Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Bevidsthed & opmærksomhed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
VI. Supervågenhed
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår
 

Sjælens Sommerfugl
Frigørelsen fra jeg'et
Frigørelsen af jeg'et
Meditativ pixellering
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl

     

 
Historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
 
Om mig selv





•

Debatindlæg

Professor
Brinkmanns
Bemærkelses_
værdige Nej

•

Meditation
på vej mod
mainstream

•

Aisha
Salem


•
 

 
HVAD ER MEDITATION.DK

Den, der søger Gud i en eller anden måde (læs meditationsteknik eller ritual),
griber måden og mister Gud, der bor i måden. Men den, som søger Gud
uden måde, griber Gud og lever med sønnen.
Meister Eckhart

Meditation er at sidde stille i årvågenhed.

Meditation er årvågen anstrengelsesfri anstrengelse.

Meditation er noget der sker - ikke noget man gør.
 
Meditation er vanskeligt, fordi det er simpelt.
 
   

Hvad der ligger skjult i det simple


It requires a very unusual mind to undertake the analysis of the obvious
Alfred North Whitehead

Uanset hvor knudrede og komplicerede mine forsøg på at skrive Meditation.dk indimellem ser ud, så tager de faktisk afsæt i trivielle banaliteter, som de fleste af os allerede kender alt for godt i forvejen.
 

Ting, der er for banale, selvindlysende eller åbenlyse, har det imidlertid med at forsvinde på samme måde som et vækkeurs tikken. Det er netop disse forsvindende og små ting, jeg er mest interesseret i.

All are seing God always. But they don't know it.
Ramana Maharshi

Den usynlige tråd
Der var engang i det gamle Indien en Konge som pludselig og uventet blev vred på sin førsteminister.

Kongen dømte ministeren til en livslang indespærring allerøverst i et højt tårn. 
Tårnet var 20 meter højt, og der var ingen mulighed for at undslippe.

Ministeren havde imidlertid en trofast og intelligent kone. En nat gik hun hen til tårnet hvor hendes kære mand var indespærret. Her bandt hun en 20 meter, næsten usynlig tråd lavet af edderkoppetråd fast i bagbenet på en bille. I enden af edderkoppetråden bandt hun den tyndeste silketråd hun kunne finde i riget. Igen var længden 20 meter. I enden af silketråden bandt hun nu en snor og i enden af snoren bandt hun et solidt reb.
 
Derefter smurte hun honning på billens følehorn og placerede den på tårnet.
Billen, som hele tiden kunne lugte den liflige honning kravlede støt op til tårnets top i håbet om at finde honningen. Da den nåede toppen af tårnet greb ministeren billen.
 
Han havde nu i sin hånd en usynlig tråd.
Ved hjælp af den usynlige tråd fik han trukket silketråden op og ved hjælp af silketråden snoren og ved hjælp af snoren rebet. Ved hjælp af rebet kunne han nu klatre ud af ego-tårnet. Og han levede lykkeligt i frihed til sine dages ende sammen med sin guddommeligt trofaste hustru.
 
Som alle eventyr og især dem fra Indien er der en dyb mening bag. Kongen er dit gamle ego-jeg. Ministeren i fri og lykkelig kærlighed er din sjæls sommerfugl.

Hvad betyder den usynlige tråd? Find den selv og fortæl dig selv.

Alt er forbundet med alt

Learn to see. Realize that everything is connected to everything else.
Leonardo Da Vinci

Hvad enten vi opfatter det religiøst i form af Gud eller ej, så er alt forbundet med alt.  
Den trofaste hustru er Gud eller Den store Helhed som vi altid er en del af.
 
Lige nu i dette øjeblik holder du som ministeren frihedstråden i din hånd.

Frihedstråden er en simpel mikrofølelse ...  følelsen af at være forbundet med omgivelserne, med din krop, med din familie, venner, mennesker, ja hele jorden og universet.

Jeg drister mig til at sige at uden denne simple følelse i din krops indre mørke, så er livet uden retning og mening.
 
Men frihedstråden næsten usynlig og du er på udkig efter et eller andet stort der skal frelse dig ud af dit livs indespærring i egotårnet. Hvor tit har vi ikke smidt den væk i jagten på hvad vi troede var friheden.
 
Tråden ovenfra
Så derfor gør vi som den arrogante edderkop i en lille historie af Sophus Claussen: Edderkoppen bider en tilsyneladende ubrugelig tråd over.
Efter edderkoppens skæbnesvangre bid kollapser hele det smukt opbyggede net; for tråden ovenfra var den tråd edderkoppen i sin tid var kommet fra og som holdt hele nettet oppe. Det er Tråden ovenfra edderkoppen har bidt over - tråden der forbinder os til den uendelige helhed .
 
Oversat til vores hverdagsliv betyder det at vi hele hele tiden har friheden i os. Den er næsten usynligt til stede som et lille punkt i vort hjerte. . Vejen ud/ind til friheden gemt i det uendeligt små. Men den er let at overse i jagten på oplevelser - så vi bider livstråden over eller smider den væk i stedet for at hale det frelsende reb ind.
 
Den spinkle lille livstråd er vejen til hjertets kærlighedskim. Det lille kærlighedskim er friheden. Det var altid fri. Du var alstid fri. Det gælder bare om at genkalde det ... og leve det. Når du mærker denne lille følelse af frihed, fører dine veje ikke længere mod et mål. For du er selv målet og alle de veje du går er som floder, overflod fra din egen kerne.
 
Ved når som helst vi husker, hvad Gurdijeff kalder, constant self remembrance, hvad Nisargadatta Maharaj betegner som at dvæle i I am, at fejre det lille næsten usynlige kærlighedskim i vort hjerte, bærer vi brænde til det lille tændstikbål der en dag vil brænde alle vore mure ned.


Den Indiske Tigger
Et gammelt Indisk eventyr beretter om en tigger, der hele sit liv sad på en guldskat uden at vide det. Først da han blev begravet under den flise, han havde siddet på hele sit miserable liv, blev guldskatten fundet.
Jagten på det sublime begynder med det første spadestik ind i det selvindlysende banale og det tilsyneladende værdiløse.
 
At vide og mærke Livets Lysende Mørke Urgrund er målet for denne jagt. 
 
Diamanthandleren og tyven

Et andet indisk folkeeventyr fortæller om, hvorledes en berømt tyv og en diamanthandler mødtes på en længere togrejse. Tyven havde omhyggeligt udspioneret diamanthandleren og havde nu bestilt en reservation i samme sovevognskupe som diamanthandleren. Denne historie fik
jeg fortalt af en lokal butiksindehaver i Main Bazar, mens vi sad på plasticskamler under et banyantræ i solnedgang og sippede til masala chai. Som alle gode vandreeventyr var denne fortælling fra oldtiden nu tilpasset et Indien, der af den engelske kolonimagt var blevet til en af verdens største tognationer... Men tilbage til historien... Diamanthandleren genkendte efter et par timers rejse den berømte tyv og frygtede nu for den kommende nat.
 
Da natten faldt på og diamanthandleren ikke længere kunne modstå søvnen, godt hjulpet på vej af en
masala chai med sovemiddel i, begyndte mestertyven at lede efter diamant-handlerens diamanter. Tyven ledte hele natten, men fandt til sin store overraskelse ikke diamanterne. Da de to rejsefæller næste dag var ved at nærme sig enden på turen, tog mestertyven mod til sig og spurgte diamanthandleren:
 
Hvorledes lykkedes det dig for dig at skjule diamanterne for mig? Det er aldrig før sket for mig, at jeg ikke var i stand til at finde, hvad jeg søgte efter. Min professionelle ære som mestertyv har lidt et alvorligt knæk.
Diamanthandleren svarede: Jeg genkendte dig som den berømte tyv. Derfor skjulte jeg posen med diamanter i din egen lomme.
 
Opmærksomhedens kropslige liv er som diamanterne i tyvens lomme. Vi lever i vor opmærkede krop hvert eneste øjeblik, men det åbenbarer sig paradoksalt nok så tæt på os, at vi ikke rigtig er bevidste om det og derfor ikke værd-sætter det. Oftest er disse evige autonome kropslige gentagelser som f.eks. hjerteslag, åndedræt, falde i søvn, vågne osv, små begivenheder.  
 
Ikke desto mindre gemmer der sig i kroppens nærsanseligt opmærkede mikroliv en vidunderlig nøgle til frihed. Her kommer overskriften på den første af de vidunderlige hemmeligheder fra mit eget banale lommefilosofiske observatorium. Det er, at jeg ved at blive bevidst og opmærksom på mit nærsansede hverdagsliv, skjult af gentagelsens sløvende effekt og af mangel på erkendende afstand, vil kunne forvandle mit ligegyldige liv til lige gyldighed.

If you can spend a perfectly useless afternoon
in a perfect useless manner, you have learned to live.
Lin Yutang

Nøglen til at vide, mærke og være det uendeligt store ligger gemt og glemt i det uendeligt lige-gyldige. At leve Meditation er opmærksomt og bevidst at opdage og derefter leve, både det evigt gentagende og dermed evigt konstante og det, som er alt for tæt på til at forstå.

Det betydningsfulde mikroliv

Opnå storhed i småting... I universet udgøres store handlinger af små.
Tao teh King, Lao Tzu - 63

Hver eneste lille handling vi foretager, sætter imidlertid et spor i vores hjerne. 
Alle vort livs mikroøjeblikke skaber som små dråber tilsammen vor livsbølges retning. Hvis vi sammentæller al den tid i de små øjeblikke, hvor vi lavede overspringshandlinger, så bliver det i et voksent liv faktisk til flere år! Hvis vi i stedet i al den tid i stedet havde givet opmærksom meditativ plads til en ærlig sansning af vores krop, så ville vores hjerne rent anatomisk se anderledes ud!
 
Hvert eneste sekund i vort liv tæller med. I hvert eneste nu kan du sjæleligt set bevæge dig i to retninger: enten kommer du tættere på dig selv, eller også kommer du længere væk.
 

Ikke blot vort eget indre kropsligt opmærkede mikroliv, men også det vi mærker i kontakten med det, der ligger lige uden for vor huds grænser, spiller en grundliggende, men næsten ubevidst rolle i vort liv. Er du lige nu bevidst om fornemmelsen af dit tøjs møde med din hud eller fornemmelsen af at have hår på hovedet? Prøv næste gang du er ude på en gåtur at stoppe op og stirre ned i jorden foran dig. Der er guldskatten. Den består af millioner af småsten. Det er den evighed du dagligt træder på.
 
Det er først, når det larmende køleskab pludselig stopper, at vi bliver klar over, at vi faktisk har hørt det hele tiden. Hvis urgrunden forsvandt i blot et sekund, så ville den ryste alle med et overdøvende brøl af realitet, der omgående ville relativere vort normale liv og gøre det til en illusion.
  
Kun den, der bevidst sanser mikrolivet i og omkring sig, kan leve i og ud af den Lysende Mørke Urgrund.
  
Ofte opdager vi først, hvor kostbart det er at leve, når det er for sent. Mennesket er en tigger på en guldskat, der i bogstaveligste forstand først blev rig i livet efter døden. 
Jeg er en desperat søgende mestertyv med en pose diamanter i lommen, når jeg ikke aha-lever mit indre champagneboblende mikroliv. Meister Eckhart siger, at denne uvidenhed er den eneste urgrundsliggende forskel på en flue og en helgen.
 
Set i dette perspektiv er jagten på urgrunden ikke en proces, men en pludselig genopdagelse, et a-ha! - netop for de, som ikke higer og søger i gamle bøger.  
  
Kun den jæger, der ingen-ting jager, finder, hvad han søger.
 
Opdagelsen af at de diamanter, man så inderligt havde begæret, hele tiden lå i ens egen lomme kalder på befriende latter: Var det virkelig så simpelt? Guldskatten var her jo hele tiden, overset, gemt og glemt i vort nærlivs slumrende skumringslandskaber. 

Derfor kalder Kabir os for nogle underlige fisk, der svømmer rundt i havet og længes efter vand.
  
Den Levende Lysende Mørke og Brølende Urgrund
Og hvad er det så vi finder her, når vi forlader alle metaforerne? At erfare DET kræver et større perspektiv, som kun kan findes ved at forlade det, vi antager som vor virkelighed.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når vi kommer tilbage efter denne erfaring, må vi igen iklæde os ord og billeder, men hvilke?
 
Når jeg har set og mærket brølet af det reelle - hvilke kilder skal jeg da bagefter citere? Citater fra Filosoffer, videnskabsmænd eller New Age guruer kan aldrig erstatte de fejlbarlige, men friske ord fra
min egen indre kilde.
 
Ord fra min kilde kan imidlertid ikke stille din tørst. De kan i bedste fald få dig til at længes - længes efter at finde tilbage til din egen kilde. For enhver bør drikke vand fra sin egen kilde og herefter have mod til at tale og handle sine egne ord. 
     
Det betyder ikke, at vi er alene. Hvis vi hver især følger vor
egen individuelle livskildes snoede løb til dens udspring, vil vi en dag mødes på den Lysende Mørke Urgrunds skrænter.
 
Denne dag er også nu.
 

 

Meditativ kvanteshamanisme


De fleste af de tanker der bringes i spil i disse afsnit er velkendte byggesten
i hver deres videnskabelige og/eller filosofiske arkitektur.  På den måde er der intet nyt under solen....
 
Spørgsmålet er imidlertid om disse banale byggesten kan samles i en ny tempelarkitektur, hvor det moderne mediterende menneske kan blive inspireret til at erkende sig selv i nye selvfortællinger, hvor religiøse oplevelser ikke behøver at kæmpe den traditionelle kamp mod fornuften.
 
For den frie tænker er der ingen forpligtende religiøse lovtekster. Der er derimod masser af inspiration at hente - lige fra Det Nye Testamente til Upanishaderne til
moderne kvantefysisk kosmologi.
 
Jeg var til et foredrag med kvantefysikeren
Holger Bech Nielsen
. Selv om jeg ikke forstod alt hvad den ekstatiske kvanteshaman manede frem på tavlen, slog det mig i hvor høj grad der var metaforisk muskuløsitet i hans ord. Jeg oplevede ham som en ren hyldestdigter der uvidende lovpriste den tilstand af lyksalig tom fylde det er muligt at opleve i meditative øjeblikke.
  
Under denne sublime seance begyndte mine meditative selvfortællinger at danse med tidløse fotoner, der, lystigt dirigeret af Bech Nielsens ekstatiske armsving, fløj
gennem mikrokosmiske ormehuller i evig pendulfart mellem fortid, nutid og fremtid.

I dybe meditative glimt er det ikke usædvanligt at opleve, hvad jeg nu med hjælp fra min nye kosmolog kunne betegne som tidsophævende retrokausalitet.
 
Min familiekarmiske
bedstemors arvesyndigt formanende pegefinger faldt, sammen med flere andre kausale fortællingsvirkeligheder, som en af brændstof tømt raketdel tilbage til Newtons Univers.
For her stod nu denne eksalterede kosmolog og fremtryllede ormehuller hvor Meditation på nye fantasibevingede selvfortællinger nu kunne flyve.  
 
Hinduernes og Buddhisternes forestillinger om denne verdens lidelser, hvor kun udfrielse fra genfødslernes trældom var endemålet fik dødsstødet med kvantepræstens forkyndelse af mirakler i form af afskudte partikler der gennem rejse i tidsophævende ormehuller ramte sig selv på vej ud og derfor slet ikke fløj ind i de ormehuller der gjorde at de ramte sig selv.
Det her var bedre end en Marx Brothers film og samtidig lige så kortsluttende for det ellers evigt dominerende intellekt som et
Zen-koan.
Med eller uden Holger Bech Nielsens velsignelse oplevede jeg, da fotonen under hans kyndige kvantekast ramte sig selv, en ægte
Satori.

Jeg er ham evigt taknemmelig...
 
En ny fortælling begyndte at forme sig.
 
I hjernens bevidsthedsunivers, der krummer sig ind i sig selv i en galaktisk ophævelse af tid og rum, på vej mod den uerkendte urgrunds genfødende tunnelcentrum, står vi som lysende stjerner, hvorigennem universet ser sig selv og ler... ja faktisk er det ved at dø af grin.

 
 
Og det er kun min lille fortælling... Den er med Wittgensteins
begreb, tilstrækkelig sandt (true enough), tilstrækkelig sand ... for mig ... her i rummet ... nu.
 
I denne fortælling er intellektet ikke en fjende - ej heller en mester - kun en god tjener der sokratisk har overvundet sig selv ved hjælp af sig selv.
 

Og måske opdager jeg i morgen - vejledt af mit tjenende intellekt - at min fortælling ikke var tilstrækkelig sand. Måske havde jeg glemt et vigtigt kapitel i Biblen, Upanishaderne eller Koranen.... Eller måske kom du Kære læser og trak mine pludrende fortællinger ud af sparkedragten.
  
Men det betyder faktisk ikke så meget. Ingen tro eller tvivlsdrama i mit univers...
For mine fortællinger er kun biprodukter. Der er ingen krukke med guld for enden af mine religioners fortællingsregnbue. Alle mine meditative fortællinger blegner nemlig i lyset af den fænomenologisk mystiske oplevelse der skabte dem: nemlig den gysende ærefrygt over den i introspektion voksende videns endnu mere ekspanderende ikke-viden:

Når opmærksomheden vendes mod sig selv, er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud, skabes det der kan vides.
Nisargadatta Maharaj

Den samme gysende ærefrygt kan opleves en stjerneklar nat hvor du kigger op på himlens galakser.  Det er sådan jeg forestiller mig at Einstein fik inspiration til følgende citat:

The most beautiful thing we can experience is the mysterious.
It is the source of all true art and all science.
He to whom this emotion is a stranger,
who can no longer pause to wonder and stand rapt in awe,
is as good as dead: his eyes are closed
Albert Einstein

۞
 

Intellektuel forståelse er et vidunderligt biprodukt

 
Hvis du har læst der foregående afsnit vil du vide at alt hvad der er skrevet her på
www.Meditation.dk  kun tjener ét formål: nemlig at være en form for spirituel underholdning.
 
Det er IKKE nødvendigt at have en intellektuel forståelse for
at blive Mediteret.
Det er som den Indiske vismand
Papaji
sagde:

Der er intet at forstå...

Meditation.dk er imidlertid henvendt til den som ønsker at forstå, hvorfor der ikke er noget at forstå. Sokrates siger jo netop at han ved, at han intet ved.
Når ord ved at de ingenting ved, bliver de til vidunderlige tjenere i dit hus.

Når ord tror de ved, er du tjener for en bydreng.

Meditation kræver ingen forudgående forståelse. Anlægget til Meditation er en naturlig, endogent genetisk indpakket gave der blot venter på en dag at  blive pakket ud af dig! ... Denne dag er din åndelige  fødselsdag...
 
Alt hvad du behøver at gøre er at trække i gavesløjfen. Herefter vil de ressesive medigener der har sovet tornerosesøvn side om side med flere andre vidunderlige evner i din kvantebiologiske bevidstheds uendelige rum vågne til live.

Når du vækker en person der ligger og sover behøver du ikke at læse en afhandling op for ham først. (Det er en bedre strategi ved sengetid) Kun en let berøring er nødvendig for at vedkommende vågner.

Lys tændes ved lys

Og bagefter spørger du forundret, med store pupiller i morgenlyset:
Hvordan gik det til?
 

Og således begyndte Meditation.dk....

۞

De blinde munke undersøger elefanten

De blinde munke er i denne historie dybt uenige om, hvad det er for
et dyr de undersøger. Historien fortæller os, at virkeligheden altid er større
end dem, der undersøger den. Det gælder for
videnskabsmænd såvel
som for mig
.



Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com
 





 






 


 

s