Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
● IV. Tankeoperativsystemet
V. Usamtidige styresystemer

 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Det supervågne flow
 
Sjælens Sommerfugl

Den indre krigers hellige sår
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Sjælens Sommerfugl
 


Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed





 UNDER UDARBEJDELSE












































































































































































































































En interessant lille observation
jeg har gjort i mit arbejde med meditationsundervisning er,
at nogle mennesker er i stand
til at have opmærksomheden
fokuseret på flere kropsdele
samtidig, mens andre kun kan
være et sted ad gangen i en kropsscanning. Du kan selv let
finde ud af, hvilken type du er
ved at lukke øjnene, mærke
dig selv indvendigt, vælge
hænderne som fokuspunkt
og dernæst fødderne. Nogle mennesker er fra naturens
hånd i stand til at mærke
hele den indvendige krop på
én gang, andre har det
lettest ved at fokusere på
en ting ad gangen.




Synssansen er i vor kultur
den sans, der er mest prioriteret.
Vi siger f. eks: Så du den koncert? Som musiker har jeg i årevis hørt musik beskrevet som set. Især
er det kulturligt trænede
læseblik en bevidsthedens

tanketjener.

 


































































































































































































Lugtesansen er på
samme måde som
følesansen en ursans.
Inden for sufitraditionen
anveder man parfumer i
Meditationsritualer



 


FRIGØRELSEN AF JEG'ET
                                        
Lysets rejse hjem gennem mørket i kroppen

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

Den er en vidunderlig nyhed til alle jer derude, der har oplevet den største modgang i livet.
 
Des længere væk fra urgrunden man kommer, des mere fremmedgjort man har følt sig i forhold til den store helhed, des sødere er hjemkomsten. Kun mennesker, der har lidt, kan vende tilbage til den store bagvedliggende Kærlighed med en ny dybde.
 
Englenes salighed er perfekt, men flad og kedelig. De kigger længselsfuldt ned på jorden. Intet er for dem her smukkere end en hund, der lader sit vand op af en lygtepæl og et menneske, der har transcenderet sig selv gennem en dybere forståelse af lidelsens gave. For lidelsen har gravet en ny empatisk dybde i vor sjæl.
 
Meditation er for de sorte får og fortabte døtre og sønner, der har mod og hjerte nok til at pakke gaven ud.

Tidenvandet skifter fra lidelsen ebbe til lyksalighedens flod.

Efter fremmedgørelsen kommer frigørelsen. 
 
Ingen, mig bekendt, har peget klarere på denne mulighed for ånd i materien end psykologen C.G.Jung:

Man's task is to become conscious of the
contents that press upward from the unconscious.

C.G. Jung

Jung kaldte denne proces for individuation:


 
Buddhas finger peger nu ikke længere på månen, men ind i sansernes sumpede kropslige morads, ind i underbevidsthedens mørke rige.

Menneskesønnen
Mystikeren Eckhart blev dømt af inkvisitionen for at sige: Hvad der er sandt om Jesus er sandt om ethvert godt og Gudhengivent menneske. Jeg kunne ikke være mere enig med dette udsagn. Vi er alle Guds sønner og døtre.

I Jesus længes Gud efter at blive et almindeligt menneske med alt hvad det indebærer.
Jesus lever i min forståelse der, hvor det gør ondt. Han er ikke bange for livets tæsk.

Hvilket mod!

 
Ja, jeg er ikke i tvivl... D
et smukkeste af alt er den gudsforestilling, der findes i Jesus som Guds frivilligt lidende søn.
 
Jesus er fortællingen om den kærlighed der lever i og mellem mennesker. Selv når du elsker din kat, så er det Guds kærlighed i dig.


Mennesketræet
Det giver mening at se mennesket som et træ. Træets rodnet er vore ubevidste biologi, der bærer på millioner af års ophobninger af biologiske styresystemer. I Trækronen findes alt det i vort liv, der vokser i bevidsthedens lys.

De meste af kroppens indre biologiske liv er skjult, ikke føst og fremmest fordi det er fortrængt, men fordi det er ordløst og derfor uforståeligt.

Hvad er Meditation?
Det er at bringe logos fra hovedet ud i lemmerne ved at bringe lys ned i kroppens mørke rodnet. Rejsen hjem er rejsen ind.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?
Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'

Kun den, der har overvundet frygten for døden, kan rejse i bevidsthedens fartøj hinsides tid og rum og her indse sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.
 
Intueret i mit indre laboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er bevidsthedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at finde sig selv. 

Som tidevandets bevægelser er vi nu nået til et stadie hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem sin flugt fra kroppen har udviklet sin egen styrke. I dens frihed fra kroppen blev den defragmenteret, samlet på samme måde som man i en ferie kan få overskud til igen at vende tilbage til sin arbejdsplads.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret.

Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom. Vi står som menneskerace og kulturbærere i en kvalitativt ny situation.

Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil bringe vedkommende til nye indre kontinenter.
  
Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye vinde, vil den nu følge sin længsel mod jorden.
 
Og hvad er det vigtigste for den her? Hvad vil den her? Den vil, hvad vi vil mindst af alt.
Den vil lidelsen. For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
For fremmedgørelse er en forudsætning for frigørelse.


Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

Kroppens forskellige anatomiske verdensaldre

Der findes personer, der i kraft af koncentration og andre yogaøvelser, er i stand til at bringe det underbevidste op til det bevidste plan, hvor man kan skelne og bedømme og derigennem få udbytte  af de ubegrænsede skatte fra den underbevidste hukommelse, blandt hvilke ikke blot mindet om vore foregående liv er opbevaret, men også slægtens fortid, alle før-menneskelige former for liv samt mindet om den bevidsthed, der gør
alt liv i universet mulig.
Lama Anagarika Govinda


Som beskrevet i kapitlet, Bevidsthed & evolution, så er vor urgamle krop er som biologisk verdensmasse sammensat af alle de biooperativsystemer livet har udviklet siden sin spæde start. Vi er levende efterdønninger rejst fra og af urhavet, og dermed bærere af information fra alle tidsaldre. En logisk konsekvens af dette er, at kroppens enkelte anatomiske dele ikke har samme alder. Nogle dele af kroppen styres af gammelt biosoftware, andet af nyere og helt nye systemer. Kun de allernyeste af hjernens styresystemer er vågenbevidste. Ældre systemer er forankret i opmærksomhed. Jo ældre de er, des mere sovende er de. Den største del af vort liv leves derfor i ubevidsthed - ikke på grund af freudiansk fortrængning, men på grund af vor Quasimodolignende krops usamtidige sammensætning af forældet genetisk software helt tilbage til vor transpersonelle eksistens som encellede væsner i urhavet.

Reinkarnation er et videnskabeligt faktum
De milliarder af celler der går under betegnelsen, et menneske, er et levende forhistorisk tværsnit af hele livets rejse. Enhver, der seriøst vender sig ind i sig selv, kan erfare sine tidligere - ikke individuelle liv, men livsformer.

På samme måde som forskere kan genskabe en dinosaursnude på en kylling ved at afspille dens genetiske kodning baglæns, så kan vi i Meditation gå på evolutionært beøg i vor egen indre biologiske urtid. Denne indre rejse fører tilbage til, hvad jeg med lån fra Meister Eckhart kalder urgrunden.
   
Des dybere den introspektive udforskning af det indre liv kommer, des ældre lag af den menneskelige evolutionshistorie bliver blotlagt. I den forstand ligner Meditativ introspektion astronomisk ekstrospektion. Des længere ud i universet vi kigger, des ældre fænomener observerer vi.
 

Meditation er psykisk arkæologi.
Atter og atter har der været beretninger om reinkarnation i forbindelse med dybe meditative erfaringer, nærdødsoplevelser og entheogene rejser. Det lader til at meditation under særlige omstændigheder lader os rejse tilbage i vor egen zoologiske forhistorie. 

 
Disse oplevelser tolkes ofte, fordi vi oplever os selv som individer, som individuelle anliggender, hvor Hr. Petersen oplever sig selv som Hr. Hansen i et tidligere liv. Sådan ser det nemlig ud, når vort lille jeg tager sprogligt ejerskab af oplevelsen. Det lille ego forsøger gennem sprog at oversætte en erfaring fra et i princippet ufatteligt og sprogløst flerdimen-sionalt univers til vor kendte verden bestående af tre dimensioner. Her er vort lille ego som frøen på bunden af brønden, der prøver at fortælle sig selv og sine artsfæller om fuglenes liv på himlen.
  
En ting er at læse om det.... Ved at
se og føle ind i mig selv, erfarede jeg mig selv som den biologiske verdensmasse. Jeg har som søanemone mærket tidevandet i urhavet. Jeg har mærket slangen krybe op gennem rygraden på vej mod hjernen. Jeg har følt den indre stenaldermand kaste den første sten mod en mand fra en fremmed stamme.
  
Individuelt versus transpersonelt liv
Allerede her kniber det med sprogets sædvanlige vendinger, der rent syntaktisk er skabt til at formidle erfaringer i subjekt-objekt relationer i et tredimensionalt univers bestående af tid, rum og masse, som vi kender dem fra vort daglige liv: For der var ikke et 'jeg' i traditionel forstand til at iagttage oplevelsen.
 
Transpersonelle oplevelser af præeksistens er ikke personlige anliggender - for individualitet og sprog er et aldeles nyt lille evolutionært vidunder, skabt inden for de sidste få tusind år, hvilket er mindre end et sekund set i forhold til livets cellulære fødsel i det oprindelige urhav.

At svømme i sit eget kambriske urhav er kun en ting, man kan gøre uden et 'jeg'. Her er man rejsende i opmærksomhed og bevidsthed uden det ego-operativsystem, vi normalt bruger til at navigere med. Alene af den grund kan mødet med ens egen evolutionære fortid være skræmmende. Der er ikke plads til følelsen af den kontrol, som vi i vores dagligdags bevidsthed tror os i stand til at have.
 
Langt den største del af denne rejse tilbage må derfor tilbagelægges uden det, vi normalt forbinder med en jeg-identitet. Vores følelse af 'jeg' må efterlades for den, der ønsker at stille sit indre zoologiske ur blot et sekund tilbage.

Enhver  organisme har sit eget selvreferende bevidsthedsoperativsystem

Den Universelle Ånd,
der slumrer i stenen,
drømmer i planten,
vågner i dyret,
bliver sig bevidst i mennesket
F. Schelling

Analfabeten og mystikeren Nisargadatta Maharaj hævdede, at livets eneste formål er at beskytte, udvide og udvikle bevidsthed.
 
Til enhver livsform, hvad enten den er autonom eller fungerer som et organ i en større biologisk sammenhæng, hører der et feed backbaseret operativsystem. Enhver levende organisme har i den forstand en rejsefælle i form af et bevidsthedsoperativsystem. Den logiske konsekvens af, at vi er bærere af den biologiske verdensmasse, er, at vi også har alle tidligere bevidsthedsformer i os. Vi deler ikke blot appetitreguleringsmekanismer med ringorme. Vi deler også bevidsthed med dem.
 
En stor del af disse arkaiske bevidsthedsoperativsystemer bidrager stadig til vor opretholdelse som menneskelig cellekoloni. Andre er rudimentære og/eller sovende, men kan vækkes til live under specielle omstændigheder.
  
Selv menneskekroppens enkelte organer har deres eget bevidsthedsfelt, der igen linker op med hinanden på samme måde, som lande indgår i forbund.

Det ser ud til, at disse bevidsthedsfelter i deres fælles opkobling i hubs i stigende grad bliver bevidste. Des mere systemisk komplekse de bliver, des mere 'vågne' bliver de.

Det er min klare intuitive fornemmelse at ethvert selvreferende system bliver bevidst og dermed levende, når det når et vist punkt af kompleksitet. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt om det drejer sig om maskiner eller biologisk liv.

Vi forstår alt liv, fordi vi består af genbrug
Wittgenstein hævdede, at hvis en løve kunne tale, så ville ingen forstå den. Wittgenstein er
for mig det ypperste udtryk for de talende akademiske hoveders klub, en klub, der forudsætter, at man i den grad er fanget i tanke'spind', at man fortrænger det faktum, at hovedet sidder på en førsproglig krop.

Striden mellem skriftkloge og mystikere går tilbage til Buddhas tid. Enhver, der tør vende sig om i sig selv og bort fra verden, kan selv konstatere, at vi består af genetisk genbrugsmateriale. 

Derfor forstår vi løvens brøl.
Vi deler langt den største del af vore operativsystemer med den.
 

En bevidsthedsmæssig frigørelse af vort indre nervetræs lange sarte forgreninger forudsætter imidlertid, at vi i vores meditation adresserer følsomheden frem for at flygte fra den. Lad os nu meditere direkte ind i kroppen og følsomheden for her at manifestere den klarhedens bevidsthedsorden, som de østlige traditioners Indisk forankrede overlevelsestrategiske meditationsformer af gode grunde har investeret i livet hinsides kroppen.

Meditation.dk er for den, der tør rejse ind i kroppens mørke. Her tænder den modige opdagelsesrejsende vågenhedens lys. Med dette lys ind.ser bevidstheden, mens opmærksomheden op.mærker lysets varme. For lys kan bådee ses og føles.

Ordet religion kommer af det latinske ord religare, der betyder at genforbinde, at genetablere en kontakt til noget tidligere og mere oprindeligt.
 
Kun i denne forstand ser jeg Meditation som et religiøst projekt, og dette projekt går ud på at rejse tilbage og ind i sin egen biologiske verdensmasse - ikke som vi gør hver nat, når vi falder i søvn, men rejse ind i dette mørke med bevidsthedens vågne lys som lygte.
 
Denne indre og efter min mening vigtigste rejse et menneske kan foretage, er en rejse tilbage til rødderne, tilbage til ens biologiske fortid, som den stadig findes i den indre krops levende zoologiske have.
 
For Freud stoppede denne rejse, når man var nået tilbage til en forståelse af barndommen.
Jung tog et langt dybere spadestik på den anden side af grænsen til vort individuelle liv.
  
For den modige mediterende er rejsen knap nok begyndt her. For den fortsætter tilbage til livets begyndelse i urhavet, et urhav der stadig i dråbeform findes indkapslet i vore celler. Ja måske slutter rejsen først, når vi erkender os selv som det stjernestøv vore kulstofmolekyler består af.

ja, Meditation er er psykisk arkæologi.

Originally, you were clay.
From being mineral,
you becamet vegetable.
From vegetable you
became animal,
and from animal, man. 
During these periods
man did not know
where he was going, 
but he was being taken on
a long journey nonetheless.  
And you have to go through
a hundred different worlds yet.
 
I died from minerality and
became vegetable; 
And from vegetativeness
I died and became animal. 
I died from animality
and became man. 
Then why fear disapearance
 through death? 
Next time I shall die
Bringing forth wings
and feathers like Angels. 
After soaring higher
than angels- 

You cannot imagine.
I shall be that.

RUMI

 

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske praktiserer selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse.

Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.
 
Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.


 

Kroppens indre mytologiske rum

 
KUNDALINIKRAFTEN
Beskrivelser af foreningen af mennesket med dets reptile urtid finder vi især i den indiske spirituelle filosofi om kundalinikraften.


Indisk fremstilling af kundalinislangen som guddom

Denne religiøse filosofi har sit udspring i en forestilling om, at kundalinislangen, den reptile kraft, i sammenrullet form sover i bunden af rygraden. Kundalinienergien opfattes som selve livskraften, Shakti. Shakti er som guddom den feminine urkraft. Shiva er herover den maskuline bevidsthedspol. Så længe slangen endnu ikke er vækket, er det det mandlige Shivaprincip, der stiger ned gennem rygraden for her at mødes med Shakti i kønsorganerne. 
 

Denne filosofi er naturligvis skabt gennem mænds optik. Kvinder og især de følelser de vækker i mænd er ukontrollable, dragende og potentielt dødelige som slanger. Interessant er imidlertid, at kundalinien først vækkes til live, når det mandlige princip er passivt. Kun når man ingenting gør ud fra sit rastløst maskuline kontroloperativsystem, bliver den ellers sovende, passive kvindelige kraft aktiv. Kun ved intet at gøre, ud over at være abstrakt bevidst og opmærksom, kan man i Meditation gøre sig forhåbninger om at opleve et åndeligt gennembrud. Det er netop dette aspekt i den meditative proces, der måske er vanskeligst for os vestlige gøre-mennesker at forstå.


Den passive Shiva og den aktive Shakti.
Shaktis dans indebærer egoets død.

Gennem intens indre passiv meditativ opmærksomhedsild vækkes slangekraften af sin dvale. Dette kan i en mere vestlig forståelsesramme oversættes til at meditation, shamanistiske trancetilstande, og entheogene rejser ophæver blokeringerne mellem de yderste og sidst udviklede lag af hjernen og de inderste og ældste patte- og krybdyriske lag. Urgamle arkaiske hidtil sovende operativsystemer i det autonome nervesystem bliver i denne proces igen aktive.
 
Det drejer sig naturligvis kun om tolkninger
, men at se den reptile kraft, det reptile operativsystem udtrykt i kundalinifilosofien virker umiddelbart nærliggende - især selvfølgelig for den som enten 'ligner', hvad jeg taler om eller endnu bedre: har haft personlige erfaringer.
 


Indisk illustration af en yogi, som gennem opmærksomhedens
hede forsøger at vække den sammenrullede kundalinislange.

Som et typisk krybdyr bliver kundalinislangen aktiv i varme og bevæger sig nu op gennem rygraden som en meget kraftig energi. På sin vej op gennem rygraden aktiverer den de såkaldte chakraer, livshjul, i min optik menneskemassens tidligere operativsystemer. Når denne energi når brystområdet, så fyldes mennesket at oceanisk kærlighed til altet. Men det er ikke endemålet. Den endelige forening, slangekraftens endestation er neocortex, som den nu oplyser i ren vågen bevidsthed på samme måde som strøm fra en ledning oplyser en pære.


Vækkelsen kroppens autonome urkraft kommer oftest, når man
mindst af alt venter det. Den kommer billedlig talt bag på på en.

Foreningen mellem kosmos og menneske er i den forstand et erotisk eventyr, en kærlighedsaffære, hvor kærligheden, som vi kender den mellem mand og kvinde, kun er at betragte som en teaser. Hele eksistensen arbejder på menneskets stormende lykkelige kærlighedsforening med hele universet. Denne forening skabes i to tempi: først eksplosionen af oceanisk kærlighed og dernæst implosionen af bevidsthed ind i den rene og vågne tomhed.

Kroppen mærker her gennem hjertet, at vi er alt, mens hjernen i bevidsthed erkender, at vi er intet... Intet er større end dette intet. Intet gør os mindre end det at være alt.
  

Det er som min broder, Meister Ekchart, siger det:

To one who even for an instant has seen into this ground, a thousand
ducats of red beaten gold are worth no more than a false farthing.

For den, der selv for et øjeblik har set ind i denne urgrund, er selv
tusind dukater af rødt slået guld ikke mere værd end en falsk øre.

Der er en intim forbindelse mellem ånd, kærlighed og sex. Denne forbindelse kan ved hjælp af en smule tolkning let findes i Europæisk kunst, kultur og religion. Den er imidlertid grundigt og bevidst beskrevet i de indiske tantratraditioner. Den tantriske filosofi kan generaliseret beskrives som en spirituel vej, hvor man ikke undgår livet i alle dets især sanselige afskygninger, men i stedet gennem accept transcenderer det.
 
Tantra kalder seksuelle kraft for kundalinikraften. Den er ofte symbolsk beskrevet som en slange, der sover i bunden af rygraden. Gennem intens opmærksomhed i meditation opvarmes slangen til det punkt, hvor den vækkes. Efterfølgende stiger den op gennem rygraden og levendegør nu på sin vej op gennem kroppen en hel vifte af hidtil ukendte sansninger og tilhørende bevidsthedsmæssige tilstande og erkendelser.
 
Oversat til min begrebsverden er slangen et udtryk for de arkaisk reptile operativsystemer, som stadig findes mere eller mindre slumrende i hjernens 'primitiveste' lag og her styrer vore autonome refleksbetingede biologiske liv. Vor seksualitet styres netop af et af disse urgamle reptile operativsystemer.

Mellem de forskellige evolutionært skabte tidslag i hjernen er der - ikke hvad man umiddelbart skulle tro: bundter af neuroner til at formidle information. Der er faktisk det modsatte: synaptiske vagter, der forhindrer signaler fra de ældre hjernedele at passere ind i de nyere lag. Det er netop disse blokader der fjernes i dyb og vedvarende Meditation. Det samme er tilfældet ved indtagelse af af entheogener. Når disse blokeringer fjernes oversvømmes egooperativsystemet af alt for mange signaler, og det er sandsynligvis en af grundene til

at hjernen er i besiddelse af disse synaptiske grænsevagter.
 
Vækkelsen af Kundalinislangen er set i denne sammenhæng ensbetydende med vækkelsen af vor krybdyrhjernes energi der nu, uden blokadevagter passerer uhindret ud i hjernens nyere lag. At acceptere slangens urkraft og i stedet for dæmonisering bruge den som dynamo: som dynamisk kraft i stedet for dæmonisk kraft - det er hvad Meditation.dk som hovedoverskrift handler om. Alternativt kan man, som vor kulturkreds historisk har gjort, bekæmpe slangen som det onde, hvilket oversat til hjernesprog betyder, at man ikke rører ved blokadesynapserne.
 
Hvis man ikke er klar til det, hvis man ikke har et bevidsthed og opmærksomhedsmæssigt overskud, så er det nok en god ide at lade være.

Kroppens seksuelt reptile strøm kan, med pærens glødetråd i erindring, få mennesker til at lyse op og skabe det ypperste inden for kunst, ånd og videnskab. På den anden side har denne autonomt ukontrollable kraft igen og igen ført til bevidsthedens fald.

Er strømmen for kraftig, kan den føre til at åndens glødetråd brænder over.

I sjældne tilfælde kan den seksuelle energi bevæge helt op i hovedet, her ikke forstået som center for intellekt, men som bærer af bevidsthed. Hvis sexkraften når bevidstheden, kan det medføre, at bevidstheden ekspanderer til supervågenhed. Denne lidenskabelige bevidsthedsudvidelse kan også opleves som en religiøs forening, ikke blot med det attråede objekt, men med hele universet.
 
Skridt for skridt a
t trænge dybere ind og blive fortrolig med denne organiske energiverden kræver samme opmærksomhed som optændingen af en Webergrill. Man bør ikke hælde benzin direkte på bålet og ej heller ikke blæse bevidsthedsilden ud i dens spæde begyndelse. I den forstand er jeg enig med Buddha' s gyldne middelvej.

MYTOLOGIERNES INDRE LANDKORT
Det giver god mening at anskueliggøre de forskellige bevidstheds-operativsystemers forhold til hinanden gennem en analyse af mytologiske narrativer. Mytologi er landkort over menneskets indre tilstande.



Det er svært at se på dette lille billede,
men elefanten græder faktisk.



Illustrationen til venstre er hentet fra den indiske mytologi.
Den viser i en lille tolkningsleg en tredelt hjerne, hvor selv vor dyriske fortid er i krig med sig selv: Den grædende følelsesfulde elefant er her som en repræsentant for vor pattedyriske eksistens i konflikt med den ældre reptile krokodilles primitive instinkter.

Samtidig med at krokodillen bider elefanten i benet, søger den gennem blomsterofferet en alliance med det lysende vågne bevidsthedsoperativsystem.

Især vestlig mytologi er fuld af disse trekantsdramaer eller mere bredt forstået usamtidighedskonflikter mellem bevidsthedsoperativsystemer for den biologiske verdensmasses forskellige æoniske tidsaldre.

Her ser vi et middelalderligt kalkmaleri, der i en lille tolkningsleg næsten for indlysende anskueliggør, hvorledes bevidsthedens neocortxiale Sankt Georg, i alliance med hesten, det dyrisk-limbiske system, nedkæmper vores primitive urhjerne, r-komplekset, billedliggjort i den onde drage.
 
Selv om det indiske billede kulturmæssigt ligger langt fra kalkmaleriet, så har de to billeder et fælles motiv: den limbiske dyrehjerne, henholdsvis illustreret ved hesten og elefanten, samarbejder med den menneskelige hjerne frem for at hente hjælp hos sin fjerne reptile forfader. Vort allerinderste blinde instinktliv lader til ikke blot at være i konflikt med vort intellekt, men også med vore følelser. Den skarpeste grænse er således trukket mellem vor eksistens som krybdyr og som pattedyr.
 
Slangen & dragen
Ofte finder man i stedet for dragen en slange i menneskets projektive mytologiske kortlægning af sit eget allerældste og inderste krybdyriske instinktvæsen.

Her lader det til at især patriakalsk-kristne kulturer som vor egen vestlige anskuer slangen som det 'onde'.

Visdomsslangen
Det er i den sammenhæng interessant at konstatere, at det slangen tilbyder mennesket ikke blot er udfrielsen af blinde instinkter, men derimod visdom, oven i købet visdom i form af selverkendelse.
Efter syndefaldet er sket, opdager Adam og Eva, at de er nøgne, og de gemmer sig derfor for deres herre. At autoritære faderkulturer ikke er interesserede i at mennesket opnår visdom og selverkendelse, er en af de konklusioner vi umiddelbart kan drage af denne fortælling.
 
Langt mere interessant er det dog at undersøge det paradoks at slangen, som repræsentant for det primitive og autonome instinktliv kan give visdom i form af selverkendelse. Hvordan kan den mest primitive del af vor hjerne give visdom?

For at få svar på dette spørgsmål bliver vi nødt til at forlade vor egen kulturkreds. I andre mere introspektivt anlagte kulturer er slangen/dragen ikke i samme grad dæmoniseret. Des længere vi kommer mod øst, des mere bliver den frygtede drage til en partner. I Kina er den oven i købet blevet til en lykkedrage.
 
SLANGENS ROLLE I FORSKELLIGE KULTURER
Til venstre forneden ser vi en moderne illustration af den mediterende Shiva med en cobraslange rundt om halsen. Ved siden af ser vi en præindus terracottafigur fra ca. 3000 f.Kr. Her sidder en person med en stor slange rundt om hele kroppen.

 

Det samme venskabelige forhold mellem biologisk urtid og nutid kan også tolkes ud af nedenstående illustration. Her ser vi guden Krishna i barnlig uskyld dansende optræde som slangetæmmer.

I den ægyptiske og i de sydamerikanske indianerkulturer finder vi fremstillinger af et nærmest symbiotisk forhold mellem (gude)mennesket og slangen. Slangen er her, bestemt ikke tilfældigt placeret midt i panden.

 

De nedenstående illustrationer viser med cirklen i panden en interessant lighed mellem vidt forskellige kulturer. I Indien er dette sted, det tredje øje, anset som centrum for udvidet metabevidsthed; den bevidsthed, der ser bag om det, som kan iagttages med det blotte øje. Denne opfattelse korresponderer i symbolsk form meget fint med den vestlige forståelse af frontallapperne som sædet for de højeste bevidsthedsfunktioner.


Portræt af en hellig person i den græsk-indisk buddhistiske
tradition fra det seleukide Afghanistan ca. 200 f.Kr.
Det tredje øje i panden har sandsynligvis
været dekoreret med en ædelsten.

At lade bevidstheden blive til hersker over slangekraften må være målet for enhver bevidsthedskultivering, der rækker ud over vor egen indre Sankt Georgs kamp med sig selv.

Bekæmpelsen af dragen/slangen som ondskaben selv frem for forsøget på at forstå den og samarbejde med den med henblik på at udnytte dens energi konstruktivt er, omend ikke selve årsagen, så forståelig og naturlig kompatibel med vor vestlige kulturs polarisering af verden i godt og ondt, en polarisering der har været med til at legitimere vor evige rastløse bestræbelser på at lave ting om, bekæmpe dem eller fjerne dem, fordi de ikke var 'gode', som de var.

Det har medført vidunderlige civilisatoriske fremskridt, men kan nu, af grunde der bliver indlysende for flere og flere, ikke længere fortsætte. Løsningen på dette problem, i dybeste forstand dødsangsten for vor eget arkaisk ukontrollable indre, er at bevidstheden når det næste evolutionstrin.
 
Vi skal naturligvis her ikke drømme os nostalgisk tilbage til en guldalder, som i øvrigt aldrig har eksisteret, men blot lade os inspirere af, at der i fortiden har været kulturer, der har levet fint uden dæmonisere den ene pol af eksistensen.

 


Minoisk slangegudinde fra paladset i Knossos



Bevidstheden er skrøbelig

Bevidsthedens møde med den reptile urkraft er imidlertid en seriøs affære. Hvis der kommer mere strøm til en pære, kan den lyse kraftigere op, men den den øgede strøm kan også få glødetråden til at brænde over. På samme måde kan bevidstheden, i stedet for at oplyses af energi det reptile batteri, regrediere, så vi i stedet falder tilbage i tidligere bevidsthedsformers mindre vågne og sofistikerede operativsystemer. Selv en så almindelig ting som stress kan udløse denne tilbagefalden.

Bevidsthedens yderste og sidst udviklede lag er skrøbelige. I menneskets fostertilstand udvikler vi ansatser til gæller. Som voksne mennesker har vi udviklet ansats til vågen bevidsthed. Hvad der evolutionsmæssigt udvikles sidst er altid det mest sårbare. I bevidsthedens endnu skrøbelige eksistens vågner mennesket, ja faktisk forstået som ren humanisme, i os. Denne vågenhed har sandsynligvis kun en million år på bagen og har slet ikke nået sit egentlige potentiale.

SANKT BUDDHA OG DRAGEN
Vi har i det foregående set, at de forskellige usamtidige lag af hjernen ikke behøver at bekæmpe hinanden med naturnødvendighed. Supervågenhed forudsætter derimod en direkte adgang til de dybeste og ældste lag i vor verdensmasse.



En tantrisk tibetansk thangka jeg engang var i besiddelse af, men som jeg desværre ikke fik taget et fotografi af, viser Buddha ridende på en tiger der rider på en drage. I stedet for præsenterer jeg billedet til venstre, der viser en tibetansk forståelse af Buddha, hvor han rider på dragen i stedet for at bekæmpe den.
 
Dette illustrerer Meditation.dk's vigtigste projekt: muligheden for at bevidstheden fredeligt kan gennemtrænge alle tidligere evolutionære epokers operativsystemer og integrere dem i et fælles åndedræt.
 
Det kan lyde som en vild og utopisk drøm uden forbindelse med realiteterne, men når jeg taler med unge mennesker, bliver jeg ofte overrasket. Hvad jeg ikke kunne tale om for blot fem år siden uden at blive stemplet som en særling, ja det forstår de nu intuitivt på en måde, jeg aldrig før har oplevet. På trods af 36 års meditation bliver jeg overhalet indenom af nye unge supervågne hjerner... og jeg elsker det!

Revolutionen er nært forestående. Den vil komme uden ledsagelse af religiøse dommedagsbasuner eller katastrofescenarier. Ej heller bliver det den revolution, som marxister drømmer om. Den vil komme stille og usynlig, men overraskende. Måske er den allerede sket...
 
Denne gang er det ikke længere noget ydre, der først skal ændres. Denne gang er det os selv, der står øverst på dagsordenen. 

 

Meditativ dissektion af den indre krop

 

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Mirabai

 

Det har gang på gang slået mig, hvorledes vi på den ene side lever vort liv i, af og ud fra følelser, men på den anden side ikke er særligt klar over, hvor i kroppen disse følelser som rene sansninger holder til. Første skridt på den vej, der fører til selverkendelse, starter med bevidst opmærksomt i meditativ introspektion at undersøge, hvor i kroppen følelsernes elektrokemiske sansemønstre hører til. I det følgende vil jeg derfor præsentere korte og fragmentariske stikprøver fra den indre krops sanse- og følelandskaber, som de rent fænomenologisk opmærkes i mit indre meditationslaboratorium. Gennemgangen er på ingen måde tænkt som et færdigt katalog. Det er nærmere et subjektivt og fragmentarisk oplæg, der kan tjene som en op- eller udfordring til den, der er modig og interesseret nok til selv at tage på opdagelsesrejse i dette nærmest ukendte indre sanseland.

Først af alt må vi blive meditativt fortrolige med vor indre krop.
 

Det skulle ud fra det foregående nu stå klart: Vi føler i hudløs opmærksomhed både den indre og den ydre verden.
  

Det er derfor på tide med et time out, hvor du inviteres til at foretage din egen opmærksomme undersøgelse inde i dig selv. Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du her på Meditation.dk bare se alt for mange ord. For den, der ikke er vokset op i Kina, ser alle kinesere ens ud.
  
Efterprøv derfor mine påstande!
 
Brug dem som vejvisere og se for dig selv, hvordan havet ser ud i din del af verden.
 

I det
følgende vil vi med et indadvendt og opmærksomt følt blik undersøge os selv i vort eget indre kropslaboratorium. Denne indre undersøgelse svarer metaforisk set til kvantefysikernes jagt efter universets mindste byggesten. Når vi mediterer, er vi åndelige videnskabsmænd på arbejde i vort indre laboratorium. Her er en kaffekop ikke nødvendigvis en kaffekop.
 

På denne odyssé er det nødvendigt både at mærke i opmærksomhed og vågent vide i bevidsthed. For den søvnige er der kun søvn her.
 

Opmærksomheden er som åndedrættet. Vi kan påvirke åndedrættets rytme og dybde med viljen, men overlader for det meste vejrtrækningen til sin egen rytme. Opmærksomheden følger på samme måde sit eget operativsystem med et fokuspunkt, der flytter sig spontant, når vi eksempelvis hører en lyd eller får ondt et sted i kroppen. Opmærksomheden lader sig også i et vist omfang dirigere af den bevidste viljes valg. Du kan eksempelvis vælge at være opmærksom på noget bestemt som f.eks. dine hænder.
 
Lige nu ...vælg med uskyldig aha-opmærksomhed at sanse dit maveskinds kontakt med dit tøj. Efter et stykke tid vil du sandsynligvis opleve, at det følende oplevelsesfelt af sig selv trænger dybere ind i din krop. Følesansen er i stand til at dykke ind i selve kroppen. Du får her informationer om din krops tilstand gennem en form for sensationer, der er beslægtet med følesansen i huden. Alt i denne indre kropslige verden består af sansede følelser. Du har aldrig set sommerfuglene i din mave. Du har følt dem.
 

Kroppen set forfra og bagfra
Kroppens sanseradar er fremadrettet. Det indre sanseliv kommunikerer fortrinsvist med forsiden af kroppen. At vi bærer vore bevidste følelser foran os, giver god mening. Vi kommunikerer med forsiden af kroppen, for det er nu engang bedre set i et overlevelsesperspektiv at stå ansigt til ansigt med en fare, en fjende eller en ven.
 
Kroppens bagside er heroverfor som The dark side of the Moon. Det vise sprog fortæller os om, hvordan ubehagelige oplevelser og følelser kommer bag på os. Bagsiden af kroppen styres overvejende af ældre og derfor mere ubevidste og reflektoriske operativsystemer. Det betyder ikke, at bagsiden af kroppen, der ikke føler i ordets egentlige forstand ikke har sansninger. Vi kan alle mærke noget i eksempelvis nakken, skuldrene eller lemmerne. Dette noget er blot ikke samlet i grundfølelser i vor pattedyrhjerne og derfor heller ikke begrebsliggjort af bevidstheden. Kroppens mørke bagside er derfor et egnet sted til at dumpe emotionelt affald, bl.a. i form af muskelspændinger i nakke, ryg og lænd, ja selv ned af bagbenene. På massagebriksen viser overkontrol sig ofte i form af en spændt bagside.
 
Forsiden af kroppen er i naturlig forlængelse heraf skueplads for de grundfølelser, vi er bedst til at bevidstgøre og dermed sprogliggøre. Disse 'energier' peger, hvad enten det er genitalernes seksuelle ophidselse, vor maves sult eller uro, kærligheden eller sorgen i brystet og hjertet, fremad som kompasnåle. Vi bærer så at sige vore følelser foran os. Torsoens indre sanserum er subjektivt oplevet større end kroppens reelle størrelse og det strækker sig fremad - ikke bagud.  Du kan kort efterprøve dette ved at lukke øjnene og for en stund scanne din indre energikrop. Tag en tur i maven, når du er sulten. Det bioelektriske sansemønster vi i bevidstheden navngiver med ordet sult, vil opmærket i det indre faktisk føles som værende større og rækkende længere ud end mavens aktuelle størrelse. Vore sansninger og grundfølelser udspilles på en teaterscene, der strækker sig 15 til 30 cm ud foran kroppen.
   
Kroppen i et længdesnit
Menneskekroppen er ikke blot usamtidigt sammensat af flere evolutionære aldre fra for til bag. Også betragtet i et længdesnits perspektiv, fra bund til top, kan vi udgrave flere arkæologiske lag. Kroppen så at sige rejser sig fra arkaisk ubevidst opmærksomhed i halebenet til moderne vågenbevidsthed i hovedet. Som ofte nævnt er den vågne bevidsthed evolutionært vort sidst ankomne styresystem. De opmærksomme og derfor ældste styresystemer sidder fra anus, og op til struben. Centrum er her maven, hjertet og lungerne. Disse tre områder er grundfølelsernes hjem. Resten af kroppen har ikke følelser, men 'kun' sansninger.
 
Torsoen
Torsoen rummer den vigtigste del af sansekroppen. Sansede følemønstre lever og udfoldes her fra halebenet og op til struben. Herfra kan de stråle ud i hoved, arme og ben som føletrådene på en vandmand. En lille del af disse sansemønstre er samlet i grundfølelser som sult, glæde, kærlighed, vrede osv. Arme, ben og hoved har også vigtige energicentre, men kendetegnene for disse er, at der ingen grundfølelser er - kun sansninger.
  
Halebenet
Det eneste sted på bagsiden af kroppen vi har kraftigere sansede følelser er i halebenet og området omkring det. Dette skyldes sandsynligvis, at der her stadig sidder en masse rudimentære nerver, som vi artshistorisk brugte til at styre vor i dag tabte, men i vor tid som træklatrende væsner uhyre vigtige balanceskabende hale. Hver gang vi kigger ud over en afgrund eller i det hele taget føler os ude af balance eller livets balance truet, så vil dette områdes følemønstre aktiveres. Halebenets følelser er tæt på blot at være noget, at være energetiske sansninger. De minder mest af alt om en form for elektriske 'isninger'. Du kan selv efterprøve disse påstande i dit eget kropslaboratorium. Næste gang du står og ser ned i en afgrund, så gå så tæt på den som muligt, mens du opmærksomt scanner dit halebensområde.
 
Anus
Ringmusklen ligger tæt på halebenet. Den kan i introspektion opmærkes, sandsynligvis især i det civiliserede menneske, som et nervøst elektrisk sitrende cirkulært følemønster. Ja, faktisk vil det være en god ide opmærksomt i Meditation at gøre sig fortrolig med dette område, især mens du sidder på toilettet. Det cirkulære følemønster i anus er i stand til at føle stor velvære i det afførende øjeblik. Den ubevidste flovhed i dette område kan aflæses alene i det faktum, at du sikkert synes det er morsomt, det jeg skriver her, men når latteren har lagt sig, så  prøv at mediter over følgende: Mindst én gang om dagen oplever vi afføringens nydelse, dog uden rigtig at være klar over det. At kunne give slip i det hele taget, på vort livs miserable, men så dejligt trygge tilknytninger hænger intimt sammen med anus medfødte evne til at give slip og oven i købet nyde det! Det meste af tiden er ringmusklens job imidlertid det modsatte af at give slip. Det anale center arbejder sammen med halebenets balanceoperativsystem i den forstand, at det varetager vor selvkontrol. Når vi anstrenger os for at gøre et eller andet målrettet, er det ikke usædvanligt at ringmusklen trækker sig sammen, samtidig med at den hale, vi ikke længere har, står spændt i en bue opad. Vi kniber sprogligt set ballerne sammen, mens vor fantomhale står parat til at genskabe en potentielt truet balance, når vi står i en situation, hvor vi skal præstere for at overleve. Disse to samarbejdende operativsystemer er i deres ordløshed blandt de mest sovende instinktive overlevelsessystemer, vi er i besiddelse af.
 
Kønsorganerne
Des mere 'primitiv' energi, der er i en sansning, des sværere er det for vågenbevidstheden at opretholde sig selv i mødet med den. Kønsorganernes sanseenergier er set ud fra dette perspektiv tættere på bevidstgørelse og sprogliggørelse end haleben- og anusområdet.
Vi har her betegnende ord som f.eks. ophidselse, begær, lyst, lystfølelse og liderlighed.
Begæret er dog stadig dunkelt og skjult. Det er stadig lang vej til Bonoboabernes seksualiserede fredskultur.

Vigtige forstyrrelser i den daglige drift
Drifternes
fornemste opgave, ud over reproduktion og lyst, er at forstyrre balancen i sociale systemer. Nutid, historie og litteratur er fulde af eksempler på lidenskabens vildveje. Fra de Islandske folkeviser til Mata Hari til Bill Clinton til Strauss Kahn går den rejsningens seksuelle strøm, der som en højere orden i kaos 'bypasser' de etablerede kulturelle og politiske kommandoveje. Sex kan få selv de mest civiliserede mennesker til at gøre 'ufornuftige' handlinger, der påvirker balancen mellem kaos og kosmos. Et kontrolsamfund har derfor som regel fanget kønsorganerne i et mentalt jerngreb. I medierne ser vi 100 gange mere vold end sex. Når Vesteuropa inden for de sidste 20 år er blevet mere og mere puritansk, så ser jeg her - ikke genkomsten af middelalderens skyld og skam - men individer, der med et forældet ego-operativsystem søger at imødegå den nuværende informations- og forandringseksplosion med øget kontrol. Alt det der sker spontant af sig selv, bliver potentielt truende og skal kontrolleres. Det outdatede og overophedede egokontrolapparat performer i stedet spontanitet med det resultat, at mennesket bliver fremmedgjort over for kroppens af sig selv fungerende seksualitet, samtidig med at det udstiller sin performede seksualitet i form af tatoveringer, body building osv, gerne hjulpet på vej i form af photoshoppede facebookavatariske udstillingstrofæer. Når denne kontrolskamredne krop ikke overraskende får vanskeligheder ved at performe sex, så bliver den hjulpet på vej med viagra og andre kosttilskud.
 

De seksuelle sansemønstres geografi
Seksualitetens sansemønstre er meget varierede i form og udstrækning. Seksuel ophidselse kan være koncentreret udelukkende som sansninger i kønsorganerne, men som regel vil den seksuelle energi forplante sig videre opad i torsoen: fra kønsorganerne og helt op til solar plexus. Seksuelle følelser og samleje kan også aktivere områder i kroppen over solar plexus, nemlig i hjerte og lungeområdet. Når det sker, oplever vi kærligt frem for kødeligt begær.
Hvis den seksuelle energi når helt op i halsen og hovedet vil vi, lidt banalt formuleret opleve åndelig kærlighed. Der er en intim forbindelse mellem ånd og sex. Den vil blive yderligere behandlet i afsnittet Spirituel lidenskab.
 

Opmærksomt uden skyld, skam eller kontrol, at mærke seksuelle lystfølelser er en vigtig del af et moderne meditativt liv.
 

Mave- og tarmområde - opmærksomhedens sultne sandhed
Sproget viser som så ofte før vej ind i kroppens skjulte åbenlysheder. Maven er her ikke nogen undtagelse. Den er faktisk fuld af ord. Formuleringer som, det skal jeg lige fordøje, anvendt i forbindelse med indoptagelsen af nye indsigter, som ikke ligger lige til sidebenet. Når man kommer ud for ubehagelige følelsesmæssige oplevelser, kan man beskrive det som kvalmende. Den engelske formulering gut feeling fortæller om en mave, der føler. Der sidder faktisk en indre følesansehjerne i maven. Den er i form af det enteriske nervesystem besiddelse af lige så mange hjerneceller, som der sidder i den forlængede rygmarv.

Mave- og tarmområdet er set ud fra et overlevelsesperspektiv vort måske vigtigste opmærksomheds-centrum og
i den sammenhæng endnu vigtigere meditativt at gennemtrænge end det seksuelle område. Mad kommer før sex.
Maven er det primære centrum for kroppens sansuelle registrering af sult.
 
Livets første sandhed er ensbetydende med det kaloriemæssigt at overleve, hvilket er det samme som at være mæt. Sanskritordet sat betyder guddommelig sandhed. Sat betyder også at være mæt. I den forstand er opmærksomheden i maven det sted, hvor mad og 'livets mening' er organisk forbundne. At være opmærksom er ensbetydende med at overleve.

Maveområdet er det mest sensitive sted i vores krop. Maven og tarmene er det sted i kroppen, hvor den indre følebeholder har størst dybde og intensitet. Maven er i den forstand følelsesmæssigt rummelig. Vi kan have mavesansninger, der ligger dybt placerede, faktisk næsten helt ind til nyrerne og ryghvirvlerne. 
 
Maven er også, måske i kraft af dens knoglemæssige ubeskyttethed, blevet til centrum for den del af vort operativsystem, der varetager de livsnødvendige følelser, angst og aggression. I den kinesiske akupressurfilosofi sidder angsten i tyndtarmsmeridianen.
 
I kapitlet Den indre og den ydre person er maveområdet beskrevet som vor indre persons hovedsæde. Bevidstheden og opmærksomhedens erobring mave-tarmområdet er den vanskeligste af alle meditative opgaver, men ikke desto mindre en forudsætning for at 'kende' sig selv. Intet sted i den indre krops landskaber er metaforen til brand- og vandmænd mere passende i forsøget på at identificere sanse- og følemønstre.
 
Eftersom dette overlevelsescentrum primært er knyttet til sansningen af sult, vil mavens opmærksomheds-antenne folde sig ud, når vi er sultne og derfor går på kaloriejagt. Det får os til at gå ind i jægerens urgamle tilstand af ventende spændthed. Denne energi er værdifuld i Meditation, og det er derfor en god ting at meditere på tom mave.

Tarmhjernen

På billedet til venstre af den Tibetanske' medicinbuddha', Lama Tashi Namgyal, Buddhaen for healing, ser vi ham sidde med et solidt greb om den sorte billardkugle. Kuglen er placeret i maveområdet, lidt under navlen. Inkafiguren til højre peger ligeledes på maven som et vigtigt centrum. Her er dette centrum oven i købet fremstillet som et selvstændigt hoved. I følge ny forskning indeholder vores tarme omkring 100 millioner hjerneceller! Det er flere hjerneceller end der sidder i rygraden. Alle de 30 forskellige signalstoffer, man kender fra hjernen, er efterhånden også identificeret i tarmen. Denne tarmhjerne styrer faktisk vort liv i en grad der gør vor hjerne, der ellers tror den styrer slagets gang, til et appendiks. At fremkalde et smil på det nederste hoved i figuren til højre er en af den meditative følesansnings vigtigste opgaver!  Tarmhjernen siger: jeg føler - sommerfugle i maven - altså er jeg.  En glad tarmhjerne lever som et barn af to ting: mad og kærlig opmærksomhed.
  

Den
opmærksomme maves særlige polaritet
Som nævnt er opmærksomhedens sansninger konfigureret ud fra Darwins første bud: overlevelse. Sansninger evalueres løbende og lynhurtigt ud fra, om de tilhører den gode overlevelse eller den onde tilintetgørelse.
    
Der er imidlertid i den sansende opmærksomhed ikke symmetri mellem positive overlevelsesfølelser og negative trusselsfølelser. Vi er ikke numerisk set lige så glade for at overleve, som vi frygter at gå til grunde. Polariteten i sansningen er langt snarere spændt ud mellem neutral mæthed og trusselssansning, altså mellem negative følelser og ingen, eller neutrale følelser. Opmærksomheden fungerer her lidt som en binær computer i et regnefelt mellem nul og minus en.

Drevet alene ud fra mavens grådige krav bliver vi aldrig lykkelige, for når vi når mavens mål får vi lyst til at sove. Faktisk er det værste, der kan ske for os, at vore ønsker går i opfyldelse. For så ankommer vi i den meningsløse ligegyldighed, der fik de gamle romere til at begå selvmord af kedsomhed i deres ellers endeløse orgier.

Solar plexus
Solar plexus er stedet hvor den store mellemgulvmuskel er fæstnet på undersiden af brystbenet. Dette område er sædet for, hvad man kalder 'lavere' følelser såsom aggression og vrede. Jeg regner her mellemgulvsmusklen med til solar plexusområdet. Måske vil du kunne nikke genkendende til den kildrende fornemmelse, der kan opstå i mellemgulvsmusklen i forbindelse med spændende eller spændte situationer. Især vil sansninger i dette område aktives i forbindelse med bevidste og ubevidste spændinger forårsaget af konflikter og magtkampe i sociale sociale hierarkier. Mellemgulvsmusklen påvirker gennem dens vejrtrækningsfunktion sansemønstrene i lungeområdet. Maven er imidlertid også stærkt påvirket af mellemgulvsmusklens energetiske aktiviteter. Solar plexus er derfor på en måde også et krydspunkt hvorigennem mavesansninger kan gå i feedback med vejrtrækningen og dermed sansemønstrene i lungerne. Et typisk feedback i dette område er at angst i tarmene bliver vendt til aggression i solar plexus og det nedre lungeområde.
 
Brystregionen

I brystregionen finder vi to vigtige organer, henholdsvis lungerne og hjertet.

Lungerne
Lungerne er gennem vejrtrækningens dobbelte funktionsmåde, hvor vi er i stand til at trække vejret både ved hjælp af mellemgulvet og ribbenene, skueplads for både 'højere' og 'lavere' følelser. Det er alment kendt, at vejrtrækningen spiller en afgørende rolle for ens sindstilstand.
 
Et gammelt mundheld siger at sorgen bor i lungerne. Ud fra min egen erfaring vil jeg hævde, at kærligheden, som af traditionen har fået henvist en plads i hjertet, mindst ligeså meget hører til her. Gamle vendinger, som i vor mere kyniske tid har mistet deres relevans, vidner om brystets rolle som bærer af følelser: brystet svulmede af kærlighed.

Hjertet
Hjertet, er blevet en universel metafor for kærlighed, dog en kærlighed hvor hjerte også kan rime på smerte. Vi kan føle os lette og tunge om hjertet. Hjertet er historisk set, blevet den altdominerende metafor for den højeste af alle følelser i opmærksomhed, nemlig kærlighed. Sådan som jeg erfarer det i det introspektive laboratorium, så deler hele forsiden af brystregionen, altså både hjerte og lunger, en hel vifte af følelser, der i højere grad end andre steder i kroppen er bevidstgjort gennem navngivning.
 

Rent artshistorisk giver det god mening at vore følelser af kærlighed sidder i brystet. For det er her vi siden tiden hvor vi var aber har holdt vort afkom ind til os. Følelsen af kærlighed skaber den sociale 'bonding', der er med til, at vi kan overleve succesfuldt som flokdyr.
I det meditativt bevidste menneskes liv bliver dette operativsystem genbrugt - denne gang ikke for at skabe social bonding med familien, klanen, stammen og nationen, men til at føle enhed med alt.


Halsen
Halsens vigtigste funktion er som overgang mellem torso og hoved. Den er en kanal, der sørger for transport af ilt, blod og næring. Alle disse essentielle transportveje bliver truede, hvis struben/halsen, med en kendt vending snører sig sammen. Følelsen af angst i maveregionen er derfor næsten altid ledsaget af følelsen af en knude eller en klump i halsen.
Halsens relative sårbarhed har gjort den angstfulde eller ubehagelige oplevelse af ikke at kunne få luft til centralfølelsen i dette område. Dette kvælende følemønster er yderligere blevet cementeret af vor historiske hukommelse om hængninger, halshugninger osv.
Halsens polaritet minder derfor om mavens, som den er forbundet med, nemlig fra 'negative' følelser til nul. Det bør lige nævnes at nul her ikke er nul. Det foregår 'noget'. Dette noget vil blive beskrevet i kapitlet Bevidsthedens frigørelse.
 
Hovedet
Den vågne bevidstheden er i det mindste i vor vesterlandske oplevelse af os selv placeret i hovedet. Subjektivt oplever jeg den som en oval sky med form som et æg med centrum i inde i hovedet. Hovedet er i det store hele et følelsesneutralt område. Den stærkeste følelse vi kan have i hovedet er hovedpine. Andre svagere sansemønstre kan være lethed, tyngde og en trykkende fornemmelse.
 
Ansigtet
Den mest bevidste del af kroppen er ansigtet. Ansigtet føler ikke i sig selv, men er som den scene, hvorpå vi kommunikerer i sprog og kropssprog, hvad vi føler, både over for os selv og andre. I ansigtet er området omkring munden det mest opmærksomme og sensitive.
 
Individualitet er en ny opfindelse, gjort af det vesterlandske menneske. Menneskets individualitet er nogle få tusind år gammel. Individualitetens signatur står først og fremmest skrevet i et menneskes ansigt. Sprog er ligeledes set i en evolutionær målestok et nyt fænomen knyttet den vågne bevidsthed og udtrykt gennem vort talende ansigt. Ansigtet udtrykker naturligvis også følelser, men i denne grænseflade har bevidstheden større kontrol kontrol over følelserne end noget andet sted i vores krop.

Arme og ben
Arme og ben er kendetegnede ved at de, på nær smerte, ikke er skueplads for grundfølelser, men kun kan registrere sansemønstre. Det mest opmærksomme i armene er hænderne og i benene fødderne. Hænderne er som vores vigtigste anatomisk indbyggede redskab uhyre opmærksomme sanseradarer. Derfor er det at meditere på energien i hænderne et godt sted at starte som meditativ nybegynder. Meditation er grundliggende et biofeed back fænomen. Des større sensitivitet, des mere feedback og dermed Meditation.
 
HØJERE OG LAVERE FØLELSER

Intueret i mit shamanlaboratorium, så sidder de ældste og mest 'primitive' følelser placeret i den underste del af kroppen. Des højere op i kropstræet vi bevæger os, des mere kompleks og nuanceret bliver følelsesregisteret. Allerøverst troner bevidstheden. Hovedet tjener som hjem for bevidsthedens tænkende vågenhed.
I den forstand er rejsen fra fod til isse rejsen fra arkaiske bevidsthedsformer til det nyeste og mest vågne lag af bevidstheden.

I vort daglige sprogbrug taler vi om højere og lavere følelser. Vi kan have en høj moralsk standard. Hvis nogle handler uretfærdigt over for os, kan vi finde på at udbryde: hvor lavt!

Et hoved i bevidsthed - en krop i opmærksomhed
Platon mente, at hovedet var den mest oplyste del af mennesket, fordi denne legemsdel var tættest på himlen og derfor det sted, hvor logos gjorde sin entre. Inspireret forlængelse af Platons iagttagelse kommer jeg atter tilbage til træet som et egnet billede på det mennes-kelige nervesystem. Den arkaiske opmærksomhed er her at ligne med træets usynlige rodnet Heroverfor blomstrer den menneskelige bevidsthed som træets krone.


Den øverste del af brystet, fra solar plexus og op til struben, vil for det heldige menneske som har realiseret åndelig selvkærlighed, kunne føles nærmest som en varm radiator.
 
Hvis man ikke tager det indiske chakrasystem alt for bogstaveligt, så kan det tjene som en glimrende billedlig fremstilling af opmærkede og bevidste centre i det menneskelige nervetræ. I hovedet sidder i følge de fleste spirituelle østlige traditioner Den tusindbladede Lotus, symbolet på den fuldt udfoldede bevidsthed. Fra hjertet og nedefter har vi forskellige centre, der varetager vor overlevelse i opmærksomhed.


Hvor banalt det end kan synes, så ser det faktisk ud til, at vort livstræ forsøger at vokse ind i himlen i den forstand, at de mere primitive forplantnings og overlevelsesfølelser sidder placeret i den nederste halvdel af kroppen, fra solar plexus og ned til ringmusklen og de mere ud
viklede følelser heroverfor hører til i den øverste halvdel, nemlig fra solar plexus og op til struben.
 
Lige i midten, mellem det underste og det øverste land er hjerte-lungeområdet. I chakrafilosofien er hjertechakraet placeret lige i midten, med tre chakraer forneden og tre foroven.
 
Hjertet kan som chakraernes balancepunkt kommunikere både nedad og opad i det menneskelige sansetræ. Hjertet kan i den forstand tale udtrykke både kroppen og ånden.  Rent sprogligt kan vi føle os både lette og tunge om hjertet. Disse sproglige formuleringer giver i sig selv et fingerpeg om, hvor disse følesansninger kommer fra.

 

 


Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com