Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
 


Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 







 

Foreslåede læseveje:

 
Bevidsthed & evolution

Hvad er opmærksomhed

Hvad er bevidsthed

Usamtidige styresystemer

 
Bevidsthedens frigørelse
 


Hvad er opmærksomhed

Lidelse og Meditation

Meditativ pixellering

Integral smertemeditation

















































































































































































































































En interessant lille observation
jeg har gjort i mit arbejde med meditationsundervisning er,
at nogle mennesker er i stand
til at have opmærksomheden
fokuseret på flere kropsdele
samtidig, mens andre kun kan
være et sted ad gangen i en kropsscanning. Du kan selv let
finde ud af, hvilken type du er
ved at lukke øjnene, mærke
dig selv indvendigt, vælge
hænderne som fokuspunkt
og dernæst fødderne. Nogle mennesker er fra naturens
hånd i stand til at mærke
hele den indvendige krop på
én gang, andre har det
lettest ved at fokusere på
en ting ad gangen.




Synssansen er i vor kultur
den sans, der er mest prioriteret.
Vi siger f. eks: Så du den koncert? Som musiker har jeg i årevis hørt musik beskrevet som set. Især
er det kulturligt trænede
læseblik en bevidsthedens

tanketjener.

 


































































































































































































Lugtesansen er på
samme måde som
følesansen en ursans.
Inden for sufitraditionen
anveder man parfumer i
Meditationsritualer



 


KROPPENS INDRE LANDSKABER

Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Mirabai

Kroppens forskellige anatomiske verdensaldre
Vor urgamle krop er som biologisk verdensmasse sammensat af alle de biooperativsystemer livet har udviklet siden sin spæde start. Vi er levende efterdønninger rejst fra og af urhavet, og dermed bærere af information fra alle tidsaldre. En logisk konsekvens af dette er, at kroppens enkelte anatomiske dele ikke har samme alder. Nogle dele af kroppen styres af gammelt biosoftware, andet af nyere og helt nye systemer. Kun de allernyeste af hjernens styresystemer er vågenbevidste. Ældre systemer er forankret i opmærksomhed. Jo ældre de er, des mere sovende er de. Den største del af vort liv leves derfor i ubevidsthed - ikke på grund af freudiansk fortrængning, men på grund af vor Quasimodolignende krops usamtidige sammensætning af forældet genetisk software helt tilbage til vor transpersonelle eksistens som encellede væsner i urhavet.

Kroppens baggårde
Vore hjem er en spejling af vort indre fragmenterede sind. Kælderrum og pulterkamre er sædvanligvis ikke er ryddet så godt op som vor dagligstue. Forhaver og husfacader er ofte pænere end baghaver, baggårde og baghuse. Hvad enten det drejer sig om det indre eller det ydre liv, så kræver det overskud at rydde op.
 
På lignende vis gentager klaner, klasser og lande spejlingen af sindstilstande kollektivt. Nyrige U-landes middelklasser har velordnede huse og haver, omkranset af en mur. Deres affald smider de over på den anden side af muren, mens EU dumper giftigt affald i Afrika.
 
Celler i blade kan ikke skille sig af med affald, men deponerer det i stedet internt i en vacuole, så bladet langsomt bliver mere og mere bittert efterhånden, som sommeren skrider frem. Dyriske celler og dermed også mennesker har i modsætning til planteceller et udskilningssystem. En krop er i den forstand et cellekolonialiseret samfund, der på samme måde som lande gemmer affald ved at skubbe det nedad og bagud, så det til sidst havner i de ældste og mest ubevidste dele af samfundskroppen. Således udlever og lider de ældste dele af vor krop konsekvenserne af vort daglige livs konflikter og mangel på overskud, der som emotionelt og fysisk affald sætter sig i de anatomiske zoner, hvor vi er mindst bevidste.
Ting, som ikke kan omsættes eller udskilles, bliver i stedet deponeret og isoleret der, hvor ingen ser det.

Des hurtigere vor civiliseringsproces foregår, des større bliver usamtidigheden mellem nye og gamle operativsystemer i os. Konsekvensen er at vi bliver fremmede over for vores egen urkrop. Dyret i os lider og en hel vifte af nye psykopatologiske selskadende adfærdsformer opstår, hvor det overciviliserede overkontrollerede menneske praktiserer selvskadende adfærd.

Meditativ bevidst opmærksomhed kultiveret i kroppens indre rum er i min optik her et fantastisk healende redskab, idet Meditation forstærker vor evne til udskillelse.

Jeg tager min egen krop og mit eget liv som dokumentation for denne påstand.
 
Man kan ikke rydde op i et mørkt rum. Meditation er at tænde lys i de mørkeste dele af vor eksistens. Kun vågenbevidsthedens lysende operativsystem vil kunne rydde op i de singulært voksende udfordringer, som det enkelte individ og dets kollektivt forstærkede laveste fællesnævner bestående af ren ubevidsthed har skabt.
 

Meditativ dissektion af den indre krop

 
Det har gang på gang slået mig, hvorledes vi på den ene side lever vort liv i, af og ud fra følelser, men på den anden side ikke er særligt klar over, hvor i kroppen disse følelser som rene sansninger holder til. Første skridt på den vej, der fører til selverkendelse, starter med bevidst opmærksomt i meditativ introspektion at undersøge, hvor i kroppen følelsernes elektrokemiske sansemønstre hører til. I det følgende vil jeg derfor præsentere korte og fragmentariske stikprøver fra den indre krops sanse- og følelandskaber, som de rent fænomenologisk opmærkes i mit indre meditationslaboratorium. Gennemgangen er på ingen måde tænkt som et færdigt katalog. Det er nærmere et subjektivt og fragmentarisk oplæg, der kan tjene som en op- eller udfordring til den, der er modig og interesseret nok til selv at tage på opdagelsesrejse i dette nærmest ukendte indre sanseland.

Først af alt må vi blive meditativt fortrolige med vor indre krop.

Kroppen set forfra og bagfra
Kroppens sanseradar er fremadrettet. Det indre sanseliv kommunikerer fortrinsvist med forsiden af kroppen. At vi bærer vore bevidste følelser foran os, giver god mening. Vi kommunikerer med forsiden af kroppen, for det er nu engang bedre set i et overlevelsesperspektiv at stå ansigt til ansigt med en fare, en fjende eller en ven.
 
Kroppens bagside er heroverfor som The dark side of the Moon. Det vise sprog fortæller os om, hvordan ubehagelige oplevelser og følelser kommer bag på os. Bagsiden af kroppen styres overvejende af ældre og derfor mere ubevidste og reflektoriske operativsystemer. Det betyder ikke, at bagsiden af kroppen, der ikke føler i ordets egentlige forstand ikke har sansninger. Vi kan alle mærke noget i eksempelvis nakken, skuldrene eller lemmerne. Dette noget er blot ikke samlet i grundfølelser i vor pattedyrhjerne og derfor heller ikke begrebsliggjort af bevidstheden. Kroppens mørke bagside er derfor et egnet sted til at dumpe emotionelt affald, bl.a. i form af muskelspændinger i nakke, ryg og lænd, ja selv ned af bagbenene. På massagebriksen viser overkontrol sig ofte i form af en spændt bagside.
 
Forsiden af kroppen er i naturlig forlængelse heraf skueplads for de grundfølelser, vi er bedst til at bevidstgøre og dermed sprogliggøre. Disse 'energier' peger, hvad enten det er genitalernes seksuelle ophidselse, vor maves sult eller uro, kærligheden eller sorgen i brystet og hjertet, fremad som kompasnåle. Vi bærer så at sige vore følelser foran os. Torsoens indre sanserum er subjektivt oplevet større end kroppens reelle størrelse og det strækker sig fremad - ikke bagud.  Du kan kort efterprøve dette ved at lukke øjnene og for en stund scanne din indre energikrop. Tag en tur i maven, når du er sulten. Det bioelektriske sansemønster vi i bevidstheden navngiver med ordet sult, vil opmærket i det indre faktisk føles som værende større og rækkende længere ud end mavens aktuelle størrelse. Vore sansninger og grundfølelser udspilles på en teaterscene, der strækker sig 15 til 30 cm ud foran kroppen.
   
Kroppen i et længdesnit
Menneskekroppen er ikke blot usamtidigt sammensat af flere evolutionære aldre fra for til bag. Også betragtet i et længdesnits perspektiv, fra bund til top, kan vi udgrave flere arkæologiske lag. Kroppen så at sige rejser sig fra arkaisk ubevidst opmærksomhed i halebenet til moderne vågenbevidsthed i hovedet. Som ofte nævnt er den vågne bevidsthed evolutionært vort sidst ankomne styresystem. De opmærksomme og derfor ældste styresystemer sidder fra anus, og op til struben. Centrum er her maven, hjertet og lungerne. Disse tre områder er grundfølelsernes hjem. Resten af kroppen har ikke følelser, men 'kun' sansninger.
 
Torsoen
Torsoen rummer den vigtigste del af sansekroppen. Sansede følemønstre lever og udfoldes her fra halebenet og op til struben. Herfra kan de stråle ud i hoved, arme og ben som føletrådene på en vandmand. En lille del af disse sansemønstre er samlet i grundfølelser som sult, glæde, kærlighed, vrede osv. Arme, ben og hoved har også vigtige energicentre, men kendetegnene for disse er, at der ingen grundfølelser er - kun sansninger.
  
Halebenet
Det eneste sted på bagsiden af kroppen vi har kraftigere sansede følelser er i halebenet og området omkring det. Dette skyldes sandsynligvis, at der her stadig sidder en masse rudimentære nerver, som vi artshistorisk brugte til at styre vor i dag tabte, men i vor tid som træklatrende væsner uhyre vigtige balanceskabende hale. Hver gang vi kigger ud over en afgrund eller i det hele taget føler os ude af balance eller livets balance truet, så vil dette områdes følemønstre aktiveres. Halebenets følelser er tæt på blot at være noget, at være energetiske sansninger. De minder mest af alt om en form for elektriske 'isninger'. Du kan selv efterprøve disse påstande i dit eget kropslaboratorium. Næste gang du står og ser ned i en afgrund, så gå så tæt på den som muligt, mens du opmærksomt scanner dit halebensområde.
 
Anus
Ringmusklen ligger tæt på halebenet. Den kan i introspektion opmærkes, sandsynligvis især i det civiliserede menneske, som et nervøst elektrisk sitrende cirkulært følemønster. Ja, faktisk vil det være en god ide opmærksomt i Meditation at gøre sig fortrolig med dette område, især mens du sidder på toilettet. Det cirkulære følemønster i anus er i stand til at føle stor velvære i det afførende øjeblik. Den ubevidste flovhed i dette område kan aflæses alene i det faktum, at du sikkert synes det er morsomt, det jeg skriver her, men når latteren har lagt sig, så  prøv at mediter over følgende: Mindst én gang om dagen oplever vi afføringens nydelse, dog uden rigtig at være klar over det. At kunne give slip i det hele taget, på vort livs miserable, men så dejligt trygge tilknytninger hænger intimt sammen med anus medfødte evne til at give slip og oven i købet nyde det! Det meste af tiden er ringmusklens job imidlertid det modsatte af at give slip. Det anale center arbejder sammen med halebenets balanceoperativsystem i den forstand, at det varetager vor selvkontrol. Når vi anstrenger os for at gøre et eller andet målrettet, er det ikke usædvanligt at ringmusklen trækker sig sammen, samtidig med at den hale, vi ikke længere har, står spændt i en bue opad. Vi kniber sprogligt set ballerne sammen, mens vor fantomhale står parat til at genskabe en potentielt truet balance, når vi står i en situation, hvor vi skal præstere for at overleve. Disse to samarbejdende operativsystemer er i deres ordløshed blandt de mest sovende instinktive overlevelsessystemer, vi er i besiddelse af.
 
Kønsorganerne
Des mere 'primitiv' energi, der er i en sansning, des sværere er det for vågenbevidstheden at opretholde sig selv i mødet med den. Kønsorganernes sanseenergier er set ud fra dette perspektiv tættere på bevidstgørelse og sprogliggørelse end haleben- og anusområdet.
Vi har her betegnende ord som f.eks. ophidselse, begær, lyst, lystfølelse og liderlighed.
Begæret er dog stadig dunkelt og skjult. Det er stadig lang vej til Bonoboabernes seksualiserede fredskultur.

Vigtige forstyrrelser i den daglige drift
Drifternes
fornemste opgave, ud over reproduktion og lyst, er at forstyrre balancen i sociale systemer. Nutid, historie og litteratur er fulde af eksempler på lidenskabens vildveje. Fra de Islandske folkeviser til Mata Hari til Bill Clinton til Strauss Kahn går den rejsningens seksuelle strøm, der som en højere orden i kaos 'bypasser' de etablerede kulturelle og politiske kommandoveje. Sex kan få selv de mest civiliserede mennesker til at gøre 'ufornuftige' handlinger, der påvirker balancen mellem kaos og kosmos. Et kontrolsamfund har derfor som regel fanget kønsorganerne i et mentalt jerngreb. I medierne ser vi 100 gange mere vold end sex. Når Vesteuropa inden for de sidste 20 år er blevet mere og mere puritansk, så ser jeg her - ikke genkomsten af middelalderens skyld og skam - men individer, der med et forældet ego-operativsystem søger at imødegå den nuværende informations- og forandringseksplosion med øget kontrol. Alt det der sker spontant af sig selv, bliver potentielt truende og skal kontrolleres. Det outdatede og overophedede egokontrolapparat performer i stedet spontanitet med det resultat, at mennesket bliver fremmedgjort over for kroppens af sig selv fungerende seksualitet, samtidig med at det udstiller sin performede seksualitet i form af tatoveringer, body building osv, gerne hjulpet på vej i form af photoshoppede facebookavatariske udstillingstrofæer. Når denne kontrolskamredne krop ikke overraskende får vanskeligheder ved at performe sex, så bliver den hjulpet på vej med viagra og andre kosttilskud.
 

De seksuelle sansemønstres geografi
Seksualitetens sansemønstre er meget varierede i form og udstrækning. Seksuel ophidselse kan være koncentreret udelukkende som sansninger i kønsorganerne, men som regel vil den seksuelle energi forplante sig videre opad i torsoen: fra kønsorganerne og helt op til solar plexus. Seksuelle følelser og samleje kan også aktivere områder i kroppen over solar plexus, nemlig i hjerte og lungeområdet. Når det sker, oplever vi kærligt frem for kødeligt begær.
Hvis den seksuelle energi når helt op i halsen og hovedet vil vi, lidt banalt formuleret opleve åndelig kærlighed. Der er en intim forbindelse mellem ånd og sex. Den vil blive yderligere behandlet i afsnittet Spirituel lidenskab.
 

Opmærksomt uden skyld, skam eller kontrol, at mærke seksuelle lystfølelser er en vigtig del af et moderne meditativt liv.
 

Mave- og tarmområde - opmærksomhedens sultne sandhed
Sproget viser som så ofte før vej ind i kroppens skjulte åbenlysheder. Maven er her ikke nogen undtagelse. Den er faktisk fuld af ord. Formuleringer som, det skal jeg lige fordøje, anvendt i forbindelse med indoptagelsen af nye indsigter, som ikke ligger lige til sidebenet. Når man kommer ud for ubehagelige følelsesmæssige oplevelser, kan man beskrive det som kvalmende. Den engelske formulering gut feeling fortæller om en mave, der føler. Der sidder faktisk en indre følesansehjerne i maven. Den er i form af det enteriske nervesystem besiddelse af lige så mange hjerneceller, som der sidder i den forlængede rygmarv.

Mave- og tarmområdet er set ud fra et overlevelsesperspektiv vort måske vigtigste opmærksomheds-centrum og
i den sammenhæng endnu vigtigere meditativt at gennemtrænge end det seksuelle område. Mad kommer før sex.
Maven er det primære centrum for kroppens sansuelle registrering af sult.
 
Livets første sandhed er ensbetydende med det kaloriemæssigt at overleve, hvilket er det samme som at være mæt. Sanskritordet sat betyder guddommelig sandhed. Sat betyder også at være mæt. I den forstand er opmærksomheden i maven det sted, hvor mad og 'livets mening' er organisk forbundne. At være opmærksom er ensbetydende med at overleve.

Maveområdet er det mest sensitive sted i vores krop. Maven og tarmene er det sted i kroppen, hvor den indre følebeholder har størst dybde og intensitet. Maven er i den forstand følelsesmæssigt rummelig. Vi kan have mavesansninger, der ligger dybt placerede, faktisk næsten helt ind til nyrerne og ryghvirvlerne. 
 
Maven er også, måske i kraft af dens knoglemæssige ubeskyttethed, blevet til centrum for den del af vort operativsystem, der varetager de livsnødvendige følelser, angst og aggression. I den kinesiske akupressurfilosofi sidder angsten i tyndtarmsmeridianen.
 
I kapitlet Den indre og den ydre person er maveområdet beskrevet som vor indre persons hovedsæde. Bevidstheden og opmærksomhedens erobring mave-tarmområdet er den vanskeligste af alle meditative opgaver, men ikke desto mindre en forudsætning for at 'kende' sig selv. Intet sted i den indre krops landskaber er metaforen til brand- og vandmænd mere passende i forsøget på at identificere sanse- og følemønstre.
 
Eftersom dette overlevelsescentrum primært er knyttet til sansningen af sult, vil mavens opmærksomheds-antenne folde sig ud, når vi er sultne og derfor går på kaloriejagt. Det får os til at gå ind i jægerens urgamle tilstand af ventende spændthed. Denne energi er værdifuld i Meditation, og det er derfor en god ting at meditere på tom mave.

Tarmhjernen

På billedet til venstre af den Tibetanske' medicinbuddha', Lama Tashi Namgyal, Buddhaen for healing, ser vi ham sidde med et solidt greb om den sorte billardkugle. Kuglen er placeret i maveområdet, lidt under navlen. Inkafiguren til højre peger ligeledes på maven som et vigtigt centrum. Her er dette centrum oven i købet fremstillet som et selvstændigt hoved. I følge ny forskning indeholder vores tarme omkring 100 millioner hjerneceller! Det er flere hjerneceller end der sidder i rygraden. Alle de 30 forskellige signalstoffer, man kender fra hjernen, er efterhånden også identificeret i tarmen. Denne tarmhjerne styrer faktisk vort liv i en grad der gør vor hjerne, der ellers tror den styrer slagets gang, til et appendiks. At fremkalde et smil på det nederste hoved i figuren til højre er en af den meditative følesansnings vigtigste opgaver!  Tarmhjernen siger: jeg føler - sommerfugle i maven - altså er jeg.  En glad tarmhjerne lever som et barn af to ting: mad og kærlig opmærksomhed.
  

Den
opmærksomme maves særlige polaritet
Som nævnt er opmærksomhedens sansninger konfigureret ud fra Darwins første bud: overlevelse. Sansninger evalueres løbende og lynhurtigt ud fra, om de tilhører den gode overlevelse eller den onde tilintetgørelse.
    
Der er imidlertid i den sansende opmærksomhed ikke symmetri mellem positive overlevelsesfølelser og negative trusselsfølelser. Vi er ikke numerisk set lige så glade for at overleve, som vi frygter at gå til grunde. Polariteten i sansningen er langt snarere spændt ud mellem neutral mæthed og trusselssansning, altså mellem negative følelser og ingen, eller neutrale følelser. Opmærksomheden fungerer her lidt som en binær computer i et regnefelt mellem nul og minus en.

Drevet alene ud fra mavens grådige krav bliver vi aldrig lykkelige, for når vi når mavens mål får vi lyst til at sove. Faktisk er det værste, der kan ske for os, at vore ønsker går i opfyldelse. For så ankommer vi i den meningsløse ligegyldighed, der fik de gamle romere til at begå selvmord af kedsomhed i deres ellers endeløse orgier.

Solar plexus
Solar plexus er stedet hvor den store mellemgulvmuskel er fæstnet på undersiden af brystbenet. Dette område er sædet for, hvad man kalder 'lavere' følelser såsom aggression og vrede. Jeg regner her mellemgulvsmusklen med til solar plexusområdet. Måske vil du kunne nikke genkendende til den kildrende fornemmelse, der kan opstå i mellemgulvsmusklen i forbindelse med spændende eller spændte situationer. Især vil sansninger i dette område aktives i forbindelse med bevidste og ubevidste spændinger forårsaget af konflikter og magtkampe i sociale sociale hierarkier. Mellemgulvsmusklen påvirker gennem dens vejrtrækningsfunktion sansemønstrene i lungeområdet. Maven er imidlertid også stærkt påvirket af mellemgulvsmusklens energetiske aktiviteter. Solar plexus er derfor på en måde også et krydspunkt hvorigennem mavesansninger kan gå i feedback med vejrtrækningen og dermed sansemønstrene i lungerne. Et typisk feedback i dette område er at angst i tarmene bliver vendt til aggression i solar plexus og det nedre lungeområde.
 
Brystregionen

I brystregionen finder vi to vigtige organer, henholdsvis lungerne og hjertet.

Lungerne
Lungerne er gennem vejrtrækningens dobbelte funktionsmåde, hvor vi er i stand til at trække vejret både ved hjælp af mellemgulvet og ribbenene, skueplads for både 'højere' og 'lavere' følelser. Det er alment kendt, at vejrtrækningen spiller en afgørende rolle for ens sindstilstand.
 
Et gammelt mundheld siger at sorgen bor i lungerne. Ud fra min egen erfaring vil jeg hævde, at kærligheden, som af traditionen har fået henvist en plads i hjertet, mindst ligeså meget hører til her. Gamle vendinger, som i vor mere kyniske tid har mistet deres relevans, vidner om brystets rolle som bærer af følelser: brystet svulmede af kærlighed.

Hjertet
Hjertet, er blevet en universel metafor for kærlighed, dog en kærlighed hvor hjerte også kan rime på smerte. Vi kan føle os lette og tunge om hjertet. Hjertet er historisk set, blevet den altdominerende metafor for den højeste af alle følelser i opmærksomhed, nemlig kærlighed. Sådan som jeg erfarer det i det introspektive laboratorium, så deler hele forsiden af brystregionen, altså både hjerte og lunger, en hel vifte af følelser, der i højere grad end andre steder i kroppen er bevidstgjort gennem navngivning.
 

Rent artshistorisk giver det god mening at vore følelser af kærlighed sidder i brystet. For det er her vi siden tiden hvor vi var aber har holdt vort afkom ind til os. Følelsen af kærlighed skaber den sociale 'bonding', der er med til, at vi kan overleve succesfuldt som flokdyr.
I det meditativt bevidste menneskes liv bliver dette operativsystem genbrugt - denne gang ikke for at skabe social bonding med familien, klanen, stammen og nationen, men til at føle enhed med alt.


Halsen
Halsens vigtigste funktion er som overgang mellem torso og hoved. Den er en kanal, der sørger for transport af ilt, blod og næring. Alle disse essentielle transportveje bliver truede, hvis struben/halsen, med en kendt vending snører sig sammen. Følelsen af angst i maveregionen er derfor næsten altid ledsaget af følelsen af en knude eller en klump i halsen.
Halsens relative sårbarhed har gjort den angstfulde eller ubehagelige oplevelse af ikke at kunne få luft til centralfølelsen i dette område. Dette kvælende følemønster er yderligere blevet cementeret af vor historiske hukommelse om hængninger, halshugninger osv.
Halsens polaritet minder derfor om mavens, som den er forbundet med, nemlig fra 'negative' følelser til nul. Det bør lige nævnes at nul her ikke er nul. Det foregår 'noget'. Dette noget vil blive beskrevet i kapitlet Bevidsthedens frigørelse.
 
Hovedet
Den vågne bevidstheden er i det mindste i vor vesterlandske oplevelse af os selv placeret i hovedet. Subjektivt oplever jeg den som en oval sky med form som et æg med centrum i inde i hovedet. Hovedet er i det store hele et følelsesneutralt område. Den stærkeste følelse vi kan have i hovedet er hovedpine. Andre svagere sansemønstre kan være lethed, tyngde og en trykkende fornemmelse.
 
Ansigtet
Den mest bevidste del af kroppen er ansigtet. Ansigtet føler ikke i sig selv, men er som den scene, hvorpå vi kommunikerer i sprog og kropssprog, hvad vi føler, både over for os selv og andre. I ansigtet er området omkring munden det mest opmærksomme og sensitive.
 
Individualitet er en ny opfindelse, gjort af det vesterlandske menneske. Menneskets individualitet er nogle få tusind år gammel. Individualitetens signatur står først og fremmest skrevet i et menneskes ansigt. Sprog er ligeledes set i en evolutionær målestok et nyt fænomen knyttet den vågne bevidsthed og udtrykt gennem vort talende ansigt. Ansigtet udtrykker naturligvis også følelser, men i denne grænseflade har bevidstheden større kontrol kontrol over følelserne end noget andet sted i vores krop.

Arme og ben
Arme og ben er kendetegnede ved at de, på nær smerte, ikke er skueplads for grundfølelser, men kun kan registrere sansemønstre. Det mest opmærksomme i armene er hænderne og i benene fødderne. Hænderne er som vores vigtigste anatomisk indbyggede redskab uhyre opmærksomme sanseradarer. Derfor er det at meditere på energien i hænderne et godt sted at starte som meditativ nybegynder. Meditation er grundliggende et biofeed back fænomen. Des større sensitivitet, des mere feedback og dermed Meditation.
 
HØJERE OG LAVERE FØLELSER

Intueret i mit shamanlaboratorium, så sidder de ældste og mest 'primitive' følelser placeret i den underste del af kroppen. Des højere op i kropstræet vi bevæger os, des mere kompleks og nuanceret bliver følelsesregisteret. Allerøverst troner bevidstheden. Hovedet tjener som hjem for bevidsthedens tænkende vågenhed.
I den forstand er rejsen fra fod til isse rejsen fra arkaiske bevidsthedsformer til det nyeste og mest vågne lag af bevidstheden.

I vort daglige sprogbrug taler vi om højere og lavere følelser. Vi kan have en høj moralsk standard. Hvis nogle handler uretfærdigt over for os, kan vi finde på at udbryde: hvor lavt!

Et hoved i bevidsthed - en krop i opmærksomhed
Platon mente, at hovedet var den mest oplyste del af mennesket, fordi denne legemsdel var tættest på himlen og derfor det sted, hvor logos gjorde sin entre. Inspireret forlængelse af Platons iagttagelse kommer jeg atter tilbage til træet som et egnet billede på det mennes-kelige nervesystem. Den arkaiske opmærksomhed er her at ligne med træets usynlige rodnet Heroverfor blomstrer den menneskelige bevidsthed som træets krone.


Den øverste del af brystet, fra solar plexus og op til struben, vil for det heldige menneske som har realiseret åndelig selvkærlighed, kunne føles nærmest som en varm radiator.
 
Hvis man ikke tager det indiske chakrasystem alt for bogstaveligt, så kan det tjene som en glimrende billedlig fremstilling af opmærkede og bevidste centre i det menneskelige nervetræ. I hovedet sidder i følge de fleste spirituelle østlige traditioner Den tusindbladede Lotus, symbolet på den fuldt udfoldede bevidsthed. Fra hjertet og nedefter har vi forskellige centre, der varetager vor overlevelse i opmærksomhed.


Hvor banalt det end kan synes, så ser det faktisk ud til, at vort livstræ forsøger at vokse ind i himlen i den forstand, at de mere primitive forplantnings og overlevelsesfølelser sidder placeret i den nederste halvdel af kroppen, fra solar plexus og ned til ringmusklen og de mere ud
viklede følelser heroverfor hører til i den øverste halvdel, nemlig fra solar plexus og op til struben.
 
Lige i midten, mellem det underste og det øverste land er hjerte-lungeområdet. I chakrafilosofien er hjertechakraet placeret lige i midten, med tre chakraer forneden og tre foroven.
 
Hjertet kan som chakraernes balancepunkt kommunikere både nedad og opad i det menneskelige sansetræ. Hjertet kan i den forstand tale udtrykke både kroppen og ånden.  Rent sprogligt kan vi føle os både lette og tunge om hjertet. Disse sproglige formuleringer giver i sig selv et fingerpeg om, hvor disse følesansninger kommer fra.

 

 


Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com