlas på? Jo, han stod på en skildpadde. Hvad står nu skildpadden på? Det svar har kvantefysikerne nu fundet. Den står på singulariteten. Jeg har imidlertid en tilføjelse til denne opdagelse. I dyb Meditation har jeg set at singulariteten faktisk står på en ny skildpadde.
Og skildpadder ... det er hvad den samlede sum af evigt ekspanderende viden i kosmos altid
i sidste ende vil stå på.


Fremtiden påvirker nutiden lige så meget som fortiden

En af kosmologen og kvantefysikeren Holger Bech Nielsens teorier er at både fremtiden og fortiden skal regnes ligeligt med i bestemmelsen af det tomme rums masse. Partikler så at sige pendulerer gennem tidsophævende mikrokosmiske ormehuller frem og tilbage mellem fortid, nutid og fremtid. Fra Nisargadatta Maharajs indre, intuitive kosmologi lyder samme retrokausale udsagn:

Fremtiden påvirker nutiden lige så meget som fortiden.

At Nietzsche blev kendt for netop dette citat tæller i min karakterbog ikke så meget. Nisargadatta kun havde sit eget ursind som reference. Nietzsches citat var heroverfor tanker i et krydsfelt af en hel verdens litterære og filosofiske strømninger.

Lad os vende tilbage til Holger Bechs partikler på overarbejde hinsides tid og sted. Her kommer Nisargadatta igen kvantefysikken til hjælp med et rammende billede:

Som blyantens tynde spids kan tegne utallige billeder, således tegner
opmærksomhedens dimensionsløse punkt indholdet af det grænseløse univers
. s.150

Selv om videnskabsmanden Roger Penroses antagelser om at hjernen og dermed bevidstheden bør forstås ud fra et kvantemekanisk synspunkt hører til et minoritetssynspunkt, er der næppe nogen fra the mainstrem science der kan afskrive ham som en New Age Hippie. Dertil er han alt for betydningfuld. Hvad han ikke har af støtte blandt sine mere konservative kolleger får han til gengæld fra vores Indiske gadehandler, der har følgende kommentar til Penrose´ kvantebiologiske overvejelser:

Der, hvor bevidstheden ikke når ud, begynder stoffet. s.156
 
Stof og sind er ikke adskilte, de er aspekter af én energi. s.167

 

Meditation, Videnskab og metabevidsthed


Tråden ovenfra
Sokratisk selverkendelse er Meditation.dk's røde tråd. Den er, beskrevet med titlen på en lille historie af Sophus Claussen om en arrogant edderkop der bider en tilsyneladende ubrugelig tråd over: Tråden ovenfra. Efter edderkoppens skæbnesvangre bid kollapser hele det smukt opbyggede net; for tråden ovenfra var den tråd edderkoppen i sin tid var kommet fra og som holdt hele nettet oppe.

Der findes et hav af  solide videnskabstraditioner der netop i kraft af deres succes kun i meget ringe grad har set kritisk på sig selv udefra. Selverkendelse er the name of the game, usanset om det drejer sig om egoer eller organisationer. Overalt hvor der er koncentration af magt er der fejet skidt ind under de blinde synsvinklers gulvtæppe. Enhver videnskab der ikke erkender at den står på en skildpadde avler videnskabsmullaher.

Vore dages latterlige videnskabsmullaher
En videnskabsmullah er en videnskabsmand som tror at han kan dokumentere, måle, veje sig frem til en objektivitet der kan stå frigjort fra al subjektivitet. Videnskabsmullahen har glemt den singulare tråd ovenfra. Han har glemt at ingen videnskabsmand kan springe over sin egen skygge ved hjælp af sin videnskab.

Metaplanserkendelse - en vej mod tilstrækkelig sandhed.
Hvor der således aldrig vil være et rum for en absolut sandhed i videnskabelig forstand, er der dog med Wittgensteins begreb tilstrækkelig sandt (true enough), altid en mulighed for at komme tættere på sandheden.

 ved at se sig selv på metaplan.

Hvis edderkoppen havde haft muligheden for at se sit værk på afstand, ville den sikkert have kunnet se den tilsyneladende ubrugelige tråds singulare betydning.

Oplysningstiden som forløber
Den positivistiske videnskab havde som forudsætning Oplysningstiden i 1700-tallets humanistiske frisætning af individet, herunder især individets ret til at tænke frie tanker.
Denne nye sværm af frie tanker skabte faktisk et problem fuldkommen tilsvarende til det som internettet står i i dag: Hvordan kan man skelne mellem skidt og kanel i et hav af tilsyneladende lige-gyldige informationer. Hvor det før var de støre magtinstitutioners opgave af forvalte disse informationer og kanalisere dem ind i fortællingsrammer, kunne nu enhver påstå hvad som helst. De videnskabelige institutioner løste med hjælp fra de græske filosoffer dette problem med følgende enkle og geniale regel: enhver påstand skal kunne dokumenteres.
 
Den skjulte alliance mellem videnskabelig fornuft og magtmonopoler
Denne i sig selv frisættende og epokegørende videnskabelige dokumentationskultur havde imidlertid en skjult side. Kongemagten brugte den videnskabelige fornuft i sit opgør med Kirkemagten. Videnskabelig fornuft og enevældigt diktatur voksede sammen i den Oplyste Enevælde, hvor diktatoren forpligtede sig til at regere i overensstemmelse med fornuften. Ikke desto mindre var han stadig en despot! Senere transformeres denne alliance mellem konge og videnskab over i det demokratiske samfund hvor statsapparatet nu omgiver sig med 'eksperter', samtidig med at industriens produktive udvikling genereres af videnskabelige landvindinger.
 
Det historiske skabte catch for de nye magtmonopoler er at videnskaben pænt holder sin dokumentationstrang inden for reagensglassets vægge. Sat på en spids der  i vore dage bliver mere og mere synlig for flere og flere mennesker: Vi producerer galoperende vanvid i et uhelligt samarbejde mellem skyklappede videnskabsmænd og store magtmonopoler. Her dokumenterer videnskabsmanden kun at granaten virker, ikke at den dræber børn. Her producerer vi stadigt mere avancerede våben og sælger dem til dem vi lidt senere går i krig mod. Her fælder vi verdens lunge i Sydamerika - alt sammen med naive videnskabsmænds hjælp der ikke spørger til andet om der er dokumentation for at det nye skovfældningsredskab nu virkede efter hensigten. Halvdelen af et årsbudget for krig i Irak kunne frelse den hele junglen i Sydamerika permanent. 

The ability to perceive or think differently
is more important than the knowledge gained.

David Bohm

Gunnar Mühlmann - Gunnars@mail.com