Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON

Den indre og den ydre person
Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Det supervågne flow
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Frigørelsen af det større jeg
Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'et og dets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 





 



 

Meditation.dk er
et produkt af en livslang observation i
mit indre
shamanlaboratorium.
  
Det betyder ikke,
at den som
åbenbaringsskabt
ikke er vidunderligt
sårbar over for logisk
tænkning og evidens.

 

























































En interessant lille observation
jeg har gjort i mit arbejde med meditationsundervisning er,
at nogle mennesker er i stand
til at have opmærksomheden
fokuseret på flere kropsdele
samtidig, mens andre kun kan
være et sted ad gangen i en kropsscanning. Du kan selv let
finde ud af, hvilken type du er
ved at lukke øjnene, mærke
dig selv indvendigt, vælge
hænderne som fokuspunkt
og dernæst fødderne. Nogle mennesker er fra naturens
hånd i stand til at mærke
hele den indvendige krop på
én gang, andre har det
lettest ved at fokusere på
en ting ad gangen.




Synssansen er i vor kultur
den sans, der er mest prioriteret.
Vi siger f. eks: Så du den koncert? Som musiker har jeg i årevis hørt musik beskrevet som set. Især
er det kulturligt trænede
læseblik en bevidsthedens

tanketjener.

 



















































































 


HVAD ER OP
MÆRKSOMHED

Vi lever ikke alene, men lænket til et dyr fra et andet kongerige: vor krop.
Marcel Proust

God is simple presence, a stay-at-home in himself
Meister Eckhart

Meditation.dk's undersøgelse og forståelse af 'opmærksomhed' som begreb bygger videre på næsten alt for simple, banalt velkendte vestlige tanker om mennesket anskuet som et instinktbaseret dyr. Ved med friske øjne at genbesøge det vi tror, vi allerede har set og forstået, kan vi imidlertid få øje på noget af det ukendte, vi glemte i det kendte. Det er i hvert fald det jeg stræber efter.
 

Vi bor med vanemæssig selvfølgelighed i den mørke kropsverden inde bag huden, men vi kender den ikke. Som ung at opdage og gennem et helt liv udforske denne totale ukendthed forvandlede mit liv. Jeg blev klar over, hvor chokerende lidt jeg var klar over og hvor lidt jeg i virkeligheden var herre over mit eget liv.
    
Selv om dette indre kropsliv for de fleste af os er nærmest ukendt, er det alt andet end fremmed. Det ukendte forbliver ukendt, fordi vi tror vi kender det. I constant self remembrance vil denne sanhed blive gentaget som et mantra på Meditation.dk.
  
        
Kartoffelsækken
Vi blokerer for information, når vi får information. Lad mig give et eksempel. Jeg var rejseleder for 30 turister i Nordindien. Vi kørte i en efter vestlig standard ramponeret bus i rasende fart tværs gennem køer, geder, uendelige menneskemængder og køretøjer, der mest af alt lignede rekvisitter hentet fra filmen, Abernes Planet. Buskørsel i Nordindien er som at være fanget i en fraktal, hvor den samme forfaldne vejsidebombede landsby med de samme mørke mennesker med mørk hud, mørkt hår og mørke øjne i spiralisk evig kædedans fortsætter med at dukke op time efter time, uanset hvor meget chaufføren gasser op for at undslippe disse genfødslernes karmisk kværnende bushjuls gentagelse af støvede veje, der aldrig vil tage nogen ende. Målet er Nirvana, i form af vort hotels renlige og ordentlige frihed fra alt, hvad der er Indisk. (Selv denne femstjernede orden viser sig imidlertid at være Maya, en illusion, der åbenbarer sig selv i lyden af den første kakerlak, der trædes under fode på badeværelsesgulvet.)
    
En turgæst kæmpede sig under en sådan tur op gennem den slingrende bus med et spørgsmål: For en halv time siden kørte vi igennem en by, hvor en kvinde i vejkanten bar på en stor sæk. Hvad var der i den sæk? Jeg svarede uden at tøve: Der var kartofler i sækken.
    
Gæsten var tilfreds med svaret og satte sig ned på sit sæde igen. Gang på gang oplevede jeg i mine 10 år som rejseleder i Østen, hvorledes det vestlige sind er konditioneret til at få 'forklaringer', der i virkeligheden intet forklarer eller er ligegyldige, som f. eks. når en rejseleder ophober ligegyldige detaljer op om, hvor mange mursten der i dette eller hint bygningsværk. Når det går lidt dybere, stilles der spørgsmål, der ligger i direkte forlængelse af de velkendte kakkelbordsliv, man lever hjemme, men som er uendelig irrelevante i en Inders verden. Især i Indien fik jeg mange idiotiske spørgsmål, der affødte endnu flere improviserede idiotiske svar.


Det er op til læseren at afgøre,
 hvem der er spørge Jørgen. Er det
mig i min undersøgelse af det åbenlyse,
eller er det gæsten med sækkespørgsmålet?

Forklaringer forklarer intet
Det gik op for mig, at det i virkeligheden var In
diens vanvittige uforudsigelighed, der affødte dette forklaringbehov. Gennem 'forklaringer', hvis indhold ingen interesserede sig for, eller som det grå rejseguld i bedste fald havde glemt en halv time efter, blev Indiens angstfremkaldende uoverskuelighed bortmanet. Dette lands kaosmatematiske stofskifte blotlagde for mig det faktum, at logiske forklaringer kan være ligeså effektive som religion til at holde den ufatteligt uforståelige uforståelighed, vi befinder os i, i stangen.

Ingen ønsker at vakle i troen på Kosmos ved at bekymre sig om, hvad Atlas står på og da slet ikke om, hvad den Indiske skildpadde, der holder elefanterne oppe, selv står på. 

Indien er et godt sted at opdage sig selv. For landets vidunderligt myldrende liv kan af den heldige gennemskues som et spejl for det kaos, der findes i os selv.
 
Jeg vil nu efter mange års ophold i
Ind.i.en forsøge at beskrive den trold, der holder skildpadden oppe, uden at bortforklare den ved at kalde den en kartoffel. Det forbløffende er, at denne trold gemmer sig som os selv under huden i vores egen krop. Den kan kun findes og blotlægges, når man med blindt lukkede øjne i uskyd famler efter det skjulte i det åbenlyse.
 
Denne famlen foregår
som en dissektion af det invendige kropslige liv - et liv, der er så tæt på, at vi normalt ikke skænker det en tanke. Her vil den passionerede mediterende møde sig selv som ren opmærksomhed i et kropsligt hav af navnløse sansebølger. 

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai
 

De to bevidsthedsformer

        
På Meditation.dk skelnes der mellem to bevidsthedsformer:

OPMÆRKSOMHED  &   BEVIDSTHED

Denne definitoriske skelnen mellem bevidsthed og opmærksomhed kan til en vis grad sammenlignes med den Indiske Mystiker, Nisargadatta Maharaj's skelnen mellem awareness og consciousness:
   
Awareness is primordial; it is the original state, beginningless, endless, uncaused, unsupported, without parts, without change. Consciousness is on contact, a reflection against a surface, a state of duality. There can be no consciousness without awareness, but there can be awareness without consciousness, as in deep sleep. Awareness is absolute, consciousness is relative to its content; consciousness is always of something. Consciousness is partial and changeful, awareness is total, changeless, calm and silent.
And it is the common matrix of every experience.
Nisargadatta Maharaj - I AM THAT

Et træ er et godt billede på disse to operativsystemer.

Your deepest roots are in nature.
No matter what you are, where you live,
or what kind of life you lead,
you remain irrevocably linked
with the rest of creation.
Charles Cook

Mennesketræets bevidsthedskrone er synlig, men en stor del af træets liv leves i mørke under jorden.

Kort fortalt ser forskellen således ud:
 
Be-vid-sthed ved - i lysende fjernsanset kognitiv vågenhed.
Op-mærk-somhed mærker - i sovende kropsligt nærsanset mørke.

BEVIDSTHED
Bevidsthed definerer jeg som en betegnelse for hjernens evolutionært sidst udviklede og dermed egentlig
vågne operativsystemer. Det er sandsynligt at antage, at udviklingen af bevidsthed accellererede, da mennesket begyndte at bruge sprog.
  
OP
MÆRKSOMHED
Opmærksomhed ser jeg på linie med Nisargadatta, som 'primordial'. Rent evolutionært udviklede livet opmærksomhed før vågen bevidsthed. I opmærksomhedens kropslige og i mørke voksende sanse-rodnet lever vor urgamle biologiske verdensmasse. Opmærksomhed bruges på Meditation.dk som en samlet betegnelse for alle de arkaiske rudimentært sovende og semi-vågne bevidsthedsformer, der er gået forud for vor nuværende og allersidst udviklede vågne bevidsthed.  Bevidstheden er måske 50.000 år gammel. Opmærksomheden herskede i alle de livsaldre, der kom før. Opmærksomhed er min samlende reduktionistiske betegnelse for de forskellige bio-operativsystemer, der knytter sig til vore ældre og allerældste biologiske liv - ja, helt tilbage til de encellede livsformer i prækambriums urhav.
 

Det opmærksomme, sovende kropsdyr
Vi sanser opmærksomt. Vi mærker vore sansninger. Vi op-lever i opmærksomhed. Vi op-mærker os selv og verden gennem sansninger. Mennesket er i sin
bemærkelsesværdige op-mærk-somhed grundliggende et følesansende dyr. En hund er lige så opmærksom som et menneske. Opmærksomhedens overlevelsesresponser hersker i de for bevidstheden næsten ukendte skumringslandskaber mellem søvn og vågen. I gråzonerne mellem søvn og vågen lever opmærksomhedens utallige arkaiske operativsystemer, der med deres varierede genbrug af forældet genetisk biosoftware samlet set gør os til den levende losseplads, vi set i kærlig misantropi i bund og grund er.
En søvngænger er fuldt ud opmærksom, men ikke bevidst. Menneskets opmærksomhedssystemer kan sammenlignes med computeralgoritmisk styret højteknologi, der effektivt kan navigere en Teslabil i trafikken helt uden bevidsthed.
   
Urtidens opmærksomme nærsansning versus nutidens bevidste fjernsansning
Næransning, såsom hud, smag -og lugtsansning er primært forvaltet af opmærksomhedens ældre styresystemer. Den sidst udviklede vågne bevidsthed er i højere grad 'hardwired' med fjernsanserne. Især synssansen er koblet sammen med vågen bevidsthed, hvor vi lys.vågne er i stand til at ind.se ting. Synsansen er heroverfor menneskets mest bevidste sans. Vi er som regel langt mere klar over, hvad vi ser og indser, end hvad vi føler. Derfor er vi først klar over vores følelser, når vi har indset dem. Selv høresansen er underlagt synets indlysende herredømme. Hvor tit har jeg ikke som musiklærer hørt den tankevækkende formulering: Har du set den koncert?  
Sat på spidsen så er forskellen på bevidsthed og opmærksomhed forskellen på det at
(ind)se fjernsanseligt og at (op)mærke nærsanseligt.

I det kommende vil jeg blindt famle efter den opmærksomhedens usynlige 'Gud', der ligger begravet i vor egen krops 'sansuelle' mørke. 

I am certain as I live that nothing is so close to me as God.
God is nearer to me than I am to my own self;
my life depends upon God's being near me,
present in me.
Meister Eckhart
 

           

Et spædbarn udvikles bedst i ubegrænset opmærksom nærsanset kontakt til moderen. Den sansende opmærksomhed udvikles før bevidstheden i et menneske. Et spædbarn er udifferentieret opmærksomt. Bevidstheden begynder først at udvikles sammen med sproget i to-tre årsalderen. Hunden og barnet på ovenstående illustration er ikke egentlig bevidst vågne, men fuldt opmærksomme.
 

Den opmærksomme hud


A human being has so many skins inside,
covering the depths of the heart
.
We know so many things,
but we don't know ourselves!
 
Why, thirty or forty skins or hides,
as thick and hard as an ox's or bear's,
cover the soul.
Go into your own ground
and learn to know yourself there.
Meister Eckhart

Vor eksistens som sproglige individer i vågen bevidsthed har ikke varet længere end et knips med fingrene ét sekund før tolv. 'Ordet' var bestemt ikke i begyndelsen. Det kom meget senere. Langt den største del af vor evolutionære rejse har vi tilbagelagt sovende som stumme sten og drømmende planter.
 
Det 'fortalede' sprog

På trods af ords unge alder er de imidlertid ofte klogere end os, der taler dem.
For undertiden g(l)emmer sproget på de slumrende sandheder skjult i det simple, vi selv ikke kan fortælle om, men kun 'fortale'.

Lad os prøve at komme under huden på følgende dagligdags og alt for velkendte formulering:

'Føler du dig godt tilpas?'

Vor grundlæggende eksistens er først og fremmest knyttet til det at føle. Det at være til er først af alt en følelse: en sanset fornemmelse der hersker fra hudens grænserige til de indre kropslige rum.

Det eventuelle svar på det første spørgsmål er i sin enkelthed lige så interessant:

’Jo tak… Jeg føler mig i godt humør!’

Jeg’et fortæller om et ’mig’, der føler sig godt tilpas. Jeg’ets basale opgave er at beskytte og fortælle om sin indre skjulte lillebror: det følende ’mig’. Mig har følelser. Jeg fortæller om dem - til os selv og til andre.
 
Vi har allesammen en Mini-me. Han er skjult inde bag huden.


Mig og jeg
Her er mini-mig sluppet ud

Følesansning er fundamentalt i vor eksistens. Hvad var det første, der 'følte' i os?
 

Hudsansning og cellemembraner

Hvad er menneskeorganismens ældste operativsystem? Hvilken sans voksede først ud af de cellulære organismers urgamle stamtræ? Mit bud er, at den opmærksomme hudsansning evolutionsbiologisk set er vor ældste sans. Hudsansning er det mest fundamentale i menneskets møde med omverdenen. Cellerne i urhavet hverken , hørte eller lugtede noget, selv ikke efter de formede de første former for symbiotisk liv. Disse celler ikke lyset, men opmærkede varmen fra det i form af nærsansede informationer fra deres cellevægge. De sansede verden og gennem responser på denne sansning overlevede de. Des ældre et biologisk overlevelsessystem er, des mere vil det være forankret i umedieret kropslig nærsansning.
 
En celle ville, hvis den kunne forstå ord og tale, nikke genkende
nde til ovenstående beskrivelse af hudens følesansning og måske sige: det er præcist sådan det føles ude ved mine cellevægges beskyttende ringmure! Disse enkeltceller var selv små borge med ringmure omkring sig, der beskyttede endnu ældre former for liv, som f.eks mitokondrier. Da disse celler sluttede sig sammen i symbiotiske forbund gennem en ydre ring af sanseforsvar udviklede de begyndelsen til den udstrakte hårdhudethed, der gennem æonisk tid i strid gjorde dem i stand til at overleve som 'mig'.
 
For netop denne form for nærsansning er tættest beslægtet med de prækambriske urcellers værn mod udslettelse: den fortificerede cellevæg. Senere, da celler fandt ud af at slutte sig sammen i symbiotiske forbund, førte de denne allertidligste genetiske hukommelse med sig og skabte med udgangspunkt i den et fælles 'kosmotisk' værn mod kaos i form af hud. Cellernes osmotiske membraner er i den forstand opmærksomhedens genbrugte ringmure fra vort oprindelige urhjem. Her har hudsansesystemer fra deres biologiske palisader forsvaret de førmenneskelige og senere menneskelige celleføderationer mod angreb i milliarder af år.
 
Hudsansning er mere end nogen anden sans knyttet til det evige overlevelsesspørgsmål: død... eller liv? Selv meget primitive dyr er i besiddelse af følesansning. Prik med en spids pind til en orm og iagttag den. Prik derefter til et menneske og iagttag reaktionen. Begge reaktioner drejer sig om simpel overlevelse. Frem for alt har vi været op-mærk-somme for at overleve. Op-mærk-somheden mærker fare gennem kroppens sansninger. Hvis nogen uventet prikker til os, så vil vores første reaktion være ligeså gammel som kambriums orme. Des tættere en trussel kommer på kroppen, des stærkere vil overlevelssresponsen være.
 

HUDEN FORTÆLLER OS, HVAD VI FØLER
Fra orm til menneske: Hudsansen er kroppens største og vigtigste sanseorgan. Den sansende hud dækker i modsætning til de øvrige sanseorganer hele vor kropsflade. Gennem hudens mange millioner små nerveender får vi oplysninger om vore omgivelser, i form af registreringer af et utal af sensationer, hvoraf de vigtigste er varme, kulde, smerte, lyst og en vifte af forskellige berøringsindtryk. Menneskets hud sanser verden på samme måde som verdens første hud: cellemenbranen.
     
Den ydre og den indre hud
Vi mærker ikke blot verden omkring os. Vi mærker også os selv. Vore indre følelser er intimt knyttet til vor krops basale sansning af verden omkring os. Vi er i stand til at føle kærlighed, men vi kan også mere prosaisk føle, at huden klør. Opmærksomheden er både introvert og ekstrovert. Vor hud føler ... og vi føler. Den indre kropsverdens nærsansninger er så tæt beslægtede med hudens ydre sansninger, at vi ovenikøbet bruger de ord, der beskriver vor huds møde med den ydre verden til at fortælle om den indre. Min hud kan være irriteret. Jeg kan være irriteret. Den intime sammenhæng mellem hud og følelser kan også ses, når vi rødmer på grund af af stærke følelser.

Hudens fortalede følelser
I de følgende eksempler vil vi se, hvorledes ord lånt fra den ydre hudsansnings sprogsfære i bevidsthedens eftertænksomme tolkning forvandles til sprogdragter for indre sansninger. Ordliggørelsen af kroppens indre liv genbruger ord fra hudens og dermed kroppens sansede møde med den ydre verden. Vi bliver stødte, rørte, berørte, tyngede, klemte, mærkede, eller ramt følelsesmæssigt af situationer. Vi kan, ligesom vores hud, føle os irriterede, pressede, eller sårede. Vi beskriver mennesker, som er særligt følelsesmæssigt sarte, som tyndhudede. Vi kan være hudløst ærlige eller så tykhudede, at vi ikke lytter til andre. En oplevelse eller en person kan krybe ind under huden på os, eller vi kan bære vore følelser uden på tøjet. Vi kan være bløde eller hårdhudede. Vi kan også føle os udsat for pres. Vi taler om, at en stemning kan være trykket eller lettet. Huden kan også registrere tyngde/lethed og varme/kulde, så vi kan føle os tunge eller lette om hjertet og vi er i stand til at have varme eller kolde følelser. Vi kan brænde af kærlighed eller vrede. Vi kan være iskolde over for et menneske vi ikke bryder os om. Alle disse introverterede af huden fortalede ord er så nærsansede tæt på os, at vi let bliver nærtagende, fordi vi ikke kan få dem på afstand.

Det skulle nu stå klart, at opmærksomhed i Meditation.dk's kontekst frem for alt er knyttet til den mærkende hud. I opmærksomhedens dunkle rige er mennesket frem for alt et hudsansende følende væsen.
Det lader imidlertid til, at vor vågne bevidsthed ikke rigtig vil vide af det, men i stedet lader huden fortale sig.
 

Den urgamle, uforståeligt hurtige og nære opmærksomhed

  
Had I a God whom I could understand, 
I would no longer hold him for God.
Meister Eckhart

Vi består af reinkarneret biosoftware. Den allerældste kodning i dette genbrug er vor 'trang' til overlevelse. Den er grunden til, at vi stadig er her. Alle tidligere Darwinistisk funktionsduelige biologiske erfaringer fra ursuppen og frem er bevaret som fundamentale byggesten i vor nuværende biologiske arkitektur.

Vi står til halsen i kroppens sansede opmærksomhed.
Og vi er ikke klar over det... Det er simpelthen for vildt!

 
Den Indiske mystiker Kabir siger, at han ler, når han hører, at fiskene i havet tørster efter vand. Den sansende krops overvældende og livsnødvendige tilstedeværelse er for bevidstheden som den luft vi indånder. Vi tager den for givet, indtil det øjeblik den ikke er tilgængelig.
Opmærksomheden er uforståeligt enkel. Den er det mørke stof i vort galaktiske mikrokosmos.

O
pmærksomhed hinsides ord

An enormous part of our mature experience cannot be expressed in words
Alfred North Whitehead

In unknowing knowing shall we know God.
Meister Eckhart

På en måde havde Wittgenstein ret. Der er intet hinsides sproget. Sådan ser det i hvertfald ud for den sproglige bevidsthed selv. Paradokset er, at selv om opmærksomhedens simpelt sansede eksistens er overvældende fundamental, så svæver Kloge Åges hovede rundt som en disinkarneret bevidsthedsballon fuld af ordgas. Vore Talking Heads er ikke klar over i hvor høj grad, de er vokset ud af kroppens cellulære sanserige.
 
Den uforståeligt hurtige opmærksomhed
En ting er fjernsanseligt at
se en tiger eller for den sags skyld høre dens brøl. Der er afstand og derfor tid til at reagere. Der er stadig tid til at flygte og måske lægge en tankebaseret strategi for derigennem at optimere overlevelseschanserne. En anden ting er nærsanseligt at mærke tigerens bid. Når det først er kommet dertil, at vi følesanser det på vor egen krop, så er det sidste udkald for handling.
 

Da jeg opdagede en slange under min seng i Indien, blev min krop stiv af skræk. Dette skete i sekundet før bevidsthedens eftertænksomhed blev klar over det, at det kun var et reb, jeg havde set.
   
Hvad fortæller denne reaktion?
 
Opmærksomheden handler før bevidstheden ved. Opmærksomhedens ubevidsthed
er direkte proportional med dens reaktionstid. En af mange grunde til opmærksomhedens grundliggende uforståelighed, er den hastighed hvormed den behandler sansedata. Den er langt hurtigere end den efter-tænksomme bevidsthed, der først skal analysere og forstå en situation, før den kan handle.
 
Sansninger i ren opmærksomhed udløser refleksmekanismer, der løbende instinktivt evaluerer, om der er overlevelsestrusler eller ej. Vi er opmærksomme, i sekundet før vi er bevidste. I årmillioner har dette split sekund afgjort forskellen på liv og død. Opmærksomhedens dyriske operativsystem er det hurtigste, vi som mennesker er i besiddelse af. Det gør os i stand til at handle reflektorisk og/eller intuitivt langt hurtigere, end bevidstheden er i stand til.
  
Hvis jeg kommer til at sætte mig på en tændt kogeplade, kan jeg være glad for, at mit opmærksomme operativsystem har tid til at reagere, før jeg med bevidstheden har nået at analysere situationen. Analyse er en god ting, men hver ting til sin tid. Til gengæld for sin langsommelighed tilbyder den analytiske bevidsthed imidlertid et langt større repertoire af fleksible og intelligente overlevelsesscenarier. I dette trade off blev vi langsommere i takt med at vores bevidsthed udvidede sig.

Opmærksomhedens uforståelige og urgamle nærhed

The more we can impute to Him (God) not-likeness,
the nearer do we get to understanding Him.
Eckhart

Et vigtigt karakteristika for opmærksomhedens styresystem er den fundamentale nærhed, der eksisterede fra cellekerne til cellevæg. Hudsansninger bærer i deres grundprogrammering stadig denne overlevelseserfaring i mødet med havet. Menneskets symbiotisk sansende hudcellevægge er derfor i al deres overfladiskhed tættest på vor 'sjælekerne'.
 
I gamle dage var jeg ung. I unge dage er jeg gammel, men føler mig stadig inderst inde ung. Vi er som træer. Hvad der i os er aldersmæssigt længst væk fra os er tættest på vor kerne.
Des ældre et styresystem er, des tættere er det på vor eksistens som cellulært levende urhav. Netop på grund af denne aldersbetingede nærhed vil 'primitive' sansinger og følelser være ubevidste. Jo ældre lag af opmærksomheden der aktiveres, des tættere på er de og jo mindre vågne er vi. Vrede, frygt, sult, sexuelt begær, magtbegær, kærlighed - alle disse sansinger bobler op fra opmærksomhedens mørke søvnhav og får selv de bedste af os til at begå 'tåbelige' handlinger.

Gud er tæt på os, men vi er langt fra ham.
Gud er inde, men vi er ude.
Gud er hjemme, vi er fremmede.
Meister Eckhart

Størstedelen af vort levede liv foregår i opmærksomhedens abstrakte nærsansning uden for bevidsthedens 'fjernsyn'. Følesansningens non-duale og non-spatiale nærhed gør, at bevidstheden på grund af sin fjernsanselige langsynethed har svært ved at læse kroppens skriftegn. Bevidstheden forsøger kontinuerligt at få kroppen på fjernsanselig afstand, for her gennem konceptualisering at ind-se, at begribe op-mærk-somheden, men selv alverdens samlede poetiske skrifter har kun ordliggjort en brøkdel af kroppens indre sanserum. Det er som om bevidstheden ikke rigtig er klar over, at vi faktisk allerede lever uden den og før vi satte ord på vor eksistens, så vi kunne fortælle til os selv og hinanden, at vi glade, vrede, frygtsomme, kærlige osv.
 
Der er imidlertid endnu dybere lag af opmærksom ubevidsthed end 'følelser'. Der er urgrunsdybe lag af abstrakt sansning, der varetager alt fra hjerteslagets rytme til tarmenes slangedans. Disse sansninger foregår i en form for glemsel, der på en måde kan sammenlignes med, når jeg  i 'ge-lemmet' form spiller fingerspil på min guitar, men ikke længere kan huske, hvad det er fingrene egentlig gør.

EN ELEKTRISK SITRENDE RINGMUSKEL
Ud over det velkendte arsenal af ordliggjorte følelser findes der en massiv tilstedeværelse af sansninger i den indre krop, der aldrig har fået navne. Kun en ganske lille del af opmærksomhedens rige er af bevidstheden blevet koloniseret med ord. Der findes eksempelvis i vort almindelige vokabularium ikke en dækkende betegnelse for en elektrisk sitrende og anspændt ringmuskel. Ikke desto mindre er det, hvad en masse mennesker går rundt med dagligt. Omkring halebenet er der en vifte af intense, men næsten ubevidste sansninger, som stammer fra den tid, hvor vi gik rundt med en hale. Sådan kunne man fortsætte en vandring gennem kroppens indre wild west.

For vi har evolutionsmæssigt anskuet, (over)levet i millioner af år med opmærksomhedens ordløse, erkendelsesløse og derfor 'jeg'-løse operativsystem. Vi lever stadig op til halsen i ormenes ordløshed.
 

Her i min ringmuskels ubegribelige liv finder jeg vejen ind i Meister Eckharts Gud. Han bor tidløst og afstandsløst som levende sansebølger fra urhavet i min egen krop:

God is simple presence, a stay-at-home in himself
Meister Eckhart

Dybt inde i 'mig' er universets baggrundståling stadig til stede i form af cellernes sagte ursuppeboblen. At bevidstgøre denne salige boblen er at leve i Guds rige.

Disse påstande kan du verificere i introspektion. Enhver seriøs mediterende, der en halv time om dagen sætter sig ned og scanner sin indre krop igennem, vil her opdage et nærmest uendeligt hav af forskellige sansninger, der som universets mørke stof er næsten ordløst ukendte.
 
 

Meditation og frigørelse

 
I am certain as I live
that nothing is so close to me as God.
God is nearer to me than I am to my own self;
my life depends upon God's being near me,
present in me. So is he also in a stone,
a log of wood, only they do not know it.

If the wood knew of God and realized his nearness
like the highest of the angels does,
then the log would be as blessed
as the chief of all angels.
Meister Eckhart

Meditation.dk findes den Hellige Gral, når meditativt kultiveret supervågenhed bypasser det sproglige jegs lille opblæste boble og når til bunds i det levende livsmysterie, som det udfolder sig på urgrundens nærsansende skrænter.
 
Det er muligt at nå ind i opmærksomhedens førbevidste sansninger. I Meditation, især boostet af entheogener kan den modigt introverterede opdagelsesrejsende erfare urhavets kropslige mysterium i endnu unavngivne afgrunde. At erfare denne indsigt i supervågenhed kræver ingen ord. For at formidle denne indsigt gennem dette begrænsede digitale medie, så er ord sat sammen på nye måder nødvendige.

     

I Meditation flyttes Guds nærmest usynlige og umærkelige cellulærbaggrund op i forgrunden, mens vort individuelle ego-livs forgrund i stedet bliver til en blomst på tapetet. Her i ser jeg i ursuppens mudrede vande, ikke sproget, men selve tilblivelsen af sprogets oktagon i livets Darvinistiske MMA.
    
GUD ER HUD
Da en sådan introspektion vendte det evolutionære stamtræ på hovedet, blev følgede åbenbaret: Som følende systemer er vi både udstrakte grænseflader og indpakkede opbevaringssteder for en koloni af celler, der arbejder sammen.
Hudens følesansende overflade er the line of control. Den har beklædt den indre kollektive verden med en beskyttende, men osmotisk grænseflade, der definerer den i forhold til en ydre verden.
  
Opmærksomhedens operativsystemiske virkelighed foregår som en evig forhandlet proces, der skabes i et krydsfelt, hvor mennesket set som et indre univers overlevelsesorienterer sig i et ydre univers.
 
Det af bevidstheden uopdagede, men uendeligt massive mikroliv er 'GUD'. Intet billede i den ydre verden minder mere om denne Guds mørke cellulærliv, end synet af universets stellare smil set en stjereklar nat.
  
Vi er et celleforbund forbundet via sansernes tunnelbro fra et cellulært mikrokosmos til et galaktisk makrokosmos. Ligesom den indre og ydre sansning deler sprog, så deler den indre
celleverden og den ydre stjerneverden de samme matematiske algoritmer. Alt består af genbrug af de samme hellige matematiske sandheder, der gentager sig fra det uendeligt store til det uendelig små.

As above, so below, as within, so without,
as the universe, so the soul.
Hermes Trismegistus


Denne bevidsthedsrevolution fortsætter i kapitlet,
Frigørelsen af jeg'et.

Go into your own ground
and learn to know yourself there.
Meister Eckhart