Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
 


Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 








 UNDER UDARBEJDELSE

 


 

 
BEVIDSTHEDENS FRIGØRELSE
                                                           
 gennem fremmedgørelse

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

Det giver mening at se mennesket som et træ. Træets rodnet er vore kroppe. Trækronen er alt det i vort liv der vokser i bevidsthedens lys. 99% af kroppens indre nærsansede liv er skjult, ikke så meget fordi det er freudiansk fortrængt, men fordi det er ordløst uforståeligt og fordi de ældre operativsystemer der forvalter kroppens biologiske liv i kraft af deres 'primitivt dyriske' overlevelseskraft truer vor unge og endnu skrøbelige bevidsthed.
 

Stress får mennesker til at falde tilbage i gamle mønstre og vaner, de havde for flere år siden. Når vi er under pres, kan vi let blive ofre for det man i psykologien kalder for regression.

Denne falden tilbage skyndes at hjernens evolutionært sidst udviklede bevidsthedsbiologi er den mest sårbare. Des flere år et et givent menneskeligt bevidsthedsoperativsystem har på bagen, des mere robust bliver det. Det mest skrøbelige vi har, er vågenbevidsthedens spejl.
 
Er vi virkeligt vågne i alle døgnets lyse timer? Efter min egen erfaring, nej. Det meste af tiden går vi rundt i en tilstand af autopilot og dagdrømme, der indimellem afløses af et klart øjeblik, hvor vi har muligheden for at stoppe op og virkelig se og føle os selv og den verden vi bevæger os i. Et liv kultiveret i meditation vil imidlertid øge antallet af de kostbare supervågne øjeblikke.
 
Grunden til, at der kun er få øjeblikke af ægte klarhed, er at vågenbevidstheden i sin evolutionært nyfødte skrøbelighed let fragmenteres i mødet med kroppen den lever i, når denne krop møder sig selv og verden omkring den. Alt for let bliver vore sidst udviklede bevidsthedsspejl splintret i kastevinde fra følestorme i det indre kropslandskab. Vi mister i denne storm vor vågenhed og træder i stedet ned ad vor biologisk-historiske evolutionsstige for her at falde ned i de tidligere bevidsthedsformer vi havde som stenaldermennesker, ja selv som dyr. Vi vågner på denne måde op på lavere udviklingstrin, når vi falder i søvn på de højere.
 
Det er derfor vi mister vores klarhed, når vi bliver grådige, angste, vrede eller liderlige.
 
Det samme sker, når vi forbindes i flokke, hvad enten det er i form af rockkoncerter, fodboldkampe, ny eller gammelreligiøse organisationer, virksomheder eller politiske partier.
I tusindvis af år har vi overlevet som flokdyr. I flokke forbindes vi, ikke via bevidsthed, men derimod gennem kropslig opmærksomhed. Det er følelser, der binder os sammen.
Der er masser af historiske og nutidige eksempler på hvorledes nationale følelser kan gribe os mennesker i en sådan grad at det set udefra vågenhedens perspektiv bliver fuldkommen grotesk. Nazityskland er et godt, men fortærsket eksemplet på, hvorledes et helt folk af fornuftige og ordentlige mennesker kunne falde i søvn i lidenskabelige følelser. I Nordkorea vil jeg gætte på, at ingen tilhængere af styret behøver kemiske stimulanser på samme måde som vi har behov for det i vort mere vågne, men fra kroppen fremmedgjorte vesten. Alle tilhængere af den elskede leder er høje af det regressive fald ind i den sovende kollektive malstrøm af stærke følelser. Oftest får disse følelser ekstra styrke gennem indre og/eller ydre fjendebilleder.

I den forstand kan man IKKE plukke vågenhedens sidste topskud i fællesmeditation.
Fællesmeditationen styrker tidligere mere dyrisk forankrede følelsesorienterede operativsystemer, men ikke lysvågenheden. Vågenhedens vidunderlige og sidst udviklede operativsystem er for de flestes vedkommende kun funktionelt, når de er i ro og sidst men ikke mindst i: i en-som-hed.
  
Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at opmærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.


BEVIDSTHEDENS FREMMEDGØRELSE
Alene af den grund har de sidste årtusinders bevidsthedskultivering handlet om at flygte fra kroppen. Alt, hvad der repræsenterer kroppens nærsanselige liv, såsom død, sex, kød og begær, er historisk set blevet sat som den vågne ånds onde modpol. For at frigøre bevidstheden, måtte den flygte fra kroppen. Bevidstheden måtte flygte, fordi den ikke havde styrken til at overleve side om side med dens forgængere, opmærksomhedens arkaiske operativsystemer.
 
Af samme grund måtte den til kristendom omvendte Kejser Konstantin forlade Rom for i fred at kunne grundlægge sin nye kristne hovedstad, Nova Roma, Konstantinopel langt fra de gamle herskeres domæne.
 
Eksemplerne på denne flugt fra kroppens dyriske fortid i kødelig skrøbelighed er mangfoldige - også fra vor egen kultur. Dog har især den indiske kultur, som overlevelsessvar på de usædvanlig mange krigs- og naturkatastrofer, der historisk set har ramt landet, specialiseret sig i at frigøre bevidstheden fra kroppen i noget, der ligner en total adskillelse.
 
I 1995 boede jeg et lille års tid i Nordindien i en Ashram langt fra de new age spirituelle hovedfærdselsårer. Her havde jeg lejlighed til gennem længere tid at være sammen med mennesker, som hver på deres unikke måde havde viet deres liv til Meditation. En af dem var Kaptajn Lal Chand som havde kæmpet i 2. Verdenskrig på Englændernes side samtidig med at han udelukkende i Meditation fokuserede på bevidsthedens totale frigørelse. I de ofte lange samtaler jeg havde med ham, hævdede han, at hans bevidsthed i den periode var så frigjort fra kroppen, at han ikke havde den fjerneste ide om, hvad den foretog sig under krigen. Da han efter et par år igen lod sin bevidsthed stige ned i kroppen og sansernes verden, fandt han sig selv udstyret med en fortjenstmedalje for tapperhed for sin krigsindsats. Gennem en periode på næsten tre år havde han som en søvngænger været ren sovende opmærksomhed på autopilot, mens hans bevidsthed kun var klar over bevidsthed som to spejle, der ikke spejlede andet end sig selv.
 
Kun i bevidsthed er vi vågne. I opmærksomhed sover eller halvsover vi, men er i disse rudimentære bevidsthedstilstande faktisk i stand til at udføre de fleste hverdagsopgaver, herunder tilsyneladende at vinde en engelsk tapperhedsmedalje.
 
Kaptajn Lal Chand havde dog næppe i denne periode været i stand til at tænke nye kreative og usædvanlige tanker. De højeste kognitive funktioner lader sig kun udfolde i en supervågen bevidsthedstilstand i kroppen.  

Dette ekstreme eksempel tjener til tydeliggørelse af hvor langt bevidstheden faktisk er i stand til at fjerne sig fra kroppen. Lal Chand er imidlertid ikke noget enkelt tilfælde. Han er min eksemplariske metafor for en bevidstheds-'flugt' der rent civilisatorisk er foregået siden jæger og samlersamfundene blev afløst af agrarsamfund.

Den indiske Jain-kultur var med forestillingen om ahimsa, ikke-volds princip der udstrakte sig til medfølelse med selv insekter og mikrober, deres strikte vegetarisme verdenshistorisk de første der startede denne odysse væk fra verdens kød. Senere blev disse principper videreført i buddhismens mere folkelige udgave og derfra flød informationen videre i buddhismens vestlige udgave, kristendommen.
 
I dag fortsætter denne rejse væk fra kroppen i en mere sekulær og hyperciviliserende form, bl.a. gennem vor digitale smartphoneverdens fjernsanseliggørelse af vor eksistens.
 

BEVIDSTHEDENS NEDSTIGNING I KROPPEN

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?
Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'

Rejsen tilbage til urhavet
 

Åh ven! Forstå...
Kroppen er som havet.
Mirabai

Det skulle ud fra det foregående nu stå klart: Vi føler i hudløs opmærksomhed både den indre og den ydre verden.
  

Det er derfor på tide med et time out, hvor du inviteres til at foretage din egen opmærksomme undersøgelse inde i dig selv. Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du her på Meditation.dk bare se alt for mange ord. For den, der ikke er vokset op i Kina, ser alle kinesere ens ud.
  
Efterprøv derfor mine påstande!
 
Brug dem som vejvisere og se for dig selv, hvordan havet ser ud i din del af verden.
 

I det
følgende vil vi med et indadvendt og opmærksomt følt blik undersøge os selv i vort eget indre kropslaboratorium. Denne indre undersøgelse svarer metaforisk set til kvantefysikernes jagt efter universets mindste byggesten. Når vi mediterer, er vi åndelige videnskabsmænd på arbejde i vort indre laboratorium. Her er en kaffekop ikke nødvendigvis en kaffekop.
 

På denne odyssé er det nødvendigt både at mærke i opmærksomhed og vågent vide i bevidsthed. For den søvnige er der kun søvn her.
 

Opmærksomheden er som åndedrættet. Vi kan påvirke åndedrættets rytme og dybde med viljen, men overlader for det meste vejrtrækningen til sin egen rytme. Opmærksomheden følger på samme måde sit eget operativsystem med et fokuspunkt, der flytter sig spontant, når vi eksempelvis hører en lyd eller får ondt et sted i kroppen. Opmærksomheden lader sig også i et vist omfang dirigere af den bevidste viljes valg. Du kan eksempelvis vælge at være opmærksom på noget bestemt som f.eks. dine hænder.
 
Lige nu ...vælg med uskyldig aha-opmærksomhed at sanse dit maveskinds kontakt med dit tøj. Efter et stykke tid vil du sandsynligvis opleve, at det følende oplevelsesfelt af sig selv trænger dybere ind i din krop. Følesansen er i stand til at dykke ind i selve kroppen. Du får her informationer om din krops tilstand gennem en form for sensationer, der er beslægtet med følesansen i huden. Alt i denne indre kropslige verden består af sansede følelser. Du har aldrig set sommerfuglene i din mave. Du har følt dem.
 
 

Opmærksomhed og synssans
Det enkeltstående vigtigste, man kan gøre for at koble tankebevidstheden fra og op-mærke den indre krop, er at vælge en af to simple handlinger:

* Luk øjnene

I samme øjeblik du lukker øjnene, vil sansningen af kroppen af sig selv intensiveres i opmærksomhed... eller...

* Lad øjnene være ufokuserede.

Se uden at se med et roligt, let stirrende blik. Synssansen er programmeret til at rette en handlende målrettet energi ud netop på det sted øjnene fokuserer. En fokuseret synssans, vel og mærke i bevægelse, reserverer vores mentale livsenergi til tankeaktivitet. Man kan observere, når mennesker tænker sig om ved at iagttage deres øjenbevægelser. Denne mentale energi frigøres til andre formål i samme øjeblik øjnene defokuseres og holdes rolige i et stirrende ubevægeligt blik. I samme øjeblik du stirrer defukuseret frem for dig, så kan tankerne ikke få fat i dig.
 
Bevidstheden er det forum, hvori man ind-ser ting. Det fokuserede blik fokuserer i en synkron proces også vore tanker. Et stirrende de-fokuseret blik bringer os øjeblikkeligt i forbindelse med opmærksomheden. Du kan selv afprøve dette bypass af bevidstheden ved at stirre ud over en horisont eller ind i en væg uden at fokusere. Hvis du gør det, vil du automatisk få færre tanker, der ikke kan få fat i dig, samtidig med at du vil mærke den i opmærksomhed følte tilstedeværelsen af din krop tydeligere.
 
Vi står nu på tærsklen til en sensorisk rejse ind i kroppens mørke havrum,
hvor vi mere end noget andet er levende bølger fra urhavet.  Er det ikke underligt, at det følelsesliv, vi møder her, kan være så stærkt og samtidig være så indhyllet i ubevidsthed, at vi oftest slet ikke er klar over, i hvor høj grad det styrer vort liv?
 
Meditation er derfor her forstået som det at foretage en efterforskning af og i det indre kropsrum, hvor vi fænomenologisk registrerer,
hvad der ligger skjult i det simple.
 
Hvad kan jeg erfare her?

 
Når jeg retter min opmærksomhed og bevidsthed ud i verden, giver jeg navne til det jeg    
føler: Kærlighed, ro, vrede, usikkerhed... alle er de betegnelser jeg bruger i mit daglige
stofskifte med verden.
 
Mit spørgsmål er nu:
Hvad er disse følelser egentlig, når jeg vender mig fænomenologisk undersøgende om inde i mig selv?

 

I feed back med urgrunden

Når du kigger ned i urgrunden,
så kigger urgrunden tilbage på dig.
Nietzsche

Når du har læst dette afsnit, så luk atter øjnene. Føl de mange forskellige sensationer fra din huds overflade. Føl dine fødder, ben, hænder. Lad din opmærksomhed gå på vandring i hudens landskab. Føl også fornemmelsen af tøj på kroppen. Måske kan du endda føle fornemmelsen af hår på hovedet og følelsen af dit ansigts møde med luften omkring dig. Når du med lukkede øjne lader din uskyldige opmærksomhed foretage disse simple registreringer, vil der ske en spontan forstærkning af oplevelsen. Opmærksomhed skaber en feedback-forstærkning af sansningen.

Dette feed back er en afgørende kvalitet i Meditation.

Det er selve dette spiraliske feed back, der gør, at du i grunden ikke behøver en lærer til at vejlede dig. Du får nemlig givet retningen til dit næste skridt i det ekko, der kommer, når du som Nietzsche spørgende kalder ned i urgrunden, og den kort tid efter svarer dig.
 
Du kommer med dit eget lille lys, der kun kan vise dig dit næste lille skridt, ofte til at træde ved siden af den smalle sti, der fører ned til urhavet.

Fejltrin er imidlertid det allervigtigste at begå.
Meister Eckhart siger ovenikøbet, at Gud bedre kan lide store fejltrin end små.

For gode råd gør hovedet klogere, mens fejltrin gør kroppen klogere.
At rette kursen efter et fejltrin er også et resultat af et feed back.
 



Bevidsthedens flugt fra kroppen 
Vi har her muligheden for at se bevidsthedens fremmedgørelse fra opmærksomheden og kroppen i et nyt lys, hvor alt er såre godt: Lige fra den middelalderlige kristendoms bekæmpelse af vor onde dyriske natur til smartphones der kobler os op og væk fra kroppen, går der en mægtig impuls, der frigør bevidstheden fra sin dyriske fortid.

Det er imidlertid nu på tide at lade bevidstheden komme ud af sine refugier.
 
Den bliver frigjort i dette lille afsnit, et afsnit den adspredte  internetlæser vil springe over og godt det samme, for denne tekst er kun henvendt til den, der læser den. Og hvem læser den?... Det gør den, der ligner den.
  
Kun den, der har overvundet frygten for døden, kan rejse i bevidsthedens fartøj hinsides tid og rum og her indse sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.
 
Intueret i mit indre laboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er bevidsthedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at finde sig selv. 

Som tidevandets bevægelser er vi nu nået til et stadie hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem sin flugt fra kroppen har udviklet sin egen styrke. I dens frihed fra kroppen blev den defragmenteret, samlet på samme måde som man i en ferie kan få overskud til igen at vende tilbage til sin arbejdsplads.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret.

Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom. Vi står som menneskerace og kulturbærere i en kvalitativt ny situation.

Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil bringe vedkommende til nye indre kontinenter.
  
Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye vinde, vil den nu følge sin længsel mod jorden.
 
Og hvad er det vigtigste for den her? Hvad vil den her? Den vil, hvad vi vil mindst af alt.
Den vil lidelsen. For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
For fremmedgørelse er en forudsætning for frigørelse.

En ny syndefaldsmyte
Bevidsthedens frigørelse er mulig takket være den fjernsanseliggørelse som naturligt fulgte i kølvandet på civilisation. Efter civilisationernes nødvendige syndefald, er det nu tiden, ikke for os at komme tilbage til den renhed vi kom fra, men for selvsamme renhed at komme tilbage til os.
  
Og således baner enhver nutidig destruktion vejen for fremtidig skabelse.
 

DET ERKENDELSESBASEREDE VALG
I sjældne tilfælde, ofte i forbindelse med alvorlige livskriser eller nærdødsoplevelser, kan vi blive spontant transformerede i en altfavnende accept af livets polariteter.
 
For overvindelse af dødsfrygt er en forudsætning for at bevidstheden kan blive frigjort fra sin urgamle slavekontrakt med den indre krybdyriske slangekraft.
   
Oftest vil bevidsthedsfrigørelsen dog finde sted i forbindelse med en erkendelsesproces.
 
Med vore kognitive evner har vi muligheden for at indse, vælge og dernæst handlende at bevæge os i den ønskede retning.
 
En forudsætning, for at det nye flow-operativsystem i intensiveret bevidsthed og opmærksomhed kan fungere, er, at vi vælger at mærke kroppens sansninger uden at skelne mellem, om de føles rare eller ej, hvor man indser nødvendigheden og gaven i ikke at opdele verden i ondt og godt. Dette gælder især som følelser opmærket i kroppens indre energiunivers.
 
At vælge at opmærke alle kroppens indre sensationer som lige streg gyldige og dermed bevæge sig hinsides forestillingerne om godt og ondt - Jenseits von gut und böse, inkluderer reflektion. Vi skal først indse nødvendigheden af at give slip på den urgamle skelnen mellem godt og dårligt. Den største udfordring her er at acceptere, hvad der hidtil af bevidstheden har været tolket som negative følelser. Vi må sige 'ja' til alt, eller som Eckhart formulerer det være fri fra 'nej':

To be undivided you must be free from 'not'
Meister Ekchart

Ved hjælp af tanker i bevidsthed, tanker der måske sættes i gang af læsningen af ovenstående citat, kan vi først indse og dernæst vælge, at være frie fra 'nej'.
 
At vælge at opgive denne skelnen er den allervigtigste begivenhed for den, der vil frigøre bevidstheden. Den første og sidste handling i Meditation er hvert sekund, resten af livet, så snart man kommer i tanke om det, at mærke kroppens sansninger som neutrale energier.

Når vi først har indset denne nødvendighed, så vil der komme et naturligt ønske om at acceptere enhver livsytring. Accepten vil i sig selv mediterende omprogrammere kroppens energetiske univers. På samme måde som smartphones på mikroplanet over længere tid væver deres egen neuronale signatur i vore hjerner, så vil Meditation på det samme mikroplan skabe en radikal omprogrammering af vort forhold til den sansede krop, hvor alt, efterhånden som livstræets årringe vokser, gradvist accepteres i ren lige streg gyldighed.

I denne den frigjorte bevidstheds første frie handling, gør bevidstheden sig til herre over opmærksomheden. Bevidstheden er en bedre herre. Den gør sig til herre gennem samarbejde uden tvang, og dermed uden anstrengelse. Dermed starter et kolossalt og livslangt omprogrammeringsarbejde af hjernens neuroner, hvor vore indre arkaiske dyr gennem vort mikrolevede her og nu liv, ganske ganske langsomt lærer at hvile i smerte, frem for at undgå den.
 
Det siger sig selv at en sådan omprogrammering ikke lader sig gøre på et weekendkursus i mindfulness. Den kræver et helt livs dedikation - både i stilhed og i den klare erkendelse, som følger i kølvandet på et meditativt bad i kildens udspring.

At opmærke i bevidsthed
Hvert sekund, og læg mærke til ordet, man kommer i tanke om det og derfor spontant efterfølgende opmærker kroppens liv, er en sejr i vort altafgørende mikrolivs cellulære verden. For hvert sekund vi er bevidst opmærksomme i kroppen, smelter opmærksomheden og bevidstheden ind i hinanden.

 

KUNDALINIKRAFTEN
Beskrivelser af foreningen af mennesket med dets reptile urtid finder vi især i den indiske spirituelle filosofi om kundalinikraften.


Indisk fremstilling af kundalinislangen som guddom

Denne religiøse filosofi har sit udspring i en forestilling om, at kundalinislangen, den reptile kraft, i sammenrullet form sover i bunden af rygraden. Kundalinienergien opfattes som selve livskraften, Shakti. Shakti er som guddom den feminine urkraft. Shiva er herover den maskuline bevidsthedspol. Så længe slangen endnu ikke er vækket, er det det mandlige Shivaprincip, der stiger ned gennem rygraden for her at mødes med Shakti i kønsorganerne. 
 

Denne filosofi er naturligvis skabt gennem mænds optik. Kvinder og især de følelser de vækker i mænd er ukontrollable, dragende og potentielt dødelige som slanger. Interessant er imidlertid, at kundalinien først vækkes til live, når det mandlige princip er passivt. Kun når man ingenting gør ud fra sit rastløst maskuline kontroloperativsystem, bliver den ellers sovende, passive kvindelige kraft aktiv. Kun ved intet at gøre, ud over at være abstrakt bevidst og opmærksom, kan man i Meditation gøre sig forhåbninger om at opleve et åndeligt gennembrud. Det er netop dette aspekt i den meditative proces, der måske er vanskeligst for os vestlige gøre-mennesker at forstå.


Den passive Shiva og den aktive Shakti.
Shaktis dans indebærer egoets død.

Gennem intens indre passiv meditativ opmærksomhedsild vækkes slangekraften af sin dvale. Dette kan i en mere vestlig forståelsesramme oversættes til at meditation, shamanistiske trancetilstande, og entheogene rejser ophæver blokeringerne mellem de yderste og sidst udviklede lag af hjernen og de inderste og ældste patte- og krybdyriske lag. Urgamle arkaiske hidtil sovende operativsystemer i det autonome nervesystem bliver i denne proces igen aktive.
 
Det drejer sig naturligvis kun om tolkninger
, men at se den reptile kraft, det reptile operativsystem udtrykt i kundalinifilosofien virker umiddelbart nærliggende - især selvfølgelig for den som enten 'ligner', hvad jeg taler om eller endnu bedre: har haft personlige erfaringer.


Indisk illustration af en yogi, som gennem opmærksomhedens
hede forsøger at vække den sammenrullede kundalinislange.

Som et typisk krybdyr bliver kundalinislangen aktiv i varme og bevæger sig nu op gennem rygraden som en meget kraftig energi. På sin vej op gennem rygraden aktiverer den de såkaldte chakraer, livshjul, i min optik menneskemassens tidligere operativsystemer. Når denne energi når brystområdet, så fyldes mennesket at oceanisk kærlighed til altet. Men det er ikke endemålet. Den endelige forening, slangekraftens endestation er neocortex, som den nu oplyser i ren vågen bevidsthed på samme måde som strøm fra en ledning oplyser en pære.


Vækkelsen kroppens autonome urkraft kommer oftest, når man
mindst af alt venter det. Den kommer billedlig talt bag på på en.

Foreningen mellem kosmos og menneske er i den forstand et erotisk eventyr, en kærlighedsaffære, hvor kærligheden, som vi kender den mellem mand og kvinde, kun er at betragte som en teaser. Hele eksistensen arbejder på menneskets stormende lykkelige kærlighedsforening med hele universet. Denne forening skabes i to tempi: først eksplosionen af oceanisk kærlighed og dernæst implosionen af bevidsthed ind i den rene og vågne tomhed.

Kroppen mærker her gennem hjertet, at vi er alt, mens hjernen i bevidsthed erkender, at vi er intet... Intet er større end dette intet. Intet gør os mindre end det at være alt.
  

Det er som min broder, Meister Ekchart, siger det:

To one who even for an instant has seen into this ground, a thousand
ducats of red beaten gold are worth no more than a false farthing.

For den, der selv for et øjeblik har set ind i denne urgrund, er selv
tusind dukater af rødt slået guld ikke mere værd end en falsk øre.

Der er en intim forbindelse mellem ånd, kærlighed og sex. Denne forbindelse kan ved hjælp af en smule tolkning let findes i Europæisk kunst, kultur og religion. Den er imidlertid grundigt og bevidst beskrevet i de indiske tantratraditioner. Den tantriske filosofi kan generaliseret beskrives som en spirituel vej, hvor man ikke undgår livet i alle dets især sanselige afskygninger, men i stedet gennem accept transcenderer det.
 
Tantra kalder seksuelle kraft for kundalinikraften. Den er ofte symbolsk beskrevet som en slange, der sover i bunden af rygraden. Gennem intens opmærksomhed i meditation opvarmes slangen til det punkt, hvor den vækkes. Efterfølgende stiger den op gennem rygraden og levendegør nu på sin vej op gennem kroppen en hel vifte af hidtil ukendte sansninger og tilhørende bevidsthedsmæssige tilstande og erkendelser.
 
Oversat til min begrebsverden er slangen et udtryk for de arkaisk reptile operativsystemer, som stadig findes mere eller mindre slumrende i hjernens 'primitiveste' lag og her styrer vore autonome refleksbetingede biologiske liv. Vor seksualitet styres netop af et af disse urgamle reptile operativsystemer.

Mellem de forskellige evolutionært skabte tidslag i hjernen er der - ikke hvad man umiddelbart skulle tro: bundter af neuroner til at formidle information. Der er faktisk det modsatte: synaptiske vagter, der forhindrer signaler fra de ældre hjernedele at passere ind i de nyere lag. Det er netop disse blokader der fjernes i dyb og vedvarende Meditation. Det samme er tilfældet ved indtagelse af af entheogener. Når disse blokeringer fjernes oversvømmes egooperativsystemet af alt for mange signaler, og det er sandsynligvis en af grundene til

at hjernen er i besiddelse af disse synaptiske grænsevagter.
 
Vækkelsen af Kundalinislangen er set i denne sammenhæng ensbetydende med vækkelsen af vor krybdyrhjernes energi der nu, uden blokadevagter passerer uhindret ud i hjernens nyere lag. At acceptere slangens urkraft og i stedet for dæmonisering bruge den som dynamo: som dynamisk kraft i stedet for dæmonisk kraft - det er hvad Meditation.dk som hovedoverskrift handler om. Alternativt kan man, som vor kulturkreds historisk har gjort, bekæmpe slangen som det onde, hvilket oversat til hjernesprog betyder, at man ikke rører ved blokadesynapserne.

Hvis man ikke er klar til det, hvis man ikke har et bevidsthed og opmærksomhedsmæssigt overskud, så er det nok en god ide at lade være.

Kroppens seksuelt reptile strøm kan, med pærens glødetråd i erindring, få mennesker til at lyse op og skabe det ypperste inden for kunst, ånd og videnskab. På den anden side har denne autonomt ukontrollable kraft igen og igen ført til bevidsthedens fald.

Er strømmen for kraftig, kan den føre til at åndens glødetråd brænder over.

I sjældne tilfælde kan den seksuelle energi bevæge helt op i hovedet, her ikke forstået som center for intellekt, men som bærer af bevidsthed. Hvis sexkraften når bevidstheden, kan det medføre, at bevidstheden ekspanderer til supervågenhed. Denne lidenskabelige bevidsthedsudvidelse kan også opleves som en religiøs forening, ikke blot med det attråede objekt, men med hele universet.
 
Skridt for skridt a
t trænge dybere ind og blive fortrolig med denne organiske energiverden kræver samme opmærksomhed som optændingen af en Webergrill. Man bør ikke hælde benzin direkte på bålet og ej heller ikke blæse bevidsthedsilden ud i dens spæde begyndelse. I den forstand er jeg enig med Buddha' s gyldne middelvej.



Bevidstheden er skrøbelig

Bevidsthedens møde med den reptile urkraft er imidlertid en seriøs affære. Hvis der kommer mere strøm til en pære, kan den lyse kraftigere op, men den den øgede strøm kan også få glødetråden til at brænde over. På samme måde kan bevidstheden, i stedet for at oplyses af energi det reptile batteri, regrediere, så vi i stedet falder tilbage i tidligere bevidsthedsformers mindre vågne og sofistikerede operativsystemer. Selv en så almindelig ting som stress kan udløse denne tilbagefalden.

Bevidsthedens yderste og sidst udviklede lag er skrøbelige. I menneskets fostertilstand udvikler vi ansatser til gæller. Som voksne mennesker har vi udviklet ansats til vågen bevidsthed. Hvad der evolutionsmæssigt udvikles sidst er altid det mest sårbare. I bevidsthedens endnu skrøbelige eksistens vågner mennesket, ja faktisk forstået som ren humanisme, i os. Denne vågenhed har sandsynligvis kun en million år på bagen og har slet ikke nået sit egentlige potentiale.

SANKT BUDDHA OG DRAGEN
Vi har i det foregående set, at de forskellige usamtidige lag af hjernen ikke behøver at bekæmpe hinanden med naturnødvendighed. Supervågenhed forudsætter derimod en direkte adgang til de dybeste og ældste lag i vor verdensmasse.

En tantrisk tibetansk thangka jeg engang var i besiddelse af, men som jeg desværre ikke fik taget et fotografi af, viser Buddha ridende på en tiger der rider på en drage. I stedet for præsenterer jeg billedet til venstre, der viser en tibetansk forståelse af Buddha, hvor han rider på dragen i stedet for at bekæmpe den.
 
Dette illustrerer Meditation.dk's vigtigste projekt: muligheden for at bevidstheden fredeligt kan gennemtrænge alle tidligere evolutionære epokers operativsystemer og integrere dem i et fælles åndedræt.
 
Det kan lyde som en vild og utopisk drøm uden forbindelse med realiteterne, men når jeg taler med unge mennesker, bliver jeg ofte overrasket. Hvad jeg ikke kunne tale om for blot fem år siden uden at blive stemplet som en særling, ja det forstår de nu intuitivt på en måde, jeg aldrig før har oplevet. På trods af 36 års meditation bliver jeg overhalet indenom af nye unge supervågne hjerner... og jeg elsker det!

Revolutionen er nært forestående. Den vil komme uden ledsagelse af religiøse dommedagsbasuner eller katastrofescenarier. Ej heller bliver det den revolution, som marxister drømmer om. Den vil komme stille og usynlig, men overraskende. Måske er den allerede sket...
 
Denne gang er det ikke længere noget ydre, der først skal ændres. Denne gang er det os selv, der står øverst på dagsordenen. 

MEDITATION ER BEVIDST SANSNING FRI FRA FORTÆLLINGER
Meditation er i denne kontekst det livslange kunstneriske projekt at opmærke basalfølelserne direkte, før de 'kontamineres' af forståelse, dernæst at opmærke basalsansningerne direkte, både dem der bliver til basalfølelser og de der aldrig navngives.
 
En passant skal her indskydes at mystikernes transhistoriske fælleskab i den evige gentagelse af påpegelsen af deres manglende evne til at sprogliggøre Magnum Mysterium, giver god mening her.
 
Meditation er derfor mere end blot metaforisk en rejse tilbage til urhavets livsformer.
 
Lad os forestille os en person eller en situation, der har gjort dig ked af det. Når du opmærksomt og meditativt mærke-ser indad, vil du opdage, at det du med dit sind tolkede som 'ked af det', i virkeligheden er et sansefænomen inde i din egen krop. Du føler måske en knude i solar plexus ledsaget af sommerfugle i eller brandmænd maven. Hvis ikke du er vågen nu, så vil du begynde at fortælle dig selv i en dialog mellem dit føle-mig og dit tanke-jeg. De to vil nu skabe det feed back, der, hvis du ikke er vågen, bliver til din evige fortælling om dig selv. Denne fortælling bliver til din virkelighed, en virkelighed hvor du lever og tænker som en frø på bunden af brønden i stedet for en fri fugl på himlen.
 
Første skridt på vej ud af denne negative spiral er at vende sig 90 grader om inde i sig selv og opmærke-se direkte ind i basalfølelsen, som den er i sig selv. Dette skridt er både enkelt og meget vanskeligt at tage, eftersom tankerne hele tiden forsøger at finde en løsning på følelsen, der instinktivt føles ubærlig. Tricket er neutralt at vende sig bort fra tankerne og igen og igen rette opmærksomheden mod basalfølelsen. Når du har gentaget denne 'øvelse', jeg overdriver ikke, tusindvis af gange, så vil den efterhånden blive indgroet i dine hjernefolder.
 
Næste skridt er at rumme vore indre basalfølelser. Det er heller ikke noget childs play, men nye neuroner skabes gennem gentagelse og som årene går, vil man langsomt blive bedre og bedre til at hvile i sit indre ubehag.
 
Når man er nået så langt i sin indre omprogrammering, at man kan rumme sine basalfølelser uden at vige, er det næste skridt nu at opløse dem til rene abstrakte sansninger. Før vi når tilbage til den oprindelige sansetilstand af rene pixels, vil vi imidlertid støde på de indre sansemønstre.
 
At finde tilbage til urhavet i en selv er i dette perspektiv er altså ensbetydende med at opløse fortællinger til rene basalfølelser og derefter opløse følelserne til deres oprindelige urform som abstrakte sansninger. Denne pixelleringsproces er en af Meditations.dk's fornemste livsprojekter. For det er her, mellem disse tre stadier: abstrakt sansning, basalfølelser og følte fortællinger, at vort liv leves, uanset om vi ved det eller ej. Vi bliver til i den proces hvor bundter af sansede følelser bliver til i bevidsthed og ord.

Er du klar til at ridse nye furer i din hjernebark?


 
FRA GODT OG ONDT TIL YIN OG YANG

Good and evil are udeless discriminations and so it follows that even the though
the Devil And Buddha have different names, they are one and the same.
Consequently, to merely forgive an evildoer and not respect him as
Buddha mens that you do not comprehend his true nature.

Tong Song Chol - Korea 1912-93

Hvor vi, især i vesten, i forlængelse af vor DNA's indbyggede teleologiske overlevelsesvilje indtil nu har valgt side i polernes dialektiske dans, findes der i østens kultur, især i den kinesiske taoisme ikke en sådan skelnen.

Selvfølgelig finder vi også i østens mangfoldige kultur den samme universelle skelnen mellem gode og onde kræfter som i vesten. Sideløbende med fortællingen om det godes kamp mod det onde finder vi imidlertid også en mere accepterende overlevelsesstrategi, hvor alle livets kræfter skænkes mening.
 
I taoismen medfører det gode det onde og omvendt. Polariteten mellem yin og yang bliver derved mere neutral. Det betyder ikke, at Taoismen ikke tror på det gode. I Tao forstås selve balancen mellem kræfterne som det 'gode'. Det onde er ubalance. I den japanske zen- buddhisme findes en lignende tankegang i mundheldet:

At vinde er at tabe og at tabe er at vinde.

I de Indiske Puranaer siges der, at verden går i opløsning, hvis den enten bliver helt god eller helt ond.
 
I Tao ses og opmærkes alle sansninger som lige streg gyldige, hvilket overhovedet muliggør, at man kan følge polariteten ind i dens udspring hvor polariteten ophæver sig selv i ren energi. Her indses og mærkes alt som 'energi', som pixels.

I denne meditative ikke-skelnen er der stadig plads til polaritet og variation, men her ses og opmærkes alle former for spænding som lige streg gyldig. Den første og vigtigste effekt af denne ikke skelnen mellem ondt og godt er at det negative tanke-feed backs selvsving bringes til standsning. Hvis det, der indtil nu blev tolket som ondt måske i virkeligheden slet ikke var så ondt, men blot en energi, der på langt sigt ovenikøbet kunne medføre noget godt, så er der ikke så meget grund til at tænke så meget over mulige overlevelsesløsninger.
  
I den pixelerede opmærksomhed og den molekylære bevidsthedstilstand er alt såre godt.
Når livets op - og nedture efterhånden opmærkes som lige=gyldige følger amor fati. I accepten af kroppens indre energetiske sansninger bliver alle livsytringer i deres fælles udspring ekstatiske. 

There is one power in the soul to which all things are alike sweet;
the very worst and the very best are all the same in this power which takes
things above here and now. Now meaning time and here meaning place.
Meister Eckhart

I den dynamiske balance mellem ekstremerne findes den energi som i Taoismen kaldes for Chi. Chi er kinesernes betegnelse for kroppens energetiske flow. I chi's flow surfer vi vor egen livskraft forstået som opmærksomhedens sansninger.

Kroppens indre sanseunivers bliver derved forvandlet til rent chi-energetisk flow. I dette flows balancepunkt danser Sjælens Sommerfugl.
Dette bevidsthedsarbejde kræver et opmærksomt omprogrammerende samarbejde med menneskets urgamle nedarvede adfærdsprogrammer.


A man must be so true to God
that nothing whatever can gladden him or sadden him.
He must see all things in God, as they are there.
Meister Ekchart
 

LIVSHJULET OG HJERTELYSET

Det er selvfølgelig ikke muligt at leve som menneske uden overhovedet at skelne mellem ondt og godt.

Det hele menneske er som et hjul, som en orkan eller en galakse med et ubevægeligt punkt i centrum og stigende aktivitet des længere vi bevæger os ud fra dette centrum. Set fra det ubevægelige centrum, her forstået som bevidsthedens essens, så er der igen-ting. Som i ovenstående illustration, så er centrum lig et nul. Den første bevægelse omkring dette centrum er at ligne med den pixelerede energi. I de yderste cirkler finder vi billedligt talt opdelingen i ondt og godt. Hvordan kan man nu leve denne modsætning, at være både hinsides ondt og godt og samtidig have et hierarki hvor noget er godt og noget er ondt?
 
I mit subjektive laboratorium kan man det, når man ikke dømmer begivenheder eller mennesker. Så længe selv de værste menneskelige handlinger kan opleves og ses i kærlighedens klare hjertelys, kan vi godt skelne mellem gode og onde handlinger.

Gennem daglig Meditation får vi igen barnets adgang til det ufiltrerede informationshav, som det findes i den indre cellekrop. Denne øgede informationsmængde kan ikke forarbejdes af ego-oerativsystemt, der derfor bryder sammen. Der findes imidlertid en ny evolutionær mulighed for at by-passe egoindsnævringen og det er at upgrade til højere bevidsthed i et et super vågent flow. ... men mere om det senere... tilbage til hovedvejen...
 

Jo ældre vore artshistorisk biologiske funktioner er, des mere 'primitiv' livsenergi er der i dem. Denne livsenergi er på den ene side for voldsom for den skrøbelige bevidsthed, på den anden side er det netop selvsamme energi, der forsyner bevidstheden med energi ligesom en pære bliver oplyst af strøm. Vores sidst udviklede operativsystem, den vågne bevidsthed, står således i det dilemma at den på en og samme tid både skal beskytte sig selv og åbne sig over for sine transpersonelt dyriske forgængere.
 

Bevidstheden indeholder dog i sin supervågne og dermed sidst udviklede form muligheden for, hinsides ordenes verden at 'fatte' verden uden at opdele den i ondt og godt. Den  supervågne og ordløse bevidsthed surfer i intuitivt verden som en nærmest tsunamilignende singulær bølge af information, der ville få ethvert almindeligt egooperativsystem til at bryde sammen. Denne information er, som kvantecomputerne først nu er ved at lære os, ikke bare et binært Jing over for yang, men også et både -og.

MÆRK OG VID I FLOW

My master has revealed to me
The mirror within my own body;
Now I'll sing and dance in ecstasy.
Mirabai

At blive til en sjælesurfer forudsætter at man opgiver egooperativsystemets alt for langsommelige og stive kontrol. Den, der hele tiden skal kontrollere, bliver kastet af surfboardet. Der findes imidlertid en højere form for 'kontrol', en kontrol som er en integral
egenskab i en potenseret bevidsthedstilstand uden for mange, men til gengæld væsentlige tanker.
I denne højere bevidstheds operativsystem er der ikke plads til nogen gøren eller anstrengelse. Alt sker af sig selv i et organisk livs der er sin egen årsag, der skaber sig selv i højere og højere former for orden alt efter bevidsthedens klarhed og intensitet.
 
Lad mig give et down to earth eksempel på hvorledes bevidstheden og opmærksomheden af sig selv skaber orden. Jeg gik med sandaler i storbyen New Delhi. Jeg gik over en stærkt befærdet vej og var så travlt optaget af at undgå at blive kørt ned at jeg ikke lagde mærke til at kantstenen var dobbelt så høj som kantsten i Delhi normalt plejer at være. Jeg jog derfor storetåen ind kanstenen og fik derfor et sår der senere gik betændelse i. Hvis jeg havde været en smule mere klar i mit opmærksomme bevidsthedsfelt, så havde jeg løftet foden 10 cm højere og havde dermed undgået kaos i storetåen.
 
De to nøgler der i fællesskab gør os til surfere af sjælen er:

opmærksomhed  og bevidsthed

At mærke og vide er det simpleste og enkleste man kan gøre som menneske.
Måske er det derfor det ofte føles vanskeligt at lære at meditere.... det er simpelthen for enkelt...
Vores sind forestiller sig en lang anstrengende rejse på vej til krukken med guld for enden af regnbuen. Den bedste meditation opnås imidlertid ved uskyldigt og anstrengelsesfrit at:

mærke den indre krop med opmærksomhed
vide at det sker i bevidsthed

Bevidsthed - at vide at der er opmærksomhed
Opmærksomhed bliver imidlertid først til meditation, når du - samtidig med at du føler din indvendige krop er klar over at du gør det. Du er bevidst - du ved, at du er opmærksom.
   
I bevidst opmærksomhed er du både et bevidst vidne til dig selv samtidig med, at du afstandsløst sansende bevæges og bevæger dig selv som kropsligt liv.
 
I tilstanden af ikke dømmende viden og mærken skabes en vilje hinsides egoets vilje. Denne vilje udtrykker sig i flow. Flow følger passion:

Let the beauty we love be what we do
Rumi


BEVIDSTHEDENS NEDSTIGNING I HJERTET
Den hellige gral sidder i hvert enkelt menneskes hjerte. Hver af os har en hel unik signatur og kun ved at være tro over for den kernepersonlige individualitet, der er indskrevet i denne signatur, kan vi buge den som nøgle til at åbne hjertet i bevidsthed.

Hjertet er opmærksomhedens ypperste føleorgan. Når bevidstheden uden frygt stiger ned i hjertet og tager bolig her, så vil du opleve en hel ny form for ekstremt stærke følelser i dette område du aldrig før har kendt eksistensen af. Disse følelser er livets største gave. De er både vejvisere og gaver i sig selv. I samme sekund du oplever det første stød her, vil du måske tro du er forelsket og det er du! Du er forelsket i livet og livet i dig. 
 
I hjertet blev hunden og katten de bedste venner ... og de levede lykkeligt til deres dages ende.

træne bevidsthed til at være i kroppen gennem pixellering

POLARISERINGEN I GODT OG ONDT
Grunden til at jeg i dag kan sidde og skrive disse ord er, at det lykkedes for min verdensmasse at klare evolutionens genetiske stafetløb helt op til dette øjeblik.
De inderste og ældste dele af min hjerne har siden den var på størrelse med en valnød været beskæftiget med følgende opgave: Overlevelse. Hjernen har her siden den var en ært løbende evalueret alle ydre inputs ud fra følgende parameter: Er der en overlevelsestrussel eller ej?
 
Det er helt hernede fra bunden af hjernestammen at vor trang til at polarisere verden i ondt og godt stammer.

Alt, som via følelser fortæller hjernen, at vor overlevelse er truet, er ondt. Alt, som fordrer den, er godt.

Der findes talrige sproglige eksempler på denne kobling. Sat betyder på sanskrit sandhed.
Det betyder også mæt. At være sat betyder at være mæt, og det er den basale sandhed, der er en forudsætning for, at jeg her sidder og skriver: Jeg har som bærer af verdensmassen fået mad nok til at overleve.

Livets mening er derfor, som beskrevet andetsteds, en følelse i kroppen beslægtet med mæthed.
 
Som en følelse i opmærksomhed, så er polariteten mellem godt og ondt frem for alt en integral del af den indre persons set up.

Polariteten mellem ondt og godt har bragt os langt. Spørgsmålet er nu om denne polarisering
kan bringe os ind i fremtidens bevidsthedsrige?

Mit intuitive og foreløbige svar her er et klart nej.
 
Livskampen udkæmpet som et korsriddertog for det gode og mod det onde sidder som et af de allerdybeste programmer i vore gener. Selve dødsfrygten er den drage, der vogter over livets skat.
 
Hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at omprogrammere denne dualitet, så kan det kun ske i et livtag med selve denne drage. Vi skal med andre ord overvinde vor dødsfrygt for at finde bevidsthedsskatten inde i os selv. Fri fra dødsfrygten er det muligt, ikke at besejre dragen, men at lade den besejre os. Når vi på denne måde dør, så dør også dragen.

Det der er tilbage er selve skatten - Sjælens Sommerfugl.

Der findes personer, der i kraft af koncentration og andre yogaøvelser, er i stand til at bringe det underbevidste op til det bevidste plan, hvor man kan skelne og bedømme og derigennem få udbytte  af de ubegrænsede skatte fra den underbevidste hukommelse, blandt hvilke ikke blot mindet om vore foregående liv er opbevaret, men også slægtens fortid, alle før-menneskelige former for liv samt mindet om den bevidsthed, der gør
alt liv i universet mulig.
Lama Anagarika Govinda


Denne overgivelsens kamp forstået som egoets gloriøse nederlag finder sted inde i et af de mest uudforskede steder på denne klode, nemlig inde i kroppens energiunivers.
Dette univers ligger med Nietzsches ord:

Jenseits von gut und böse


Egopolaritet mellem det gode og det onde
Det gamle ego arbejder for at undgå smerte og for at få belønninger. Det er derfor, at vi i disse næsten komisk skøre dage kvantificerer alt arbejde i tid. Det er for at gøre det enkelt at kompensere individet for dets arbejde. 

Det nye bevidsthedskreative operativsystem er ikke i samme grad som den ydre persons gamle ego-operativsystem afhængig af at polarisere verden i ondt og godt.
  
Det meditative livsflow mellem Ying og Yang
Den kreative person arbejder ikke for at få en belønning. Han spiser ikke sit brød i sit ansigts sved, men er aktiv fordi det for ham er selve livets mening - igen forstået som en følelse af flow i maven. Dette flow forudsætter nødvendigvis også en polaritet, men ikke en polaritet hvor det kontrasterende minus dæmoniseres til fordel for et idealiseret plus.
 
Som de vise taoister i det gamle kinesiske samfund opdagede, så giver det langt mere mening ikke at tillægge polariteter værdier. I stedet for stræbe mod det gode og undgå det onde, bevæger vi os spontant fremad i en dynamisk proces, der skabes i balancen mellem polariteterne. I dette perspektiv er det gode også ondt og det onde er også godt.

Det er derfor Zen-buddhisterne siger: At vinde er at tabe og at tabe er at vinde.
 
Det er nok ikke realistisk at forestille sig en verden hvor det gamle ego-operativsystem og dets fælle, anstrengelsen, ikke har en plads. Der er nærmere tale om netop at genskabe en taoistisk balance, der opnås ved at vi igen overlader mange af de handlinger der i dag er kontrolleret af regulativer og forordninger til det enkelte vise menneske, der i stedet for at kigge i en lovbog lader sig spontant styre af sin indre spontane kreative intelligens.
 
Se i denne forbindelse Barry Schwartz fremragende tale om vores tab af visdom.
  
Tal før du tænker!
Tanke, ego og kontrol hænger sammen. For den, som er fri fra tanke- og egokontrol, bliver alle handlinger instinktivt spontane, ja faktisk så hurtige, at man på en måde bliver ukendt for sig selv. Den, der er sig selv, kan ikke kende sig selv. At kende sig selv kræver afstand.
At kontrollere sig selv kræver tid. Det er derfor stærkt selvkontrollerede mennesker ofte er en smule langsomme i deres adfærd.
 
Man kunne nu med rette indvende. At handle instinktivt med færre tanker... Er det ikke en tilbagevenden til en dyrisk tilstand? Jo, på en måde er det.

Den store forskel er opmærksomhed. 
Kultiveret opmærksomhed forvandler det såkaldte freudian slip til spontan intelligens.
 
Når den meditativt kultiverede og krystalklare opmærksomhed får direkte kontakt med den indre følekrop, så opstår der en intuitiv og spontan intelligens, som er direkte forbløffende, ja, næsten mirakuløs. Denne intelligens er flydende, kreativ og er i stand til at foretage overraskende kvantespring mellem virkeligheder, på en måde det stakkels lille kontrolego aldrig vil fatte. At man kun kan komme hertil ved intet at gøre er tilmed en ufattelig provokation af den kontrolinstans inde i os, der gennem så mange slægtled har spist sit brød i sit ansigts sved.
  
Når den meditativt kultiverede opmærksomhed møder den indre følekrop, reagerer kroppen ved at lave underlige krumspring som en ung hest, der for første gang kommer ud på en eng med frisk forårsgræs.
  
Spontan handling uden opmærksomhed er dyrisk.
Spontan handling i opmærksomhed er menneskehedens nye bevidsthedsmæssige mulighed.

Alle de ord, der er skrevet på Meditation.dk, er skabt af sig selv i et kreativt flow uden anstrengelse.
 

He who binds to himself a joy
Does the winged life destroy.
He who kisses the joy as it flies
Lives in Eternity's Sunrise.
William Blake



Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com