Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
     

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 







Professor Brinkmanns
Bemærkelses_
værdige Nej


HVAD ER MEDITATION.DK

Der er intet sandt noget sted,
Det sande findes intetsteds.
Siger du, at du ser det sande;
Er dette syn ej det sande.
Hui Neng

Lad mig indledningsvist minde læseren og mig selv om, hvor lidt jeg ved, at jeg ved.

Tro ikke på mig og mine ord. Tro ikke på nogen organiseret religion, guru eller åndelig vejleder. Tro ej heller blindt på videnskaben. Den ynder at fremstille sig selv som værdifri og objektiv, men tjener ofte i det skjulte den samme gud som de religiøse autoriteter: nemlig magt og mammon. For intet menneske kan - hverken iført kitler eler kåber - springe over sin egen skygge.
 
Lad dig i stedet inspirere af de informationer du tiltrækker og dyk så med hele din oprigtige væren ind i dig selv. Find her dit eget svar. Form dette svar med dine egne ord og gør med det, hvad du vil.

 

Teksterne på Meditation.dk er skrevet over et længere tidsforløb. De dækker derfor ikke præcist det 'sted' jeg befinder mig i dette øjeblik - et sted, der altid er flydende.
Det er skabt af alle de værdifulde 'fejltagelser' jeg har begået i mit liv ... indtil nu. 

Meditation handler om vigtigheden af fejltrin og usikkerhed.

I de næsten fire årtier jeg har mediteret, har jeg været vidne til mange religiøse bevægelser i ekstase flyve op mod solen med voksvinger. I fordækt autoritære fællesskaber bundet sammen af utallige uskrevne regler dyrkede de meditation med stor ihærdighed for efter en årrække at styrte mod jorden.

Kollektiv begejstring er som et forbrugslån, der før eller siden skal betales tilbage med renter.
 
Hvordan er livet efter at dopaminerne fra den kollektive begejstring er fordampet?
 
Det er her fårene bliver skilt fra bukkene. Nogle opgav Meditation i skuffelse. Andre valgte som overlevelsesstrategi at forvandles til indtørrede ritualvæsner, sammenbidt omkring deres meditative praksis - ofte i blind solidaritet over for den religiøse organisation, der havde defloreret dem i deres åndelige ungdom - og nu, efter organisationens solstormende forsøg på at nå toppen i det åndelige pyramidespil, humpede videre på krykker.
Andre valgte at hoppe fra guru til guru omhyggeligt shoppet fra unge bevægelser, der i deres evolutionshistorie var på vej mod solen. Gennem denne fint tilrettelagte timing, forsøgte denne type mediterende evigt at gentage den første forelskelses beruselse.
 
De heldige af os - ja, sådan bør det formuleres, hvis man vil undgå hyklerisk falsk beskedenhed - lærte af vore fejltagelser og blev til, hvad jeg vil kalde lykkelige mediterende.
 
Vor perfekte imperfektion
 

Meister Eckhart siger:

Mennesket må søge 'Gud' gennem fejltagelser, forglemmelser og tåbelighed.

Intet er mere dækkende for min åndelige sti, der var så glat og smal, at jeg faldt i grøften en million gange. I dag ved jeg, at selve faldet var stien. Den lykkelige mediterende er den, der modnet gennem kostbare fejltagelser, indser dette og derefter tager ansvaret for sit eget liv ved at opgive sig selv til sit eget hjerte. Efter denne overgivelse er det ikke nødvendigt længere at meditere. Man bliver i stedet spontant mediteret af sin egen Selvkærlighed.
 
Hvad kan jeg så fortælle lige nu fra dette udsigtspunkt? Jeg kan sige, at jeg ser ingen absolutte åndelige sandheder ud over det ordløse mysterium, der lever i hvert enkelt menneskes hjerte.
 
Spørgsmålet er, om det blot lever der eller det også leves.
 
Lyt derfor til disse ord som skrøbelig intuitiv menneskesang. De er bidrag fra et enkelt kontrapunkt i det i vore dage voksende kor af åndelige sangere på opdagelsesrejse i altings musikalsk-matematiske harmoni. I denne harmoni er de blå toners disharmoni måske det smukkeste af alt.
   
Jeg skriver derfor ikke denne tekst for at advare dig mod at blive træde ved siden af eller blive forført til at tro, at du går saligt i takt på en åndelig sti uden faldgruber. Tværtimod!
  
Hvis immunforsvaret i din krop skal skal være stærkt, så hold op med at vaske hænder hele tiden.
 
Hvordan kan du blive smittet med den egodræbende Buddhavirus, hvis du hele tiden beskytter dig mod livet med den sterile plastfolie som intellektuel forståelse og akademisk lærdom giver?  
 
Hvis du lytter til gode råd, så bliver dit hoved klogere. Hvis du først taler, når du har tænkt, så sidder dit hoved i sandhed øverst på stagen.
 
Hvis du derimod følger dine egne 'dumme' indskydelser, så bliver din krop klogere.
 
Kloge hoveder kultiveres i det akademiske set and setting. Fred være med det.
 
En vis krop er fuld af sprækker - og det er netop her lyset trænger ind.
En vis krop er fuld af følsomme sår. De heles ikke ved at dækkes af skorpe, men ved at vokse sammen med andre menneskers åbne følsomhed - for til sidst at blive til verdens kød.
 
Her er det vigtigste af alt, at du selv har oplevet at snuble ned i din egen urgrund.
Vejen til meditativ selvkærlighed er ikke brolagt af teknikker og praksis. For vi er ikke maskiner.
 
For at få succes i den åndelige verden er det vigtigt som minimum at fordoble sin fejlrate. For at gøre det, er det imidlertid lige så vigtigt at komme hurtigt op på stien igen, når man har erkendt sine fejltrin. Det er selve erkendelsen og den efterfølgende kursændring, der skaber den flerdimensionale dybde, hvori du kan udfolde dit indre sejl.
 
For den, der således bliver samlet i selvkærlighed, vil der være enhed i verdens uendelige hellige geometri. Her er imperfektion en højere form for perfektion på samme måde som tonalis diabolus, djævlens interval er i bluesmusikerens sublime smerteskrig eller i dit eller mit utilfredse råb om forandring.
 
Det vidunderlige er - ja selve den følte tilstand jeg hviler i, fortæller at:
 
Rastløshed fuldkommengør det sublimt perfektes matematiske anomali i form af en evigt snublende og dog stadigt på afgrundens kant dansende tåbe.  
 
Hvis denne tale var ufordøjelig, så er følgende udsagn mere end nok:

Alt er perfekt, som det er

 

Meditation og ikke-viden


Sælg din klogskab og køb rådvildhed
Klogskab er blot en anskuelse,
rådvildhed er intuition.
Rumi

Efter et langt liv i Meditation er jeg stadig ikke klar over, hvordan man Mediterer.
 
For meditation er noget, der sker hinsides mit bevidste kontrol-jeg's domæner. Det siger derfor sig selv, at enhver form for meditationsteknik kun vil have en begrænset levetid.

Måske kan jeg intuitivt pege på et sted, hvor meditation kan ske... måske...  Dette sted flytter sig i et konstant flow, så man skal være vågen for at carpe meditation. Det er som i filmen Matrix: Ingen ved hvorfra telefonopkaldet kommer, før det sker.
 
Alene af den grund er
Meditation.dk ikke et akademisk eller et videnskabeligt projekt. Et sådant projekt ville kun give mening, hvis jeg vidste noget om, hvordan man mediterer og sammen med andre, der også vidste det, kunne fastholde meditation i en solid subjekt-objekt relation.
 
En akademisk skolet hjerne skrev engang i forbindelse med læsning på Meditation.dk følgende til mig:

Hvor har egentlig du disse informationer fra? Hvilken videnskabelig undersøgelse kan du henvise til? Hvor er i det hele taget dine kilder? For det er da forhåbentlig ikke noget, du selv sidder og finder på?!
 

Mit svar er: Jo, det er noget jeg selv intuitivt 'finder på'.

I forlængelse heraf har jeg ikke anvendt præcise kildeangivelser. Dette er bevidst for at understrege, at jeg primært ikke behøver at afstive mine indsigter med, hvad andre har tænkt.

'Jeg ved, at jeg intet ved.'
Sokrates - (kursiveret som jeg forstår ham)

Der er her på disse sider langt snarere tale om min skrøbelige og subjektive sandhed her og nu - skrevet i ønsket om frihed fra konventioner og i frihed fra ønsket om anerkendelse eller forståelse. Teksterne er opstået i et frit fald i flow... uden så meget som et strejf af anstrengelse - på samme måde som Meditation kun kan ske af sig selv. Alt, hvad der er skrevet her, er først og fremmest erfaret i mit indre tungetalende shamanistisk meditative laboratorium.
 

Det skader naturligvis ikke at konsultere fornuften stemme, når ens indre shaman reciterer urgrundens rytmer, men lad det være en fornuft, der har opdaget, at den selv står på selvsamme urgrunds rene ukendthed.
 
Selverkendt ydmyg videnskab er derfor en værdifuld evidensbaseret trosretning, som jeg afgjort bekender mig til.

 

Mystikernes transhistoriske bevidsthedsfællesskab


Buddha, Eckhart and I all teach the same
Schopenhauer

... har derfor en Mystiker ikke saa stor Betydning for den larmende samtid,
som efter i Tidens Forløb i Historiens Stilhed for den lyttende Aandsbeslægtede.
Søren Kierkegaard (Pap.III A70)

Mystikere fra alle traditioner, tider og steder har en form for transhistorisk fællesskab. Dette er grundet i deres direkte erfaring af højere, intensiverede, bevidsthedstilstande.
   
Samhørigheden mellem vestlige og østlige mystikere har ikke primært været et resultat af, at mystikerne har siddet og læst hinandens skrifter. Den mystiske erfaring er på en gang både dybt personlig og fællesmenneskelig universel. Den vitaliserer selv menneskets dybeste biologiske rødder og kan sandsynligvis føres helt tilbage til de første huleboeres erfaringer med psylocybinsvampe. Nyere forskning har fundet arketypiske hallucinogene mønstre i hulemalerierne. På samme måde vil den mystiske erfarings arketype være så gennemgribende intens, anderledes og transkulturel, at det alene kan forklare mystikernes stærkt fælles sprogbrug.
    
De fleste akademiske traditioner er her gået helt galt i byen med hensyn til mystikerne. De tror, at mystikerne lige som dem selv sidder og læser bøger og derefter citerer hinandens formuleringer. Mystikere er imidlertid ikke akademikere, og det er umuligt at forstå dem, medmindre man selv ligner dem, hvilket vil sige at man selv har haft mystiske erfaringer.
 
Hvor akademikere citerer ydre kilder, så referer mystikere primært til den indre kilde.
   
Bortset fra den akademiske interesse har mystikere i vesten ikke haft den store betydning. De har som Meister Eckhart haft travlt med at pakke deres formuleringer ind, så de ikke sammen med dem endte på bålet. Meister Eckhart blev dømt af inkvisitionen sammen med mange andre mystikere. I vesten virkede mystikernes liv og lære fremmed for udenforstående. De blev derfor kaldt for mystikere og deres erfaringer for mystiske.
 
Anderledes respekt fik deres brødre og søstre i østen. Hvor mystikernes erfaring i østen blev toneangivende, blev de vestlige mystikere i bedste fald til en sagte kontrapunktisk modstemme til en mere groft buldrende hovedstemme.

Nu er spørgsmålet... Hvad sker der for den den lyttende Aandsbeslægtede?

Mit svar er: Resonnans....

 

'Resonement' frem for ræsonnement

  
Den der ikke fatter denne tale,
han skal ikke bekymre
sit hjerte dermed.

For så længe et menneske ikke
selv ligner disse sandheder,
vil han ikke forstå denne tale.

Meister Eckhart

Med mindre du har gjort dine egne erfaringer, så vil du på Meditation.dk blot se en masse ord. Min mor voksede op på landet. Det morede hende og hendes søskende at feriebørnene fra København sagde, at alle køerne så ens ud.

Hjertet er i besiddelse af kroppens stærkeste elektromagnetiske magnetfelt.
Dette magnetfelt fungerer på samme måde som en stemmegaffel. I et rum fuld af stemmegafler i forskellige størrelser og derfor forskellige frekvenser vil kun de stemmegafler, der er på samme bølgelængde, resonere. Hvis jeg slår mit hjertes stemmegaffel an, så vil alle de stemmegafler, der har samme frekvens via resonans synge med i et fælles kor.
  
Magnetisørens stemmegafler

Meditation.dk ønsker at kommunikere via resonans, via 'resonementer' fremfor ræsonnementer.

Hvis du 'ligner' det jeg skriver, så vil det interessere dig. Hvis det interesserer dig, vil jeg opfordre dig til at efterprøve teksten, ikke ved at konsultere andre ydre kilder, men gennem din egen indre kilde!
 
Luk øjnene og gå ind i dit eget indre bevidstheds kropslaboratorium og efterprøv her mine erfarede og intuerede påstande.
 
Hvis ikke de vækker genklang her, så forkast dem.
  
Hvis du ligner det, jeg har skrevet, så behøver jeg ingen videnskabelig blåstempling.
 
Du er hvad du er, og hvis din indre hjertets stemmegaffel begynder at synge ved læsningen
af nogle tekstbidder hist og her på dette site... ja så tilhører de dig!
 

Du er i så tilfælde velkommen til at tage, hvad du har lyst til fra Meditation.dk.

Du må endda gerne udgive det for at være dit eget!


For det tilhører dig, på samme måde som mine kildeløse citater tilhører mig.
Og hvis jeg ligner dig, når du nu taler, så vil jeg høre dig gennem mit eget hjertes stemmegaffel.

Det skulle nu stå klart, at hvad du på Meditation.dk kan forstå eller ikke forstå ikke har så meget med akademiske evner at gøre. Jeg skriver en smule akademisk, fordi jeg er lektor, men som lektor er jeg ikke bedre klædt på til at opleve vågen tanketomhed end en tankpasser... måske tværtimod.
 
Det er som den simple lægmand Pang fra Kina udtrykte det:

Aren't the esteemed sages just regular people who resolved the matter?

It takes one to know one
Selv hvis du ikke skulle ligne mig, så gør det ikke noget.
For du ligner under alle omstændigheder naturen.

I hvad Oehlenschläger kaldte Naturens store bog, ser du dit eget ansigt skabt af hellig matematik og geometri. Når vi iagttager naturens former, så ser vi overalt de samme former, som skabte os. Dine evner til at genkende harmoni og skønhed er skabt af den selvsamme harmoni.

Du indvender måske, at du ikke kan se skønhed, hverken i det jeg står for eller i verden omkring dig. Mit svar vil være: Den disharmoni du ser er i virkeligheden en højere form for harmoni, en matematisk anomali, der dynamisk skaber højere og højere former for orden i en evig dans hvor skabelse og destruktion er lige-gyldige partnere i en perfekt uperfekt verden, hvor livets former bestandig nedbrydes, ligesom du og jeg må dø og menneskeheden på et tidspunkt må uddø på samme 'tragiske' måde som ur-øglerne og før dem, de encellede væsner i urhavet. Livet i sig selv danser imidlertid leende videre.

Så hold op med at sidde i grøften og græde! Nyd i stedet det sekund, der blev dig givet!

Den hellige matematik

Herrens navn være lovet til evig tid og i evighedernes evighed.
Siddur: Den jødiske bønnebog

Dette univers består grundliggende ikke af andet end en ufattelig kompleks afvikling og interaktion af naturlove, der blindt adlyder den 'logos', der beskrives i geometri og matematik.
 
Her er især den fraktale del af showet interessant, fordi de fraktale ligninger starter i forudsigelig enkelhed og ender i uforudsigelig kompleksitet i en evig dialektisk dans mellem kaos og orden. Fraktalerne er dermed brobyggere fra det forudsigelige til det uforudsigelige.  De har skabt den regnbuebro mellem kosmos og kaos, der fører fra menneskernes verden til gudernes.
 
At processer i evighedernes evighed kan beskrives i et formelsprog er i sig selv så ufatteligt, at det får mig til at tænke på Haren i Jethro Tulls Passion Play: Den kunne ikke finde sine briller, eftersom den allerede havde dem på. At vi kan beskrive verden videnskabeligt matematisk fylder mig med samme ærefrygt, som ledsagede Einsteins opdagelser som fast, men oftest overset omkvæd:

I maintain that cosmic religious feeling is the strongest
and noblest incitement to scientific research.
Albert Einstein - fra: The world as I see it

En passant skal nævnes, at netop Einstein som Jøde bygger bro mellem afsnittets første og sidste citat.
 
Hvad enten vi vælger Darwins kamp for overlevelse eller Schellings Universelle Ånd som forståelsesramme, eller som jeg gør, retrokausalt vælger begge, så går udviklingen fra primitive til komplekse cellulære kommunikationssystemer.
 
Her er en foreløbig opsamling og en tilhørende tankeflugt:

Des mere komplekst det biologiske system er, des mere avanceret er den tilhørende bevidsthedsform. Bevidsthed og liv opstår som siamesiske tvillinger overalt hvor selvreferende systemer når en vis grad af matematisk definerbar kompleksitet. I princippet er alle komplekse systemer levende, hvad end de som biologisk liv består af kulstof, eller som min PC's myriader af transistorer er skabt af silicium.


Når vi leder efter liv i universet, er vi som myrer i vejkanten, der ikke har selv de mindste forudsætninger for at erkende, at der går mennesker inde på vejen.
 

 

Hvad der ligger skjult i det simple


It requires a very unusual mind to undertake the analysis of the obvious
Alfred North Whitehead

Hvad jeg beskriver her og i øvrigt ofte på Meditation.dk, tager afsæt i trivielle banaliteter, som de fleste af os allerede kender alt for godt i forvejen. Det er derfor især akademikere og også mange kunstnere og filosoffer ikke kender denne verden. Som intellektuel elsker man det komplicerede. Des mere kompliceret eller problematisk en ting er, jo mere er den, der skriver om det, en vigtig person. Jo mere uforståeligt en fransk filosof skriver, des mere vigtig er han for sig selv i sin egen verden.

I det simple er vi alle lige streg gyldige.
 
I forlængelse af det banale, så lægger min skelnen mellem opmærksomhed og bevidsthed sig tæt op af den alt for menneskelige modsætning mellem følelse og fornuft, mellem sansning og tænkning, i videre forstand mellem krop og ånd. Hvem af os har ikke selv stået i en konflikt, hvor vi skulle vælge mellem hjertets og fornuftens stemme, eller for den sags skyld set det på TV hver lørdag aften?

All are seing God always. But they don't know it.
Ramana Maharshi

Ting, der er for banale, selvindlysende eller åbenlyse, har det imidlertid med at forsvinde på samme måde som et vækkeurs tikken. Det er netop disse forsvindende ting, jeg er mest interesseret i.

Spontan Meditation gør verden simpel.
 
Et gammelt Indisk eventyr beretter om en tigger, der hele sit liv sad på en guldskat uden at vide det. Først da han blev begravet under den flise, han havde siddet på hele sit miserable liv, blev guldskatten fundet. Jagten på det sublime begynder med det første spadestik ind i det selvindlysende banale og det tilsyneladende værdiløse.
 
At vide og mærke Livets Lysende Mørke Urgrund er målet for denne jagt. 
 

Et andet indisk folkeeventyr fortæller om, hvorledes en berømt tyv og en diamanthandler mødtes på en længere togrejse. Tyven havde omhyggeligt udspioneret diamanthandleren og havde nu bestilt en reservation i samme sovevognskupe som diamanthandleren. Denne jagthistorie fik
jeg af en lokal butiksindehaver i Main Bazar, mens vi sad på plasticskamler under et banyantræ i solnedgang og sippede til masala chai. Som alle gode vandreeventyr var denne fortælling fra oldtiden nu tilpasset et Indien, der af den engelske kolonimagt var blevet til en af verdens største tognationer... Men tilbage til historien... Diamanthandleren genkendte efter et par timers rejse den berømte tyv og frygtede nu for den kommende nat. Da natten faldt på og diamanthandleren ikke længere kunne modstå søvnen, godt hjulpet på vej af en masala chai med sovemiddel i, begyndte mestertyven at lede efter diamant-handlerens diamanter. Tyven ledte hele natten, men fandt til sin store overraskelse ikke diamanterne. Da de to rejsefæller næste dag var ved at nærme sig enden på turen, tog mestertyven mod til sig og spurgte diamanthandleren:
 
Hvorledes lykkedes det dig for dig at skjule diamanterne for mig? Det er aldrig før sket for mig, at jeg ikke var i stand til at finde, hvad jeg søgte efter. Min professionelle ære som mestertyv har lidt et alvorligt knæk.
Diamanthandleren svarede: Jeg genkendte dig som den berømte tyv. Derfor skjulte jeg posen med diamanter i din egen lomme.
 
Opmærksomhedens kropslige liv er som diamanterne i tyvens lomme. Vi lever i vor opmærkede krop hvert eneste øjeblik, men det åbenbarer sig paradoksalt nok så tæt på os, at vi ikke rigtig er bevidste om det og derfor ikke værd-sætter det. Oftest er disse evige autonome kropslige gentagelser som f.eks. hjerteslag, åndedræt, falde i søvn, vågne osv, små begivenheder.  
 
Ikke desto mindre gemmer der sig i kroppens nærsanseligt opmærkede mikroliv en vidunderlig nøgle til frihed. Her kommer overskriften på den første af de vidunderlige hemmeligheder fra mit eget banale lommefilosofiske observatorium. Det er, at jeg ved at blive bevidst og opmærksom på mit nærsansede hverdagsliv, skjult af gentagelsens sløvende effekt og af mangel på erkendende afstand, vil kunne forvandle mit ligegyldige liv til lige gyldighed.

If you can spend a perfectly useless afternoon
in a perfect useless manner, you have learned to live.
Lin Yutang

Nøglen til at vide, mærke og være det uendeligt store ligger gemt og glemt i det uendeligt lige-gyldige. At leve Meditation er opmærksomt og bevidst at opdage og derefter leve, både det evigt gentagende og dermed evigt konstante og det, som er alt for tæt på til at forstå.

Det betydningsfulde mikroliv

Opnå storhed i småting... I universet udgøres store handlinger af små.
Tao teh King, Lao Tzu - 63

Hver eneste lille handling vi foretager, sætter imidlertid et spor i vores hjerne. 
Alle vort livs mikroøjeblikke skaber som små dråber tilsammen vor livsbølges retning. Hvis vi sammentæller al den tid i de små øjeblikke, hvor vi lavede overspringshandlinger, så bliver det i et voksent liv faktisk til flere år! Hvis vi i stedet i al den tid i stedet havde givet opmærksom meditativ plads til en ærlig sansning af vores krop, så ville vores hjerne rent anatomisk se anderledes ud!
 
Hvert eneste sekund i vort liv tæller med. I hvert eneste nu kan du sjæleligt set bevæge dig i to retninger: enten kommer du tættere på dig selv, eller også kommer du længere væk.
 

Ikke blot vort eget indre kropsligt opmærkede mikroliv, men også det vi mærker i kontakten med det, der ligger lige uden for vor huds grænser, spiller en grundliggende, men næsten ubevidst rolle i vort liv. Er du lige nu bevidst om fornemmelsen af dit tøjs møde med din hud eller fornemmelsen af at have hår på hovedet? Prøv næste gang du er ude på en gåtur at stoppe op og stirre ned i jorden foran dig. Der er guldskatten. Den består af millioner af småsten. Det er den evighed du dagligt træder på.
 
Det er først, når det larmende køleskab pludselig stopper, at vi bliver klar over, at vi faktisk har hørt det hele tiden. Hvis urgrunden forsvandt i blot et sekund, så ville den ryste alle med et overdøvende brøl af realitet, der omgående ville relativere vort normale liv og gøre det til en illusion.
  
Kun den, der bevidst sanser mikrolivet i og omkring sig, kan leve i og ud af den Lysende Mørke Urgrund.
  
Ofte opdager vi først, hvor kostbart det er at leve, når det er for sent. Mennesket er en tigger på en guldskat, der i bogstaveligste forstand først blev rig i livet efter døden. 
Jeg er en desperat søgende mestertyv med en pose diamanter i lommen, når jeg ikke aha-lever mit indre champagneboblende mikroliv. Meister Eckhart siger, at denne uvidenhed er den eneste urgrundsliggende forskel på en flue og en helgen.
 
Set i dette perspektiv er jagten på urgrunden ikke en proces, men en pludselig genopdagelse, et a-ha! - netop for de, som ikke higer og søger i gamle bøger.  
  
Kun den jæger, der ingen-ting jager, finder, hvad han søger.
 
Opdagelsen af at de diamanter, man så inderligt havde begæret, hele tiden lå i ens egen lomme kalder på befriende latter: Var det virkelig så simpelt? Guldskatten var her jo hele tiden, overset, gemt og glemt i vort nærlivs sløvt plovfurede landskaber. 

Derfor kalder Kabir os for nogle underlige fisk, der svømmer rundt i havet og længes efter vand.
  
Den Levende Lysende Mørke Urgrund
Og hvad er det så vi finder her, når vi forlader alle metaforerne? At erfare DET kræver et større perspektiv, som kun kan findes ved at forlade det, vi antager som vor virkelighed.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når vi kommer tilbage efter denne erfaring, må vi igen iklæde os ord og billeder, men hvilke?
 
Når jeg har set og mærket brølet af det reelle - hvilke kilder skal jeg da bagefter citere? Citater fra Filosoffer, videnskabsmænd eller New Age guruer kan aldrig erstatte de fejlbarlige, men friske ord fra
min egen indre kilde.
 
Ord fra min kilde kan imidlertid ikke stille din tørst. De kan i bedste fald få dig til at længes - længes efter at finde tilbage til din egen kilde. For enhver bør drikke vand fra sin egen kilde og herefter have mod til at tale og handle sine egne ord. 
     
Det betyder ikke, at vi er alene. Hvis vi hver især følger vor
egen individuelle livskildes snoede løb til dens udspring, vil vi en dag mødes på den Lysende Mørke Urgrunds skrænter.
 
Denne dag er også nu.
 

Meditation set i et retrokausalt lys




One information flows from the future to the present, the other from the past to the future. The former is the flow or current of vision, intuition, dream. The other represents information as it is manifest and codified into symbols, geometries, written forms, material structures, books, libraries, and so forth...
Jose Arguelles

Meditation.dk anskuer den menneskelige udvikling i et retrokausalt lys.
Det betyder, at al udvikling fra fortiden til nutiden kan udledes logisk. Følgelig er det på sin plads at se på vor evolutionære udvikling i et darwinistisk lys.
 
I min intuitive indadskuen ser jeg imidlertid også en fremtid, der så at sige trækker i nutiden. Denne fremtidens tyngdekraft accellerer vor i den forstand determinerede udvikling. Med andre ord, så tror jeg ikke på, at menneskets uhyre komplekse hjerne, med flere neuron-forbindelsesled, end der er partikler i universet er et produkt udelukkende skabt af kausale processer i overgangen fra fortid til nutid.

Fremtidens tyngdekraft trækker samtidig i os, og får derved vore hjerner til at 'gro' i et hurtigere og hurtigere tempo. Universets 'formål' er i den forstand at udvikle intelligens og bevidsthed, så det bliver i stand til at erfare sig selv, lige som vi, som menneskelige minigalakser, allerede kan.   

 
 

Meditativ kvanteshamanisme


De fleste af de tanker der bringes i spil i disse afsnit er velkendte byggesten
i hver deres videnskabelige og/eller filosofiske arkitektur.  På den måde er der intet nyt under solen....
 
Spørgsmålet er imidlertid om disse banale byggesten kan samles i en ny tempelarkitektur, hvor det moderne mediterende menneske kan blive inspireret til at erkende sig selv i nye selvfortællinger, hvor religiøse oplevelser ikke behøver at kæmpe den traditionelle kamp mod fornuften.
 
For den frie tænker er der ingen forpligtende religiøse lovtekster. Der er derimod masser af inspiration at hente - lige fra Det Nye Testamente til Upanishaderne til
moderne kvantefysisk kosmologi.
 
Jeg var til et foredrag med kvantefysikeren
Holger Bech Nielsen
. Selv om jeg ikke forstod alt hvad den ekstatiske kvanteshaman manede frem på tavlen, slog det mig i hvor høj grad der var metaforisk muskuløsitet i hans ord. Jeg oplevede ham som en ren hyldestdigter der uvidende lovpriste den tilstand af lyksalig tom fylde det er muligt at opleve i meditative øjeblikke.
  
Under denne sublime seance begyndte mine meditative selvfortællinger at danse med tidløse fotoner, der, lystigt dirigeret af Bech Nielsens ekstatiske armsving, fløj
gennem mikrokosmiske ormehuller i evig pendulfart mellem fortid, nutid og fremtid.

I dybe meditative glimt er det ikke usædvanligt at opleve, hvad jeg nu med hjælp fra min nye kosmolog kunne betegne som tidsophævende retrokausalitet.
 
Min familiekarmiske
bedstemors arvesyndigt formanende pegefinger faldt, sammen med flere andre kausale fortællingsvirkeligheder, som en af brændstof tømt raketdel tilbage til Newtons Univers.
For her stod nu denne eksalterede kosmolog og fremtryllede ormehuller hvor Meditation på nye fantasibevingede selvfortællinger nu kunne flyve.  
 
Hinduernes og Buddhisternes forestillinger om denne verdens lidelser, hvor kun udfrielse fra genfødslernes trældom var endemålet fik dødsstødet med kvantepræstens forkyndelse af mirakler i form af afskudte partikler der gennem rejse i tidsophævende ormehuller ramte sig selv på vej ud og derfor slet ikke fløj ind i de ormehuller der gjorde at de ramte sig selv.
Det her var bedre end en Marx Brothers film og samtidig lige så kortsluttende for det ellers evigt dominerende intellekt som et
Zen-koan.
Med eller uden Holger Bech Nielsens velsignelse oplevede jeg, da fotonen under hans kyndige kvantekast ramte sig selv, en ægte
Satori.

Jeg er ham evigt taknemmelig...
 
En ny fortælling begyndte at forme sig.
 
I hjernens bevidsthedsunivers, der krummer sig ind i sig selv i en galaktisk ophævelse af tid og rum, på vej mod den uerkendte urgrunds genfødende tunnelcentrum, står vi som lysende stjerner, hvorigennem universet ser sig selv og ler... ja faktisk er det ved at dø af grin.

 
 
Og det er kun min lille fortælling... Den er med Wittgensteins
begreb, tilstrækkelig sandt (true enough), tilstrækkelig sand ... for mig ... her i rummet ... nu.
 
I denne fortælling er intellektet ikke en fjende - ej heller en mester - kun en god tjener der sokratisk har overvundet sig selv ved hjælp af sig selv.
 

Og måske opdager jeg i morgen - vejledt af mit tjenende intellekt - at min fortælling ikke var tilstrækkelig sand. Måske havde jeg glemt et vigtigt kapitel i Biblen, Upanishaderne eller Koranen.... Eller måske kom du Kære læser og trak mine pludrende fortællinger ud af sparkedragten.
  
Men det betyder faktisk ikke så meget. Ingen tro eller tvivlsdrama i mit univers...
For mine fortællinger er kun biprodukter. Der er ingen krukke med guld for enden af mine religioners fortællingsregnbue. Alle mine meditative fortællinger blegner nemlig i lyset af den fænomenologisk mystiske oplevelse der skabte dem: nemlig den gysende ærefrygt over den i introspektion voksende videns endnu mere ekspanderende ikke-viden:

Når opmærksomheden vendes mod sig selv, er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud, skabes det der kan vides.
Nisargadatta Maharaj

Den samme gysende ærefrygt kan opleves en stjerneklar nat hvor du kigger op på himlens galakser.  Det er sådan jeg forestiller mig at Einstein fik inspiration til følgende citat:

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science.
He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed
Albert Einstein

۞
 

Intellektuel forståelse er et vidunderligt biprodukt

 
Hvis du har læst der foregående afsnit vil du vide at alt hvad der er skrevet her på
www.Meditation.dk  kun tjener ét formål: nemlig at være en form for spirituel underholdning.
 
Det er IKKE nødvendigt at have en intellektuel forståelse for
at blive Mediteret.
Det er som den Indiske vismand
Papaji
sagde:

Der er intet at forstå...

Meditation.dk er imidlertid henvendt til den som ønsker at forstå hvorfor der ikke er noget at forstå. Sokrates siger jo netop at han ved, at han intet ved.
Når ord ved at de ingenting ved, bliver de til vidunderlige tjenere i dit hus.
Når ord tror de ved, er du tjener for en bydreng.

Meditation kræver ingen forudgående forståelse. Anlægget til Meditation er en naturlig, endogent genetisk indpakket gave der blot venter på en dag at  blive pakket ud af dig! ... Denne dag er din åndelige  fødselsdag...
Alt hvad du behøver at gøre er at trække i gavesløjfen. Herefter vil de ressesive medigener der har sovet tornerosesøvn side om side med flere andre vidunderlige evner i din kvantebiologiske bevidstheds uendelige rum vågne til live.

Når du vækker en person der ligger og sover behøver du ikke at læse en afhandling op for ham først. (Det er en bedre strategi ved sengetid) Kun en let berøring er nødvendig for at vedkommende vågner.

Lys tændes ved lys

Og bagefter spørger du forundret, med store pupiller i morgenlyset:
Hvordan gik det til?

Og således begyndte Meditation.dk....

۞

De blinde munke undersøger elefanten

De blinde munke er i denne historie dybt uenige om hvad det er for
et dyr de undersøger. Historien fortæller os at virkeligheden altid er større
end dem der undersøger den. Det gælder for
videnskabsmænd såvel
som for mig. Det er en god ting at dvæle lidt ved dette billede før du
går i gang med at læse de enkelte afsnit i:
Hvad er meditation.

Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com