Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor


Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
 
Om mig selv




En opmærksom hund

 


 
Det vil være en
god ide først at
læse kapitlet: 
Hvad der ligger
skjult i det simple.



 



 

Jeg har intueret
det her skrevne i
meditativ introspektion.
Jeg føler mig ikke
bundet af de
gængse regler for videnskabelighed
og akademia.
 
Meditation.dk er
et produkt af en livslang observation i
mit indre
shamanlaboratorium.
  
Det betyder ikke,
at den som
åbenbaringsskabt
ikke er vidunderligt
sårbar over for logisk
tænkning og evidens.

 

























































En interessant lille observation
jeg har gjort i mit arbejde med meditationsundervisning er,
at nogle mennesker er i stand
til at have opmærksomheden
fokuseret på flere kropsdele
samtidig, mens andre kun kan
være et sted ad gangen i en kropsscanning. Du kan selv let
finde ud af, hvilken type du er
ved at lukke øjnene, mærke
dig selv indvendigt, vælge
hænderne som fokuspunkt
og dernæst fødderne. Nogle mennesker er fra naturens
hånd i stand til at mærke
hele den indvendige krop på
én gang, andre har det
lettest ved at fokusere på
en ting ad gangen.




Synssansen er i vor kultur
den sans, der er mest prioriteret.
Vi siger f. eks: Så du den koncert? Som musiker har jeg i årevis hørt musik beskrevet som set. Især
er det kulturligt trænede
læseblik en bevidsthedens

tanketjener.

 





























































































 


HVAD ER OP
MÆRKSOMHED

Vi lever ikke alene, men lænket til et dyr fra et andet kongerige: vor krop.
Marcel Proust

I det foregående kapitel Bevidsthed & evolution blev den menneskelige cellekoloni beskrevet som en Noahs Ark for alle livets tidligere bio-operativsystemer.
 
Fra sovende opmærksomhed til vågen bevidsthed
Dette digt af Schellings viser livets udvikling i en form for åndelig evolution fra søvn til vågen: 

Den universelle ånd
slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket.

Vor eksistens som sproglige individer i vågen bevidsthed har ikke varet længere end et knips med fingrene ét sekund før tolv. Langt den største del af vor rejse har vi tilbagelagt som slumrende sten og drømmende planter. Vi er livets søvngængere - lige før morgensolens første lys.
   
På trods af sprogets unge alder er det imidlertid ofte klogere end os, der taler det.
Undertiden gemmer det på sandheder, vi selv ikke kan fortælle, men kun 'fortale'. Her i dette kapitel vil jeg nu med sprog fortale om vor sovende urgamle og be
mærkelsesværdige  op-mærk-somhed.
   
DE TO BEVIDSTHEDSFORMER - OPMÆRKSOMHED VERSUS BEVIDSTHED
På Meditation.dk skelnes der definitorisk mellem to bevidsthedsformer:

opmærksomhed og bevidsthed

Bevidsthed definerer jeg som en betegnelse for hjernens evolutionært sidst udviklede og dermed egentlig vågne operativsystemer. Det er sandsynligt at antage, at udviklingen af bevidsthed accellererede, da mennesket begyndte at bruge sprog.
 
Opmærksomhed
er heroverfor min samlende betegnelse for
de forskellige non-verbale bevidsthedsformer, der knytter sig til vore ældre og allerældste biologiske liv - ja, helt tilbage til de encellede livsformer i prækambriums urhav.
  
Kort fortalt ser forskellen således ud:
 
Be-vid-sthed ved - i lysende fjernsanset kognitiv vågenhed.
Op-mærk-somhed mærker - i sovende eller halvsovende kropsligt nærsanset mørke.
 
Ovenstående skelnen mellem bevidsthed ligger tæt op ad den Indiske Mystiker, Nisargadatta Maharaj's skelnen mellem awareness og consciousness:
 
Awareness is primordial; it is the original state, beginningless, endless, uncaused, unsupported, without parts, without change. Consciousness is on contact, a reflection against a surface, a state of duality. There can be no consciousness without awareness, but there can be awareness without consciousness, as in deep sleep. Awareness is absolute, consciousness is relative to its content; consciousness is always of something. Consciousness is partial and changeful, awareness is total, changeless, calm and silent.
And it is the common matrix of every experience.
Nisargadatta Maharaj - I AM THAT


Meditation.dk's skelnen mellem opmærksomhed og bevidsthed bygger grundliggende ikke på vestligt tankegods. Vestens forsøg på at forstå menneskets dybde opleves nærmest naiv for den, som har set lidt dybere i Meditation. Vor videnskabelige og filosofiske ånd bliver, så snart den bevæger sig uden for tankernes wittgensteinske Babelstårn, ligeså overfladisk som den forbrugskultur, der har skabt tårnet. Selv Schellings brømte digt er ikke en selvstændig vestlig tænkt kreation, men tyveri. Jeg ser dette fænomen som et kultur-evolutionært faustisk trade off: Vi har fået succes i den ydre verden på bekostning af den indre.

Jeg står derfor i højere grad i taknemmelighedsgæld til Østens Mystikere. I de sammenlagt 6 år af mit liv jeg tilbragte blandt Indiens vise lærte jeg sidende ved bålet mange ting, som ikke har mødt bogstaver i bøger.
  
Dermed ikke være sagt at de følgende udredninger er tro over for den Indiske mystisk's grundtone. Det er de ikke. Langt snarere er der tale om en ganske ny legering skabt i en smeltedigel bestående af mødet med åndelige Mestre i Indien, vestlig common sense, entheogene erfaringer, masser af bøger læst for mange år siden og sidst, men ikke mindst: Google.

  
Opmærksomheden er bevidsthedens urgamle forfædre

Opmærksomhedens operativsystemer hersker i de næsten ukendte skumringslandskaber mellem søvn og vågen. Rent evolutionært udviklede livet opmærksomhed før vågen bevidsthed. Opmærksomhed er i den forstand også en bevidsthedsform, men bliver på Meditation.dk brugt som en samlet betegnelse for alle de arkaiske rudimentært sovende og semi-vågne bevidsthedsoperativsystemer, der er gået forud for vor nuværende og allersidst udviklede vågne bevidsthed.
 
Netop fordi vi grundliggende består af genbrug af forældet software, så fungerer alle disse systemer stadig som fundamentale byggesten i vor nuværende biologiske arkitektur.
   
Den gamle nærsansning versus den unge fjernsansning
Des ældre et biologisk overlevelsesoperativsystem er, des mere vil det være forankret i rå, kropslig nærsansning i form af følesans, lugt og smag. Hud -og følesansninger, smags
og lugtindtryk er i høj grad opmærksomme, men samtidigt underligt ubevidste. Ofte sanser vi og føler vi en hel masse uden rigtig at være klar over det. Et eksempel kunne være, at vi ler med, når vi bliver udsat for en sarkastisk bemærkning og først dagen efter bliver bevidst klar over, at vore grænser blev overskredet.
 
De sidst udviklede vågne bevidsthedsoperativsystemer i mennesket er heroverfor generelt mere koblet op på fjernsanserne, herunder især synssansen, hvor vi lys.vågne er i stand til at ind.se ting. De fjernsanselige høre- og synssanser er hardwired til både opmærksomheden og bevidstheden, men er især overciviliserede kulturer som vor i stand til at bypasse opmærksomheden som rent kropsløst intellekt. Derfor dyrker vor kultur viden frem for den visdom, der kun kan opstå, når kroppens opmærksomhed får lov til at sidde med ved bordet.
    

Opmærksomhedskroppen
Selv om sanset opmærksomhed set ud fra et videnskabeligt synspunkt er et fænomen, der grundliggende foregår i hjernen, så er den subjektivt erfaret til stede i kroppen. Kroppen er opmærksomhedens hjem. Det er der en god grund til. Her har sanseoperativsystemer i milliarder af år ordløst forsvaret den menneskelige cellekoloni mod angreb ude- og indefra.
 

Frem for alt har vi været op-mærk-somme for at overleve. Op-mærk-somheden mærker fare gennem kroppens sansninger. I ren opmærksomhed er vi stadig dyr. Selv meget primitive dyr er i besiddelse af følesansning.
 
En hund er lige så opmærksom som et menneske. Den er dog sandsynligvis i mindre grad i besiddelse af vågen kognitiv bevidsthed.
 
Den følesansede opmærksomhed udvikles også før bevidstheden i menneskets livsforløb. Et spædbarn er udifferentieret opmærksomt. Bevidstheden begynder først at udvikles sammen med sproget i to-tre årsalderen.   
    
              
     

Den opmærksomme hud


Vi bor med vanemæssig selvfølgelighed inde i den mørke kropsverden bag huden - men vi kender den ikke. At opdage denne totale ukendthed var en radikal gamechanger i mit liv.
 
I denne opdagelse blev jeg klar over, hvor chokerende lidt jeg var klar over.
 
Selv om dette indre liv er ukendt, er det alt andet end fremmed.
 
Vi vil i det kommende tage på en meditativ rejse ind i det skjulte kropslige liv - et liv, der er så tæt på, at vi ikke skænker det en tanke. Her vil vi møde os selv som ren opmærksomhed - i et kropligt hav af navnløse sansebølger. Meditation er i denne sammenhæng at bringe kroppens ubevidste, men opmærksimme baggrund op i forgrunden.

Lad os kigge nærmere på følgende dagligdags formulering:

'Føler du dig godt tilpas?'

Vor grundlæggende eksistens er først og fremmest knyttet til det at føle. Det at være til er først af alt en følelse: en sanset fornemmelse der hersker fra hudens grænserige til de indre kropslige rum. I den forstand udgør opmærksomhed fundamentet i vor følte eksistens.

Det eventuelle svar på det første spørgsmål er i sin enkelthed lige så interessant:

’Jo tak… Jeg føler mig i godt humør!’

Jeg og mig
Jeg’et fortæller om et ’mig’, der føler sig godt tilpas. Jeg’ets basale opgave er at beskytte og fortælle om sin indre skjulte lillebror: det følende ’mig’. Mig har følelser. Jeg fortæller om dem - til os selv og andre.

 
Vi har allesammen en Mini-me. Han er som oftest skjult inde bag huden.


Mig og jeg
Her er mini-me sluppet ud

For mig er det sokratiske mundheld, kend dig selv, ensbetydende med, at man gør sig følelsesmæssig fortrolig med, hvad der foregår i den indre krop før sproget har nået at sætte sine hegn op.

At kende sig selv er det samme som, at jeg gen-kender mig som sansinger organiseret i bestemte spatiale mønstre i vor indre sansede kropsrum. Efter denne før-sproglige op-mærk-ning har fundet sted, så er ord velkomne som kirsebær øverst på lagkagen.
 
Den mærk-somme hud
Hvad er menneskeorganismens ældste operativsystem? Hvilken sans voksede først ud af de cellulære organismers
urgamle stamtræ? Mit bud er, at den opmærksomme følesans evolutionsbiologisk set er vor ældste sans. Følesansninger giver de mest fundamentale erfaringer i menneskets møde med omverdenen. Cellerne i urhavet hverken så, hørte eller lugtede noget, selv ikke efter de formede de første symbiotiske former for liv. De nærsansede informationer fra deres cellevægge. Prik med en spids pind til en orm og iagttag den. Prik derefter til et menneske og iagttag. Begge reaktioner drejer sig om simpel overlevelse. Hvis nogen uventet prikker til os, så vil vores første reaktion være ligeså gammel som kambriums orme.
 

Følesansen her forstået som hudens sansning er
mere end nogen anden sans knyttet til det evige overlevelsesspørgsmål: død... eller liv? 
  

Hos både orm og menneske er hudsansens kroppens største og vigtigste sanseorgan. Den sansende
hud dækker i modsætning til de øvrige sanseorganer hele vor kropsflade. Gennem hudens mange millioner små nerveender får vi oplysninger om vore omgivelser, i form af registreringer af et utal af sensationer, hvoraf de vigtigste er varme, kulde, smerte, lyst og en vifte af forskellige berøringsindtryk.
 
Det skulle nu stå klart at opmærksomhed, sådan som bebrebet bruges her, primært er knyttet til den følesansende hud. I opmærksomhedens rige er mennesket er frem for alt et hudsanseligt følende væsen.
 
Det selvfølgeliges ubevidsthed
Paradokset er, at selv om denne simpelt sansede eksistens er overvældende fundamental, så svæver vi rundt som disinkarnerede bevidsthedsballoner fulde af ordgas. Vore talking heads er grundliggende slet ikke klar over i hvor høj grad, de er forankret til kroppens cellulære sanserige. Den sansende krops overvældende og livsnødvendige tilstedeværelse er for bevidstheden som den luft vi indånder. Vi tager den for givet, indtil det øjeblik den ikke er tilgængelig. På samme måde er bevidstheden først klar over, at vi har en fod, i det øjeblik vi forstuver den.
 
Her taler jeg ikke om den ellers prisværdige kropsbevidsthed, der ligger ligger bag ønsket om at motionere og spise sundt. Den er for intet at regne i forhold til det øredøvende brølende hav af cellers levende bølgebrus, som altid er her, men først høres som et køleskabs brummen høres i det øjeblik den holder op. I forandringen bliver vi bevidste om, at denne brummen var der også før vi var klar over det. Meditation er i denne sammenhæng at blive klar over det som altid er.
  
HUDENS GRÆNSEFLADER
Vi sanser opmærksomt. Vi mærker vore sansninger. Vi op-lever i opmærksomhed. Mennesket er et opmærksomt følesansende dyr. Opmærksomhedens styresystem er intimt forbundet med sansninger, hvor vi først af alt op-mærker os selv og verden gennem hudsansninger. 
 
Den ydre og den indre hud
Den indre kropsverdens nærsansninger er tæt beslægtede med hudens ydre sansninger.
Følesansning er i den forstand både introvert og ekstrovert: Den sanser hele den udvendige kropsflade gennem huden, men har en i denne sammenhæng lige så vigtig opgave: Den varetager også sansningen af den indre krop.
  

Vi er i stand til at føle kærlighed, men vi kan også mere prosaisk føle, at huden klør. Både vi og vores hud kan være irriterede. Vore indre følelser er intimt knyttet til vor krops basale hudsansning af verden omkring os.

Vor hud føler ... vi føler.
   
Ord og hud -
følesans og eksistens
Sprogets dagligdags replikker hvisker undertiden sesams porte op for den bevidste lytter.
 
Små ord og formuleringer kan afsløre dybe sandheder skjult i det banalt åbenlyse.
Den følesansende huds grundliggende betydning i opmærksomhedens operativsystem kan aflæses i bevidsthedens eftertænksomme tolkning og iklædning af indre sansninger med ord lånt fra den ydre hudsansnings sprogsfære. 
  
Til at beskrive kroppens indre liv bruger vi ofte de samme ord, som vi bruger til at beskrive hudens og dermed kroppens møde med den ydre verden: Vi bliver rørte, berørte, tyngede, klemte, mærkede, eller ramt følelsesmæssigt af situationer. Vi beskriver mennesker, som er særligt følelsesmæssigt sarte, som tyndhudede. Vi kan være hudløst ærlige eller så tykhudede, at vi ikke lytter til andre. Vi kan, ligesom vores hud, føle os irriterede, pressede, eller sårede. En oplevelse kan krybe ind under huden. Vi kan også føle os udsat for pres. Vi taler om, at en stemning kan være trykket. Huden kan også registrere tyngde/lethed og varme/kulde, så vi kan føle os tunge eller lette om hjertet og vi er i stand til at have varme eller kolde følelser. Vi kan brænde af kærlighed eller vrede. Vi kan være iskolde over for et menneske vi ikke bryder os om.

 
Sjovt nok så ville en celle, hvis den kunne forstå ord og tale, nikke genkende
nde til ovenstående beskrivelse og måske sige: det er præcist sådan det føles ude ved mine cellevægges beskyttende ringmure! Da celler sluttede sig sammen i symbiotiske forbund gennem en ydre ring af sanseforsvar udviklede de begyndelsen til den udstrakte hårdhudethed, der gennem æonisk tid i strid gjorde dem i stand til at overleve som 'mig'. Dybt inde i mig er universets baggrundståling stadig til stede i form af cellernes sagte ursuppeboblen. I Entheogen Meditation flyttes denne nærmest usynlige og umærkelige baggrund op i forgrunden, mens vor af egoet afguds-forgudede forgrund synker til bunds.
 
Når man i en sådan introspektion har vendt det evolutionære stamtræ på hovedet, vil følgede blive åbenbaret:

Som følende systemer er vi både udstrakte grænseflader og indpakkede opbevaringssteder for en koloni af celler, der arbejder sammen.
 
Hudens følesansende overflade er the line of control. Den har beklædt den indre kollektive verden med en beskyttende, men osmotisk grænseflade, der definerer den i forhold til en ydre verden. Opmærksomhedens operativsystemiske virkelighed foregår som en evig forhandlet proces, der skabes i et krydsfelt, hvor mennesket set som indre univers overlevelsesorienterer sig i et ydre univers.
  
Vi er i den forstand en tunnelbro fra et mikrokosmos til et makrokosmos - et krydsfelt med fem forbindende sanseinformationskanaler. Disse sanseinformationer er observeret fra et videnskabeligt synspunkt ikke andet end et uhyre komplekst samspil af algoritmer. udelukkende at forklare mennesket som en algoritmisk sandhed fortæller imidlertid mere om videnskabens egen omfangslogiske status end om det landskab, der vil åbenbare sig i fremtidens big data scenario.

I big datas kommende tsunami vil kun superbevidsthed overleve. For kun den supervågne kan surfe urgrundens stejle skrænter. For det lille ego er dette den apokalypse alle, fra klimaforskere til Hr. hakkebøf, taler om og frygter. Entheogen meditation er en træning i at udvide sig selv til at rumme scenarier der er totalt uforudsigelige og dermed finder stad uden for det lille egos legeplads.
   

Den uforståeligt sovende opmærksomhed


Der er afgørende forskel på fjernsanseligt at
se sig selv og at mærke sig selv nærsanseligt.
Hvad der står her på Meditation.dk, er skabt i bevidsthedens forsøg på at forstå og være klar over den i trin vågnende urgrund, den organsk er vokset ud af. I denne proces skal vi atter og atter på forklarende opdagelsesrejser ind i det alt for åbenlyse og derfor ubevidste.
 
Opmærksomhed er ikke bevidst
Opmærksomheden har samme alder som livet selv. I gråzonerne mellem søvn og og semi-vågenhed lever opmærksomhedens utallige arkaiske operativsystemer, der med deres varierede genbrug af forældet genetisk biosoftware samlet set gør os til den levende losseplads, vi set i kærlig misantropi i bund og grund er.
 
Vor opmærksomhed er ubevidst. Des stærkere og mere 'primitive' sansinger og følelser vi har, des mere ubevidste bliver vi. Jo ældre lag af opmærksomheden der aktiveres, des mindre vågne er vi. Vrede, frygt, sult, sexuelt begær, magtbegær, kærlighed - alle disse sansinger vælder op i opmærksomhedens mørke søvnrige og får selv de bedste af os til at begå tåbelige handlinger.
 

Den opmærksomme søvngænger
En søvngænger er fuldt ud opmærksom, men ikke vågen. Søvngængeren er tilmed ikke klar over, at han ikke er vågen. Det samme gælder i vid udstrækning for os i vor normale vågne dagsbevidsthed, i hvert fald hvis man sammenligner den normale vågenhedstilstand med den supervågenhed det er muligt at kultivere i Meditation.
 
Størstedelen af vort levede liv foregår i opmærksomhedens abstrakte nærsansning uden for bevidsthedens rækkevidde. Vi er med andre ord ikke rigtig klar over, at vi er opmærksomme.
 
Bevidstheden, vort sidst udviklede tanke og vågenhedsbaserede styresystem, forsøger kontinuerligt at få kroppen på fjernsanselig afstand, for her gennem konceptualisering at ind-se, at begribe op-mærk-somheden, men selv alverdens samlede poetiske skrifter har kun ordliggjort en brøkdel af kroppens indre sanserum.
 
Vi har evolutionsmæssigt anskuet, (over)levet i millioner af år i og med opmærksomhedens ordløse, erkendelsesløse og dermed jeg-løse operativsystem. Vi lever stadig op til halsen i ormenes ordløshed.

Her i dette liv finder jeg Meister Eckharts Gud. Han bor tidløst og afstandsløst som en levende sansebølge fra urhavet i vores egen krop:

Gud er tæt på os, men vi er langt fra ham.
Gud er inde, men vi er ude.
Gud er hjemme, vi er fremmede.
Meister Eckhart

Den vigtigste indsigt i Meditation er derfor erkendelsen af, hvor lidt bevidsthed vi egentlig er i besiddelse af, og hvor lidt vort verbal-bevidste operativsystem i virkeligheden har forstået af kroppens indre opmærksomhedsliv.
 
Denne påstand kan og bør du selv verificere i din egen introinspektion. Når du mediterer opmærksomt ind i kroppen, vil du opdage et kambrisk varieret oceanliv af totalt ukendte sansninger, der på en gang er massivt tilstede som luften omkring os, men som samtidig er underligt svære at få hold på. Som en af mine venner sagde: Efter at have mediteret i så mange år, må jeg da efterhånden kende dyrene i min indre zoologiske have, men nej!
 
Opmærksomhedens sansninger er som tidligere nævnt som et køleskab, der brummer. Vi er hele tiden opmærksomme på køleskabslyden, men bliver først bevidste om det, i det øjeblik køleskabet holder op med at larme. Hvis du lige nu lader din bevidsthed kigge ind i din krop, vil du med det samme mærke et uspecifikt hav af sansninger. Disse sansninger var der på samme måde som køleskabets brummen, også før du blev klar over det.
 
Vi lever det meste af vort liv i opmærksom sansning, men absurd nok uden rigtig at være klar over det. Det er som om bevidstheden ikke rigtig er klar over, at vi faktisk allerede lever før den var klar over det og satte ord på det.
  

Den hurtige opmærksomhed

En gang opdagede jeg en slange under et bord i mit hotelværelse i Indien. Kroppen blev stiv af skræk. Dette skete i sekundet før bevidsthedens eftertænksomhed blev klar over det.
  
Hvad fortæller denne reaktion?
 
Opmærksomheden mærker og handler før bevidstheden ved.
 
En af mange grunde til opmærksomhedens grundliggende uforståelighed, er den hastighed hvormed den behandler sansedata. Den er langt hurtigere end den efter-tænksomme bevidsthed, der først skal analysere og forstå en situation, før den kan handle.
 
Sansninger i ren opmærksomhed udløser refleksmekanismer, der løbende instinktivt evaluerer, om der er overlevelsestrusler eller ej. Vi er opmærksomme, i sekundet før vi er bevidste. I årmillioner har dette split sekund afgjort forskellen på liv og død. Opmærksomhedens dyriske operativsystem er det hurtigste, vi som mennesker er i besiddelse af. Det gør os i stand til at handle reflektorisk og/eller intuitivt langt hurtigere, end bevidstheden er i stand til.
  
Hvis jeg kommer til at sætte mig på en tændt kogeplade, kan jeg være glad for, at mit opmærksomme operativsystem kroppen til at reagere, før jeg med bevidstheden har nået at analysere situationen. Analyse er en god ting, men hver ting til sin tid. Til gengæld for sin langsommelighed tilbyder den analytiske bevidsthed imidlertid et langt større repertoire af fleksible og intelligente overlevelsesmuligheder.
  

Opmærksomhedens nærhed
Et vigtigt karakteristika for opmærksomhedens styresystem er nærhed. Hudsansninger og indre kropssansninger er det i vores eksistens, der er tættest på os og derfor vigtigst set ud fra et overlevelsesperspektiv. En ting er fjernsanseligt at se en tiger eller for den sags skyld høre dens brøl. Der er afstand og derfor tid til at reagere. Der er stadig tid til at flygte og måske lægge en tankebaseret strategi for derigennem at optimere overlevelseschanserne. En anden ting er nærsanseligt at mærke dens bid. Når det først er kommet dertil, at vi følesanser det i og på vor egen krop, så er det sidste udkald for handling.
  
 
Erkendelse, tid og afstand
Opmærksomhedens nærsanselige natur gør, at der ikke er tilstrækkelig afstand til at ind-se det der er for tæt på. Ens eget indre kropslige liv udfolder sig derfor under radaren. Du kan ikke se dit ansigt, når din næse berører spejlet. Indsigt kræver afstand. Det er derfor, det er lettere at se andres personlige karakteristika, end det er at se ens egne.
 
Den for bevidst kognition nødvendige afstand kan imidlertid også skabes i tid.
Ofte vil vi først dagen efter blive klar over en situation, hvor andre personer overskred vore grænser. Opmærksomheden vidste det med det samme, men den ordlige efter-tænksomme bevidsthed fandt først ud af det senere.
Rent sprogligt taler vi om at få en oplevelse på afstand. Vi kan først indse følelsesmæssige oplevelser, når de i tid rykkes fra det nærsanslige opmærksomhedsfelt ud i det fjernsanselige indsigtsfelt, hvor vi i bevidsthed be-vider i spændingsfeltet mellem et subjekt og et objekt.
 
Eftertænksomhedens gave

Hvis vi har haft en truende eller traumatiserende oplevelse, så gælder det derfor om at få den 'på afstand'. Hvis nogen fornærmer os, så kan vi sige til dem, at de har overskredet vore følelsesmæssige grænser - at de er kommet for tæt på. Interessant i denne sammenhæng er det, at de første tanker der dukker op i forbindelse med et sanset scenarie, ofte er de mest 'primitive'. Des længere tid til eftertænksomhed, des mere nuanceret vil vor tænkte respons være.
   
 
Den ordløse opmærksomhed

An enormous part of our mature experience cannot be expressed in words
Alfred North Whitehead

På en måde havde Wittgenstein ret. Der er intet hinsides sproget. Sådan ser det i hvertfald ud for den sproglige bevidsthed selv. Jeg vover i Meditation at række hånden ud gennem ordene med spørgsmålet: Hvad er opmærksomhedens sansninger egentlig i sig selv - altså før tankerne har oversat dem til et sprog, som vor verbalbevidsthed kan forstå. Hvad er en følelse som kærlighed eller vrede egentlig, før den blev navngivet i bevidstheden?

Det er muligt at nå ind i opmærksomhedens førbevidste sansninger. I Meditation kan den modigt introverterede opdagelsesrejsende erfare urhavets kropslige mysterium i endnu unavngivne afgrunde. For at formidle denne indsigt er nye ord nødvendige.

Ud over de sansninger der af bevidstheden er blevet navngivne i form af velkendte følelser er der en endnu større mængde af sansninger, der aldrig har fået et navn. Kun en ganske lille del af opmærksomhedens rige er af bevidstheden blevet koloniseret med ord.
 
Denne påstand kan verificeres i introspektion. Enhver der en halv time om dagen sætter sig ned og scanner sin indre krop igennem, vil her opleve et nærmest uendeligt hav af forskellige sansninger, der som universets mørke stof er næsten ordløst ukendte.
 
Vi står til halsen i kroppens sansede og grænseløse opmærksomhed.

Der findes i vort almindelige vokabularium ikke rigtigt en dækkende betegnelse for en elektrisk sitrende og anspændt ringmuskel. Ikke desto mindre er det hvad en masse mennesker går rundt med dagligt. I halebenet er der også en lang række af stærke, men næsten ukendte sensationer, der sandsynligvis skyldes det store antal nerver, der stadig er der, men som stammer fra den tid, hvor vi gik rundt med en hale.

Jeg vil hævde at bevidstheden i sig selv, især i form af supervågenhed, faktisk helt og aldeles kan bypasse sprogets lille opblæste boble og ordløst nå til bunds i det levende livsmysterie, som det udfolder sig på urgrundens skrænter. Men det er en anden snak, som vil blive uddybet i kapitlet
Frigørelsen af jeg'et.