Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
 


Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 




En opmærksom hund



 













































































































































































































































En interessant lille observation
jeg har gjort i mit arbejde med meditationsundervisning er,
at nogle mennesker er i stand
til at have opmærksomheden
fokuseret på flere kropsdele
samtidig, mens andre kun kan
være et sted ad gangen i en kropsscanning. Du kan selv let
finde ud af, hvilken type du er
ved at lukke øjnene, mærke
dig selv indvendigt, vælge
hænderne som fokuspunkt
og dernæst fødderne. Nogle mennesker er fra naturens
hånd i stand til at mærke
hele den indvendige krop på
én gang, andre har det
lettest ved at fokusere på
en ting ad gangen.




Synssansen er i vor kultur
den sans, der er mest prioriteret.
Vi siger f. eks: Så du den koncert? Som musiker har jeg i årevis hørt musik beskrevet som set. Især
er det kulturligt trænede
læseblik en bevidsthedens

tanketjener.

 





























































































 


HVAD ER OPMÆRKSOMHED

Vi lever ikke alene, men lænket til et dyr fra et andet kongerige: vor krop.
Marcel Proust

I det foregående kapitel Bevidsthed & evolution blev den menneskelige cellekoloni beskrevet som en Noahs Ark for alle livets tidligere bio-operativsystemer.
 
I livets æoniske rejsning fra encellede organismer i urhavet, til dannelsen af den føderale sammenslutning af umage livsformer, som den menneskelige cellekoloni grundliggende er, er opkomsten af den vågne bevidsthed det sidst udviklede og derfor mest avancerede styresystem.
 
Fra sovende opmærksomhed til vågen bevidsthed
Et af Schellings digte viser livets udvikling i en form for åndelig evolution fra søvn til vågen:

Den universelle ånd
slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket.

Vor eksistens som sproglige individer i vågen bevidsthed har ikke varet længere end et knips med fingrene ét sekund før tolv. Langt den største del af vor rejse har vi tilbagelagt som slumrende sten og drømmende planter. Vi er livets søvngængere - lige før morgensolens første lys.

På trods af sprogets unge alder er det imidlertid ofte klogere end os, der taler det.
Undertiden gemmer det på sandheder, vi selv ikke kan fortælle, men kun 'fortale'.

DE TO BEVIDSTHEDSFORMER - OPMÆRKSOMHED VERSUS BEVIDSTHED
På Meditation.dk skelnes der i forlængelse af disse betragtninger definitorisk mellem to bevidsthedsformer:

opmærksomhed og bevidsthed

Bevidsthed definerer jeg som en betegnelse for hjernens evolutionært sidst udviklede og dermed egentlig vågne operativsystemer.
 
Opmærksomhed
er heroverfor en samlende betegnelse for
de forskellige bevidsthedsformer, der knytter sig til vore ældre og allerældste biologiske liv - ja, helt tilbage til de encellede livsformer i prækambriums urhav.
  
Kort udtrykt ser forskellen såleds ud:
 
Be-vid-sthed ved - i lysende fjernsanselig kognitiv vågenhed.
Op-mærk-somhed mærker - i sovende eller halvsovende kropsligt nærsanset mørke.
 
Opmærksomheden er bevidsthedens urgamle forfader
Opmærksomhedens operativsystemer udfoldes i de næsten ukendte landskaber mellem søvn og vågen. Rent evolutionært udviklede livet opmærksomhed før vågen bevidsthed.
Opmærksomhed er i den forstand også en bevidsthedsform, men bliver på Meditation.dk brugt som en samlet betegnelse for alle de arkaiske ikke vågne og semi-vågne bevidsthedsoperativsystemer, der er gået forud for vor nuværende og allersidst udviklede vågne bevidsthed. Vi består af genbrug, af forældet software, så alle disse systemer er stadig en del af vort biologiske setup.
 
Nærsansning versus fjernsansning
Des ældre et biologisk overlevelsesoperativsystem er, des mere vil det være forankret i rå, kropslig nærsansning. De sidst udviklede bevidsthedsoperativsystemer i mennesket er i  modsætning hertil mere fjernsanseligt forbundne.

 

Opmærksomhedskroppen
Selv om opmærksomheden set ud fra et videnskabeligt synspunkt er et fænomen, der overvejende foregår i hjernen, så er den subjektivt erfaret til stede i kroppen. Kroppen er opmærksomhedens højborg. Det er der en god grund til. Her har dette operativsystem i milliarder af år ordløst forsvaret den menneskelige cellekoloni, mod angreb ude- og indefra.
 

Frem for alt har vi været op-mærk-somme for at overleve. Op-mærk-somheden mærker fare gennem kroppens nærsansninger. I ren opmærksomhed er vi stadig dyr. Selv meget primitive dyr er i besiddelse af følesansning.
 
En hund er lige så opmærksom som et menneske. Den er dog i mindre grad i besiddelse af vågen bevidsthed.
 
Den følesansede opmærksomhed udvikles også før bevidstheden i menneskets livsforløb. Et spædbarn er udifferentieret opmærksomt. Bevidstheden begynder først at udvikles fra to-tre årsalderen.   
    
              
     

Jeg har intueret ovenstående definition i meditativ introspektion. Den følger ikke de gængse regler for videnskabelighed og akademia, men er et produkt af en livslang observation i mit indre shamanlaboratorium. Det betyder ikke, at den som åbenbaringsskabt ikke er vidunderligt sårbar over for logisk tænkning og evidens.

Denne skelnen mellem opmærksomhed og bevidsthed bygger ikke bevidst videre på kendte teoretiske traditioner. Den ligger imidlertid tæt op ad den indiske mystiker,
Nisargadatta Maharaj's skelnen mellem awareness og consciousness:
 
Awareness is primordial; it is the original state, beginningless, endless, uncaused, unsupported, without parts, without change. Consciousness is on contact, a reflection against a surface, a state of duality. There can be no consciousness without awareness, but there can be awareness without consciousness, as in deep sleep. Awareness is absolute, consciousness is relative to its content; consciousness is always of something. Consciousness is partial and changeful, awareness is total, changeless, calm and silent.
And it is the common matrix of every experience.
Nisargadatta Maharaj - I AM THAT

 

Den opmærksomme hud


Vi bor med vanemæssig selvfølgelighed inde i den mørke kropsverden bag huden - men vi kender den ikke. Selv om dette indre liv er ukendt, er det alt andet end fremmed.
Vi vil i de kommende kapitel tage på en meditativ rejse ind i det skjulte kropslige liv - et liv, der er så tæt på, at vi ikke skænker det en tanke. Her vil vi møde os selv som ren opmærksomhed - i kroppens hav af navnløse sansebølger. 

Lad os kigge nærmere på følgende dagligdags formulering:

'Føler du dig godt tilpas?'

Vor grundlæggende eksistens er først og fremmest knyttet til det at føle. Det at være til er først af alt en følelse: en sanset fornemmelse der hersker fra hudens grænserige til de indre kropslige rum. I den forstand udgør opmærksomhed fundamentet i vor følte eksistens.

Det eventuelle svar på det første spørgsmål er i sin enkelthed lige så interessant:

’Jo tak… Jeg føler mig i godt humør!’

Jeg og mig
Jeg’et fortæller om et ’mig’, der føler sig godt tilpas. Jeg’ets basale opgave er at værne om sin indre skjulte lillebror: det følende ’mig’.

 
Vi har allesammen en Mini-me. Han er som oftest skjult inde bag huden. Kun de allermest tykhudede ved det ikke.


Mig og jeg
Her er mini-me sluppet ud

For mig er det sokratiske mundheld, kend dig selv, ensbetydende med det, at man gør sig følelsesmæssig fortrolig med, hvad der foregår i den indre krop.

At kende sig selv er det samme som, at jeg kender mig's humørsvingninger.
 
Den mærk-somme hud
Hvad er menneskeorganismens ældste operativsystem? Hvilken sans voksede først ud af de cellulære organismers
urgamle stamtræer? Mit bud er, at den opmærksomme følesans evolutionsbiologisk set er vor ældste sans. Følesansninger giver de mest fundamentale erfaringer i menneskets møde med omverdenen. Prik med en spids pind til en orm og iagttag den. Prik derefter til et menneske og iagttag. Begge reaktioner drejer sig om simpel overlevelse. Hvis nogen uventet prikker til os, så vil vores første reaktion være ligeså gammel som kambriums orme.
 

Følesansen her forstået som hudens sansning er
mere end nogen anden sans knyttet til det evige overlevelsesspørgsmål: død... eller liv? 
 

Hos både orm og menneske er hudsansens kroppens største og vigtigste sanseorgan. Den sansende
hud dækker i modsætning til de øvrige sanseorganer hele vor kropsflade. Gennem hudens mange millioner små nerveender får vi oplysninger om vore omgivelser, i form af registreringer af et utal af sensationer, hvoraf de vigtigste er varme, kulde, smerte, lyst og en vifte af forskellige berøringsindtryk.
 
Det skulle nu stå klart at opmærksomhed, sådan som bebrebet bruges her, primært er knyttet til den følesansende hud. I opmærksomhedens rige er mennesket er et hudsanseligt følende væsen.

HUDENS GRÆNSEFLADER
Vi sanser opmærksomt. Vi mærker vore sansninger. Vi op-lever i opmærksomhed. Mennesket er et opmærksomt følesansende dyr. Opmærksomhedens styresystem er intimt forbundet med sansninger, hvor vi først af alt op-mærker os selv og verden gennem hudsansninger. 

Den ydre og den indre hud
Den indre kropsverdens nærsansninger er tæt beslægtede med hudens ydre sansninger.
Følesansning er i den forstand både introvert og ekstrovert: Den sanser hele den udvendige kropsflade gennem huden, men har en i denne sammenhæng lige så vigtig opgave: Den varetager også sansningen af den indre krop.
 

Vi er i stand til at føle kærlighed, men vi kan også mere prosaisk føle, at huden klør. Både vi og vores hud kan være irriterede. Vore indre følelser er intimt knyttet til vor krops basale hudsansning af verden omkring os.
Vor hud føler ... vi føler.
  
Ord og hud -
følesans og eksistens
Sprogets dagligdags replikker hvisker undertiden sesams porte op for den bevidste lytter.
 
Små ord og formuleringer kan afsløre dybe sandheder skjult i det banalt åbenlyse.
Den følesansende huds grundliggende betydning i opmærksomhedens operativsystem kan aflæses i bevidsthedens eftertænksomme tolkning og iklædning af indre sansninger med ord lånt fra den ydre hudsansnings sprogsfære. 
 
Til at beskrive kroppens indre liv bruger vi ofte de samme ord, som vi bruger til at beskrive hudens og dermed kroppens møde med den ydre verden: Vi bliver rørte, berørte, mærkede, eller ramt følelsesmæssigt af situationer. Vi beskriver mennesker, som er særligt følelsesmæssigt sarte, som tyndhudede. Vi kan være hudløst ærlige eller så tykhudede, at vi ikke lytter til andre. Vi kan, ligesom vores hud, føle os irriterede, pressede, eller sårede. En oplevelse kan krybe ind under huden. Vi kan også føle os udsat for pres. Vi taler om, at en stemning kan være trykket. Huden kan også registrere tyngde/lethed og varme/kulde, så vi kan føle os tunge eller lette om hjertet og vi er i stand til at have varme eller kolde følelser.

 
Som følende systemer er vi både udstrakte grænseflader og indpakkede opbevaringssteder for en koloni af celler, der arbejder sammen.
 
Hudens følesansende overflade er the line of control. Den har beklædt den indre verden med en beskyttende, men osmotisk grænseflade, der definerer den i forhold til en ydre verden. Opmærksomhedens operativsystemiske virkelighed foregår som en evig proces, der skabes i et krydsfelt, hvor mennesket set som indre univers overlevelsesorienterer sig i et ydre univers.
 
Vi er i den forstand en tunnelbro fra et mikrokosmos til et makrokosmos - et krydsfelt med fem forbindende sanseinformationskanaler.
 

Den uforståeligt sovende opmærksomhed


De ord, der står her på Meditation.dk, er skabt i bevidsthedens forsøg på at forstå og være klar over den i trin vågnende urgrund, den organsk er vokset ud af. I denne proces skal vi atter og atter på forklarende opdagelsesrejser ind i det alt for åbenlyse og derfor ubevidste.

Opmærksomhed er ikke bevidst
Opmærksomheden har samme alder som livet selv. I gråzonerne mellem søvn og og semi-vågenhed lever opmærksomhedens utallige arkaiske operativsystemer, der med deres varierede genbrug af forældet genetisk biosoftware samlet set gør os til den levende losseplads, vi set i kærlig misantropi i bund og grund er.
 
Vor opmærksomhed er ubevidst. Des stærkere og mere 'primitive' sansinger og følelser vi har, des mere ubevidste bliver vi. Jo ældre lag af opmærksomheden der aktiveres, des mindre vågne er vi. Vrede, sexuelt begær, magtbegær, kærlighed - alle disse sansinger forgår i opmærksomhedens mørke søvnrige får selv de bedste af os til at begå tåbelige handlinger.
 

Den opmærksomme søvngænger
En søvngænger er fuldt ud opmærksom, men ikke vågen. Søvngængeren er tilmed ikke klar over, at han ikke er vågen. Det samme gælder i vid udstrækning for os i vor normale vågne dagsbevidsthed, i hvert fald hvis man sammenligner den normale vågenhedstilstand med den supervågenhed det er muligt at kultivere i Meditation.
 
Størstedelen af vort levede liv foregår i opmærksomhedens abstrakte nærsansning uden for bevidsthedens rækkevidde. Vi er med andre ord ikke rigtig klar over, at vi er opmærksomme.
 
Bevidstheden, vort sidst udviklede tanke og vågenhedsbaserede styresystem, forsøger kontinuerligt at få kroppen på fjernsanselig afstand, for her gennem konceptualisering at ind-se, at begribe op-mærk-somheden, men selv alverdens samlede poetiske skrifter har kun ordliggjort en brøkdel af kroppens indre sanserum.
 
Vi har evolutionsmæssigt anskuet, (over)levet i millioner af år i og med opmærksomhedens ordløse, erkendelsesløse og dermed jeg-løse operativsystem. Vi lever stadig op til halsen i ormenes ordløshed.

Her i dette liv finder jeg Meister Eckharts Gud. Han bor tidløst og afstandsløst som en levende sansebølge fra urhavet i vores egen krop:

Gud er tæt på os, men vi er langt fra ham.
Gud er inde, men vi er ude.
Gud er hjemme, vi er fremmede.
Meister Eckhart

Den vigtigste indsigt i Meditation er derfor erkendelsen af, hvor lidt bevidsthed vi egentlig er i besiddelse af, og hvor lidt vort verbal-bevidste operativsystem i virkeligheden har forstået af kroppens indre opmærksomhedsliv.
 
Denne påstand kan og bør du selv verificere i din egen introinspektion. Når du mediterer opmærksomt ind i kroppen, vil du opdage et kambrisk varieret oceanliv af totalt ukendte sansninger, der på en gang er massivt tilstede som luften omkring os, men som samtidig er underligt svære at få hold på. Som en af mine venner sagde: Efter at have mediteret i så mange år, må jeg da efterhånden kende dyrene i min indre zoologiske have, men nej!
 
Opmærksomhedens sansninger er som et køleskab, der brummer. Vi er hele tiden opmærksomme på køleskabslyden, men bliver først bevidste om det, i det øjeblik køleskabet holder op med at larme. Hvis du lige nu lader din bevidsthed kigge ind i din krop, vil du med det samme mærke et uspecifikt hav af sansninger. Disse sansninger var der på samme måde som køleskabets brummen, også før du blev klar over det.
 
Vi lever det meste af vort liv i opmærksom sansning, men absurd nok uden rigtig at være klar over det. Det er som om bevidstheden ikke rigtig er klar over, at vi faktisk allerede lever før den var klar over det og satte ord på det.
  

Den hurtige opmærksomhed

En gang opdagede jeg en slange under et bord i mit hotelværelse i Indien. Kroppen blev stiv af skræk. Dette skete i sekundet før bevidsthedens eftertænksomhed blev klar over det.
  
Hvad fortæller denne reaktion?
 
Opmærksomheden mærker og handler før bevidstheden ved.
 
En af mange grunde til opmærksomhedens grundliggende uforståelighed, er den hastighed hvormed den behandler sansedata. Den er langt hurtigere end den efter-tænksomme bevidsthed, der først skal analysere og forstå en situation, før den kan handle.
 
Sansninger i ren opmærksomhed udløser refleksmekanismer, der løbende instinktivt evaluerer, om der er overlevelsestrusler eller ej. Vi er opmærksomme, i sekundet før vi er bevidste. I årmillioner har dette split sekund afgjort forskellen på liv og død. Opmærksomhedens dyriske operativsystem er det hurtigste, vi som mennesker er i besiddelse af. Det gør os i stand til at handle reflektorisk og/eller intuitivt langt hurtigere, end bevidstheden er i stand til.
  
Hvis jeg kommer til at sætte mig på en tændt kogeplade, kan jeg være glad for, at mit opmærksomme operativsystem kroppen til at reagere, før jeg med bevidstheden har nået at analysere situationen. Analyse er en god ting, men hver ting til sin tid. Til gengæld for sin langsommelighed tilbyder den analytiske bevidsthed imidlertid et langt større repertoire af fleksible og intelligente overlevelsesmuligheder.
 

Opmærksomhedens nærhed
Et vigtigt karakteristika for opmærksomhedens styresystem er nærhed. Hudsansninger og indre kropssansninger er det i vores eksistens, der er tættest på os og derfor vigtigst set ud fra et overlevelsesperspektiv. En ting er fjernsanseligt at se en tiger eller for den sags skyld høre dens brøl. Der er afstand og derfor tid til at reagere. Der er stadig tid til at flygte og måske lægge en tankebaseret strategi for derigennem at optimere overlevelseschanserne. En anden ting er nærsanseligt at mærke dens bid. Når det først er kommet dertil, at vi følesanser det i og på vor egen krop, så er det sidste udkald for handling.
  
 
Erkendelse, tid og afstand
Opmærksomhedens nærsanselige natur gør, at der ikke er tilstrækkelig afstand til at ind-se det der er for tæt på. Ens eget indre kropslige liv udfolder sig derfor under radaren. Du kan ikke se dit ansigt, når din næse berører spejlet. Indsigt kræver afstand. Det er derfor, det er lettere at se andres personlige karakteristika, end det er at se ens egne.
 
Den for bevidst kognition nødvendige afstand kan imidlertid også skabes i tid.
Ofte vil vi først dagen efter blive klar over en situation, hvor andre personer overskred vore grænser. Opmærksomheden vidste det med det samme, men den ordlige efter-tænksomme bevidsthed fandt først ud af det senere.
Rent sprogligt taler vi om at få en oplevelse på afstand. Vi kan først indse følelsesmæssige oplevelser, når de i tid rykkes fra det nærsanslige opmærksomhedsfelt ud i det fjernsanselige indsigtsfelt, hvor vi i bevidsthed be-vider i spændingsfeltet mellem et subjekt og et objekt.
 
Eftertænksomhedens gave

Hvis vi har haft en truende eller traumatiserende oplevelse, så gælder det derfor om at få den 'på afstand'. Hvis nogen fornærmer os, så kan vi sige til dem, at de har overskredet vore følelsesmæssige grænser - at de er kommet for tæt på. Interessant i denne sammenhæng er det, at de første tanker der dukker op i forbindelse med et sanset scenarie, ofte er de mest 'primitive'. Des længere tid til eftertænksomhed, des mere nuanceret vil vor tænkte respons være.
  
 
Opmærksomhedens nonb-duale tidløshed
I ren opmærksomhd er der ikke, som tilfældet er det i bevidsthedens operativsystem, en betragter, et vidne, der som et spejl er adskilt fra det iagttagede.
Det er derfor bevidstheden, der opfandt tiden. For den opmærksomme hund afbildet øverst på siden er der ingen tid.
 
Tiden hjælper med til at sortere de i sig selv tidløse sansninger. Hvis alt skete på en gang, her og nu, så ville vort ego-operativsystem bryde sammen i en form for information overload

 

Meditation er at bevidstgøre opmærksomheden
Meditation er i dette perspektiv det kunstneriske livsprojekt, der trin for trin bevidstgør opmærksomhedskroppen - med andre ord: overhovedet gør os klar over, at vi lever - ikke med ord, men på samme måde, som når du indånder en parfume, hvis navn du ikke kender og dog er klar over det.
 

Lad mig samle op: Der er afgørende forskel på fjernsanseligt at se sig selv og at mærke sig selv nærsanseligt. I opmærksomhed er der ingen afstand mellem subjektet og det sansede objekt. Opmærksomheden er non-dual. Eftersom opmærksomheden først af alt er afstandsløs følesansning, lever den sit uforståelige liv mellem nu og her. Opmærksomheden er i den forstand lokationsløs og tidløs.
  

Opmærkomhed hinsides ord


An enormous part of our mature experience cannot be expressed in words
Alfred North Whitehead

På en måde havde Wittgenstein ret. Der er intet hinsides sproget. Sådan ser det i hvertfald ud for den sproglige bevidsthed selv. Jeg vover i Meditation at række hånden ud gennem ordene med spørgsmålet: Hvad er opmærksomhedens sansninger egentlig i sig selv - altså før tankerne har oversat dem til et sprog, som vor verbalbevidsthed kan forstå. Hvad er en følelse som kærlighed eller vrede egentlig, før den blev navngivet i bevidstheden?

Det er muligt at nå ind i opmærksomhedens førbevidste sansninger. I Meditation kan den modigt introverterede opdagelsesrejsende erfare urhavets kropslige mysterium i endnu unavngivne afgrunde. For at formidle denne indsigt er nye ord nødvendige.

Ud over de sansninger der af bevidstheden er blevet navngivne i form af velkendte følelser er der en endnu større mængde af sansninger, der aldrig har fået et navn. Kun en ganske lille del af opmærksomhedens rige er af bevidstheden blevet koloniseret med ord.
 
Denne påstand kan verificeres i introspektion. Enhver der en halv time om dagen sætter sig ned og scanner sin indre krop igennem, vil her opleve et nærmest uendeligt hav af forskellige sansninger, der som universets mørke stof er næsten ordløst ukendte.
 
Vi står til halsen i kroppens sansede og grænseløse opmærksomhed.

Der findes i vort almindelige vokabularium ikke rigtigt en dækkende betegnelse for en elektrisk sitrende og anspændt ringmuskel. Ikke desto mindre er det hvad en masse mennesker går rundt med dagligt. I halebenet er der også en lang række af stærke, men næsten ukendte sensationer, der sandsynligvis skyldes det store antal nerver, der stadig er der, men som stammer fra den tid, hvor vi gik rundt med en hale.

Jeg vil imidlertid hævde at bevidstheden i sig selv, især i form af supervågenhed, faktisk helt og aldeles kan bypasse sprogets lille opblæste boble og nå ordløst til bunds i det levende livsmysterie, som det udfolder sig på urgrundens skrænter. Men det er en anden snak, som vil blive uddybet i kapitlet Bevidsthedens frigørelse.

MEDITATIV PIXELLERING
Det første man bevidst vil erkende, når man meditativt vender sig om i sig selv, er, at en hvilken som helst navngiven og dermed kendt følelse såsom glæde sorg osv. i virkeligheden er en form for abstrakt elektrokemisk sansning opmærket i det indre kropsrum fra struben og ned til anus. Det er vort sprogoperativsystem, som navngiver disse sansninger og dermed bevidstgør dem.
  
Jeg kalder den proces, hvor man i vågen bevidsthed identificerer en hidtil kendt og kategoriseret følelse som en indre abstrakt sansning, for meditativ pixellering. Forestil dig et computerbillede af djævelen. Hvis du bliver ved med at zoome ind på dette billede, vil det til sidst bestå af neutrale pixels, der hverken associerer til noget ondt eller godt. På samme måde er den i Meditation pixellerede sansning hinsides forstillingerne om godt og ondt. Set ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen forskelle eller grænser, hverken mellem ondt og godt og mellem mennesker. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
 
Det er min udfordring til den, der seriøst har lyst og mod til at udforske den indre sanse -og følelsesverden i introspektion: Enhver følelse eller sansning vil, uanset hvor behagelig eller ubehagelig den er navngivet til at være, til slut opløses i ren neutral sansning for den, der bliver ved med bevidst at opmærke den.
 
Meditativ pixellering minder i den forstand om kvantefysikkens jagt på mindre og mindre partikler. Kvantefysik og meditativ pixellering deler også det forunderlige faktum, at iagttageren påvirker det iagttagede. En følelese, en sansning vil ændre sig i samme øjeblik vi iagttager den i meditation. Intensiteten i denne proces er proportional med bevidsthedens kvantitative potens og kvalitative klarhed.

Hvor sidder følelserne?
Det første skridt på denne opdagelsesrejse ind i kroppens indre rige begynder ved med lukkede øjne at vende et opmærksomt og neutralt pixelblik indad. Her kan vi begynde med at lokalisere vore allermest kendte følelser i kroppen.
Hvor i kroppen sidder min glæde, min smerte angst, min vrede, min kærlighed? Hvilken udstrækning, hvilken form har den i min indre krop? I en opmærksom undersøgelse af denne følelsernes anatomiske geografi vil man hurtigt opdage, at der bag begreber som f.eks. vrede, kærlighed, krænkelse, osv. skjuler sig en form for abstrakte biokemiske sansninger, som vi udlever i total indre blindhed.

Disse indre abstrakte elektrokemiske sanseformer består af bundter af sansninger, sansemønstre, der i hvert enkelt individ er sammensnøret og/eller udfoldet på en helt unik, individuel måde, der igen kontinuerligt og dynamisk formes efter den sansede situation. De elektrokemiske energiformer vi opmærker i den indre krop, når vi har pixelleret vore faste billeder af verden, kan lokaliseres. De har en bestemt placering, form og udstrækning. Et sansemønster kan have tråde ud i armene, benene og hovedet, men dets egentlige kerne eksisterer som regel et sted i den indre torso fra ringmusklen og op til struben. Disse sanseenergiers udstrækning i det indre kropslige opmærksomhedsfelt kan beskrives som oplevelsesmønstre med et centrum og en form for tentakler.
 
Læg mærke til at fornemmelsesmønstrene ikke er statiske. De kan begynde at bevæge sig i langsomme fejende bevægelser der kunne minde om tangplanters bevægelser i havet. Fornemmelsesmønstrenes udvikling fra at være statiske til at være dynamiske hænger sammen med kvaliteten og intensiteten af den bevidste opmærksomhed hvormd du iagttager fænomenet. Som regel vil de blive mere dynamiske og begynde at morphe deres udseende når de næres af opmærksomhedens varme. Det er selve bevidsthedens tilstedeværelse i sin allermest simple og ordløse er klar over, der bringer oplevelsesmønstrene i en tilstand af forandringsflow.
 
Indre brand- og vandmænd
Det giver god mening billedligt at beskrive disse langsomt dansende tredimensionale energimønstre som indre gopler. Et sansemønster antager med dets føletråde en form, der mest af alt kan minde om en indre gople eller brandmand alt efter trusselniveauet.

Goplen lever sit eget liv, mens den for det meste svømmer rundt i kroppens mørke urhav. Enhver, der meditativt undersøger sig selv, kan gå på opdagelse i dette urhav af ukendte dyrearter, der gemmer sig i navnløshedens indre kropsmørke. For at lokke bevidstheden med ind i dette rum er det som nævnt en god ide at kalde dette 'noget' for noget. Her virker de i sig selv næsten intetsigende ord sansemønstre, følemønstre eller energimønstre som en magisk nøgler. Først efter at trolden har fået et navn, kan vi se den.

Når vi nu står indvendigt i os selv, vil det første der sker være, at begreber og sansninger adskilles. Følelserne så at sige hældes ud af deres begrebsbeholdere og bliver til rene sansefloder. De mister den vanemæssig begrebsliggørelse, der er en forudsætning for, at vi kan anvende dem i vort kognitive stofskifte med os selv og den ydre verden. Her står de oprindelige sansninger nu i sig selv og genkendt som de ur-energiformer de i virkeligheden altid var.

I dette nye indre rum kan du ikke på samme måde som før udbryde: jeg elsker/hader dig og følgende handle på det. For her bliver alle følelser, hvad enten huden klør eller du er forelsket, oplevet i deres egentlige mørke og abstrakte sanseform. I opmærksom indadvendthed vil de genkendes som de elementarpartikel-sansninger alle de velkendte følelser er skabt ud af.
 

Opmærksomhedens mørke energi

 
MØRK ENERGI

I laugh when I hear that
the fish in the water is thirsty.
You don't grasp the fact that what is
most alive of all is inside your own house.
and so you walk from one holy city
to the next with a confused look!
Kabir

Den urgrundens abstrakte sansning, som dukker frem des mere pixelleringsprocessen opløser vor kendte føleverden, vil kræve nye ord. For vor reaktion over for velkendte ord er betingede reflekser. Jeg vælger at bruge betegnelsen mørk energi. Begrebet mørk energi skal ikke forstås som noget dystert eller negativt. Den mørke energi er en abstrakt og neutral betegnelse, for de utallige følelser og sanseregistreringer i kroppen, som vi normalt ingen ord har for. At betegne de indre sansninger som mørk energi skal selvfølgelig ikke forstås naturvidenskabeligt. Det er nærmere en abstrakt metafor, løst inspireret af den kosmologiske term mørkt stof. En sådan metafor er passende blottet for konkret mening, men har dog stadig kapacitet til at 'bevidsthedsgøre' det ellers ufattelige, så at man netop gennem dette næsten meningsløst ordløse ord bliver i stand til i bevidsthed at opdage kroppens indre evigt intense liv. Jeg har gang på gang guidet mennesker ved hjælp af dette lille ord til at opdage det i dem selv, som altid har været der, men uden at de var klar over det: et indre kropshav af sansninger. Grunden til, at jeg kalder denne energi for mørk, giver derfor sig selv. Det er på grund af den massive ubevidsthed, der som en tåge har lagt sig hen over vort eget levede kropsliv.

Den mørke energi er der hele tiden, men vi er ikke KLAR OVER det.
Det er totalt absurd. Vi er ikke klar over vor egen væren.

Den ordløst mørke energi er selve vores inderste kropslige væren.
Altid at være neutralt bevidst om kroppens sensorisk-energetiske pixelliv er grundstenen i Meditation.

At opdage denne abstrakte sansning, den mørke energi og indse den tilhørende indre blindhed forudsætter, at vi vender os om i os selv med stort og oprigtigt mod. Meditation er ikke for tøsedrenge. For det kræver at vi er i stand til at rumme os selv i form af alle de følelser som vort sind har navngivet som negative. Således sidder dragen som vogter på den indre skat.

En af Meditationens vigtigste opgaver er supervågent at opfange og registrere sansninger før de forbinder sig med og indhyller sig i tanker og dermed bliver til de følelsesbegreber der  alt for ofte blindt styrer vort liv. Her er de nye ord som energi, mørk energi og pixellering blot fødselshjælpere. Målet er det ordløse møde mellem bevidsthedens supervågne er klar over med opmærksomhedens mørke energi.
 

 

Opmærksomhedens organisk forbundne netværk

 
The river that flows in me also flows in you
Kabir

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Opmærksomheden indeholder en vidunderlig evne i sin oprindelige mørke energetiske form. Jeg taler her om evnen til spontant og uden skelnen at opleve sig følt ét med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser. Denne evne er sandsynligvis skabt ud fra vort evolutionære behov for at føle samhørighed. Som tidligere nævnt, så er denne form for opmærksomhed tæt beslægtet med kærlighed. Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper. Behovet for stammefællesskab som overlevelse udviklede behovet for at føle samhørighed med noget uden for sig selv. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for kærligheds moder.

Livslykken ligger således ikke i at akkumulere overlevelsestryghed, men i overskridelsen af ens egne kropsmure. 

 
Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være noget for andre, for helheden, for noget uden for sig selv.

Evnen til at i opmærksomhed at sanse den indvendige krop er i virkeligheden også evnen til at sanse verdens krop.

I det følgende vil jeg vise, hvordan vejen ud i virkelighed er vejen ind.

Kroppen er meget mere i sjælen, end sjælen er i kroppen.
Meister Ekchart

Verdens kød

Lær at se! Indse at alt er forbunder sig med alt andet.
Leonardo Da Vinci

I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.
 
Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i det eget indre shamanistiske laboratorium.

Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.

I denne uskyldige opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. Reducér nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
 
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
  
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse. Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, ét med verdens kød, med chair du monde
 
Gennem års bevidsthedskultivering af kroppens simple indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid ét med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
 
Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er ét med den sofa jeg sidder på. Jeg er ét med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er ét med altanerne over på den anden side af vejen. Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg frydefuldt ét med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er i dig!


Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.


Wind to Wind

When I say wind, I mean breath.

When I say breath, I mean word.

When I say word, I mean meaning.

When I say meaning, I mean depth.

When I say depth, I mean feeling.

When I say feeling, I mean passion.

When I say passion, I mean streaks of soul across the air of night.

When I say streaks of soul across the air of night,

I mean extensions beyond the rooms we live in.

When I say extensions beyond the rooms we live in, I mean balconies.

And when I say balconies,

I mean a place to watch the wind.

Lucien Zell
 




Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com