Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 

 
Meditationsteknikker

Enkle begyndermeditationer
Mantrameditation
Hvem er jeg
Åndedrætsteknikker
Meditation med åbne øjne
'Øje til øje' Meditation
 



Integral smertemeditation
Healende hænder
Musikmeditation
Meditationsløb

Hvad der står i vejen for Meditation
 







 

Hvem er jeg... self enquiry


Sæt dig et behageligt sted hvor du ikke bliver forstyrret.

● Luk øjnene

● Stil dig selv med så stor oprigtighed som muligt spørgsmålet
Hvem er jeg...
 
● Måske vil der kommer der et svar der går på at du er sådan og sådan.
Du har det og det job, du er en mand eller kvinde der er x antal år gammel osv.
Så stil spørgsmålet
 
Hvem tænker det...
 

● Stil når det kommer naturligt igen spørgsmålet
 
Hvem er jeg...

 
● En meget typisk reaktion vil nu være at dit sind bliver forvirret og at
du vil begynde at tænke over det at tænke. Denne forvirring fører
ned i en spiral der i bedste fald får ens logiske sind til at kollapse.
Ofte bliver man bare mere forvirret end da man startede
hvem er jeg meditationen.

At føle frem for at tænke
Tricket er nu at føle frem for at tænke.
Lyt til kroppen - mærk din vej ud af hovedet.
Hver gang du stiller hvem er jeg-sprørgsmålet, så mærk energien i din
krop frem for at følge tankernes endeløse spiral. Hver gang du stiller dette feedback
spørgsmål
med oprigtighed, så vil 'energistrømmene' i din krop ændre sig radikalt.

Denne meditationsform kan således også bruges til at
sætte turbo på følesansmeditationen.


● Du kan faktisk stille dette spørgsmål til dig selv hvorsomhelst og nårsomhelst:
når du interagerer med andre mennesker, når du går i supermarkedet,
når du arbejder, når du sidder på toilettet og før du falder i søvn.

 ۞

Hvem er jeg er ikke en intellektuel øvelse, men derimod et eksistentielt spørgsmål der trækker gulvtæppet væk under den der spørger hvem er jeg.

Hvem er jeg
er et uløseligt paradoks.
 

Det meditative spørgsmål Hvem er jeg var den eneste meditationsteknik den Indiske vismand Ramana Maharshi anbefalede.

Den store lærermester Poonjaji sagde til mig at man kun behøvede at stille dette spørgsmål én gang i sit liv, hvis man virkelig var rede til det. At meditere spørgsmålet  hvem er jeg er en af de 'meditationsteknikker' der er vanskeligst at praktisere. Til gengæld er det en meditationsform der er stort set uden tolerance forstået på den måde at den ikke mister sin kraft selv efter adskillige årtiers brug. Ramana Maharshi har selv sagt at denne teknik er så effektiv fordi den hugger egoets rødder over ved træets fod. I grunden er hvem er jeg ikke nogen teknik, ej heller en meditation.
Hvem er jeg er evigt frisk fordi du aldrig vil finde et svar. Den der spørger kan nemlig ikke finde sig selv. Vi vil gerne vide så meget. Men fakta er at vi aner ikke hvem dette 'jeg' er der ønsker at vide.

Spørgsmålet hvem er jeg  minder om Russels paradoks. Hvem er jeg kan ikke give et logisk svar.

Ramana Maharshi sagde når den der ser søger efter at finde seeren er han som detektiven der er på jagt efter en forbryder der er ham selv. Udsagnet hvem er jeg er lige så paradoksalt som udsagnet jeg lyver.

En dybere intellektuel forståelse af dette paradoks kan du få ved at læse kapitlet om den mirakuløse fraktale bevidsthed.
 
Hvem er jeg tiltrækker inspiration fra kvantefysikkens verden. Kvantefysikken lærer os at det ikke er muligt at undersøge noget uden samtidig at påvirke forskningsresultatet.  Når en videnskabsmand besøger et stammesamfund for første gang vil det stammesamfund han møder allerede være totalt ændret på grund af hans tilstedeværelse.

Denne undersøgelsespåvirkning af det undersøgte er især karakteristisk for kvanteplanet. Men fænomenet bevidsthed er måske et endnu mere 'subtilt' aspekt af kvantemekanik. Jeg føler mig ret sikker på at videnskaben i en ikke alt for fjern fremtid vil blive i stand til at indlæse bevidsthed som en udvidet, men integral del af  kvantefysikken. Faktisk er der meget der tyder på at de allerede er ved at få gåsen ud af flasken.
  
Når det undersøgte ændres af undersøgelsen er det klart at det 'jeg' der stillede spørgsmålet hvem er jeg, ikke vil være det samme efter spørgsmålet. Når 'jeg' spørger ind til 'jeg' er det som at stille to spejle op over for hinanden. De forsvinder ind i hinandens spejlinger.
Så spørgsmålet hvem er jeg vil, når det stilles med stor følelsesmæssig oprigtighed aldrig levere noget svar, men kun et mysterium der ikke kan forklares, men kun leves.

At leve sig selv som et dybt vidunderligt mysterium er Meditation.

Mvh Gunnar Mühlmann